Det er ikke Moacyr Scliars allerbedste bog. Men når man er Moacyr Scliar, så kan mindre end bedst stadig være fremragende. Og Max og kattene er en rigtig god bog. Den udkom på dansk i den forgangne uge. Jeg har læst den før, men nu har jeg genlæst den. Også denne gang med fornøjelse.
Jeg har for ikke så mange år siden læst Moacyr Scliars roman om Max og kattene i en engelsk oversættelse (anmeldt her) om den unge, tyske mand, der på flugt fra nazisterne i Tyskland forulykker med et skib på vej til Brasilien og pludselig befinder sig i en lille jolle midt på havet i selskab med en sulten jaguar.
Den forgangne uge bød på den glædelige begivenhed i den danske litteraturverden, at bogen nu er udkommet i dansk oversættelse ved Lean Pejtersen på forlaget Jense & Dalgaard.
Forlaget var så venlig at sende mig et eksemplar. Jeg tager ganske vist af princip ikke længere mod anmeldereksemplarer, men denne bog tog jeg imod i den samme gode ånd, som jeg er sikker på, at den er blevet sendt i, som en hilsen i anledning af, det ifølge forlæggerne åbenbart var en af mine beskedne anmeldelser (af Scliars hovedværk Kentauren i haven), der i sin tid gjorde dem opmærksomme på den geniale, brasilianske forfatter. Det resulterede i en dansk oversættelse af Kentauren i haven og nu altså også af Max og kattene. Jeg er glad og stolt over at kunne inspirere og takker for bogeksemplaret.
Egentlig havde jeg nu ikke tænkt mig at læse den danske udgave af bogen, al den stund at det kun er få år siden, jeg læste den i den engelske oversættelse. Jeg ville bare som læseprøve lige læse de første par sider for at fornemme tonen – og ja, så glemte jeg at stoppe. Det skal i den sammenhæng siges, at det er en ganske kort roman, og at den er meget hurtigt læst i Lean Pejtersens flydende fordanskning.
Min anmeldelse af den engelske udgave, skrevet i 2021, står stadig til troende, så den vil jeg ikke gentage her.
Lean Pettersons fordanskning flyder som nævnt ganske fint. Jeg læser ikke portugisisk og har derfor ikke mulighed for at sammenligne med originalen, men jeg har absolut ingen grund til ikke at anbefale danske læsere at læse den nye danske oversættelse frem for den engelske (selv om den også fungerede fint).
For den, der vil sammenligne den danske med den engelske version, bringer jeg her som service den danske udgave af den samme korte passage, jeg citerede i min anmeldelse af den engelske version:
To dage senere var der ikke mere at spise. Og det var heller ikke lykkedes Max at fange noget. Max stirrede på jaguaren, svimmel og afkræftet.
– Det er slut, din satan. Nu har vi ikke mere.
Det vil sige … han havde ikke mere mad. Jaguaren derimod …
Max og kattene (opr. 1981) inspirerede blandt andet canadiske Yann Martel til bestselleren Pi’s liv (opr. 2001), som fik Booker-prisen i 2002. Dette udløste en vis offentlig kontrovers (foranlediget af diverse journalister, ikke af Moacyr Scliar). Den danske udgivelse er som bonus forsynet med en artikel af Moacyr Scliar om denne kontrovers og hans egen holdning til den. En i sig selv udmærket artikel om, hvordan man egentlig kan forstå begrebet om ophavsret til ideer. Og så er det et oplagt godt valg at inkludere artiklen i bogen, da det for de mange danske læsere, der kender til Pi’s liv, vil være oplagt at spørge til, hvilken forbindelse der mon måtte være mellem de to bøger.
Titel: Max og katteneForfatter: Moacyr Scliar
Udgiver: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesdato: 03.10.2024
Sider: 129
Originalsprog: Portugisisk
Oversætter: Lean Pejtersen
Originaltitel: Max e os felinos
Opr. udgivelsesår: 1981
Læst: Oktober 2024
K's vurdering: