K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Oscar K.: Dødedans

Oscar K.: Dødedans

Af Kasper Håkansson, 4. december 2021
Skriv en kommentar

“Ingen opslag. Ingen tilmelding. Ingen aldersbegrænsning. Dødedans for begyndere, let øvede og viderekomne. Mandag fra kl. 20 til 22 i Afholdshotellets lille sal.”

Der er garanti for skøre, skægge, skæve og surreelle scener, når Oscar K. og illustrator Dorte Karrebæk byder op til en moderne Danse Macabre i provinsen.

Dødedans er egentlig kun en novelle, men Jensen & Dalgaard har ikke desto mindre udgivet den som en lille hardback. Og det fortjener den, som den kommer her, udstyret med Dorte Karrebæks vidunderlige illustrationer.

Jeg er før faldet på halen over makkerparret Oscar K. og Dorte Karrebæk, da jeg indtog deres Ny bibel for de fattige i ånden for nogle år siden. Af en eller anden grund har jeg forsømt at dyrke dem mere, men til Bogforum 2021 faldt jeg på Jensen & Dalgaards stand over denne lille, fine sag, udgivet tidligere i efterårssæsonen.

Oscar K.’s Dødedans er en slags sorg-humoristisk parafrase over det middelalderlige tema, Danse Macabre, dansen med Døden. Herhjemme kender vi blandt andet temaet fra Elmelundmesterens kalkmalerier i Nørre Alslev Kirke på Falster. Og det er således også mere end passende, at novellen er rigt illustreret – faktisk fylder Dorte Karrebæks illustrationer næsten lige så meget som teksten.

I Oscar K.’s novelle er dødedansen henlagt til et afholdshotel i en lille unavngiven by et sted, der smager af Udkantsdanmark. Dødedansen foreviges af pølsemandens søn, Herman, som har specialiseret sig i at tage “sorgportrætter,” billeder af de døde. På sin knallert med rusten lydpotte og mælkekasse bagpå tager han til afholdshotellet, når der er inviteret til dødedans.

De fremmødte tæller udover tilskueren Herman også knokkelmanden selv og hans hjælpere – og et galleri af lokale, suicidale typer, der kommer for at træde dansen for at undslippe denne verdens trædemølle.

Døden selv er ganske vist blevet lidt træt i det, han orker faktisk næsten ikke længere de triste seancer med alle disse mennesker, der er trætte af livet:

Skeletterne og de flygtige gør klar til kædedans med mellemrum til de levende. Mester beder dem vente. I aften skal de ikke byde op til dans. Det er evigheder siden, at tanken om snore i marionetdukker kunne holde de skrøbelige knogler sammen. Døden har fået nok. Ingen ser ham længere i øjnene, men fortrænger ham i dybeste stilhed og forherliger intetheden. Trinene er blevet tørre som knækkede kviste, dansen fortærsket. Og hvis nogen skulle inklinere for ham – kom, dans med mig – vil han svare: “Helst ikke …”

Men selv ikke Dødens Mester kan undslå sig, og i løbet af novellen træder de suicidale én for en deres sidste skridt i dansen med hans skeletter. Og Herman med kameraet foreviger dem.

Dødedans er litterært set kun en lille pudseløjelighed, men den har en sørgmunter charme, først og fremmest båret af blikket for de enkelte liv – den slags typer, man kunne kalde små, skæve eksistenser, men som med Oscar K.’s få og præcise penselstrøg bliver til levende mennesker med fulde og hele livshistorier.

Dødedans manifesterer for mig Oscar K. som en af vores fineste og sjoveste forfattere lige nu i genren skæv, skør, poetisk og tankevækkende prosa.

Titel: Dødedans
Forfatter: Oscar K.
Illustrator: Dorte Karrebæk
Udgiver: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesdato: 10.08.2021
Sider: 88
Originalsprog: Dansk
Læst: December 2021

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Norden, Noveller

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Iselin C. Hermann: Tid finder sted
Dorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelser
Solvej Balle: Om udregning af rumfang V

Helle Helle: Hafni fortæller
Solvej Balle: Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket
Rakel Haslund-Gjerrild: Øer

Mest læste seneste uge

  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Olga Orozco: Også lyset er en afgrundOlga Orozco: Også lyset er en afgrund Absolut læseværdige, argentinske barndomserindringer fortalt i en stil, der veksler mellem realitet, fantasi og drømme.…
  • Philip K. Dick: Øjet på himlenPhilip K. Dick: Øjet på himlen Denne glemte, psykologiske science fiction-klassiker er ikke bare elementært underholdende, men også usvækket psykologisk, socialt…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Cervantes BoghandelCervantes Boghandel, København Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille,…

Seneste kommentarer

  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55
  • Peter Sørensen on Taijun Takeda: Lysende mos: “Kompetenceforladt venstrehåndsarbejde blottet for sproglig akkuratesse, som meget åbenbart her er tilfældet – har også jeg det noget stramt med.…” jun 11, 23:41
  • Martin Glaz Serup on Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales: “Hrabal er vidunderlig(t morsom).” jun 7, 23:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.320)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.223)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (249)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.076)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz