Stendhals Klosteret i Parma hører sammen med hans Rødt og Sort (som jeg ikke har læst) til blandt de kanoniserede klassikere. Jeg vil ikke betvivle, at romanen sikkert har haft væsentlig betydning for udviklingen af romankunsten, og for den litteraturhistorisk interesserede kan den for så vidt være værd at stifte bekendtskab med. Om man behøver at udstrække bekendtskabet til at læse romanen fra ende til anden, er mere tvivlsomt. >> Læs videre
Jeffrey Euginides: Middlesex
På én gang en slægtsroman om tre generationer af græsk-tyrkiske indvandrere til USA, et historisk portræt af USA op gennem det 20. århundrede og en indlevet fortælling om en hermafrodit-pige/drengs noget vanskelige identitetsudvikling. >> Læs videre
Lev Tolstoj: Krig og fred
Ja, hvad kan man sige? Klassiker med det størst mulige K. Men den holder stadig – trods passager af Barbara Cartland-karakter. Især de satiriske, indlevede beskrivelser af den traditionelle russiske adels genvordigheder med bl.a. de nyrige opkomlinge er ubetalelig – og ligeså den satiriske kritik af både den franske og russiske krigsmaskine samt beskrivelserne af nogle af de klassiske slag i napoleonskrigene. >> Læs videre
Cormac McCarthy: Ikke et land for gamle mænd
En af de mindre interessante (men også lettest tilgængelige) af McCarthys romaner, men stadig i høj grad læseværdig. Thriller/krimi-agtig, men på
en meget McCarthy’sk måde.
Coen brødrenes filmatisering kan også i høj grad anbefales – selv som McCarthy-fan er jeg faktisk tilbøjelig til at mene, at dette er et af de sjældne tilfælde, hvor filmatiseringen er en (endnu) bedre film, end bogen er bog.
Titel: Ikke et land for gamle mændForfatter: Cormac McCarthy
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 2006
Sider: 256
Originalsprog: Amerikansk
Oversætter: Jan Hansen
Originaltitel: Not a Country for Old Men
Opr. udgivelsesår: 2005
Læst: 2009
K's vurdering:
