K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s top
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Boganmeldelser / Zareh Vorpouni: The Candidate

Zareh Vorpouni: The Candidate

Af Kasper Håkansson, 19. maj 2019
Skriv en kommentar

Litterært eksperimenterende armensk-fransk roman om fremmedgørelse og rodløshed blandt armenske studerende i Paris i 1920’erne. Særdeles velskrevet, tematisk og formmæssigt interessant. Men også lidt mere udfordrende komponeret end den måske havde behøvet at være.

I april læste jeg en række modernistiske tyrkiske forfattere (alle virkelig gode eller aldeles fremragende – tjek mine anmeldelser af Atılgan, Tanpınar, Karasu og Pamuk, hvis du ikke allerede har været der).

The Candidate (opr. 1967) af den fransk-armensk-tyrkiske forfatter Zareh Vorpouni (1902-1980) ligger i fin forlængelse heraf både stilistisk og tematisk. Stilmæssigt er der således tale om et i allerhøjeste grad modernistisk og litterært eksperimenterende værk ikke ulig de nævnte tyrkiske forfattere.

Tematisk er der også en forbindelse til Tyrkiet, for selv om romanens handling primært udspiller sig i Paris i Frankrig, så har den som sit centrale afsæt dét, de fleste (dvs. stort set alle uden for den tyrkiske præsident Erdoğans snævre cirkler) er enige om at kalde det armenske folkedrab, og som dækker over Det Osmanniske Riges massive tvangsdeportation af armeniere i perioden 1915-1917 fra især det nuværende Tyrkiet.

Zareh Vorpouni (1902-1980)

The Candidate er fortællemæssigt en ganske kompleks roman, som man ikke kan sove sig igennem.

Det meste af romanen er fortalt i tredjeperson og følger den unge armenske immigrant Minas i Paris i 1927. Minas er blandt de mange armenske immigranter, der blev fordrevet fra Tyrkiet årtiet forinden.

Romanen åbner med et brev fra Minas til hans armenske ven Vahakns angivelige forlovede, hvori Minas fortæller, at Vahakn har begået selvmord. Og ikke ret meget længere inde i romanen finder vi ud af, at selvmordet er sket i forlængelse af, at Vahakn har myrdet sin og Minas’ fælles bekendt, den tyrkiske student Ziya (og herved har jeg ikke røbet mere om handlingen, end man i forvejen kan læse på romanens bagside, og det gør jeg heller ikke i det følgende).

Herfra udfolder romanen sig ved i en fragmentarisk form at fortælle historien om, hvordan Minas, Vahakn og Ziya har mødt hinanden og om de begivenheder, der leder frem til mordet på Ziya og Vahakns selvmord.

Romanens centrale omdrejningspunkt er et 25 sider langt selvmordsbrev fra Vahakn, som udgør hans egen bekendelse af baggrunden for både mordet og selvmordet. En del af den baggrund er hans erindring om fordrivelsen fra Tyrkiet, da han var dreng, som kostede hans mor livet og sendte ham selv i hænderne på enlig, tyrkisk kvinde, der misbrugte ham seksuelt. Samlet set erfaringer, der har installeret et ikke uforståeligt had mod alt tyrkisk i den unge Vahakn. Som det kommer til udtryk et sted i Vahakns efterladte selvmordsbrev:

Jesus came and said: “Live in peace. Love each other. I shed my blood once and for all, for all of humanity.” In other words, he civilized humanity. I think it was Pascal whose soul rejoiced at the drop of blood that Jesus shed in the name of salvation. But Jesus’s blood has been watered down for a long time now, blended with the earth and rendered powerless and unrecognizable. What the Armenians need is Turkish blood: red, fresh, warm, and fragrant.

Vahakn inkarnerer i romanen den fordrevne, armenske befolkning, som er ude af stand til at frigøre sig fra sin traumatiske fortid.

The Candidate er i én henseende en roman specifikt om den armenske diaspora i Frankrig i 1920’erne på et bagtæppe af det armenske folkemord. Men det er i en anden henseende samtidig en roman om en mere almen erfaring af fremmedgjorthed, om følelsen af ikke at høre til i sin egen tid og i den verden, man lever.

Teksten springer mellem forskellige handlingsmæssige tider oftest uden synlige markører. Et afsnit, der begynder i køkkenet i romanens nutid (hvis man kan tale om en sådan) efter Vahakns selvmord, kan således sagtens slutte i en eller flere af romanens fortider – før selvmordet og før eller efter mordet på Ziya, for eksempel. Hvis man som læser forfalder til hurtig skrålæsning her, så er det let at miste tråden.

Vanskeligheden ved at læse Vorpouni stopper imidlertid ikke her. Minas’ og Vahakns historie er som nævnt fortalt i opbrudte fragmenter, men hen mod slutningen (og her afslører jeg ikke noget handlingsmæssigt, kun noget formmæssigt) krakelerer romanen imidlertid også mere og mere som roman:

Fortællestemmen, der hidtil kun har været i tredjeperson, begynder ind i mellem at falde over i førsteperson. Det går op for læseren, at Minas selv er forfatteren til den historie, vi læser om ham, og han inddrager endda læseren i sine overvejelser over bogens form. Romanen bliver med andre ord sin egen metatekst.

Og som om det ikke var nok, henvender Minas i rollen som fiktiv forfatter sig et par gange direkte til en vis Zareh, som uden tvivl skal hentyde til den virkelige romanforfatter, Zareh Vorpouni, hvis rolle angiveligt primært har været at samle Minas’ tekstfragmenter til en (nogenlunde) sammenhængende historie. Den fiktive forfatter Minas går endda så langt som til at udøve litterær kritik af den virkelige forfatter Vorpounis første roman om Minas (idet The Candidate er nummer to i en serie af selvstændige, men sammenhængende romaner).

Som man måske kan fornemme, stiller Vorpouni i kraft af romanens form ikke så få krav til årvågenheden hos sine læsere. Men også på andre punkter var The Candidate for denne læser en større udfordring end som så.

The Candidate er således en af de bøger, der har efterladt mig med en følelse af at have været delvist “lost in translation.” Ikke sådan at forstå, at jeg har noget at udsætte på Jennifer Manoukian og Ishkhan Jinbashians oversættelse af romanen fra Vorpounis vestarmenske til engelsk – det er givetvis en glimrende oversættelse, ihvertfald flyder det engelske sprog fint.

Udfordringen for mig ved at læse Vorpouni består mere i det kulturelle oversættelsesarbejde, hvor jeg havde oplevelsen af at mangle nogle referencer.

Som den ene af oversætterne, Jennifer Manoukian, nævner i et kort forord til bogen, skriver Vorpouni ikke romanen til en ikke-armensk læser i den hensigt at give den udenforstående et indblik i armensk kultur og historie. Tværtimod har han valgt at skrive på vestarmensk, et næsten esoterisk sprog, som selv mange armenere ikke taler, og læseren forudsættes implicit at være indforstået og fortrolig med den armenske historiske og kulturelle selvforståelse.

Forordet og et antal faktuelt forklarende noter fra oversætternes hånd gør noget for at øge læseligheden, men helt på sikker grund kan jeg ikke påstå at jeg følte mig undervejs.

En sådan oplevelse er selvfølgelig noget at det interessante og pirrende ved at læse litteratur fra dele af verden, som – i kulturel, geografisk og/eller historisk forstand – ligger langt fra ens egen. Og det skal bestemt heller ikke i sig selv læses som en advarsel mod at begive sig ud i at læse Vorpouni.

Jeg skal heller ikke kunne afgøre, om det var mine manglende forudsætninger eller Vorpounis stil i øvrigt, der gjorde udslaget, men jeg må tilstå, at trods romanens mange kvaliteter – og den har vitterlig mange, i kraft af både sine temaer og den spændende kompostion – så var den mig noget tung at komme igennem, og jeg havde svært ved at fastholde interessen hele vejen igennem.

Det har nok ikke hjulet på sagen, at jeg har læst bogen i en periode, hvor meget af min tid og energi har været kanaliseret i retning af andre gode ting end litteraturen (og ja, sådanne perioder har jeg faktisk, hvis nogen skulle være i tvivl) – men den virkelig gode roman skulle jo være gerne være i stand sætte sig igennem alligevel, og det formåede The Candidate ikke helt.

Romanen er i den engelske udgave forsynet med et ret omfattende efterord af Marc Nichanian i form af en litterær analyse af romanen. Sikkert udmærket, men jeg orkede ikke lige en lang analyse, så det sprang jeg ret let henover. Jeg kan ikke afvise, at jeg kunne være blevet klogere og måske have fået forandret mit syn på romanen ved at læse efterordet lidt grundigere.

Jeg hører gerne fra andre, der måtte have læst Voupouni med eventuelt andet udbytte?

img
Som det fremgår ovenfor, foregår The Candidate handlingsmæssigt primært i Paris, Frankrig, med enkelte tilbageblik til Tyrkiet. Zareh Vourpouni selv er født som en del af det armenske mindretal i Det Osmanniske Rige i 1902, hvorfra han med sin familie ligesom sine romanpersoner flygtede til Frankrig i forbindelse med det armenske folkemord. Man kunne således med god ret argumentere for, at The Candidate burde klassificeres som en fransk eller måske armensk-tyrkisk roman.

Jeg tillader mig ikke desto mindre i regi af min læseudfordring Verden rundt i bøger at medregne The Candidate som repræsentant for armensk litteratur. Jeg henholder mig i den forbindelse til, at romanen originalt er skrevet på vestarmensk, og at den i allerhøjeste grad eksplicit tematiserer erfaringer fra den armenske diaspora i Frankrig på baggrund af en specifik erfaring fra det armenske folkeslags historie. Således vinger jeg Armenien af på listen, og nu mangler jeg faktisk kun to lande for at have været hele verden rundt: Liechtenstein og Somalia.

Titel: The Candidate
Forfatter: Zareh Vorpouni
Udgiver: Syracuse University Press
Udgivelsesdato: 27.10.2016
Sider: 216
Originalsprog: Vestarmensk
Oversætter: Jennifer Manoukian, Ishkhan Jinbashian
Originaltitel: Թեկնածուն
Opr. udgivelsesår: 1967
Læst: Maj 2019

K's vurdering:

Share this:

  • Print
  • Email
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Armenien, Frankrig, Tyrkiet

Abonner
Giv mig besked om
guest

guest

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Måske er du også interesseret i:

Marcel Proust: Fangen 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 9-10)
Marguerite Yourcenar: Kejser Hadrians erindringer
Virginie Despentes: Vernon Subutex, bind 1

Özgür Mumcu: Fredsmaskinen
Ahmet Hamdi Tanpınar: The Time Regulation Institute
Bilge Karasu: The Garden of Departed Cats

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Mest læste seneste uge

  • Johannes V. Jensen: HimmerlandshistorierJohannes V. Jensen: Himmerlandshistorier Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier er ren nydelse. De er så fulde af nærvær og liv,…
  • Knut Hamsun: SultKnut Hamsun: Sult Knut Hamsuns Sult er akkurat lige så rablende intens, manisk fabulerende, vild og voldsom, morsom,…
  • Diaa Jubaili: No Windmills in BasraDiaa Jubaili: No Windmills in Basra “There are no windmills in Basra. Where do I put all these delusions? Who am…
  • Knut Hamsun: VictoriaKnut Hamsun: Victoria Victoria er en ganske fin, tragisk kærlighedshistorie, som løfter sig ud over det ordinære i…
  • Ágota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den tredje løgnÁgota Kristóf: Det store stilehæfte. Beviset. Den… For pokker da, hvor er Ágota Kristófs Det store stilehæfte god! Stor litteratur i enhver…
  • Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrundFjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser… "Jeg er et sygt menneske... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske", indleder Kældermennesket…
  • Michel Houellebecq: UnderkastelseMichel Houellebecq: Underkastelse Underkastelse er litterær satire af højeste kvalitet, og krænkelsessøgende vil finde masser af guf at…
  • Tove Ditlevsen: Barndom & Ungdom (Københavnertrilogi I+II)Tove Ditlevsen: Barndom & Ungdom… Tove Ditlevsen skriver enkelt, ligetil og stærkt. Hendes to små erindringsromaner Barndom og Ungdom er…
  • Thomas Mann: BuddenbrooksThomas Mann: Buddenbrooks Thomas Manns Buddenbrooks er en ægte klassiker. Den holder. En langsom nydelse. Læs den. Buddenbrooks.…
  • Agota Kristof: AnalfabetenAgota Kristof: Analfabeten Ungarnsk-schweiziske Agota Kristofs erindringsbog er en lille og umiddelbart let læst sag, men den har…

Seneste kommentarer

  • Peter Sørensen on Knut Hamsun: Sult: “Jamen, det er klart, at det er den nye udgave man må have. Prisen er svært konkurrencedygtig set i forhold…” feb 5, 00:49
  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Tak for tip. Ja, jeg har Meyrinks klassiker på listen, men dog endnu ikke i reolen. Måske skal den med…” feb 1, 20:05
  • Peter Sørensen on Foreslå en bog: “Nu, hvor du har fordøjet en grum bog af Leo Lipski kunne “den lærde og underfundige kabbalistiske jøde Gustav Meyrinks”…” jan 31, 18:31
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Godt at høre. Håber, du kan finde noget inspiration her. God fornøjelse med klassikerne.” jan 29, 17:33
  • Mie on Om K’s bognoter: “Ej denne side er lige hvad jeg har manglet. Jeg er i gang med at læse (=høre) alle klassikere (har…” jan 29, 17:22

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.070)
    • Biografier og erindringer (23)
    • Sagprosa (105)
      • Antropologi (4)
      • Essays (11)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (28)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (21)
      • Naturvidenskab (4)
      • Samfund og debat (26)
      • Sport og fritid (5)
    • Skønlitteratur (993)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (12)
      • Historiske romaner (98)
      • Klassikere (179)
      • Komedie (12)
      • Krimi, spænding og ramasjang (56)
      • Lyrik og drama (57)
      • Nyere udgivelser (264)
      • Romaner og noveller (865)
  • Boghandeler (31)
  • Øvrige indlæg (32)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 85 mailabonnenter
  • 548 følgere
  • 59 venner
  • 506 følgere
  • 261 fans

Copyright © 2023 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind

wpDiscuz