Ise-fortællingerne er noget virkelig gammelt japansk stads. De er helt sjove at læse, men ærligt talt: Mest for den, der er mere end almindeligt nørdet interesseret i japansk litteraturhistorie.
Angiveligt kender enhver japansk gymnasieelev Ise-fortællingerne. De er klassisk pligtlæsning i skolen i Japan. Forfatteren – eller forfatterne – er ukendt, om end en del af digtene/fortællingerne i samlingen tilskrives adelsmanden og digteren Ariwara no Narihira (825-880).
Ise-fortællingerne består af 125 korte prosafortællinger, som alle er centreret omkring ét eller flere waka-digte, idet det er digtet, der er det centrale i fortællingen.
Waka-formatet er kendetegnet ved 31 stavelser fordelt på fem linjer i mønstret: 5-7-5-7-7 (til sammenligning har et haiku-digt, som måske er mere velkendt for danske læsere, sytten stavelser i mønstret: 5-7-5).
Hver af de 125 fortællinger indeholder mindst ét, men ofte flere, af sådanne waka-digte. Nogle af fortællingerne omgiver kun digtene med ganske få ord i en enkelt sætning, mens andre udfolder længere historier eller en historisk kontekst i prosa, før vi når til digtene.
Tematisk er hovedvægten på kærlighed. De fleste fortællinger/digte handler om korporlig kærlighed mellem en mand og en kvinde, men der er også fortællinger om kærlighed mellem tjener og herre, mellem forældre og børn eller mellem venner.
Som dansk læser er man i den danske udgivelse i et vist omfang hjulpet af et noteapparat, som giver lidt støtte til den kulturelle oversættelse. For eksempel med den forklaring, at “våde kimonoærmer” er et typisk billede på de tårer, som den ulykkeligt forelskede fælder.
Noget af det fascinerende ved at læse Ise-fortællingerne er, hvor nemt det i lange stræk faktisk er at forholde sig til personernes kvaler med sex og kærlighed, selv om der er så mange århundreder imellem nedskrivnings- og læsetidspunktet.
Man skal som nutidig læser ikke desto mindre indstille sig på, at ikke alle digte og fortællinger er umiddelbart intelligible.
57 – TANGLOPPEN
Engang sendte en mand dette brev, fordi han var hemmeligt forelsket i en kvinde, der slet ikke lagde mærke til ham:
Pint af kærlighed
bærer jeg en byrde
der tynger mig
Tangloppens krop
knækker sammen derunder
Overordnet set er der – i store træk – en vis progression i fortællingerne/digtene, således at de første af dem vedrører den unge kærlighed, mens de sidste fokuserer på den ældre mands forestående død. Som her i den allersidste fortælling, der også er symptomatisk for fortællingernes form:
125 – SYG TIL DØDEN
Engang blev en mand meget syg. Da han mærkede døden nærme sig, digtede han:
Jeg har længe fået at vide
at dette er den sidste vej
mennesket skal vandre ad
men jeg troede ikke lige
at det skulle være her og nu
Giver det mening for en dansk amatør-bogblogger i 2024 at bedømme et klassisk, udødeligt, litterært værk med stjerner? Nej, det gør det egentlig ikke. Den litteraturhistoriske betydning af værket har en uimodsigelig tyngde. Det er sådan set fuldstændig lige meget, hvad en læser som undertegnede måtte mene om det. Det giver derfor heller ikke mening at give Ise-fortællingerne en karakter, som om værket var en nyskrevet roman.
Her på siden tillader jeg mig ikke desto mindre at holde fast i mit eget bedømmelsesprincip, som ikke er et udtryk for en litteraturhistorisk kvalitetsdom, men alene tager afsæt i min helt personlige læsefornøjelse.
Her er jeg så ude i en balance mellem på den ene side en oplevelse af digtene/fortællingerne som ret beset meget banale og ærlig talt temmelig kedelige – og på den anden side en dyb fascination af det kig ned i en mere end tusind år gammel verden på den anden side af kloden, som Ise-fortællingerne også formidler i Kirsten Refsings – i øvrigt friske og sprælske – oversættelse til dansk.
Samlet set ender det på tre stjerner, som i andre sammenhænge kunne fortolkes som en lidt lunken vurdering, men her dækker over en kultur- og litteraturhistorisk læseoplevelse fra øverste hylde, som jeg ikke desto mindre ærligt må sige, ikke berørte mig direkte som umiddelbar læser.
Titel: Ise-fortællingerne. En japansk klassiker fra 900-tallet e.Kr.Forfatter: Ukendt
Illustrator: Ukendt
Udgiver: Hoff & Poulsen
Udgivelsesdato: 07.06.2023
Sider: 183
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Kirsten Refsing
Originaltitel: 伊勢物語 (Ise monogatari)
Opr. udgivelsesår: Ca. 980
Læst: August 2024
K's vurdering: