K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Özgür Mumcu: Fredsmaskinen

Özgür Mumcu: Fredsmaskinen

Af Kasper Håkansson, 29. februar 2020
Skriv en kommentar

Der er god energi og sjove ideer i tyrkiske Özgür Mumcus roman, og siderne vender sig selv hurtigt. Men jeg savnede et skarpere fokus og nogle mere troværdige persontegninger. Og i sidste ende sad jeg tilbage med et ubesvaret spørgsmål om, hvad det egentlig var, Mumcu gerne ville med sin historie.

Fredsmaskinen (opr. 2016) udkom i denne uge på dansk på forlaget Jensen & Dalgaard i oversættelse ved Sadi Tekelioglu.

Romanen udspiller sig historisk i 1903, og den bevæger sig geografisk rundt i Europa, fra Istanbul over Paris til Beograd. Det er tiden før Titanic og Første verdenskrig, og stemningen i Europa er stadig præget af optimistisk tro på fremskridtet og den nye teknologi. Samtidig med, at nye politiske ideer vinder frem, og social uro og revolutionsstemning lurer i baggrunden. Centralt i romanens handlingsforløb står det serbiske statskup i 1903, hvor den serbiske konge og dronning blev myrdet i en paladsrevolution.

Inden for denne historiske ramme følger vi den unge, forældreløse Celal. Han er ved historiens begyndelse bosat i Istanbul, hvor han skriver slibrige, erotiske historier, der udgives i Frankrig via hans kontakt, Jean, illustreret af den mystiske femme fatale Céline.

Visse omstændigheder, der involverer en duel i Istanbul, bringer Celal til Paris, hvor han imidlertid finder ud af, at hans kontakt, Jean, er blevet myrdet. Herfra hvirvles Celal ind i et kompliceret komplot i Serbien, hvor han forklædt som dels fransk-serbisk officer og dels stærk mand i et cirkus ender med at spille en rolle i den historiske paladsrevolution i 1903.

Forlaget citerer i pressemeddelelsen The Guardian for at have betegnet romanen som en “ottomansk steampunk-fabel,” og det er sådan set meget rammende, for så vidt Mumcu inden for den historiske ramme placerer et anakronistisk sci-fi-element i form af titlens fredsmaskine – et forsøg på at udvikle en maskine, som ved hjælp af elektromagnetiske bølger skal udradere menneskehedens impulser til aggression og krig.

Romanen er i Sadi Tekelioglus fordanskning let at læse, og siderne vender sig selv hurtigt. Der en god energi i bogen, og en del sjove ideer. Hvis dog bare Özgür Mumcu havde gjort sig lidt større anstrengelser for at fokusere al sin litterære energi lidt mere. Og luge ud i nogle af ideerne … Kill your darlings, Mr. Mumcu.

Det største problem for romanen er for mig at se ikke så meget, at handlingen er lidt rodet og mere synes styret af forfatterens pludselige indfald og associationer end af en gennemtænkt komposition eller idé. En sådan vildt associerende fortællestruktur kan have sin egen charme, hvis ideerne er sjove nok.

Det egentlig problem er snarere, at personkarakteristikkerne mangler dybde og troværdighed. Jeg kunne på intet tidspunkt mærke hverken hovedpersonen Celal eller nogen af de centrale bipersoner. Som læser havde jeg grundlæggende ingen som helst fornemmelse af, hvad der var drivende for personernes handlinger i historien.

For mig gjorde det personerne aldeles uinteressante – hvorfor jeg også ret hurtigt helt mistede interessen for deres gøren og laden og dermed for handlingen i bogen som helhed. Det betød også, at de ellers ganske mange, ret vilde og på sin vis overraskende twists i historien lod mig helt indifferent.

Og i sidste ende sad jeg tilbage med et ubesvaret spørgsmål om, hvad der mon egentlig har været Mumcus egen intention med bogen? Han havde dog ikke formået at gøre mig interesseret nok til at tænke særlig længe over det.

Fredsmaskinen er Özgür Mumcus debutroman. Der er ingen tvivl om, at han har et talent, men han har brug for at øve sig på det grundlæggende håndværk, hvis jeg skal gøres interesseret i at læse mere af ham. Fredsmaskinen kan jeg ikke svinge mig op til at give mere end to stjerner.

Bogen er modtaget som frieksemplar til anmeldelse fra forlaget.

Titel: Fredsmaskinen
Forfatter: Özgür Mumcu
Udgiver: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesdato: 25.02.2020
Sider: 234
Originalsprog: Tyrkisk
Oversætter: Sadi Tekelioglu
Originaltitel: Barış makinesi
Opr. udgivelsesår: 2016
Læst: Februar 2020

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Tyrkiet

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Måske er du også interesseret i:

Pirkko Saisio: Suliko
Gyrðir Elíasson: Papirskibsregnen
Iselin C. Hermann: Tid finder sted

Georgi Gospodinov: Gartneren og Døden
Moacyr Scliar: Max og kattene
Juan Emar: Dagen i går

Mest læste seneste uge

  • Anne Carson: Den skønne ægtemandAnne Carson: Den skønne ægtemand “MEN FOR AT ÆRE SANDHEDEN SOM ER GUDDOMMELIG GLAT OG LEVER BLANDT GUDERNE ER VI…
  • Anne Carson: Røds selvbiografiAnne Carson: Røds selvbiografi Er det et klassisk filologisk essay om den græske digter Stesichoros? Er det en kunstnerisk…
  • John Steinbeck: Øst for ParadisJohn Steinbeck: Øst for paradis Det er John Steinbeck. Det er en amerikansk klassiker. Læs den, hvis du ikke har…
  • Yassin Adnan: Hot MarocYassin Adnan: Hot Maroc Hot Maroc er en sprudlende og spraglet historie, som leverer et livligt og satirisk billede…
  • Martin A. Hansen: LøgnerenMartin A. Hansen: Løgneren “Saa maa jeg vel præsentere mig. Jeg er Gud bedre mig stadig skolelærer paa Sandø,…

Seneste kommentarer

  • mie on Yassin Adnan: Hot Maroc: “Tak – kan være, at jeg skal læse den som den næste – jeg er nemlig i gang med Marokko…” okt 20, 15:16
  • Peter Sørensen on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Det konkurstruede og senere krakkede forlag Broe udsendte i 2010 en oversættelse af Gitta Serenys “Albert Speer: His Battle with…” okt 16, 11:33
  • Kasper Håkansson on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Enig, det er for sløjt, Lindhardt & Ronghof. I kolonnen står der ganske vist “Copyright (c) 1977, 2024 Lindhardt og…” okt 10, 13:52
  • Trine Søndergaard on Mikhail Bulgakov: En ung læges optegnelser: “Lindhardt og Ringhof laver desværre rigtig mange genoptryk af klassikere (russiske og andre) uden at gøre opmærksom på det. Og…” okt 10, 11:14
  • Peter Sørensen on Ahmed Bouanani: The Hospital: “Det var nemlig din sidstnævnte pointe der slog mig. Begge hovedpersoner befinder sig i et tomrum. Tidens gang er flydende.…” okt 10, 10:50

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.342)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.247)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (118)
      • Klassikere (256)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (67)
      • Lyrik og drama (66)
      • Nyere udgivelser (325)
      • Romaner og noveller (1.096)
      • Science fiction (58)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 115 mailabonnenter
  • 86 venner
  • 374 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz