God krimi i Nesbøs serie om den alkoholiserede politimand Harry Hole.
Titel: KakerlakkerneForfatter: Jo Nesbø
Opr. udgivelsesår: 1998
Læst: 2009
K's vurdering:
Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
God krimi i Nesbøs serie om den alkoholiserede politimand Harry Hole.
Titel: KakerlakkerneK's vurdering:
God krimi i Nesbøs serie om den alkoholiserede politimand Harry Hole.
Titel: FlagermusmandenK's vurdering:
Starter lovende med, at hovedpersonen, en tør gymnasielærer, efter et tilfældigt og kort møde med en portugisisk kvinde overvældes af en pludselig fascination af det portugisiske sprog og en (fiktiv) portugisisk forfatter. Efter en spontan indskydelse rejser hovedpersonen til Lissabon for at efterspore den pågældende forfatters liv for derigennem at kunne forstå forfatterskabet.
Bogen er dog alt for lang i forhold til, hvad historien og pointerne kan bære. >> Læs videre
Fint lille stykke socialrealisme fra nutidens USA om identitetsproblematikker for afrikanske indvandrere/efterkommere.
Titel: The Beautiful Things That Heaven BearsK's vurdering:
Klassikeren over alle klassikere inden for asiatisk kampkunst – oversat og introduceret af Patrick McCarthy. Af historisk interesse for udøvere af asiatiske kampformer. Men jo ikke ligefrem medrivende læsning…. Især optrykkene af de oprindelige illustrationer er dog sjove – fascinerende at se, hvor meget de gamle teknikker ligner de nutidige.
Titel: Bubishi. The Classic Manual of CombatK's vurdering:
En grundig gennemgang af de forskellige traditionelle opvarmnings- og styrketræningsøvelser samt -redskaber inden for traditionel Goju-Ryu karate. Meget interessant for Goju-Ryu karateka’en (men næppe for andre).
Titel: The Art of Hojo Undo. Power Training for Traditional KarateK's vurdering:
En samling af små essays af varierende kvalitet tidligere bragt i diverse tidsskrifter. Om japansk kampkunst med vægt på de filosofiske aspekter. Nogle af artiklerne er helt interessante – men nok kun for den, der i forvejen har en interesse for feltet.
Titel: Traditions. Essays on the Japanese Martial Arts and WaysK's vurdering:
Starter meget pudsigt med portrættet af den unge mand, der er konsekvent ude af stand til at træffe selvstændige beslutninger vedrørende sit eget liv, men ideen bærer ikke rigtig igennem i hele romanen. Ikke så interessant.
Titel: IndecisionK's vurdering:
Excellent – det er helt virtuost, så meget mening Kehlmann (som debuterede med den fremragende Opmålingen af verden) magter at lægge ind i denne lille bog, der blot tilsyneladende fremstår løst og let, nærmest henkastet, skrevet.
Titel: BerømmelseK's vurdering:
Bind 2 i Igguldens fembindsserie Conqueror series om Djenghis Khan og hans dynasti. Fortsat udmærket ramasjang-underholdning, men ikke så god som etteren.
Titel: Lord of the BowK's vurdering:
Bind 1 i Igguldens fembindsserie Conqueror om Djenghis Khan og hans dynasti.
Historisk knaldroman. Ikke stor litteratur, men underholdende og udmærket til afslappende ferielæsning. Samtidig interessant nok for fremstillingen af den historiske epoke og ikke mindst kultur og dagligliv blandt mongolerne i 1200-tallet.
Titel: Wolf of the PlainsK's vurdering:
Obligatorisk læsning for Goju-Ryu karateka’en. Masser af interessante detaljer fra hsitorien om udviklingen af Goju-Ryu karate og som sådan særdeles spændende.
Titel: The History of Karate. Okinawan Goju-RyuK's vurdering:
Bind 2 i Cornwells Arthur-trilogi, samme bemærkninger som til denne.
Titel: Guds fjendeK's vurdering:
Bind 1 i Cornwells Arthur-trilogi. Legenden om Kong Arthur genfortalt som “realistisk-historisk” knaldroman (efter ideen: Hvis der rent faktisk havde været en Arthur, hvordan kunne historien så have udspilllet sig i Brittanien i tiden efter romerne under saksernes invasion fra vest). Udmærket egnet til ferieafslapning – omend lidt lang i spyttet.
Titel: VinterkongenK's vurdering:
En af de mindre interessante (men også lettest tilgængelige) af McCarthys romaner, men stadig i høj grad læseværdig. Thriller/krimi-agtig, men på
en meget McCarthy’sk måde.
Coen brødrenes filmatisering kan også i høj grad anbefales – selv som McCarthy-fan er jeg faktisk tilbøjelig til at mene, at dette er et af de sjældne tilfælde, hvor filmatiseringen er en (endnu) bedre film, end bogen er bog.
Titel: Ikke et land for gamle mændK's vurdering:
Bind 3 i The Border Trilogy. Nogle af personerne fra All the Pretty Horses og The Crossing krydser her hinanden, men bogen kan sagtens læses uafhængigt af de første. Den svageste bog i trilogien, men ikke desto mindre en fremragende roman i egen ret.
Titel: Cities of the PlainK's vurdering:
Anden selvstændige bog i The Border Trilogy. Næsten lige så god som All the Pretty Horses, hvis ikke bedre. Især første del om drengen, der fanger en ulv og beslutter at følge den over grænsen til Mexico for at sætte den fri, har sat en dybt og varigt spor i min erindring (kan jeg bekræfte, nu hvor jeg genlæser disse noter 4 år efter). Som så ofte hos McCarthy går alt galt for alle personerne, og det hele ender fatalistisk i meningsløs en passant beskrevet vold og tragedie. >> Læs videre
Med All the Pretty Horses (og på baggrund af The Road og Blood Meridian) bragede McCarthy for alvor ind på førstepladsen som min aktuelle favoritforfatter.
All the Pretty Horses er første bog i The Border Trilogy. Måske McCarthys bedste (ved siden af The Crossing, Blood Meridian og The Road). Amerikansk sydstatslitteratur, når den er allerbedst i traditionen fra William Faulkner.
Titel: All the Pretty HorsesK's vurdering:
Dette er tæt på sublimt. Blood Meridian tager løseligt udgangspunkt i historiske begivenheder og følger en fiktiv 15-årig (kun omtalt som the kid), der af tilfældige årsager bliver koblet på skalpejægerne i “The Glanton Gang”, der hærgede grænselandet USA-Mexico i 1849-50. Grum, grum, mørk, mørk, episk fortælling, sine steder af bibelske dimensioner, fortalt i et kraftfuldt og storladent – ja, gammeltestamenteligt – sprog, spækket med episke naturbeskrivelser. Samtidig den mest ubehageligt voldelige af McCarthys romaner – og dermed ikke for sarte sjæle.
Opdatering 29/06/2013: Se også min grundigere anmeldelse af den danske oversættelse Blodets Meridian.
Titel: Blood Meridian or The Evening Redness in the WestK's vurdering:
På højde med Border-trilogien, men lettere tilgængelig. Chokerende, skræmmende, uhyggelig, rørende, ind-under-huden-krybende. Et absolut must!
Titel: VejenK's vurdering: