K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Hubert Mingarelli: Fire soldater

Hubert Mingarelli: Fire soldater

Af Kasper Håkansson, 1. juli 2022
Skriv en kommentar

En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden ved simple ting. Flot fortalt i et enkelt og letflydende sprog. Den er hurtigt læst, men gør stort indtryk. En af mine bedste læseoplevelser i år.

Fire soldater foregår i vinteren 1919/foråret 1920 under Den Røde Hærs tilbagetog fra den rumænske front i krigene i kølvandet på den russiske revolution.

Vi har læst mange bøger om krigens gru om meningsløshed. Franske Hubert Mingarelli (1956-2020) benytter det greb at fokusere på en pause i krigen, et midlertidigt ophold i krigshandlingerne, mens soldaterne ligger i vinterbivuak i en skov.

For titlens fire soldater bliver vinteren et helle af stilstand, hvor dagene fyldes ud med at arbejde på at forbedre deres telt, spille terninger om cigaretter, løbe om kap med jernbanesveller, bade og fiske i et hemmeligt mosehul. Ind i mellem beordres de med ud på såkaldte “rekvisitioner,” som er det militære begreb for at berøve bønder på de omkringliggende gårde deres afgrøder og husdyr. Og så sker der i øvrigt ikke meget mere.

Vinteren bringer de fire meget forskellige mænd tæt på hinanden, og de udvikler et venskab. Der er den uformelle anfører, Pavel, som er den mest opfindsomme og praktisk anlagte af de fire. Sirfa er den introverte, stille og blide type, som sjældent siger noget eller egentlig bidrager med meget, men han kan samle et gevær med bind for øjnene hurtigere end nogen anden. Kyabin er den store, stærke, barnligt naive uzbeker, han er ikke for klog, men god som dagen er lang. Og endelig er der fortælleren, Benia.

Undervejs bliver de påduttet en ung, nyankommen knægt, der har meldt sig frivilligt til hæren. Han er som udgangspunkt ikke meget bevendt, men han har en fascinerende evne, som ingen af de andre besidder: Han kan skrive, og de får ham til at nedskrive historien om deres små gøremål denne vinter i hans notesbog.

Hubert Mingarelli (1956-2020). Foto: Ukendt.

Sproget i romanen er enkelt, næsten naivt, og holdt i overvejende korte helsætninger. Det ræsonnerer fint og troværdigt med billedet af fortælleren som et simpelt menneske uden nogen skolegang bag sig.

Mingarelli fortæller historien i en serie af meget små, forbundne enkeltscener, opdelt i korte kapitler, mange af dem kun på en sides penge eller to.

Der er ikke meget ydre handling i romanen, ikke meget mere end ovenfor refereret, og der indtræffer ingen store dramatiske begivenheder – før den intense afslutning, som jeg ikke skal afsløre for meget af her. Læseren kan dog sige sig selv – det følger så at sige af historiens indre logik -, at vinterpausen må komme til en ende og dermed også de fire-fem soldaters midlertidige helle midt i krigens kaos.

På trods af fraværet af ydre drama er den korte roman underholdende læsning. Mingarellis enkle sprog flyder ubesværet, og siderne vender sig selv (det hjælper også, at de er så korte).

Mingarellis litterære greb, at fokusere overvejende på en pause i krigshandlingerne, fungerer som en slags kontrastvæske, der får krigsrædslerne til at stå frem med en særlig intensitet. Både soldaterne og vi som læsere er hele tiden bevidste om, hvad der ligger både bag dem og foran dem, når vinteren er ovre, og det er hjerteskærende.

Romanens enkle sprog og den uprætentiøse beskrivelse af kammeraternes små daglige gøremål tilfører romanen et lavmælt og rørende nærvær. Fire soldater er lille roman af omfang, men af stor litterær kraft. En stærk læseoplevelse.

Hubert Mingarelli har skrevet mere end tyve bøger, hvoraf yderligere én er oversat til dansk, Manden som var tørstig (opr. 2104, da. 2015), som er lige så anbefalelsesværdig – også fra Forlaget Etcetera og ligeså godt fordansket af Anne Marie Têtevide.

Titel: Fire soldater
Forfatter: Hubert Mingarelli
Udgiver: Forlaget Etcetera
Udgivelsesdato: 24.09.2013
Sider: 176
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Anne Marie Têtevide
Originaltitel: Quatre soldats
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: Juni 2022

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Frankrig, Kortroman

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Célia Houdart: Carrara
Véronique Ovaldé: Fugleliv
Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændt

Marie-Hélène Lafon: En søns historie
Yvan Goll: Eurobacillen
Sylvie Bocqui: Uendelig muslinger

Følg K's bognoter

  • 84 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 56 venner
  • 518 følgere
  • 252 fans

Mest læste seneste uge

  • Islændingesagaerne: Egils sagaIslændingesagaerne: Egils saga Vi har alle hørt om de islandske sagaer. Men jeg er næppe den eneste, der…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…
  • Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringerStefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer Stefan Zweigs klassiske, kulturkritiske erindringsværk Verden af i går er ypperlig læsning - interessant, tankevækkende…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvangSvend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens… Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at…
  • Theis Ørntoft: Digte 2014Theis Ørntoft: Digte 2014 Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende,…
  • Dario Fo: Der er en skør konge i DanmarkDario Fo: Der er en skør konge i Danmark Darios Fos fabulerende gendigtning af historien om Christian 7., Caroline Mathilde og Struensee har en…
  • Stanisław Lem: EdenStanisław Lem: Eden Science fiction-klassiker om menneskets begrænsede evner for at forstå andet end sig selv. Til den…
  • Henrik Nor-Hansen: Termin. En fremstilling af vold i NorgeHenrik Nor-Hansen: Termin. En fremstilling af vold i Norge Norske Henrik Nor-Hansens roman Termin er lige så stærk som den er kort. Om meningsløs…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Georgi Gospodinov: Tidsskjul: “Uden nærmere at kunne forklare hvorfor, giver din anmeldelse af Tidsskjul mig en følelse af en vis lighed mellem Yvan…” jul 29, 12:21
  • Kasper Håkansson on Eduard von Keyserling: Bølger: “Velbekomme :-). Og god sommer i lige måde.” jul 8, 15:37
  • Birte Bruun on Eduard von Keyserling: Bølger: “Tænk engang- oplyst om et forfatterskab, som jeg ikke anede en smule om! Tak for inspirationen- god sommer❣️” jul 8, 13:59
  • Kasper Håkansson on Eduard von Keyserling: Lumre dage: “Tak for tip om forlaget Chataigne, som jeg ikke før har været opmærksom på – de ser ud til at…” jul 8, 10:40
  • Peter Odel on Eduard von Keyserling: Lumre dage: “Lyder interessant. Sjovt med små forlag der finder glemte forfattere. Kender du Chataigne der udgiver glemt fransk litteratur?” jul 8, 08:12

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.036)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (959)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (168)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (253)
      • Romaner og noveller (835)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 84 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 56 venner
  • 518 følgere
  • 252 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz