K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Diego Marani: Ny finsk grammatik

Diego Marani: Ny finsk grammatik

Anmeldt af Kasper Håkansson, 8. januar 2015
Skriv en kommentar

En på mange måder fin, interessant og sympatisk roman om forholdet mellem sprog, identitet og erindring. Men også lidt træg i fortællingen og på kanten til det fortænkte og overambitiøse.

Jeg har glædet mig til at læse italienske Diego Maranis roman, siden den udkom på dansk i 2013, alene på grund af titlen: Ny finsk grammatik – det lyder tilpas mærkeligt til i sig selv at appellere til sådan nogle som mig. Og yderligere tilskyndet af gode anmeldelser havde jeg måske dermed stemt forventningerne for højt. Ihvertfald blev jeg en smule skuffet, selv om romanen har flere kvaliteter – og også tilstrækkelige kvaliteter til at gøre den læseværdig.

Den ydre handling er for så vidt enkel: En mand findes under 2. verdenskrig svært forslået med svære hovedlæsioner på en havnekaj i Trieste. Han samles op af et tysk hospitalsskib, hvor han vågner op uden sprog, uden identitet og uden hukommelse. De eneste tegn på hans mulige identitet er navnet Sampo Karjaleinen syet ind i hans sømandsjakke og et lommetørklæde med de broderede initialer S.K..

På det grundlæg vurderer hans læge Petri Friari, som selv har finske aner og genkender navnet som finsk, at den ukendte mand må være finne. Petri Friari sætter sig for at lære manden en smule finsk og får ham senere sendt til Finland. Her arbejder Sampo Karjaleinen målrettet på at lære det finske sprog i et i stigende grad desperat og modløst forsøg på at finde ind til nogle erindringer og sin personlige identitet. “For uden erindring kan et menneske ikke leve”.

I Finland er der også en kvindelig sygeplejerske, som måske er et håb om kærlighed, og en stofmisbrugende præst, som måske i virkeligheden er en finsk shaman. Og 2. verdenskrig buldrer derudaf med russiske bombardementer og en truende invasion.

Fortællestrukturen og -formen er til gengæld langt fra enkel, og de litterære og filosofiske ambitioner er høje. Præmissen for romanens form er kort fortalt, at lægen Petri Friari efter krigen har fundet nogle efterladte notesbogoptegnelser fra manden kaldet Sampo Karjaleinen, som han nu udgiver med sine egne kommentarer. Bogen veksler således mellem Friaris kommentarer til “manuskriptet” og Sampo Karjaleinens optegnelser.

Fortællestrukturen sætter systematisk spørgsmålstegn ved fortællestemmernes troværdighed. Friari understreger gang på gang, at han på grund af manuskriptforfatterens utilstrækkelige finske har været nødt til at fylde huller ud eller omformulere passager for at gøre det læsbart. Det stiller uvægerligt det spørgsmål for læseren, om det, vi læser, i virkeligheden mere er udgiveren Friaris værk, end det er Sampo Karjaleinens? Fortsætter Friari med sin redaktion af det efterladte skrift i virkeligheden blot den konstruktion af den identitetsløses identitet, som han påbegyndte på hospitalskibet, da han erklærede den identitetsløse for finsk?

Og i forlængelse af det må man som læser spørge, om romanens virkelige hovedperson faktisk er “udgiveren” Friari, som forsøger at komme overens med sin egen fortid og personlige identitet gennem bearbejdning af det fundne manuskript og rekonstruktionen af stakkels Sampa Karjaleinens historie. Romanen giver ikke noget entydigt svar, og det er et plus.

Indlejret i den beskedne ydre handling gemmer sig derudover et filosofisk tema om forholdet mellem sprog, erindring og identitet – og det gælder både den personlige, individuelle identitet og erindring samt den kollektive, nationale identitet og historieskrivning og mytologi.

Der er en del lange passager med fortællinger fra finsk nationalmytologi, som spiller ind i dette tema. De er ret kedelige. Til gengæld er der også en del passager med filosofiske reflektioner over sproget som sådan, og om forholdet mellem nationalsprog og historie. Og de passager er de bedste i bogen.

For os ignoranter udi det finske sprog, som er vante til at betragte finsk som det rene yksi-kaksi-kolme-kaudervælsk, er det næsten en åbenbaring at læse de mange passionerede hyldester til sproget i Ny finsk grammatik. Prøv bare engang at smage på dette lille uddrag af én af flere kærlighedserklæringer til det finske:

Lydene i vort sprog fandtes rundt om os, i naturen, i skoven, i havets bølgegang, i dyrenes kalden, i tystheden af sne, der falder. Vi har blot samlet dem sammen og givet os til at udtale dem […]. [Finsk] er et sprog med lyde, der er blide og bløde, som smagen og konsistensen af kødet fra de aborrer og ørreder, man på sommeraftener steger ved bredden af søerne, hvis bund er dækket af alger, der er røde som jægernes træhytter og som bærrene, der om sommeren bløder på buskene.

Det er sådan noget, der kan få sådan nogen som mig til at overveje at begynde at studere finsk. Hvis det altså ikke lige var for advarslen om, at “en udlænding, der forsøger at lære finsk, fordrejer sine egne ansigtstræk, han fjerner sig fra sit eget jeg og risikerer ikke længere at kunne genkende sig selv”. Dette sidste er måske det, der undervejs i romanen sker for vores hovedperson, for allerede tidligt antydes det, at hypotesen om hans finske oprindelse måske ikke holder stik, og at det vil gå ham ilde. Sampo Karjalainens sande – eller ihvertfald tidligere – identitet afsløres dog først på de allersidste sider i bogen.

Parallelt med ovennævnte temaer løber der igennem romanen også et tema om Finlands problematiske historie i mellemkrigstiden, herunder borgerkrigen mellem de røde og de hvide og sprogstriden mellem finsk og svensk (som vi fornylig også har læst om i den nordiske litteraturprisvinder Kjell Westös Luftspejling 38). Denne del af historien får dog aldrig får alvor luft under vingerne hos Marani, selv om den egentlig fylder en del.

Jeg var glad for de sprogfilosofiske refleksioner og for passager som den ovenfor citerede om det finske sprog (og dem er der flere af). Men alligevel kedede jeg mig lidt. For det hele blev mig en kende for fortænkt. Måske fordi Marani vil alt for meget og mere, end han magter. Personerne fik aldrig rigtigt liv, de virkede mere som skabeloner konstrueret for at kunne aflevere nogle pointer. Især forekom hele grundpræmissen for hovedfiguren Sapo Karjaleinen mig utroværdig. Hvis et menneske vågner op uden sprog og uden erindring om et sprog, hvordan kan han så overhovedet – og heller ikke i retrospekt – sætte ord på sine tanker og iagttagelser fra den første tid efter opvågningen, før han lærte et nyt sprog fra bunden? Og den slags.

Men alt i alt ikke nogen dårlig bog, faktisk ganske interessant. Bare lidt kedelig.

Titel: Ny finsk grammatik
Forfatter: Diego Marani
Udgiver: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesdato: 25.10.2013
Sider: 201
Originalsprog: Italiensk
Oversætter: Cecilia Jakobsen
Originaltitel: Nuova grammatica finlandese
Opr. udgivelsesår: 2000
Læst: Januar 2015

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Erindring, Italien, Sprog

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Raduan Nassar: Arkaisk jordbrug
Raduan Nassar: Galdens bæger
Niklas Rådström: Gæsten

Afonso Cruz: Kokoschkas dukke
María José Ferrada: Kramp
Dino Buzzati: Bjørnene fra Sicilien. Den berømte historie om bjørnenes erobring af Sicilien

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Mest læste seneste uge

  • Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerneLev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne Tolstojs tre fortællinger fra Sevastopol under Krimkrigen er ikke det ypperste fra mesterens hånd, men…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • K's bedste anbefalinger fra læseåret 2020K’s bedste anbefalinger fra læseåret 2020 Et år er gået, og traditionen tro kommer her en opsamling på mit læseår i…
  • Ursula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktionUrsula K. Le Guin: Bæreposeteorien om fiktion Hvis du kun skal læse ét feministisk essay i din juleferie, og hvis du ikke…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Franz Kafka: FortællingerFranz Kafka: Fortællinger Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang -…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Fernando Arrabal: Dali versus PicassoFernando Arrabal: Dali versus Picasso Absurd og helt sjovt teaterstykke af den spanske dramatiker Fernando Arrabal, som lader særdeles menneskelige…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Georgi Gospodinov: En naturlig roman: “Det holdt hårdt at få fingre i En naturlig roman – min bogpakke forsvandt i posten, og jeg måtte vente…” jan 20, 22:56
  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37
  • Peter Stig Sørensen on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Hvad jeg også vil betragte som en fejl, at “Sevastopol fortællingerne” skrives i to ord, kan da muligt have sin…” jan 18, 10:36
  • Peter Stig Sørensen on Norbert Zongo: The Parachute Drop: “Den fås på amazon.com til $20 plus fragt. Der sendes også til Danmark.” jan 12, 21:56

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 513 følgere
  • 216 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.