K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Kim Thúy: Ru

Kim Thúy: Ru

Af Kasper Håkansson, 3. april 2018
Skriv en kommentar

Stilfærdig, indtrængende, poetisk, berørende. Kim Thúys debutroman er en smuk, sanselig og personlig fortælling om Vietnam og vietnamesiske bådflygtninges skæbne.

Jeg har på disse sider tidligere omtalt vietnamesisk-franske Kim Thúys anden roman, Mãn (opr. 2013, på engelsk 2015), med stor begejstring. Ru er hendes debut fra 2009 (på dansk 2013), og den er næsten – men også kun næsten – lige så god som Mãn.

Ru er en fiktiv beretning om romanens jeg-fortæller, Nguyen An Tinh, hvis livshistorie dog synes at dele mange træk med Kim Thúys egen.

Fortælleren fødes i Saigon i en velstående vietnamesisk familie under tet-offensiven i 1968. Efter afslutningen af den vietnamesiske borgerkrig, på vore breddegrader kendt som Vietnamkrigen og i Vietnam som Den Amerikanske Krig, flygter hun med sin familie på en båd via en flygtningelejr i Malaysia til Canada.

Romanen fortæller i en serie korte erindringsglimt, der springer ubesværet frem og tilbage i tid, om både barndommen i Saigon, flugten fra Vietnam, modtagelsen i Canada, fortællerens opvækst i Canada og hendes gensyn med Vietnam, som hun besøger flere gange som voksen, herunder som bosat i Hanoi i en treårig periode.

Med titlen spiller Thúy (som skriver på fransk) på både den franske og vietnamesiske betydning af ordet ru, som på fransk betyder ’lille bæk’ og i overført betydning ‘strøm’ (af f.eks. tårer, blod eller penge), og på vietnamesisk betyder ‘vuggevise’ eller ‘at vugge.’

Ru er i disse betydninger velvalgt som overskrift for både bogens temaer og Thúys skrivestil.

Beretningen om krigen i Vietnam, flugten og afsavnene som flygtninge er en fortælling om en strøm af både tårer, blod og penge, men fra Thúys pen flyder den ikke som en voldsom flod, snarere som en piblende bæk.

Thúy skriver stilfærdigt, men indtrængende, i en prosa, der nærmer sig det poetiske. Fokus er på enkeltscener og billeder af personer fra fortællerens fortid og nutid. Tilsammen danner de et sansemættet og mangefacetteret billede af både dét Vietnam, der for fortælleren og hendes familie forbliver barndommens vugge, af bådflygtningenes historie og af det nye liv i Canada.

Ru med på besøg i det smukke, fredfyldte Litteraturtempel, Hanoi.

Det er flot udført, og den korte roman er en fornøjelse at læse. Ikke mindst, når man som undertegnede p.t. befinder sig i Vietnam.

Kim Thúy bevæger sig efter min smag ganske vist nogle steder lige lovlig langt over mod det sentimentale, grænsende til det patetiske, i sin skrivestil. Temaerne appellerer til det, men bogen kunne have stået endnu stærkere, hvis hun havde økonomiseret lidt mere med følelsesregisteret. Det er kun en mindre skønhedsplet, men det er dét, der gør, at Ru ikke når helt samme litterære niveau som efterfølgeren, Mãn.

Under alle omstændigheder ser jeg frem til at læse Kim Thúys seneste roman, Vi, der udkommer i engelsk oversættelse senere i indeværende måned.

Ru er fordansket fra fransk af Else Henneberg Pedersen, og det er hun gennemgående sluppet godt fra. Enkelte steder snubler jeg lidt i nogle lidt kluntede formuleringer, men om det skyldes oversættelsen eller originalen, tør jeg ikke afgøre.

Titel: Ru
Forfatter: Kim Thúy
Udgiver: Gads forlag
Udgivelsesdato: 2013
Sider: 155
Originalsprog: Fransk
Oversætter: Else Henneberg Pedersen
Originaltitel: Ru
Opr. udgivelsesår: 2009
Læst: April 2018

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller
Tags: Canada, Sydøstasien, Vietnam

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Kim Thúy: Mãn
Bảo Ninh: The Sorrow of War. A Novel of North Vietnam
Vũ Trọng Phụng: Dumb Luck

Charles Waugh, Nguyễn Liên & Văn Giá (red.): Wild Mustard. New Voices from Vietnam
Nguyễn Huy Thiệp: Uden konge – og andre noveller
Christian Kracht: Air

Mest læste seneste uge

  • Philip K. Dick: Øjet på himlenPhilip K. Dick: Øjet på himlen Denne glemte, psykologiske science fiction-klassiker er ikke bare elementært underholdende, men også usvækket psykologisk, socialt…
  • Olga Orozco: Også lyset er en afgrundOlga Orozco: Også lyset er en afgrund Absolut læseværdige, argentinske barndomserindringer fortalt i en stil, der veksler mellem realitet, fantasi og drømme.…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Cervantes BoghandelCervantes Boghandel, København Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille,…

Seneste kommentarer

  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55
  • Peter Sørensen on Taijun Takeda: Lysende mos: “Kompetenceforladt venstrehåndsarbejde blottet for sproglig akkuratesse, som meget åbenbart her er tilfældet – har også jeg det noget stramt med.…” jun 11, 23:41
  • Martin Glaz Serup on Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales: “Hrabal er vidunderlig(t morsom).” jun 7, 23:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.320)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.223)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (249)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.076)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz