Margarita Khemlin: Klotsvog

Interessant fortalt ukrainsk-russisk roman om en kvindes livserfaring som jøde i Sovjetunionen. Fortalt af hovedpersonen selv med selvbedragerisk, humoristisk lethed – som i sidste ende imidlertid ikke kan undgå at afsløre sig som først og fremmest tragisk.

Fortælleren er kvinden Maya Abramovna Klotsvog, født i 1930 i byen Ostyor i regionen Tjernigov (i dag: Tjernihiv), Ukraine, dengang en republik i Sovjetunionen. Maya er født jødisk, men store dele af hendes liv præges af et (forgæves) forsøg på at distancere sig fra jødiskheden.

Romanen er Mayas selvbiografiske livshistorie, en historie præget af traumer fra jødeforfølgelserne, ikke kun under de tyske nazisters besættelse under Anden Verdenskrig, men også under Stalin efter krigen. Traumer, vi dog hører meget lidt direkte om, de løber snarere som en undertekst gennem romanen. Man kunne kalde hende en upålidelig fortæller, men kun i den forstand, at hendes historie kan ses som hendes livsvarige bedrag af sig selv.

Maya fremstår for læseren umiddelbart som en forfængelig, overfladisk og egoistisk person.

I begyndelsen af bogen hører vi for eksempel om, at hun under Anden Verdenskrig flygtede med sin familie til Kasakhstan. Det, der fylder mest i hendes beretning herom, er imidlertid, at hun mistede sin yndlingskjole. Hun efterlod den til sin bedste veninde, som blev tilbage sammen med sin familie, der alle blev myrdet af nazisterne:

They were shot with the Jews in the ravine of the Desna; a friend of Mama’s told us that in a letter in 1944, when we were planning to return after receiving permission. My dress had definitely disappeared into the unknown, and I cried my childish soul over it.

Maya bliver gift og skilt adskillige gange og har flere elskere undervejs i livet. Mændene synes hun at kassere, så snart de ikke kan bruges til noget længere. Hun elsker sine børn, men mest, mens de er smukke og søde og har en lovende fremtid – mindre, når de bliver genstridige, besværlige og kommer i vejen for hendes drømme (herunder hendes drømme for dem).

I sit eget selvbillede er hun en smuk, tiltrækkende og elegant, moderne kvinde, som kan sno mænd om sin lillefinger. I sprækker i hendes egen fortælling skinner det dog igennem, at hun måske ikke er helt så elegant, snarere bare alt for meget.

Hun bliver aldrig træt af over for andre og sig selv at understrege, at hun er uddannet pædagog, hvilket i hendes egne øjne må gøre hende til en uovertruffen forælder. Af hendes historie fremgår det imidlertid, at hun aldrig rent faktisk har virket som lærer eller på anden måde brugt sin uddannelse. Og hun er for læseren helt åbenlyst blottet for pædagogisk forståelse og udviser i det hele taget kun ringe sans for andre menneskers behov, inklusive sine egne børns behov.

Ikke mindst er Mayas problematiske forhold til sin egen jødiskhed medvirkende til at påføre hendes datter et endnu traumatisk forhold hertil. Som en gammel ven siger til hende mod slutningen af bogen:

She’s scared because she ended up Jewish. All children are afraid of the dark. And Jewishness is akin to darkness for children if they don’t engage with it.

Som læser har man sine genvordigheder med at fatte sympati med fortælleren. Men grundlæggende er hun en tragisk person, og romanen er en umådelig trist og sørgelig fortælling. Også selv om den undervejs er fortalt med en del humor via Mayas vedblivende forsøg på at anlægge en let og humoristisk tone.

Margarita Khemlin (1960-2015)

Jeg er lidt i syv sind om, hvad jeg skal mene om Klotsvog. Som fortælling om de historiske erfaringer med at vokse op som jøde i Sovjetunionen er den afgjort interessant. Portrættet af Maya Abramovna Klotsvog og hendes familie er raffineret fortalt og rørende i sin tragikomik.

Jeg havde dog svært ved at blive fanget af romanen. Store dele af den er fortalt i en refererende stil (så skete der dét, og så skete der dét …), og skal jeg være helt ærlig, var jeg ikke fri for at kede mig lidt undervejs.

Margarita Khemlin (1960-2015) var som sin protagonist i Klotsvog selv født i Tjernigov i Ukraine og flyttede senere til Moskva. Som forfatter skrev hun på russisk, her oversat til flydende engelsk af Lisa C. Hayden.

K's vurdering: