K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
You are here: Home / Boganmeldelser / Leena Krohn: Fortabelsen

Leena Krohn: Fortabelsen

Anmeldt af Kasper Håkansson, 17. maj 2020
Skriv en kommentar

“Mennesker har behov for lidt galskab, for at de ikke skal blive gale. De har behov for netop det, der strengt taget er det mest unødvendige, som for eksempel leg, magi og drømme.”

Sådan hedder det et sted mod slutningen af finske Leena Krohns roman Fortabelsen, der udkom i den forgangne uge på forlaget Jensen & Dalgaard i dansk oversættelse ved Siri Nordborg Møller.

Citatet forekommer mig passende som indledning til en anmeldelse af romanen. Egentlig behøver jeg ikke at skrive meget mere. For det er netop det, Leena Krohn (f. 1947) forsyner os læsere med i Fortabelsen: Leg, magi og drømme og en smule af den galskab, der skal til, for at vi ikke blive gale.

De mange historier i Fortabelsen er lige til at fortabe sig i. Der er ingen af dem, der giver umiddelbar mening. Og det er herligt. På bagklappen af bogen er andre anmeldere citeret for, at Krohn i tidligere udgivelser på dansk giver mindelser om Kafka, Borges og Buñuel. Det kan jeg godt følge.

Alle historierne er demonstrativt uafsluttede på en måde, vi kan genkende fra Jorge Luis Borges (fordi det var sådan, han skrev) og med lidt god vilje også fra Franz Kafka (fordi han ikke kunne finde ud af at afslutte sine historier). Historierne rummer både elementer af borgesk fantastik og af buñuelsk surrealisme.

Jeg skriver historierne, for ganske vist er Fortabelsen varedeklareret som en roman, men grundlæggende består den af en samling noveller, der hver især ville kunne stå alene, og som kun er løseligt sammenkædede via en rammefortælling og det forhold, at de udspiller sig på den samme aften under en byfest.

Leena Krohn (f. 1947). Foto: Katri Lassila (fra norden.org)

Rammehistorien er fortalt af en navnløs fortæller, som arbejder på byens offentlige hittegodskontor, som hun for sig selv kalder Fortabelsen. Her finder de fortabte genstande hen. Denne aften er der blandt andet indkommet en tom tegnebog, et similismykke, en kunstig hånd, en balletsko, en helt almindelig blyant, en hundesnor, en jubilæumsmønt, en paraply, en kaffeske i sølv, en smadret mobiltelefon, et armbåndsur og meget mere.

Fortælleren funderer over genstandenes historie – og det bliver til en kort novelle om hver af dem, alle fortalt i jeg-form. Hvorvidt hver historie udgør rammefortællerens fantasi om genstandenes liv, om hun måske ligefrem ejer en overnaturlig evne til at forbinde sig med deres historie, eller om meningen er noget helt tredje, dét står aldrig helt klart. Og det gør ikke noget.

Denne aften, hvor genstandene er blevet “fortabt,” er der byfest, og byen er fyldt med markedsboder, forlystelser, teater, gøglere, performancekunstnere og profeter. En aften ladet med illusioner, længsler, galskab og – ja, leg, magi og drømme. Måske også med mareridt og mord.

Historierne om genstandene, deres “fortabelse” og deres “fortabere” er små glimt af absurditet, noget grotesk, noget meningsløst – som alligevel er (over)ladet med betydning. Hvad betydningen er, er imidlertid overladt til læseren at finde ud af. Eller lade være.

I en historie møder vi “Fluernes Frue,” en performancekunstner, der har lukket sig nøgen inde i en telefonboks med millioner af spyfluer. Og vi læsere efterlades lige så uafklarede som tilskuerne i historien om, hvorvidt forestillingen går galt og “Fluernes Frue” faktisk er ved at blive ædt levende af fluerne, eller om det hele er en del af showet.

En enorm slange med et kvindehoved slanger sig gennem parken. Tilskuerne er begejstrede over, hvor raffineret den er lavet – men er den mekanisk eller i virkeligheden et levende, magisk væsen?

Mystiske, papiragtige Pjerrot-figurer dukker op rundt omkring på festivalpladsen med tilsyneladende vigtige, men uforståelige budskaber til nogle af personerne i historierne. Er det Døden eller Skæbnen eller en anden slags stemme fra det hinsides i gøglerdragt?

En dame går tur med en lille hund, som ved nærmere åsyn imidlertid viser sig – med en åbenlys og eksplicit reference til Kafkas Forvandlingen – ikke at være en hund, men et grotesk insekt i en hundesnor.

En kvinde klipper silhuetter i sort papir af de betalende kunder. Og hun fungerer i romanen som billede på romanforfatteren selv. Den ene klipper billeder i papir med en saks, den anden skaber dem i ord med en pen:

Kom, silhuetkvinde, og vis mig min fødebys profil, klip os af dit sorte papir de gamle lindetræer, telefonboksen og Fluernes frue, digterne og bronzefrøkenerne og mågerne, der sidder på deres hoveder, klip tiggerne med deres krus og systemingeniørerne med deres attachémapper og den gamle mand, der støtter sig til sin paraply og sludrer med småfuglene, som leder efter krummer.

Hvad er meningen med det hele? Det må vi som læsere selv finde ud af. Leena Krohn giver ingen svar, og det er godt.

For mit eget vedkommende nød jeg hver eneste historie. Leena Krohn evner at skabe levende billeder med få sætninger, og jeg skulle ikke langt ind i hver historie, før jeg var grebet af stemningen – som hver gang begynder i et realistisk (by)rum, men ender i fantastik, surrealisme eller mystik. Jeg lod mig fornøjet følge med hele vejen.

Enkelte steder i rammehistorien, som mestendels har karakter af en slags vignetter til hver historie, forfalder Krohn ganske vist til lidt for eksplicit og banal lommefilosofi efter min smag. Bogen fungerer klart bedst, når hun holder sig til fantastikken og de åbne slutninger. Men det er mindre skønhedsfejl, som ikke skal afholde mig fra at anbefale bogen varmt.

Af en eller anden grund har Leena Krohns forfatterskab helt unddraget sig min opmærksomhed hidtil. Det kan jeg undre mig over, men vælger i stedet at glæde mig over, at der er adskillige andre Krohnromaner tilgængelige på dansk, som venter på mig derude.

Bogen er venligt tilsendt af forlaget som frieksemplar til anmeldelse.

Titel: Fortabelsen
Forfatter: Leena Krohn
Udgiver: Jensen & Dalgaard
Udgivelsesdato: 11.05.2020
Sider: 147
Originalsprog: Finsk
Oversætter: Siri Nordborg Møller
Originaltitel: Kadotus
Opr. udgivelsesår: 2018
Læst: Maj 2020

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Europa, Finland

Abonner
Giv mig besked om
guest
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Niklas Rådström: Gæsten
Afonso Cruz: Kokoschkas dukke
Dimitris Sotakis: Ovnstegt rumæner med grøntsager

Raduan Nassar: Arkaisk jordbrug
Raduan Nassar: Galdens bæger
María José Ferrada: Kramp

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 514 følgere
  • 217 fans

Mest læste seneste uge

  • Peter Adolphsen: År 9 efter LoopetPeter Adolphsen: År 9 efter Loopet Naturvidenskabelig kaosteori forklædt som småfilosofisk, post-apokalyptisk, zombiebefolket fremtidsvision - i en moderne udgave af Palle…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels menneskerFjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker Mit læseår 2020 sluttede med en fanfare: Trænger man til at læse noget virkelig godt,…
  • Caspar Eric: NikeCaspar Eric: Nike "vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder…
  • Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bogNaja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så… "Har døden taget noget fra dig / så giv det tilbage / giv dét tilbage…
  • Hassan Preisler: Brun mands byrdeHassan Preisler: Brun mands byrde Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem…
  • Fredrik Backman: En mand der hedder OveFredrik Backman: En mand der hedder Ove Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Brætspil: BEZZERWIZZER OrdBrætspil: BEZZERWIZZER Ord Quiz-brætspillet BEZZERWIZZER har i den nyeste udgave fået et twist med nye typer udfordringer med…
  • Lev Tolstoj: Anna KareninaLev Tolstoj: Anna Karenina Der er som regel en god grund til, at nogle romaner bevarer en klassikerstatus over…
  • Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødderJón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder “Og så kan livet begynde, det kan begive sig afsted med al sin bagage, og…

Seneste kommentarer

  • Peter Stig Sørensen on Foreslå en bog: “Her anbefaler jeg ikke en bog, derimod en interessant artikel om oversættere af Dostojevskijs og Tolstojs værker bragt d.d. af…” jan 26, 11:08
  • Peter Stig Sørensen on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “For en oversætter kan det være særdeles vanskeligt at oversætte 1 til 1 og samtidigt skabe de samme virkemidler på…” jan 21, 23:48
  • Peter Stig Sørensen on Georgi Gospodinov: En naturlig roman: “Det holdt hårdt at få fingre i En naturlig roman – min bogpakke forsvandt i posten, og jeg måtte vente…” jan 20, 22:56
  • Ivan on Fjodor M. Dostojevskij: Stakkels mennesker: “Det er forkert oversat. Det er ARME MENNESKER. Original titel BEDNIE LJUDI på ingen måde kan oversættes til STAKKELS MENNESKER.” jan 19, 22:08
  • Kasper Håkansson on Lev Tolstoj: Sevastopol fortællingerne: “Tak, “Den evige ægtemand” er hermed skrevet på læselisten – den ligger endnu ikke i stakken.” jan 18, 11:37

Kategorier

  • Boganmeldelser (905)
    • Biografier og erindringer (18)
    • Sagprosa (93)
      • Antropologi (4)
      • Essays (8)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (21)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (25)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (16)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (24)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (833)
      • Børnebøger (9)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (89)
      • Klassikere (122)
      • Komedie (11)
      • Krimi, spænding og ramasjang (52)
      • Lyrik og drama (53)
      • Nyere udgivelser (219)
      • Romaner og noveller (720)
  • Boghandeler (28)
  • Øvrige indlæg (28)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 78 mailabonnenter
  • 498 følgere
  • 49 venner
  • 514 følgere
  • 217 fans

Copyright © 2021 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log in

wpDiscuz
loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.