Lars Emil Foder: Fabelagtigheder

Lars Emil Foders Fabelagtigheder er sådan en lille bog, der bare er lige til at blive glad af. 44 sjove, charmerende, pudsige og poetiske kortprosatekster båret af sprudlende kærlighed til ordet og fascination af sproget.

Fabelagtigheder er undseelig af størrelse: Formatet er i lommestørrelse, og sideantallet er blot 74, hvoraf en del tilmed er blanke sider holdt i smuk dybgrøn farve, der fungerer som inddeling af teksterne i mere eller mindre tematisk sammenhængende grupper.

Det fine gule omslag står smukt til de dybgrønne “mellemlagssider,” og forsideillustrationen ved Rakel Thorning-Vater (som er en pastiche over det klassiske tarotkort “The Fool”) korresponderer forbilledligt med de lette, legende tekster.

Forfatter, sangskriver og musiker Lars Emil Foder (f. 1980) debuterede i 2013 med digtsamlingen og ep’en Natatlas, kan man læse af klapteksten, men Fabelagtigheder fra 2018 er hans prosadebut.

De 44 tekster i udgivelsen er en blandet bolsjepose. Nogle af teksterne har karakter af korte prosadigte. Nogle er små hverdagsfilosofiske undringer med afsæt i sprogets finurligheder. Andre fremstår som erindringsglimt af scener fra en barndom. Atter andre er slet og ret vittigheder (der er lidt for mange af dem efter min smag). Enkelte modernistiske formøvelser er det også blevet til (dem ville jeg nok gerne have været foruden).

Det, der samler teksterne, er, at de alle leveres med en poetisk sans for sprogets rytme. Og at de er båret af legesyge og glæde ved livet og ordene.

Når Lars Emil Foder er bedst diverterer han os med små prosadigte som dette her:

PAPIR

Et ark papir har 3 sider:
en forside, en bagside og en inderside
hvor dyr kan tale

Når Lars Emil Foder ikke er bedst er teksterne knap så fabelagtige og lidt for letbenede til at kunne lagre sig i min erindring, men stadig charmerende.

Ordene hvirvler rundt på siderne som båret af en ubeslutsom, blid, legende vind på en strålende forårsdag, hvor hele verden bobler og pipler, og vi får lyst til at drikke os plimmelim i champagne, selv om det kun er midt på dagen.

Min bedste tid var sammen med dig når vi uden at veksle et eneste ord gik tur i parken og bare trak vejret. Hen over himlen, med hver sin snor.

Første gennemlæsning af den lille bog bragte smilet frem, men jeg må også tilstå, at jeg fandt afstanden mellem snapsene lidt for lang. Men da jeg efterfølgende bladrede rundt i bogen igen, faldt jeg alligevel ned i mange af teksterne igen, blev charmeret af letheden påny og endte med nærmest at læse dem alle for anden gang.

Fabelagtigheder er ikke stor og banebrydende litteratur med en fremtid som klassiker foran sig. Men det er sjovt, det er finurligt, det er legende, og det er let. På en næsten Halfdan Rasmussen-agtig måde, når det er bedst.

Fabelagtigheder er kort sagt lige til at blive glad i låget af. Et frisk pust, som en læser som mig godt kan trænge til en gang imellem i en pause fra afsøgningen af de tungere og til tider mørkere kroge af litteraturen, jeg har det med at opsøge.

Og på sådan en regnvåd gråvejrsdag i januar er dét nok til at fremkalde fire fabulerende stjerner.

K's vurdering: