K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Cees Nooteboom: Den følgende historie

Cees Nooteboom: Den følgende historie

Af Kasper Håkansson, 3. november 2019
5 kommentarer

“Jeg var vågnet med en latterlig fornemmelse af, at jeg måske var død. Men om jeg nu virkelig var død, eller havde været død, eller ingen af delene, det var jeg ikke i stand til at fastslå lige i øjeblikket.”

Min første Cees Nooteboom. Indtil for godt to år siden var jeg slet ikke bevidst om forfatterskabets eksistens. Hvilket jeg efter at have læst Den følgende historie (opr. 1991, da. 1998) nu slet ikke kan forstå. Så jeg siger tak for anbefalingen til romanfiguren Aaliaya i Rabih Alameddines Den overflødige kvinde.

Romanen begynder med, at fortælleren, Herman Mussert, vågner på et hotelværelse i Lissabon uden at være sikker på, om han er levende eller død. Han føler sig ganske vist på mange måder levende, og som moderne menneske og ateist abonnerer han ikke på forestillinger om noget liv efter døden:

Døden, havde jeg lært, var ingenting, og når man var død, det havde jeg også lært, holdt alle overvejelser op. Det kunne altså ikke være det, for jeg havde jo mere end nok af den slags, af overvejelser, tanker, erindringer. Og jeg var der stadig, lidt senere skulle det ligefrem vise sig, at jeg kunne gå, se spise […]. Jeg kunne oven i købet betale med rigtige penge. Det sidste var for mit vedkommende det mest overbevisende.

Når han alligevel er i tvivl, er det fordi, han er helt sikker på, at han aftenen før gik i seng hjemme i sin egen lejlighed i Amsterdam. Og det hotelværelse, han er vågnet i, genkender han som det værelse, han mange år tidligere besøgte sammen med sin daværende elskerinde, en lærerkollega, han forelskede sig i, selv om han udmærket var klar over, at hun mest var sammen med ham for at straffe sin egen mand, der havde en affære med en skoleelev.

Romanen former sig herfra i det væsentligste som fortællerens tilbageblik på nogle år i hans liv, med fokus på ovennævnte firkantsdrama, som førte til, at han blev fyret fra sit job som skolelærer, hvorefter han har tjent til livets ophold ved at skrive rejseguidebøger.

Nootebooms sprog er en udsøgt nydelse. Han skriver med en pedantisk præcision, der matcher fortællerens karakter, den lettere misantropiske, gammeldags latin- og odltidskundskabslærer, der ikke kan få pulsen op over meget andet end det latinske sprog og græsk mytologi og filosofi – som han til gengæld også omfatter med en fortærende passion.

Stort set hver eneste sætning i romanen er ladet med vid og tør humor. Fortællerens karakteristik af elskerindens mand, deres fælles lærerkollega, er blandt de (mange) humoristiske højdepunkter i romanen:

… hendes blegsottige ægtemand, en kæmpestor klump kalveflæsk, skaldet, med et evindeligt grinende ansigt, som var han hele tiden i gang med at byde småkager rundt. Lærere i modersmålet, hvis man skulle skitsere en typisk repræsentant for denne type, kunne man godt tage ham som model. At lære børn et sprog, som de allerede fra fødslen har lyttet til i livmoderens ekkorum, at studse dette vildtvoksende sprog til med mekanisk vrøvl om ordenstal, dobbelte flertalsformer, verber der kan skilles, brugen af prædikater og præpositionsforbindelser, det er én ting, men at se ud som en dårligt stegt kotelet og så tale om poesi, det går for vidt.

Nej, Herman Mussert er ikke nogen fan af hollandsklærere (altså hvad der svarer til dansklærere hos os). Det latinske sprog er en anden sag. Det er godt for alt. Når han for eksempel har fået et par kryddersnapse for meget, læser han Tacitus (“Et sprog som poleret marmor, det fordriver de fade dunster”).

Om Musserts rival, elskerindens mand, hedder det videre om hans evner som digter:

Hvert andet år udkom der et lille tyndt bind med rapporter fra hans sjæls lunke provins, vers uden bid, ordguirlander der temmelig sammenhængsløst drev ned over siderne. Skulle de nogensinde komme i berøring med så meget som ét vers af Horats, ville de gå i opløsning uden at efterlade sig et eneste spor.

Det hele er dog ikke bare sjovt. Grundstemningen i romanen er melankolsk, den er frem for alt et portræt af et menneske, der aldrig var tilpas i verden. Og det er en roman om aldrig opfyldt kærlighed, herunder for sent erkendt kærlighed.

Romanen er opdelt i to distinkte dele. I den første er rammen det nævnte portugisiske hotelværelse. I den anden befinder fortælleren sig pludselig på et krydstogtskib på vej mod Brasilien med en broget forsamling af medpassagerer.

Det virker umiddelbart som et abrupt sceneskift, men fortællingen om Musserts fortid i tilbageblik fortsætter – flettet ind i hans medpassagerers historier. Og det hele ender med at hænge perfekt sammen. Hvordan skal ikke røbes. Kun vil jeg anbefale ikke at læse bogens bagsidetekst, som efter min smag røber for meget om handlingens præmisser.

Den følgende historie er nok ikke en bog for alle. Nooteboom er intellektuel, og han skriver som sådan, herunder med en indforståethed om de græske og latinske klassikere. Men som nævnt altså også med en vittig underfundighed. Selv var jeg begejstret, og jeg har straks kastet mig over mere Nooteboom.

Titel: Den følgende historie
Forfatter: Cees Nooteboom
Udgiver: Tiderne Skifter
Udgivelsesdato: 26.05.1998
Sider: 99
Originalsprog: Hollandsk
Oversætter: Hans Christian Fink
Originaltitel: Het folgende verhal
Opr. udgivelsesår: 1991
Læst: Otober 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Skønlitteratur
Tags: Holland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
5 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
23. november 2019 21:08

Det er ikke muligt at stampe “Den følgende historie” op her i landet pånær et enkelt eksemplar på brugtmarkedet … så jeg har bestilt den engelske udgave “The Following Story” via Amazon.us i stedet – den glæder jeg mig til at modtage. PS! Alle, der køber bøger abroad skal være opmærksomme på, at der fra forhandler til forhandler kan forekomme store forskelle på fragtpriserne. En forhandler i US havde sat en meget lav pris på “The Following Story”, men fragten var til gengæld på $24.5 – Jeg valgte en anden udbyder (samme stat) der nok forlangte $3 mere for bogen,… Læs mere »

0
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
6. november 2019 00:56

Se, nu fik du jo mig ledt tilbage til din anmeldelse af Rabih Alameddines “Den overflødige kvinde” – en storartet bog, som jeg nu med fornøjelse har læst, tak for det !

Det er dog kun spændende, når forfattere leder en videre til læsning af andre værker …

1
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
Reply to  Peter Stig Sørensen
6. november 2019 19:26

Og nu sidder jeg da blot og venter på levering af Cees Nootebooms Ritualer” :0)

1
Svar
Kasper Håkansson
Kasper Håkansson
Forfatter
Reply to  Peter Stig Sørensen
6. november 2019 23:08

Ser frem til at høre, hvad du synes om den.

0
Svar
Peter Stig Sørensen
Peter Stig Sørensen
Reply to  Kasper Håkansson
7. november 2019 16:04

Jo, tak … jeg glæder mig mægtigt til at få den i hus. Har netop læst “Shadows on the Tundra” af Dalia Grinkeviciuté (den personlige skildring af års ophold som deporteret til de Sibiriske dødslejre i 40´erne – uhyre velskrevet), – og er nu aldeles rastløs og “tomhændet” :0(

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Cees Nooteboom: I de hollandske alper
Cees Nooteboom: Ritualer
César Aira: Varamo / Litteraturkonferencen

César Aira: Hvordan jeg blev nonne
César Aira: Spøgelserne
Nescio: Små titaner

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Fernando Vallejo: Carlos, du som er borgmesterFernando Vallejo: Carlos, du som er borgmester Fra papegøjer skal man høre sandheden: Carlos, du som er borgmester er en fandenivoldsk satire…
  • Irene Solà: Jeg synger og bjerget danserIrene Solà: Jeg synger og bjerget danser En fantasifuld, smuk og anderledes fortalt catalansk roman om livet tæt på naturen i en…
  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Marie-Hélène Lafon: En søns historieMarie-Hélène Lafon: En søns historie En families historie gennem 100 år fortalt gennem tolv korte nedslag på tolv enkelte dage.…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • H. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, FærøerneH. N. Jacobsens boghandel, Tórshavn, Færøerne H.N. Jacobsens boghandel er med sine 155 år på bagen ikke bare den ældste boghandel…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1Karl Ove Knausgård: Min Kamp 1 "For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det." Sådan…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.028)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (951)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (164)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (251)
      • Romaner og noveller (827)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 520 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz