K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Samanta Schweblin: Redningsafstand

Samanta Schweblin: Redningsafstand

Af Kasper Håkansson, 22. oktober 2017
Skriv en kommentar

Sjældent har en bog efterladt mig med så blandede følelser over for dens litterære kvaliteter som argentinske Samantha Schweblins Redningsafstand.

Den korte roman var sindsygt spændende at læse undervejs, krybende uhyggelig og skræmmende, og samtidig litterært pirrende i kraft af sin særegne og gådefulde fortælleform. Men netop derfor føltes det også som et så meget større antiklimaks, at Schweblin efter min mening ikke lykkes med (og måske ikke er interesseret i) at bage det litterære brød færdigt, som hun slår op.

Redningsafstand er en kort roman, men den er ekstremt intens. Hele bogen er fortalt i form af en dialog mellem en ung kvinde og mor, der ligger i en seng på en skadestue og – måske – er ved at dø, og en mystisk dreng, som ikke er hendes søn, men sidder på hendes sengekant og udspørger hende. Drengen vil have kvinden til at erindre og fortælle i detaljer om det hændelsesforløb, der gik forud for hendes indlæggelse.

Kvinden i sengen synes at falde ud og ind af feberdrømme. Måske hallucinerer hun, måske ikke. Hvad er det, drengen vil hende, hvorfor er det så vigtigt, at hun fortæller ham detaljeret om noget, han tilsyneladende allerede ved? Er drengen faktisk ved hendes side, eller er han en af hendes vrangforestillinger? Er drengen og kvinden overhovedet levende eller døde?

Schweblin giver ikke læseren meget hjælp undervejs til at få rede på disse og mange andre spørgsmål. Men det er netop det, der er med til at skabe bogens særlige (og i stigende grad uhyggelige) stemning, og som fik mig til at læse ivrigt videre.

   Det er mørkt, jeg kan ikke se noget. Lagenerne er klumpede, de krøller sig sammen under mig. Jeg kan slet ikke bevæge mig.
   På grund af ormene. Man må være tålmodig og vente. Og mens man venter, skal man finde det præcise tidspunkt hvor ormene opstår.
   Hvorfor det?
   Fordi det er vigtigt, det er meget vigtigt for os alle.
   Jeg prøver at nikke, men min krop reagerer ikke.
   Hvad mere sker der ude i haven? Er jeg ude i haven?
   Nej, du er der ikke, men Carla, din mor, er der. Jeg mødte hende første gang for et par dage siden, da vi lige var ankommet til huset.

Det er noget med orme, heste, vand og gift. Det handler om en mors konstante angst for, at hendes barn skal komme til skade, og at hun ikke vil være i stand til at redde det. “Redningsafstanden” fra bogens titel er således kvindens eget ord for den maksimale afstand, der til enhver tid må være mellem hende selv og hendes datter, hvis hun skal kunne nå at redde datteren fra en mulig ulykke som f.eks. at falde i poolen.

Og så er der et element af noget overnaturligt, noget med dén dreng, der ikke er rigtigt. Hans egen mor, der mener, at der er en anden inden i ham … Scener med drengen, der begraver døde ænder og en hund i haven … Drengen, der pludselig er inde i kvindens hus sammen med hendes datter, og alle døre er låste … Creepy stuff.

Drengens insisterende spørgsmål til kvinden i sengen og hans bestandige understregning af, at de ikke har nogen tid at spilde, skaber også for læseren en følelse af et knugende hastværk og af, at en ukendt katastrofe lurer lige om hjørnet eller måske allerede er indtruffet. Klichéen om bogen, der ikke er til at lægge fra sig, er i dette tilfælde for en gangs skyld velanbragt: Jeg læste Redningsafstand i ét stræk og med en følelse af at have holdt vejret hele vejen.

Samanta Schweblin (f. 1978).
Foto fra lithub.com (fotograf uoplyst).

En del af spændingsmomentet ved læsningen vokser imidlertid ud af forventningen om, at den tilstand af forvirring, man befinder sig i som læser undervejs, skal afløses af en eller anden grad af klarhed, når brikkerne i puslespillet falder på plads til sidst. Og så er det altså noget af et antiklimaks, når denne afklaring ikke indfinder sig.

Ja, jeg har forstået, at der er tale om en historie om forgiftning af naturen i et lille argentinsk landsbysamfund. Men er det bare det, der udgør plottet, havde jeg nær spurgt? Ikke at det ikke er alvorligt nok, men det berettiger i så fald ikke den stramme og mysterieskabende ramme, Schweblin har lagt ned over for fortællingen i form af den mystiske dialog mellem drengen og den døende kvinde (der som dialog betragtet i øvrigt er helt urealistisk i sin form).

Forstå mig ret: Jeg har ikke noget imod romaner og noveller med åbne slutninger. Jeg er endda tilhænger af dem. Men det kan altså også blive for gådefuldt og for uforløst. Og det, synes jeg, er tilfældet her.

Jeg har læst i et interview med Schweblin (i The Short Form), at hun er en stor fan af David Lynch, og at hun i sine historier prøver at skabe noget af den samme slags stemning, man finder i Lynch’s film, hvor man hele tiden har følelsen af, at der pludselig kan ske noget mærkeligt og uventet. Den ambition er hun lykkedes med, må jeg medgive, og hvis man er fan af David Lynch, så vil man måske også elske Redningsafstand mere helhjertet end jeg. Jeg er så ikke så stor en fan af Lynch – jo, af hans fabelagtige evner som suggererende billedmager, men ikke af hans hang til påtaget mærkelighed for mærkelighedens skyld.

Ikke desto mindre: Samanta Schweblin er et spændende og lovende bekendtskab, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil holde øje med flere oversatte udgivelser fra hendes side fremover. For skrive, det kan hun (og det kan Peter Adolphsen i øvrigt også, og jeg har ikke nogen fingre af sætte på hans fordanskning af bogen).

Titel: Redningsafstand
Forfatter: Samanta Schweblin
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 23.03.2017
Sider: 120
Originalsprog: Spansk
Oversætter: Peter Adolphsen
Originaltitel: Distancia de rescate
Opr. udgivelsesår: 2014
Læst: Oktober 2017

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Argentina, Kortroman, Latinamerika

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Samanta Schweblin: Kentuki
Adolfo Bioy Casares: Morels opfindelse
Hernán Ronsino: Glaxo

Hilda Hilst: Med mine hundeøjne
Raduan Nassar: Galdens bæger
María José Ferrada: Kramp

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Mest læste seneste uge

  • Hubert Mingarelli: Fire soldaterHubert Mingarelli: Fire soldater En simpel historie om fire (eller fem) soldater fanget i krig. Om venskab og glæden…
  • Véronique Ovaldé: FuglelivVéronique Ovaldé: Fugleliv Velskrevet, underholdende, rørende. Der er ikke noget at sige til, at Véronique Ovaldé hører til…
  • Véronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændtVéronique Ovaldé: Vi er efterkommere af de hekse, I… Roman om at rejse sig fra mismod og forfølge sine passioner, om frigørelse fra egne…
  • Célia Houdart: CarraraCélia Houdart: Carrara Kortroman om tre parallelle liv inden for samme kernefamilie, fortalt glimtvis i små tableauer. Velskrevet…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodigeFjodor M. Dostojevskij: Den sagtmodige “Åh, mennesket forstår sig specielt godt på gemenheder. Men var det gement? Hvordan kan man…
  • Terry Hayes: Jeg er PilgrimTerry Hayes: Jeg er Pilgrim Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • John Williams: StonerJohn Williams: Stoner Afdæmpet, men fremragende, "glemt" amerikansk klassiker. John Willams' roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed…
  • Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verdenSvend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Kan kun være enig i anbefalingen af Proust. Se mine anmeldelser af På sporet af den tabte tid andetsteds her…” jun 23, 21:34
  • Palle Almindsø on Foreslå en bog: “Apropos bogforslag, Det er altid svært at foreslå en bog til andre, ikke mindst fordi både den store og den…” jun 23, 09:55
  • Peter Sørensen on Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer: “Min “Verden af i går” er såmænd bare en paperback udgave af udgivelsen i 1948, 8. oplag, trykt i 1968…” jun 6, 15:49
  • Peter Sørensen on Peter Handke: Forsøg over svampenarren: “Inden man beslutter sig for at boycotte værker af Peter Handke, bør og burde man ulejlige sig med at læse…” jun 3, 00:35
  • Kasper Håkansson on Judith Hermann: Alice: “Hej Birte. Glæder mig, at du deler min begejstring. Jeg havde ikke selv fået den tanke, at “Alice” kunne være…” maj 31, 21:14

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.031)
    • Biografier og erindringer (21)
    • Sagprosa (104)
      • Antropologi (4)
      • Essays (12)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (22)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (25)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (954)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (96)
      • Klassikere (165)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (56)
      • Nyere udgivelser (252)
      • Romaner og noveller (830)
  • Boghandeler (30)
  • Øvrige indlæg (30)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 81 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 55 venner
  • 519 følgere
  • 250 fans

Copyright © 2022 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz