Slavoj Žižek: Žižek’s Jokes (Did you hear the one about Hegel and negation?)

Den slovenske filosof, psykoanalytiker, sociolog og spøgefugl Slavoj Žižek (f.1949) har i løbet af de sidste 25 år skabt sig et navn som lidt af en intellektuel, akademisk rockstjerne, en selviscenesat filosofiens enfant terrible.

Jeg har med fornøjelse og et vist udbytte (om end også med en vis tankens anstrengelse) læst flere af Žižeks tidligere bøger og ladet mig underholde af hans respektløse og humoristiske kulturkritik med et teoretisk afsæt i lacaniansk psykoanalyse, derridask dekonstruktivisme og marxistisk ideologikritik, leveret via analyser af alt fra klassiske filosofiske værker til Hitchcockfilm og andre elementer hentet i populærkulturen.

Men med denne udgivelse var det altså så som så med fornøjelsen (og tro det, hvem der vil, men jeg har rent faktisk læst bogen fra ende til anden – velsagtens mest foranlediget af en form for dumstædighed – eller fordi det var den bog, jeg havde været så uheldig at tage med mig i kabinen på en oversøisk flytur).

Blandt nogle af de tilbagevendende indslag i Žižeks bøger hører analyser af diverse vittigheder. Med udgivelsen Žižek’s Jokes (redigeret af Audun Mortensen og med forord af Žižek selv) har man udgivet et kompendium af passager fra Žižeks bøger og ikke-udgivne manuskripter, hvori indgår genfortællingen af en vits.

Det var en rigtig dårlig idé. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvem denne udgivelse egentlig er tiltænkt. Altså udover dem, der investerer i den ved en fejl uden at tænke sig ordentligt om (sådan nogen som mig).

Ludwig Wittgenstein er på bogens bagside citeret for, at man kunne skrive et seriøst og godt filosofisk værk alene bestående af vitser. Det er muligvis rigtigt, hvis altså man gør sig umage og har tænkt over kompositionen. Men det er lidt sværere at gøre det, hvis værket alene består af mere eller mindre løsrevne citater, som tilsyneladende alene kvalificerer sig til at blive optrykt  i denne samling, fordi der i tekststykket indgår en vits.

Žižek kan læst i sammenhæng være både begavet og sjov (og nogle gange lidt for akademisk krukket). Og han har absolut noget at byde på i de af hans bøger, jeg har læst (på nær måske Vold, som jeg var lidt træt af), men de skal altså læses i sammenhæng.

For når Žižek i sine værker ofte analyserer klassiske eller nye vitser, så er det som regel på et bagtæppe af en længere teorietisk udredning, som analysen af vitsen skal tjene til at illustrere.

Det duer altså bare ikke at tage alle de passager ud, som indeholder referencer til en ‘vits’, sætte dem ved siden af hinanden og så lade som om, det pludselig bliver til et nyt og selvstændigt værk eller til en genvej til Žižeks samlede værk. Ingen af delene holder.

Et eksempel, som endda hører til blandt de mest meningsfulde taget uden for deres oprindelige sammenhæng:

‘Populism’ is thus by definition a popular phenomenon, a phenomenon grounded in a refusal, even an implicit admission of impotence. We all know the old joke about a guy looking for his lost key under the streetlight; when asked where he lost it, he admits that it was in a dark corner. So why is he looking for it here, under the light? Because the visibility is much better here. There is always something of this trick in populism. It looks for the causes of trouble in the Jews, since they are more visible than complex social processes.

Hvis man ikke på forhånd kender til Žižeks snørklede tankebaner (og/eller til hans favoritfilosoffer og psykoanalytikere som Hegel, Marx, Freud, Lacan og Derrida), så er det nok begrænset, hvad man får ud af denne lidt for kontekstløse citatsamling. Og hvis man på forhånd kender til Žižeks værk, så er det nok også begrænset, hvad man får ud af denne lidt for kontekstløse citatsamling, for den tilfører ikke noget nyt. Heller ikke selv om samlingen også indeholder nogle ikke tidligere publicerede tekststumper, for også de fremstår kontekstløse.

Med andre ord har jeg svært ved at tolke denne udgivelse som mere eller andet end et forsøg på at lave nogle hurtige penge via gensalg til naive og ureflekterede Žižek-interesserede. Det kunne jeg måske nok have sagt mig selv, hvis jeg havde kigget lidt nøjere på bogen, inden jeg købte den. Så vitsen er i virkeligheden mest på min og andre køberes bekostning.

Det er lidt ligesom den med jøden og polakken, der sidder i et tog, og polakken vil vide, hvordan det altid lykkes for jøderne at opbygge formuer ved at hive selv den mindste mønt ud af lommerne på alle andre ….

K's vurdering: