K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Yumeno Kyūsaku: Flaskepost fra Helvede

Yumeno Kyūsaku: Flaskepost fra Helvede

Af Kasper Håkansson, 22. maj 2026
Skriv en kommentar

“Blyanten er ved at slippe op, så jeg kan ikke skrive meget længere. I denne flaske forsegler jeg både vores gudfrygtige hengivenhed og den forbandelse og smerte, vi har lidt under indtil nu, og kaster den ud i havet.”

Yumenokyūsaku (夢野 久作)betyder på den japanske lokaldialekt i byen Fukuoka noget i retning af “en ubesindig dagdrømmer.” Det var angiveligt et udtryk, som faren til den japanske forfatter Sugiyama Yasumichi (senere: Taidō) (1889-1936) ofte brugte – nedsættende, må man forstå – om ham, man han valgte så sidenhen at omfavne skældsordet og påtage sig det som et af sine forfatterpseudonymer.

Noget af det kan man læse om på sideklappen til den nylige oversættelse og udgivelse af hans novelle Flaskepost fra Helvede fra 1928 (da. 2026). Bag udgivelsen står det stadig relativt nye, århusiansk baserede mikroforlag Kokon, som siden debuten i efteråret 2024 har lagt virkelig godt fra land med nogle både designmæssigt lækre og litterært interessante udgivelser. Steffen Kloster Poulsen, der står bag forlaget, har også oversat til lydefrit dansk. Jeg fandt bogen forleden i Aarhus’ nyeste boghandel, MIKROlit, som specialiserer sig i udgivelser fra danske mikroforlag. Mere om den en anden dag i et andet indlæg.

Jeg kan ikke skrive meget om en novelle på kun tretten sider uden at røbe mere af handlingen, end godt ville være. Også selv om historien starter med slutningen, så læseren fra begyndelsen har en klar pejling på, hvor det hele bærer hen.

Historien er fortalt gennem tre flaskeposter, som ifølge en indledende rammehistorie er skyllet op et sted samlet. De tre flaskeposter er fra et søskendepar, der efter et skibsforlis efterlades i på en øde ø. Flaskepostbrevene skal forestille at være afsendt med adskillige års mellemrum og er optrykt i tidsmæssigt omvendt rækkefølge, hvilket indebærer, at historien starter med slutningen.

Det er en kort novelle, som imidlertid har ganske stor fylde i kraft af sin intense, psykologiske skildring af de på adskillige måder traumatiske erfaringer, som hovedpersonerne gør sig. Og af den stærke symbolik, som udgøres af kontrasten mellem den isolerede, øde ø og det omgivende samfund, og fremstillingen af, hvordan den bobbel, som livet på den øde ø udgør, må briste ved kontakten med verden udenfor.

Yumeno Kyūsaku var angiveligt af socialkonservativ støbning, og det fornemmer man. Man skal berede sig på en massiv religiøs symbolik af arvesyndskarakter. Ikke desto mindre virker novellens psykologiske intensitet stadig gribende, her 100 år efter den oprindelige udgivelse og på tværs af en halv jordklode. Det er i sig selv ret imponerende.

Udgivelsen er ret beset en simpel chapbook, men i kraft af det lækre designarbejde af Hakkiri (som dækker over samme Steffen Kloster Poulsen, der også står bag både forlaget og oversættelsen) og Klaus Tue Madsens forsideillustration er det alligevel lykkedes at give udgivelsen et ret eksklusivt udtryk.

Bevares, nogle vil sikkert mene, at 100 kr. er en høj pris for fem sammenclipsede A4-ark, men her må man jo huske på, at det man betaler for, også er de mange timers arbejde i at oversætte, redigere og designe – foruden alle de andre skjulte operationer, der er forudsætningen for enhver bogudgivelse. En sådan udgivelse er næppe en overskudsforretning.

Så meget mere tager jeg hatten af for forlagets dedikation til gøre mere klassisk japansk litteratur tilgængelig på dansk. Jeg ser frem til fortsat at følge forlagets udgivelser.

Til sidst en lille teknisk note om transkribering af japanske navne til europæisk skrivemåde: Forlaget har på titelblad og i øvrigt valgt at følge den japanske tradition, hvorefter familienavnet skrives først. Her på bloggen plejer jeg dog (uden altid at være helt konsistent) at følge den danske tradition og skrive fornavn før efternavn. Men netop i tilfældet Yumeno Kyūsaku forekommer det mig dog at blive lidt for lidt kunstigt at skrive “fornavnet” før “efternavnet,” da der som nævnt indledningsvist er tale om et pseudonym dannet af et japansk udtryk, så her har jeg fulgt forlagets praksis.

Titel: Flaskepost fra Helvede
Forfatter: Yumeno Kyūsaku
Udgiver: Kokon
Udgivelsesdato: 15.05.2026
Sider: 16
Originalsprog: Japansk
Oversætter: Steffen Kloster Poulsen
Originaltitel: Binzume no jigoku (瓶詰地獄)
Opr. udgivelsesår: 1928
Læst: Maj 2926

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Asien, Flaskepost, Japan, Novelle, Øde ø, Religiøse traumer

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Ryūnosuke Akutagawa: En tåbes liv
Natsume Sōseki: Ti nætters drømme
Ryūnosuke Akutagawa: I et krat

Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby
Taijun Takeda: Lysende mos
Yasunari Kawabata: First Snow on Fuji

Mest læste seneste uge

  • Anne Carson: Røds selvbiografiAnne Carson: Røds selvbiografi Er det et klassisk filologisk essay om den græske digter Stesichoros? Er det en kunstnerisk…
  • Anne Carson: Den skønne ægtemandAnne Carson: Den skønne ægtemand “MEN FOR AT ÆRE SANDHEDEN SOM ER GUDDOMMELIG GLAT OG LEVER BLANDT GUDERNE ER VI…
  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Yassin Adnan: Hot MarocYassin Adnan: Hot Maroc Hot Maroc er en sprudlende og spraglet historie, som leverer et livligt og satirisk billede…
  • Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelserMikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser Rå realisme kombineret med sort humor og en fin sans for detaljer gør Bulgakovs semi-selvbiografiske…

Seneste kommentarer

  • mie on Yassin Adnan: Hot Maroc: “Tak – kan være, at jeg skal læse den som den næste – jeg er nemlig i gang med Marokko…” okt 20, 15:16
  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.342)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.247)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (118)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (66)
      • Nyere udgivelser (325)
      • Romaner og noveller (1.096)
      • Science fiction (58)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz