K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Manjushree Thapa: Tilled Earth

Manjushree Thapa: Tilled Earth

Af Kasper Håkansson, 26. december 2017
Skriv en kommentar

Fin, stilfærdig, men indtrængende novellesamling med glimt af levede liv blandt nepalesere i Nepal og andre steder i verden.

Novellerne i nepalesisk-canadiske Majushree Thapas samling Tilled Earth (2007) er overraskende forskelligartede, både i længde, stil, tema, sociale miljøer og geografisk placering. De er også forskellige i kvalitet. Det var ikke dem alle, jeg fandt rasende interessante, men omvendt var der flere små perler imellem, som samlet set gjorde samlingen til et interessant bekendtskab.

Udgangsordene i samlingens sidste novelle, The Girl of No Age, kunne også have stået indledningsvist som dens credo:

I want the gall, the gumption – for that is what it takes – to ask people I do not know if I may come into their lives, without fearing that they might say no, or fearing that once they let me in, they might hurt me. I want to know, truly know, others, reach out to people who would otherwise just come and go, passing through my life as strangers.

For det er dette, Majushree Thapa synes at forsøge i alle disse noveller: At træde ind i andre menneskers liv, at leve sig ind i livet, som det tager sig ud for mennesker fra forskellige sociale lag, i forskellige omstændigheder, i forskellige lande, med deres forskellige drømme. Dét, Thapas personer har til fælles er dels, at de er nepalesere (på nær en enkelt amerikansk ex-pat i Nepal) – uanset om de lever i Nepal og ikke har ønsker om at leve andre steder, om de forsøger at emigrere til USA, Japan eller bare et eller andet andet sted, eller om de allerede er emigreret. Først er fremmest har de dog alle det til fælles, at de drømmer om noget andet.

Der er den fattige bondekone, der ønsker sig retfærdighed i skilsmissen, hvor hendes mand er løbet af med alle deres køer. Der er den højtstående statslige embedsmand, der formidler visaer mod bestikkelse, men egentlig hellere ville være digter. Der er den etniske nepaleser, der er født og opvokset i USA, men er flyttet til Nepal med drømmen om at blive “ægte nepaleser.” Der er computerprogrammøren, der drømmer om en uddannelse i Bangkok som softwareingeniør. Der er statistikeren, der bare er sulten og drømmer om mad. Og mange flere.

Thapa gør det gennemgående ret godt. Hendes pen bevæger sig let hen over papiret, også når hun skriver om tunge emner. Tonen er fin og afdæmpet og for det meste en fornøjelse at læse.

Tilled Earth består af i alt enogtyve historier. Nogle af dem har gængs novellelængde, andre er ganske korte, helt ned til en halv side.

De korteste af dem har karakter af et flygtigt kig ind bag forhænget til et andet menneskes liv. Nogle af dem er nærmest uden hverken begyndelse eller slutning, blot et glimt at et stykke levet liv, en enkelt situation. Det gør Thapa udmærket, men generelt kunne jeg nu bedst lide de lidt længere historier, hvor hun giver sig tid til at folde sine personer mere ud.

En af de bedste historier i samlingen er titelnovellen, Tilled Earth, om en ung, nepalesisk kvinde, der er på studieophold i Seattle, USA – men reelt samtidig er flygtet fra hjemlandet og hendes forældres planer om et arrangeret ægteskab med en anden mand end ham, hun tror, hun er forelsket i, og som har planer om at støde til hende i USA for at gifte sig med hende.

Henover novellens få sider formår Thapa at formidle et indlevet og troværdigt billede af jeg-fortællerens udvikling fra de indledende, famlende og frygtsomme forsøg på at begå sig i et USA, hvor hun hverken behersker sproget eller de kulturelle koder, til en ny fase af selvsikkerhed og frigørelse, der ender i, at hun – men ikke uden tøven, tvivl og sorg – kapper båndene til sit gamle liv i Nepal og kaster sig ud i et nyt som illegal immigrant i USA. En fin historie fortalt uden romantisering eller sentimentalitet, afdæmpet og alligevel stærk.

There was a woman who decided to rerwrite her life story, she thinks. To rewrite her life story – and she does, but in a language that is completely foreign.

Andre historier var knap så interessante, nogle af dem lidt småkedelige for min smag. Men sådan er det jo næsten altid med novellesamlinger – det hele kan ikke være lige godt. Samlet set dog en fin læseoplevelse.

img
Manjushree Thapa er født i Kathmandu og opvokset i Nepal, USA og Canada. I dag bor hun til dels i Nepal og til dels i Toronto. Tilled Earth er hendes første novellesamling, men hun har derudover udgivet både romaner og non-fiktion. Tilled Earth udgør det nepalesiske indslag i miin litterære verdensrundrejse.
Titel: Tilled Earth
Forfatter: Manjushree Thapa
Udgiver: Aleph
Udgivelsesdato: 10.11.2012
Sider: 222
Originalsprog: Engelsk
Opr. udgivelsesår: 2007
Læst: December 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Nepal, Noveller

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Tommaso Landolfi: Gogols kone
Gyrðir Elíasson: Mellem træerne
Gyrðir Elíasson: Papirskibsregnen

Ray Bradbury: Den illustrerede mand
Sayaka Murata: Livsceremoni
Olga Orozco: Også lyset er en afgrund

Mest læste seneste uge

  • Shūsaku Endō: Hav og giftShūsaku Endō: Hav og gift En stærk fortælling om kollektivt og individuelt moralsk forfald - fortalt inden for en ramme…
  • Tommaso Landolfi: Gogols koneTommaso Landolfi: Gogols kone En herlig lille pudseløjerlighed for yndere af sort humor, surrealistisk gakkethed og litterære pasticher. Italienske…
  • Gyrðir Elíasson: Mellem træerneGyrðir Elíasson: Mellem træerne Anbefaling: Efterlad kravene om intelligibel mening og forklarlig sammenhæng derhjemme, synk ind i Gyrðir Elíassons…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Anna Kavan: Is: “Tak for pæne ord om anmeldelsen 😊.” aug 17, 06:14
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak. Anbefaling er noteret. Jeg har også kigget i retning af Millers bøger, så det kan være, at Kirke skal…” aug 17, 06:13
  • Mie on Foreslå en bog: “Kirke af Madeline Miller -jeg har aldrig vidst så meget om græsk mytologi så denne skønlitterære bog var en rigtig…” aug 16, 07:20
  • Ester Blum Petersen on Anna Kavan: Is: “Det var en meget nuanceret og god anmeldelsem Jeg er meget enig med Anmelderen: man bliver træt af den for…” aug 14, 14:22
  • Kasper Håkansson on Ray Bradbury: Den illustrerede mand: “Hej Lars Tak for opmærksomheden – jeg har fået rettet fejlen med stjernerne. Og tak for pæne ord om bloggen…” aug 10, 17:34

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.332)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.237)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (255)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (322)
      • Romaner og noveller (1.086)
      • Science fiction (57)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 112 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz