Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
“I have come here to disappear, in this desolate and abandoned village where I’m the sole inhabitant.”
Sådan lyder første sætning i italienske Antonio Morescos filosofiske spøgelsesroman, Distant Light (opr. 2013, eng. 2016), om liv og død og grænselandet derimellem, om naturens gang, om vækst og forgængelighed, om mennesket, dyrene og planterne i universet. En ret speciel roman, der ikke er så nem at kategorisere. >> Læs videre
En samling uhyre velskrevne og veloversatte, veldoserede og veltænkte noveller af italienske Antonio Tabucchi. Om tid, om erindring, om historiens gang og om ikke at kunne undslippe selv samme historie, hverken den store eller den lille personlige.
Vi snupper lige en Tabucchi mere, nu vi er i gang, i forlængelse af Pereira Maintains (opr. 1994) og Little Misunderstandings of No Importance (opr. 1985). >> Læs videre
The Storm har stilmæssige ambitioner af shakespeareske dimensioner. Den er også så ambitiøs, at jeg undervejs var på nippet til at fælde den dom, at colombianske Tomás González var i gang med at overgøre de litterære eksperimenter. Men han får hevet den i land, efterhånden som romanen skrider frem. Og det samlede indtryk er af en forfatter i absolut litterær verdensklasse.
Af Tomás González har jeg tidligere været særdeles begejstret for den fine, stilfærdige Det vanskelige lys (opr. 2016/2018, da. 2019) og også debutromanen In the Beginning Was the Sea (opr. 1983, eng. 2014). The Storm skuffer ikke. González er bare god. >> Læs videre
Velskrevet, nyere angolesisk roman giver et interessant, om end flimrende, billede af Angolas plagede historie siden uafhængigheden.
Journalisten og forfatteren José Eduardo Agualusa (f.1960) er født i Huambo, Angola, 15 år før landet fik sin selvstændighed fra Portugal i 1975. Han bor i dag dels i Angola og dels i Portugal og Brasilien.
Omdrejningspunktet i A General Theory of Oblivion er den portugisisk fødte kvinde Ludo, som er flyttet til Angola med sin søster og svoger. I dagene op til Angolas uafhængighed i 1975 forsvinder søsteren og svogeren, og den verdensforskrækkede og agorafobiske Ludo vælger – bogstavelig talt – at mure sig inde i deres lejlighed for at hindre den skræmmende verden i at komme ind.
Her bliver hun de næste 30 år uden nogensinde at forlade lejligheden, mens hun overlever på et konservesforråd, grøntsager, hun dyrker på tagterrassen, og duer, hun fanger med små diamanter som lokkemad. Varmen holder hun ved at fyre med møbler og bøger fra det store bibliotek. Hun bevarer forstanden ved at tale med hunden (også efter, at den er død) og ved at skrive dagbog på væggene i lejligheden. >> Læs videre
Meget, meget stærkt. En knugende sørgmodig, fortvivlende, skræmmende, men ind i mellem også vittig og i det hele taget fremragende novellesamling om liv og mennesker under krigen i Bosnien og ødelæggelsen af Sarajevo.
Jeg var ganske berørt af bosniske Miljenko Jergović (f.1966) debut fra 1994, Marlboro Sarajevo og har svært ved at slippe den. Det er sjældent, at jeg genlæser noget inden for kort tid, men Sarajevo Marlboro har jeg haft fat i flere gange efter at have vendt den sidste side for at genlæse nogle af historierne.
Jergović skriver i et enkelt og umiddelbart ligetil sprog, og de korte historier er hurtigt læst. Men der står mere mellem linjerne end på dem, og historierne åbner sig op i eftertanken. Jeg kan anbefale at tage novellerne ind nogle få af gangen for at give dem tid til at sætte sig. >> Læs videre
