Stendhals Klosteret i Parma hører sammen med hans Rødt og Sort (som jeg ikke har læst) til blandt de kanoniserede klassikere. Jeg vil ikke betvivle, at romanen sikkert har haft væsentlig betydning for udviklingen af romankunsten, og for den litteraturhistorisk interesserede kan den for så vidt være værd at stifte bekendtskab med. Om man behøver at udstrække bekendtskabet til at læse romanen fra ende til anden, er mere tvivlsomt.

Jeg kedede mig ihvertfald gudsjammerligt igennem det meste af romanen, og det var kun dens autoriserede klassikerstatus, der gjorde, at jeg læste den til ende (og dermed indrømmet: ja, jeg ligger i et vist omfang under for det klassiske klassikerbegreb). >> Læs videre