Stærk og stramt fortalt historie om den rene vilje til at overleve og afvisningen af at være en del af systemet – her konkret borgerkrigen og Apartheid i Sydafrika – eller af socialisering i bredeste forstand. Der er således næppe tale om en tilfældig implicit henvisning til Kafkas Processen, når hovedpersonen hos den litterært velbevandrede Coetzee typisk omtales “K” – og Coetzee har klasse nok til at kunne bære denne henvisning.

Jeg bemærkede mig i øvrigt, at der ikke er en eneste konkret beskrivelse af personer i bogen som hverken “sorte” eller “hvide” eller nogen eksplicit tematisering af Apartheid, hvilket blot får pointerne i historien til at fremstå så meget stærkere og universelle. Et godt eksempel på Coetzee som en værdig nobelprismodtager. Anbefalelsesværdig.

K's vurdering: