Coetzee har en ualmindelig god pen, og denne lille Robinson Crusoe-inspirerede sag er ingen undtagelse. En roman, der tematiserer forholdet mellem litteratur og virkelighed, og mellem den faktiske og fortalte historie mv.

Lidt mærkelig, dog. Ret mærkelig, faktisk. Ja, jeg kan lige så godt indrømme det: Efter at have læst den, var jeg nødt til at konsultere nogle universitetsafhandlinger på internettet i et forsøg på at finde ud af, hvad den handlede om (det lykkedes kun delvist). Men den var en fornøjelse at læse alligevel.

K's vurdering: