K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Kate Atkinson: Hvornår kommer der en god nyhed?

Kate Atkinson: Hvornår kommer der en god nyhed?

Af Kasper Håkansson, 7. april 2013
Skriv en kommentar

En ikke rigtig forløst spændingsroman, som gerne vil være så meget mere end dét, og måske derfor ikke rigtig lykkes med nogen af delene.

Jeg er ikke storforbruger af bøger i krimi- eller thrillergenren, men jeg opfatter ikke mig selv som litterær kostfornægter, og jeg skal ikke være den, der underkender underholdningsværdien af en god krimiintrige eller et godt spændingsplot. Det kan faktisk være dejligt afslappende at læne sig tilbage og lade sig underholde ved at drøne en masser sider igennem i en let spændingsroman, hvor læseudbyttet ikke forudsætter, at man tager sig tid til at finsmage på hver sætning. Så længe sproget ikke er decideret tæerkrummende, og historien hænger nogenlunde sammen på egne præmisser.

Atkinsons Hvornår kommer er en god nyhed? opfylder kriteriet om at være okay skrevet (omend oversættelsen synes at halte lidt – ihvertfald i form af et par øjensynlige “undersættelser” ind i mellem). Det med sammenhængen kniber det lidt mere med.

Atkinsons roman vil gerne være meget mere end bare en krimi/thriller, og den må derfor også finde sig i at blive anmeldt på de præmisser.

Romanen lægger ud med et drabeligt og meningsløst knivmord en på uskyldig mor og hendes uskyldsrene børn, hvoraf et ud af tre overlever. Klip til 30 år senere, hvor den psykopatiske morder lukkes ud af fængslet på et tidspunkt, hvor den overlevende pige selv er blevet voksen mor. Bagsideteksten lægger op til et krimiplot med det oprindelige knivmord som omdrejningspunkt. Jeg skal ikke ødelægge spændingen for potentielle læsere ved at referere mere af krimiintrigen – kun tør jeg afsløre, at den fylder meget lidt i romanen og i øvrigt fremstår noget usammenhængende og uforløst.

Langt mere fylder karakteristikken af personerne og deres mere eller mindre dagligdags liv. Det er fint for mig, men stiller dermed så meget desto større krav til personkarakteristikken – og de krav, synes jeg ikke helt, at Atkinson kan opfylde. Atkinsons strategi for at give personerne i romanen fylde og dybde er bl.a. at overlæsse læseren med en masse biografiske oplysninger om personernes fortid og familierelationer. Og samtidig tillægge dem en intellektuel bagage, som får dem til hele tiden at tænke i litterære citater og krydsreferencer. Men det virker ikke helt – for mig forbliver stort set alle karaktererne således karikerede og livløse, ikke-nærværende.

Der er ingen tvivl om, at Kate Atkinson faktisk har både humor og vid med blik for det ironiske. Men jeg synes desværre ikke, at hun formår at omsætte det helt godt i romanformen: Jeg havde lidt for ofte undervejs oplevelsen af, at her er der en forfatter, som har tænkt en vittig tanke eller en kvik kulturel krydsreference, og som hun så forsøger at hægte op på en af romanpersonerne – men det lykkes ikke rigtig, fordi personerne grundlæggende ikke er tilstrækkeligt troværdige til at kunne bære det.

Når alt det så er sagt, så var jeg faktisk rimelig underholdt undervejs. Hvis man vil underholdes i krimi-/spændingsgenren, så er der dog bedre bud derude.

Titel: Hvornår kommer der en god nyhed?
Forfatter: Kate Atkinson
Udgiver: Lindhardt og Ringhof
Udgivelsesdato: 2010
Sider: 335
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Vibeke Houstrup
Originaltitel: When will there be good news?
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: April 2013

K's vurdering:

Share this:

  • Print (Opens in new window) Print
  • Email a link to a friend (Opens in new window) Email
  • Share on Facebook (Opens in new window) Facebook
  • Share on X (Opens in new window) X
  • Share on LinkedIn (Opens in new window) LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Krimi, Storbritannien

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Tom Benjamin: A Quiet Death in Italy
Vilmos Kondor: Budapest Noir
Gianrico Carofiglio: Med lukkede øjne

Graham Greene: Our Man in Havana
Leonardo Pandura: Den ulastelige cubaner
Jacob Ross: The Bone Readers

Mest læste seneste uge

  • Philip K. Dick: Øjet på himlenPhilip K. Dick: Øjet på himlen Denne glemte, psykologiske science fiction-klassiker er ikke bare elementært underholdende, men også usvækket psykologisk, socialt…
  • Olga Orozco: Også lyset er en afgrundOlga Orozco: Også lyset er en afgrund Absolut læseværdige, argentinske barndomserindringer fortalt i en stil, der veksler mellem realitet, fantasi og drømme.…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Cervantes BoghandelCervantes Boghandel, København Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille,…

Seneste kommentarer

  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55
  • Peter Sørensen on Taijun Takeda: Lysende mos: “Kompetenceforladt venstrehåndsarbejde blottet for sproglig akkuratesse, som meget åbenbart her er tilfældet – har også jeg det noget stramt med.…” jun 11, 23:41
  • Martin Glaz Serup on Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales: “Hrabal er vidunderlig(t morsom).” jun 7, 23:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.320)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.223)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (249)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.076)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz