“Nutidspoetisk svar på reggae, solskin og dubbeat” skriver digtermakkerparret Adolphsen & Nyhavn selv om deres rablende versroman Katalognien i et af bogens digte, “læredigtet” Didaktik under en blå palme. Og dét prædikat er så godt som mange andre, man kunne sætte på denne skøre, skægge (og skæggede) og – ja, rent faktisk – lærerige digtsamling.
Jeg kan ikke opsummere bogen meget bedre end dens egen bagsidetekst: “Digterkumpanerne Peter & Ejler danderer den med højpandet ævl og psykoaktive substanser; ofte i København, men også på øen Katalognien hvor planter er blå og byerne har navn efter forskellige former for digte.”
Der er vitterligt meget højpandet ævl i de 33 digte, som udgør Katalognien. Men hold da kæft, hvor er det sjovt, når man først har overgivet sig til konceptet. >> Læs videre