Vel nærmest en essaysamling, hvor Levi igen reflekterer på forskellige niveauer over kz-erfaringen. Interessant nok.
Titel: De druknede og de frelsteForfatter: Primo Levi
Opr. udgivelsesår: http://1986
Læst: http://Januar%202011
K's vurdering:
Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Vel nærmest en essaysamling, hvor Levi igen reflekterer på forskellige niveauer over kz-erfaringen. Interessant nok.
Titel: De druknede og de frelsteK's vurdering:

Fortsætter, hvor Hvis dette er et menneske slap, ved russernes ankomst til Auschwitz og beretter om Levis hjemrejse til Italien via Sovjet. Litterært bedre fungerende end den første.
Titel: TøbruddetK's vurdering:

Vigtig bog som vidnesbyrd fra (en satellitlejr til) Auschwitz – fra en litterær betragtning bærer den præg af, at den (også) er skrevet som led i personlig bearbejdelse af traumet.
Titel: Hvis dette er et menneskeK's vurdering:

Ovenpå kampen med Thoreaus liv i skovene kan man jo godt trænge til noget i en den helt anden ende af spektret. Denne her af Bernard Cornwell opfyldte formålet som en OK underholdende ramasjangroman om slaget ved Azincourt. Vinder især på sine detaljerede beskrivelser af tidens militærteknologi (f.eks. fremstilling og brug af den engelske langbue versus den franske armbrøst).
Titel: AzincourtK's vurdering:

Så har jeg vist opfyldt mine forpligtelser overfor den amerikanske litteraturkanon. Walden er Klassiker med stort K. Siger sikkert en masse om rødderne til amerikansk kulturel selvforståelse. Og interessant som eksponent for amerikansk naturromantik. Og velskrevet, bevares. Men eddermame kedelig….
Titel: WaldenK's vurdering:

I alle henseende fremragende – en af årets bedste læseoplevelser. Dejligt at kunne konstatere, at der stadig skrives verdenslitteratur på dansk. Men selvfølgelig lidt ærgerligt således at blive tvunget til at revurdere sit syn på Carsten Jensen som bare en mavesur selvsmagende kritiker…). Se nærmere omtale på K’s top 20.
Titel: Vi, de druknedeK's vurdering:

Fra den eksperimenterende afdeling. Bestemt litterære kvaliteter – men nok mest for de litteraturstuderende….. Det var godt, at den ikke var så lang – ellers kunne jeg godt været blevet den mand, der sover…
Titel: En mand der soverK's vurdering:

Primært en krimi (og en middelmådig sådan), men udmærker sig ved samtidig at tematisere en sprog- og identitetsproblematik i det nordligste finsktalende Sverige. Dette gør Niemi dog betydeligt mere virtuost og morsomt i den fabelagtige, og meget anderledes, “Populærmusik fra Vittula”.
Titel: Manden der døde som en laksK's vurdering:

McCarthy er god som altid – også i denne ubehagelige sag om en skummel nekrofil kvindemorder. Ikke en af McCarthys bedste, men mindre kan også gøre det.
Titel: Child of GodK's vurdering:

Pudseløjerlig sag, som jeg har svært ved at beslutte mig for, hvad jeg præcist skal mene om: Romanen bevæger sig ubesværet mellem protagonistens (12 årig selvlært karteograf og wunderkind fra Montana) mere eller mindre realistiske beskrivelse af sin færd gennem USA og fantasiforestillinger om samme, så man aldrig helt ved, hvad der er hvad. Pointen er vist noget med, at selv for den mest empiricistiske videnskabsmand kan sandheden være gemt i fiktionen. Bogens største scoop er dog nok de mange fine, detaljerede illustrationer, der indgår som en integreret del af fortællingen – men som desværre også er med til at gøre læsningen abrupt.
Titel: The Selected Works of T.S.SpivetK's vurdering:

Det havde nok et element af pligtlæsning at komme igennem denne klassiker…. Nogle af kapitlerne, hvor konsulen tåger helt ud i sin alkoholisme er ganske underholdende og får Ole Jastrau fra Tom Kristensens Hærværk til at minde om en drengespejder. Men bogen er alt for lang, og sproget tungt og omstændeligt trods mange uomtvistelige litterære kvaliteter og sproglige nyskabelser. En smule mere ydre handling og kortere sætninger ville have glædet….
Titel: Under the VolcanoK's vurdering:

Klassisk Vonnegut – en af hans mest nævnte titler, måske fordi det var debuten, men ikke den bedste (det kan mærkes, at den har et halvt hundrede år på bagen – det har Slaughterhouse 5 næsten også, men den har bevaret en større skarphed).
Titel: Cat's CradleK's vurdering:

Klassisk McCarthy. En mørk og grumme grum sydstatshistorie med både incest, mord og kannibalisme – ikke for de sarte. Men sproget er mesterligt.
Faulkner-inspirationen er meget tydelig her (sammenlign fx hestescenen ifm krydsning af floden med tilsvarende scene i Faulkners As I Lay Dying)
Titel: Outer DarkK's vurdering:

OK – godt skrevet, dog med en lige lovlig tidsbunden “1980’er-agtig” tilgang til miljøproblemer mv., som virker lidt bedaget.
Titel: White NoiseK's vurdering:

En samling af Roald Dahls historier. De er ganske fine, mange af dem, men det mærkes, at de har mere end 50 år på bagen.
Titel: Tales of the UnexpectedK's vurdering:

En antologi, som jeg mest købte som en anledning til at stifte hurtigt bekendtskab med en række yngre britiske forfattere. Jeg har dog ikke læst alle noveller i denne samling – dels kløjes jeg lidt i så mange uensartede historier i træk, dels er jeg jo i virkeligheden ikke så meget for novellegenren som sådan (jeg sidder tit med oplevelsen af, at en novelle er overstået, før den er kommet i gang – og det gælder i høj grad også denne samling).
Titel: The Book of Other PeopleK's vurdering:

Meget ok lille roman (som egentlig er nogle korte novelleagtige historier og én lang. Især den lange om far og søns overlevelsestur i den canadiske ødemark er meget læseværdig (vækker mindelser om Cormac McCarthy).
Titel: Legend of a SuicideK's vurdering:

Uddrag af SÅMs mailkorrespondance – knap så interessant for andre end de allermest fanatiske fans.
Titel: Når man mailerK's vurdering:

Nr. 2. om Rabbit. Faktisk endnu bedre end etteren, Rabbit, Run (måske fordi der er lidt mere gang i 1969 end i 1959…)
Titel: Rabbit ReduxK's vurdering:

Bog nr. 1 i Updikes Rabbit-kvadrologi. Det er ret godt – holder stadig.
I sig selv et spændende projekt, Updike har fuldført: De fire Rabbit-bøger er udgivet med 10 års mellemrum og udspiller sig tilsvarende i henholdsvis 1959, 1969, 1979 og 1989.
Bøgerne bliver på den måde både et portræt af fire tiår i USA og af en mand (protagonisten Rabbit) i fire forskellige livsaldre (det gælder ihvertfald de to første bøger i serien – de sidste to har jeg endnu til gode).
Titel: Rabbit, RunK's vurdering:

Historisk knaldroman – som gerne vil være litterær, men ikke rigtig lykkes med det. Mildt underholdende til den ret blodige side. Ikke én, jeg vil anbefale.
Titel: HannibalK's vurdering:

Politisk satire over Washington-spin. Ganske vittig – ind i mellem decideret lattervækkende – og med politisk bid.
Titel: BoomsdayK's vurdering:

OK, Auster-agtig. Mildt underholdende, men ikke det mest interessante fra Austers hånd. Eller også er det bare fordi, jeg måske har fået læst nok af Auster efterhånden. Men rent sprogligt er han her og som altid en fornøjelse at læse.
Titel: InvisibleK's vurdering:

Min Faulkner-debut. Faulkner er klassiker med god grund. Denne lille bog er fremragende. Den er litteraturhistorisk interessant på grund af Faulkners eksperimenterede fortællestil (hvor historien fortælles fra flere personers vinkel, og hvor det grundlæggende plot og personernes indbyrdes relationer kun åbenbares gradvis og indirekte) og den måde, hvorpå han bryder grænserne for det (sydstats-)amerikanske litterære sprog.
Men As I Lay Dying er ikke bare litteraturhistorie, den holder hele vejen til i dag, den kan og bør læses helt i sin egen ret. >> Læs videre

The Hem classic – er lige som The Dangerous Summer båret af hans dybe fascination af spansk tyrefægtning og tyrefægtere, idet Fiesta dog også har indbygget et traditionelt kærligheds-trekantsdrama. Glimrende Spanien-ferielæsning. Og kan også læses med fornøjelse, selv om man – som jeg – ikke deler begejstringen for tyrefægtning.
Titel: Fiesta - The Sun also RisesK's vurdering:

Suveræn Madsen i bedste stil. Madsens århusianske udgave af “Da Vinci mysteriet” – nu blot med humor, egentligt vid og litterært talent. En af hans bedste, efter min mening – helt oppe at ringe sammen med Tugt og utugt i mellemtiden.
Titel: Mange sære ting forK's vurdering:

Bind 3 i Cornwells Arthur-trilogi, samme kommentarer som til bind 1.
Titel: ExcaliburK's vurdering:

Meget, meget fin, stemningsmættet, intens lille bog. En allegorisk fremstilling af det moderne menneskes vilkår fortalt gennem den fattige, gudsfrygtige russiske jøde Mendels Singers liv som fattig russisk bonde og senere immigration til New York. >> Læs videre

Historisk roman fra Henrik den 8.’s tid centreret om kongens rådgiver Thomas Cromwell.
Litterært ambitiøs i sin fortælleteknik – men efter min smag for flimrende og med et (for) forvirrende persongalleri.
Titel: Wolf HallK's vurdering:

Ja, hvad kan man sige? Klassiker med det størst mulige K. Men den holder stadig – trods passager af Barbara Cartland-karakter. Især de satiriske, indlevede beskrivelser af den traditionelle russiske adels genvordigheder med bl.a. de nyrige opkomlinge er ubetalelig – og ligeså den satiriske kritik af både den franske og russiske krigsmaskine samt beskrivelserne af nogle af de klassiske slag i napoleonskrigene. >> Læs videre
