Den slovenske filosof, psykoanalytiker, sociolog og spøgefugl Slavoj Žižek (f.1949) har i løbet af de sidste 25 år skabt sig et navn som lidt af en intellektuel, akademisk rockstjerne, en selviscenesat filosofiens enfant terrible.

Jeg har med fornøjelse og et vist udbytte (om end også med en vis tankens anstrengelse) læst flere af Žižeks tidligere bøger og ladet mig underholde af hans respektløse og humoristiske kulturkritik med et teoretisk afsæt i lacaniansk psykoanalyse, derridask dekonstruktivisme og marxistisk ideologikritik, leveret via analyser af alt fra klassiske filosofiske værker til Hitchcockfilm og andre elementer hentet i populærkulturen.

Men med denne udgivelse var det altså så som så med fornøjelsen (og tro det, hvem der vil, men jeg har rent faktisk læst bogen fra ende til anden – velsagtens mest foranlediget af en form for dumstædighed – eller fordi det var den bog, jeg havde været så uheldig at tage med mig i kabinen på en oversøisk flytur). >> Læs videre