En mørk og dyster allegorisk fortælling om imperialisme og undertrykkelse, om undertrykkere og undertrykte til alle tider. Prosaen er stærk og stram, som altid hos Coetzee, men form og idé skygger lidt for meget for den levende historie.

Waiting for the Barbarians foregår på et ukendt sted i en ukendt tid. Historien fortælles af en navnløs civildommer og administrator (the Magistrate) udstationeret til et grænsefort i et trøstesløst landskab i udkanten af “Imperiet” (nogen nærmelse betegnelse af dette imperium får vi ikke). Fortet er et af de yderste bolværk mod “barbarerne,” et primitivt nomadefolk, som Imperiet over årene har bekæmpet og fortrængt fra deres traditionelle landområder. >> Læs videre

Sydafrikanske Coetzees prisvinder fra 1999 er overlegent velskrevet, frygtelig god og meget barsk – og på Coetzee-karakteristisk vis en smule foruroligende.

Ja, der har været lidt stille her på bloggen et stykke tid, og det beklager vi. Men K & konen har været ved at flytte, og det har taget opmærksomheden og de fleste vågne timer. Men nu er bøgerne pakket ud af flyttekasserne og kommet op i reolerne igen, så huset er blevet til et rigtigt hjem – så mangler der bare opsætning af lys, persienner og garderobeskabe og udpakning af tøj og køkkensager og resten (man har vel prioriteterne i orden, ikke sandt?).

Og så har én jo fortjent at læse noget godt, og det kriterium må man sige, at Coetzees Disgrace opfylder. Romanen indbragte Coetzee The Man Booker Prize i 1999 og Nobelprisen i litteratur i 2004. Og det var ikke ufortjent. >> Læs videre