K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Henrik Rehr: Gavrilo Princip

Henrik Rehr: Gavrilo Princip

Af Kasper Håkansson, 24. juni 2014
1 kommentar

Vi nærmer os den 28. juni 2014, 100-års dagen for skuddet i Sarajevo, mordet på den østrig-ungarnske kronarving ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone, den enkeltstående begivenhed, der blev gnisten, som antændte den europæiske krudttønde og udløste første verdenskrig.

Jubilæet bliver rundtom markeret på forskellig vis og herhjemme blandt andet ved udgivelsen af den grafiske roman Gavrilo Princip – manden, der ændrede et århundrede af den danske tegneserieskaber Henrik Rehr (udkommet den 19. juni 2014).

Gavrilo Princip var den 19-årige bosniske anarkist og serbiske nationalist, der affyrede det famøse skud i Sarajevo (som faktisk var to skud: én kugle til Franz Ferdinand og én til hans kone, der var med i bilen). Henrik Rerhs grafiske roman er et dobbeltportræt af Gavrilo Princip og Franz Ferdinand, morderen og hans offer, og følger dem begge i krydsklip fra fødsel til død – med hovedfokus på Gavrilo.

Og jeg må indrømme, at Henrik Rehrs grafiske version af den kendte historie er meget vellykket. Selv en læser som undertegnede – der ikke er en dedikeret fan af tegneseriegenren, men her mest lokket til af det historiske tema – kunne ikke undgå at blive imponeret over den sikre brug af mediets virkemidler.

Tegningerne er holdt strengt i sort og hvidt og lidt gråt – og især i sort, sort, sort, som skaber en dyster og uheldssvanger stemning af undergang og død fra første til sidste side. Men Rehr har styr på sine streger og virkemidler, og han formår at skabe masser af liv, nuancer og udvikling i sine billedkollager, blandt andet ved vekselvirkningen mellem det hvide og det sorte.

gavrilo princip uddrag

Og så blev jeg også fanget ind af selve dramaet i historien: Rehr tegner og fortæller med nerve og sans for at bygge stemninger op – især i brugen af mange close-ups på ansigterne. Selv om man kender udfaldet, lykkes det alligevel Rehr at etablere en elementær spænding i handlingen frem mod attentatet.

Samtidig giver Rehr undervejs et kort oprids af de politisk-historiske begivenheder, der sætter rammen for historien – uden at det bliver pædagogisk-belærende, kun lige nok til at også den uindviede læser kan følge med.

Det svageste led er nok teksten – både fortællerkommentarerne og dialogen – som forekommer lidt stive og tunge, og ikke helt holder samme høje niveau som stregen og billedkompostionen.

Men alt i alt meget anbefalelsesværdig – også for dem, der ikke normalt læser tegneserier (eller grafiske romaner, som det hedder på fint).

Bemærk i øvrigt (hvad jeg må indrømme, at jeg ikke selv havde bemærket før nu her i forbindelse med læsningen af Gavrilo Princip), hvordan også K’s bognoter deltager i markeringen af 100-året for skuddet i Sararejevo med temalæsning: I dag spritny dansk tegneseriekunst om selve skuddet, skyderen og den skudte; i sidste uge Joseph Roths klassiker Radetzkymarch; og tidligere på året Florian Illies nyere mesterværk 1913 – århundredets sommer med dets kulturhistoriske blik på åndslivet i Europa i skyggen af det snarlige skud året efter.

I øvrigt tre meget forskellige udgivelser, ikke kun i formen men også i stemningen: Fra Illies’ sprudlende portræt af kunsten, skaberkraften og optimismen i året umiddelbart før katastrofen over Roths klassiske, nostalgisk-ironiske desillusionerede blik tilbage på det habsburgske dynastis forfald til Rehrs ultimativt dystre, pessimistiske og sorte visualisering af krigsudbruddet.

Titel: Gavrilo Princip - manden, der ændrede et århundrede
Forfatter: Henrik Rehr
Illustrator: Henrik Rehr
Udgiver: Fahrenheit
Udgivelsesdato: 2014
Sider: 228
Læst: Juni 2014

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Grafiske romaner og billedbøger, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: 1. verdenskrig, Danmark, Historiske romaner, Tegneserie

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

1 Kommentar
nyeste
ældste flest stemmer
Jens Henrik
Jens Henrik
25. juni 2014 09:03

Rigtig god anmeldelse. Den giver mig endnu mere lyst til at få fat i værket.

0
Svar
wpdiscuz   wpDiscuz

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

tardi fandens til krig
Tardi & Verney: Fandens til krig 1914-1919
Florian Illies: 1913 – århundredets sommer
Glennis Virgo: City of Silk

Dorte Karrebæk: Stensamleren / Evige gentagelser
Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis
Jesper Wung-Sung: Kvinde set fra ryggen

Mest læste seneste uge

  • Philip K. Dick: Øjet på himlenPhilip K. Dick: Øjet på himlen Denne glemte, psykologiske science fiction-klassiker er ikke bare elementært underholdende, men også usvækket psykologisk, socialt…
  • Olga Orozco: Også lyset er en afgrundOlga Orozco: Også lyset er en afgrund Absolut læseværdige, argentinske barndomserindringer fortalt i en stil, der veksler mellem realitet, fantasi og drømme.…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Cervantes BoghandelCervantes Boghandel, København Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille,…

Seneste kommentarer

  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55
  • Peter Sørensen on Taijun Takeda: Lysende mos: “Kompetenceforladt venstrehåndsarbejde blottet for sproglig akkuratesse, som meget åbenbart her er tilfældet – har også jeg det noget stramt med.…” jun 11, 23:41
  • Martin Glaz Serup on Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales: “Hrabal er vidunderlig(t morsom).” jun 7, 23:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.320)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.223)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (249)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.076)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz