K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Gyldendal

Roberto Bolaño: De vilde detektiver

Af ,
Skriv en kommentar

Roberto Bolaños (1953-2003) anmelderroste De Vilde Detektiver fra 1998 er et vildt og voldsomt, vittigt og vanvittigt monstrum af en roman. Den stritter i alle mulige retninger og er ikke helt nem at fange ind i en anmeldelse.

Men jeg kan jo starte med at slå fast, at bagsideteksten på den danske udgave af romanen ihvertfald ikke giver meget hjælp til at finde ud af, hvad den egentlig handler om. Her hedder det således plat dramatiserende: “Arturo Belano og Ulises Lima, stifterne af en avantgardistisk poesikreds, forlader Mexico City. Deres mål er at finde den hemmelighedsfulde digter Cesárea Tinajero, der årtier tidligere forsvandt i Sonora-ørkenen. Men de to detektiver er selv jaget vildt, og deres forsøg på at indhente fortiden ender i vold, flugt og permanent eksil.” >> Læs videre

Selma Lagerlöf: Køresvenden

Af ,
Skriv en kommentar

Tidens tand har ikke været helt blid ved Selma Lagerlöfs (1858-1940) fortælling om Køresvenden (1912).

Køresvenden er på én gang en grum og gotisk spøgelseshistorie og en moralsk opbyggelig, kristelig fortælling om skyld, soning og kærlighed i Gud til mennesker.

Hovedpersonen er David Holm, en ondsindet og hadefuld drukkenbolt, som hele sit liv ikke har gjort andet end ondt mod de mennesker, der har elsket ham. I de sidste sekunder, før klokken slår tolv en nytårsnat, falder han død om efter et slagsmål med et par andre drukkenbolte. >> Læs videre

Lev Tolstoj: Ivan Iljitjs død

Af ,
2 kommentarer

Ivan Illijts død ramte mig fuldstændig uventet lige i mellemgulvet og i hjertekulen, ja, den slog helt benene bort under mig.

Givet mit forkendskab til Tolstoj og til denne lille romans klassikerstatus havde jeg forventet en fin roman med litterære kvaliteter, omend måske lidt altmodisch al den stund, at Tolstoj skrev den helt tilbage i 1886. Disse forventninger blev også opfyldt.

Men jeg havde ikke forventet at blive så berørt, at jeg et par gange undervejs simpelthen måtte lægge bogen fra mig og gå fysisk rundt om mig selv nogle gange, før jeg kunne få hold nok på mig selv til at læse videre.

Vel er der gået næsten 140 år, siden Tolstoj skrev sin historie om Ivan Iljitj, men hans behandling af det eksistentielle tema, dette at se sit liv i øjnene i angst for døden under smertefuld sygdom, er universel og kunne lige så godt være skrevet i dag. Her er intet behov for kulturel oversættelse. Tolstoj taler direkte og uden omsvøb til hver enkelt menneske i enhver tid og på ethvert sted. Her godt hjulpet på vej af Marie Tetzlaffs flotte, nye fordanskning. >> Læs videre

Susanne Staun: Fuck, en lækker røv! Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger

Af ,
Skriv en kommentar

“Kneppes, ikke spises” eller “Kneppes ikke, spises”?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kunne komme svært galt afsted med et lovforslag mod dyresex, hvis han kom til at sætte kommaet det forkerte sted.

Dette er bare ét af mange eksempler på kommaets afgørende betydning i Susanne Stauns nye grammatikbog for “sprogspassere”. Et tilsvarende eksempel udgøres af bogens titel: Med kommaet efter “fuck” er titlen et udbrud, der udtrykker glæde over synet af den lækre røv. Fjerner du derimod kommaet, bliver det til en opfordring til at have seksuel omgang med en sådan. >> Læs videre

Theis Ørntoft: Digte 2014

Af ,
2 kommentarer

Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende, forskelsløse ligegyldigheder. Han er vred og desillusioneret på de menneskelige samfunds vegne. Men ikke nødvendigvis på planetens og naturens.

“For mig er samfundene døde. / Jeg tror ikke længere / det er et spørgsmål om forfinelse / men om afvikling.”

Theis Ørntofts anden digtsamling Digte 2014 er blandt andet blevet kaldt for mørk, postapokalyptisk økopoesi (Lilian Munk Rösing, Politiken). Og det er ikke helt dårligt ramt. For når man læser Ørntoft, så kastes man ind lige midt i apokalypsen, som vi må forstå allerede er her. De politiske fortællinger, den meningsløse nyhedsstrøm, industrisamfundet, ja, de menneskelige samfund i det hele taget, har spillet fallit. Det er næsten lykkedes menneskene at ødelægge planeten, men naturen slår igen, ukrudtet bryder op gennem asfalten, og Ørntofts poesi rækker bagud og nedad efter en slags naturens urkraft. >> Læs videre

Jorge Luis Borges: Fiktioner og andre fiktioner

Af ,
Skriv en kommentar

“Du, som læser mig, er du sikker på, du forstår mit sprog?” Når det er Jorge Luis Borges (1899-1986), der spørger, som han gør i historien om Biblioteket i Babel (1944), kan læserens svar kun være: Nej, ikke umiddelbart. Og ved nærmere eftertanke: Nej, helt sikkert ikke.

For Borges er mester ud i at spinde labyrintiske fortællinger, der uafladeligt underminerer sproget og identiteten, forholdet mellem fiktion og virkelighed, mellem tekst, forfatter og læser. Det er en krævende, men dybt fascinerende oplevelse at dykke ned i Borges’ univers. Men vær advaret: Bevæger man sig først ind i Borges’ mentale labyrinter, kan det være svært at komme ud igen. >> Læs videre

Iben Mondrup: Godhavn

Af ,
Skriv en kommentar

Velskrevet roman om tre danske børns opvækst i Grønland rummer fine skildringer af verden set fra børnehøjde og et nuanceret blik på forholdet mellem danskere og grønlændere i en lille by i Vestgrønland. Men den står for stille på samme sted over for mange sider, og det bliver kedeligt.

I Godhavn følger vi tre søskendebørn i en dansk tilflytterfamilie i den lille vestgrønlandske by Godhavn på Diskoøen i et ikke præcist angivet år. Der er det ca. 6-årige energibundt Bjørk, den mere forsagte og introverte 12-årige Knut og storesøster Hilde, som med sine 14-15 år er midt i sin fuldt udfoldede teenageperiode med alt, hvad det indebærer.

Romanen er opdelt i tre lange kapitler, som på skift fortæller om den samme periode i børnenes liv – med afsæt i hjemkomsten til Godhavn efter en sommerferie i Danmark – fortalt fra hvert af de tre børns perspektiv. >> Læs videre

Harald Voetmann: Alt under månen

Af ,
Skriv en kommentar

Menneskenes martrede sjæle svupper rundt i kroppenes sprukne skind. Der skides, smaskes, savles og spyttes. Der fryses og sultes. Der bliver drukket, horet og begået alle slags utugt og trolddomskunster. Børn og dyr bliver pint og plaget, dværge og krøblinge ydmyget og latterliggjort, kvinder torteret, tyende tævet til døde.

Velkommen til Tyge Brahes Uranienborg på Hven anno sidst i 1600-tallet, hjemstedet for renæssancens danske lys, inkarnationen af den ypperste videnskab – som der ser ud i Harald Voetmanns vellykkede, sorte og groteske vision Alt under månen. >> Læs videre

Malene Ravn: Det eneste rigtige

Af ,
Skriv en kommentar

Malene Ravns debutroman har gode takter, men også mangler, der desværre skæmmer helhedsindtrykket lidt.

Det eneste rigtige er et på sin vis klassisk trekantsdrama: Om Nina, der er sidst i trediverne og på romanens første sider får den ubarmhjertige dom fra sin læge, at hun ikke kan få børn. Om Ninas mand Niels, som vist nok egentlig gerne vil bevare deres ægteskab, men gør det svært ved at bolle udenom ved enhver given lejlighed og lyver om det. Og om den (knap?) 15-årige mere eller mindre subsistensløse Maria, som Niels dusker på et hotelværelse under en konference, og som efterfølgende møder uanmeldt op i hans og Ninas hjem.

Nina inviterer til Niels’ store fortrydelse Marie til at bo hos dem, velvidende (eller rettere anende), at Niels har haft et sidespring med pigen. Herefter starter et bizart psykologisk spil imellem de tre. >> Læs videre

David Wagner: Lever

Af ,
Skriv en kommentar

Hospitalsroman om en levertransplantation.

Tyske David Wagner (f.1971) har med afsæt i sit eget sygdomsforløb begået en overordentlig fin og dybt personlig roman om at leve med en dødelig leversygdom, om at vente på muligheden for en levertransplantation (det vil sige: vente på, at et andet menneske med en sund lever skal dø) og om efter transplantationen at vågne op med noget af et andet og ukendt menneske i sig. >> Læs videre

Roberto Bolaño: Fjern stjerne

Af ,
Skriv en kommentar

Efter succeserne med De vilde detektiver og 2666 er der kommet gang i oversættelsen af chilenske Roberto Bolaños (1953-2003) tidligere værker til dansk. Seneste udgivelse af den relativt korte roman Fjern Stjerne (oprindeligt udgivet i 1996).

Fjern stjerne er en litterær udforskning af de intrikate forbindelser mellem kunst og politik, æstetik, (selv)iscenesættelse og vold. Bogens omdrejningspunkt er den fiktive chilenske digter, fotograf, pilot og massemorder Alberto Ruiz-Tagle alias Carlos Wieder.

Bogen starter i et poesiværksted i Santiago de Chile i begyndelsen af 1970’erne under Salvador Allende, før Pinochets militærkup i 1973. Her møder bogens unavngivne jeg-fortæller den mystiske Alberto Ruiz-Tagle, som skriver middelmådige, upersonlige digte, men alligevel fascinerer de andre digterspirer, især de kvindelige. >> Læs videre

Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang

Af ,

Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at mærke efter i dig selv! Det er nogle af de gode råd i Svend Brinkmanns på én gang ironiserende og helt seriøse karikatur på en selvhjælpsbog, som udkom i går på Gyldendal.

Svend Brinkmann (f.1975) er professor i psykologi på Aalborg Universitet m.m. Hans ærinde med denne lille debatbog er at stille kritisk spørgsmålstegn ved det, han kalder “tidens udviklingstvang” i vores “accelererende kultur”, og anvise metoder til at modgå den.

Brinkmanns diagnose er, at vi lever i en kultur, hvor menneskene har fået fødder i stedet for rødder: Samfundet stiller bestandige krav om, at vi hele tiden skal bevæge os, hele tiden være i udvikling – i arbejdslivet, i i kulturlivet, i fritiden, i parforholdet. >> Læs videre

Marilynne Robinson: Gilead

Af ,
Skriv en kommentar

Historien om den fortabte søn – genfortalt på midtvest-amerikansk i afdæmpet, men alligevel sanselig romanprosa om kristen og almenmenneskelig nåde, kærlighed og far-søn-relationer.

Gilead er i Det Gamle Testamente betegnelsen for et landområde i det nuværende Jordan. Hos Marilynne Robinson er Gilead en lille flække på prærien i den amerikanske stat Iowa ikke langt fra grænsen til Kansas.

I Gilead bor i 1956 den aldrende, hjertesvækkede, calvinistiske pastor John Ames. Han har i en høj alder giftet sig for anden gang med en langt yngre kone og til sin egen overraskelse, store glæde og taknemmelighed fået en søn – som en anden Abraham.

Ames forventer, at han snart skal dø, og gør sig ingen illusioner om, at hans søn vil huske meget om ham, når han vokser op. Romanen er på den baggrund formet som et langt brev skrevet i 1956 fra John Ames til hans på det tidspunkt 7-årige søn. Et slags åndeligt testamente, som samtidig er en slægtshistorie om tre generationer af præster. >> Læs videre

Niels Frank: Nellies bog

Af ,
Skriv en kommentar

Nellies bog er en slags dagbog fra en retarderet “forpullet Analfabbet”. Det er rablende avantgardelitteratur – ret sjov mange steder og ind i mellem også rørende. Men alt, alt, ALT for lang.

Det ydre først: Nellies bog er en virkelig lækker udgivelse: Den er fremstillet som et tykt, gammeldags, stribet kladdehæfte – gennemført med titlen “Nellies bog” skrevet i håndskrift på forsiden og røde, stemplede sidetal på hver side.

Bogen fremstår som en mellemting mellem hovedpersonen Nellies dagbog og en direkte transskription af Nellies daglige tanker og samtaler. Nellie er en ung (tror vi, man hører ikke om hans alder) mand, som udover at være galopperende ordblind virker mere eller mindre retarderet, nærmest en sinke med et mentalt niveau som et barn. >> Læs videre

Florian Illies: 1913 – århundredets sommer

Af ,
Skriv en kommentar

Flot tidsbillede af tysk kulturliv i en brydningstid. Florian Illies’ bog 1913 – århundredets sommer er en imponerende kraftpræstation – et stort tænkt og meget sikkert gennemført kulturhistorisk portræt af en tid og et kulturområde. Jeg læste den med fornøjelse, om end ikke uden anstrengelse.

Bogen er genremæssigt vanskelig at sætte i bås. Den placerer sig et sted mellem på den ene side romanfiktion og på den anden side kulturhistorisk analyse og journalistik. Og vurderingen af bogen og fornøjelsen ved at læse den afhænger en del af læserens tilgang til bogen i den henseende. >> Læs videre

Naja Marie Aidt: Sten Saks Papir

Af ,
1 kommentar

Naja Marie Aidts romandebut fra 2012 er en ikke helt ueffen, men heller ikke entydigt vellykket, psykologisk thriller om en mand i dyb, grundlæggende personlig krise.

I centrum for romanen står den formentlig ca. 40-årige mand, Thomas, og hans psykologiske kamp for at få styr på sin jeg-identitet, sin kønidentitet, sit parforhold og sine familieforhold i øvrigt. >> Læs videre

Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden

Af ,
Skriv en kommentar

Kim Leines meget roste roman Profeterne i Evighedsfjorden er fremragende som tidsbillede af København og den danske koloni i Grønland i slutningen af 1700-tallet.

Især de atmosfæremættede beskrivelser af livet i både København og den grønlandske koloni er i særklasse. Man kan næsten fysisk lugte, smage og høre de osende spæklamper, de sveddunstende nøgne kroppe og svuppende bryster, stanken fra rendestenene, den altid våde og beskidte uldpræstekjole, de fedtede, lusebefængte parykker og madrasser, kulden, regnen, mudderet og snavset.

Og i baggrunden flimrer et Europa i opbrud. Den franske revolution sender chokbølger over Europa, oplysningsfilosofien tager livtag med mørkereligionen. >> Læs videre

Kirsten Hammann: Se på mig

Af ,
3 kommentarer

Kvinde bliver forladt af sin kæreste. Lejer halvdelen af sin lejlighed ud til forfatter med skriveproblemer. Hun falder og knuser sit knæ, og han overvåger hende hemmeligt, mens de begge to tænker meget på sex og er meget frustrerede.

Det er så nogenlunde dét, der sker i Kirsten Hammanns lange bog Se på mig. Og det er ikke nok. Især ikke fordi alle personerne i bogen er så irriterende, at man næsten ikke kan holde ud at være i bog med dem. >> Læs videre

Cormac McCarthy: Blodets meridian

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg læste Cormac McCarthys foruroligende, dystopiske antiwestern-epos Blood Meridian fra 1985 for første gang i den amerikanske originalversion for godt fire år siden – som én af de første McCarthy-bøger, jeg stiftede bekendtskab med. Jeg har siden haft intention om at genlæse den – nu på baggrund af McCarthys samlede forfatterskab. Med udgivelsen af den første danske oversættelse af romanen den 12. juni 2013 blev jeg samtidig nysgerrig efter, hvordan det er lykkedes at oversætte den til dansk. Det er lykkedes ganske godt. >> Læs videre

Boris Akunin: Vinterdronningen

Af ,
Skriv en kommentar

Af en krimi at være er Boris Akunins roman om den unge og romantisk-naive, men også intelligente og handlekraftige moskovitiske politiagent Erast Petrovitj Fandorin ganske finurlig.

Romanen – som er den første i en serie på tolv – udspiller sig i 1876 i Moskva og Skt. Petersborg (med udstikkere til London og andre dele af tidens Europa). Det er slags Sherlock Holmes agtig krimihistorie, som samtidig gerne vil give et historisk portræt af Rusland i slutningen af det 19. århundrede, hvor moderniteten trænger sig på. Det gør Akunin sådan set udmærket og med et vist vid. Også den sproglige, litterære skrivestil fra den tid har Akunin ramt ganske godt (med ikke så få implicitte referencer til Dostojevskij). >> Læs videre

Franz Kafka: Efterladte fortællinger

Af ,
Skriv en kommentar

Man skal nok besidde en særlig indædt kafkafilologisk entusiasme for at kunne værdsætte denne samling efterladte og for en stor dels vedkommende ufærdige tekster med passende ærefrygt. Det gør jeg ikke – jeg er bare en almindelig læser. Og hvis det ikke lige var fordi, jeg så nødig ville være de ufuldendte romaner Processen og Slottet foruden, så kunne jeg næsten fristes til at tage parti for Franz Kafka imod Max Brod, der så skammeligt sveg sin vens (muligvis, muligvis ikke oprigtige) bøn om at brænde alle disse efterladte skrifter efter Kafkas død. >> Læs videre

Franz Kafka: Fortællinger

Af ,
Skriv en kommentar

Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang – til gengæld gav de mig urolige drømme….. Sådan var min konklusion mandag morgen efter en søndag i intensivt selskab med Kafka. Da jeg vågnede efter disse urolige drømme, fandt jeg mig dog heldigvis i min seng i mit sædvanlige korpus og ikke “zu einem ungeheuren Ungeziefer verwandelt,” og jeg kunne tage på arbejde på Kommunen, som jeg plejer. >> Læs videre

Amos Oz: En panter i kælderen

Af ,
Skriv en kommentar

Fin lille bog, meget velskrevet. Skrevet som en barndomserindring om forfatteren som 12-årig dreng i Jerusalem i 1947 i tiden op til, at briterne forlod Jerusalem, og staten Israel blev dannet. Fint portræt af en 12-årig dreng med alle de bekymringer og drømme, en dreng kan have i den alder, hans drøm om at være en del af en jødisk undergrundsbevægelse i frihedskampen mod de britiske undertrykkere, og om drengens famlende reflektioner over begrebet “forræder” initieret af hans hemmelige venskab med en britisk sergent. >> Læs videre

Stendhal: Klosteret i Parma

Af ,
Skriv en kommentar

Stendhals Klosteret i Parma hører sammen med hans Rødt og Sort (som jeg ikke har læst) til blandt de kanoniserede klassikere. Jeg vil ikke betvivle, at romanen sikkert har haft væsentlig betydning for udviklingen af romankunsten, og for den litteraturhistorisk interesserede kan den for så vidt være værd at stifte bekendtskab med. Om man behøver at udstrække bekendtskabet til at læse romanen fra ende til anden, er mere tvivlsomt. >> Læs videre

Lev Tolstoj: Krig og fred

Af ,
Skriv en kommentar

Ja, hvad kan man sige? Klassiker med det størst mulige K. Men den holder stadig – trods passager af Barbara Cartland-karakter. Især de satiriske, indlevede beskrivelser af den traditionelle russiske adels genvordigheder med bl.a. de nyrige opkomlinge er ubetalelig – og ligeså den satiriske kritik af både den franske og russiske krigsmaskine samt beskrivelserne af nogle af de klassiske slag i napoleonskrigene. >> Læs videre

Cormac McCarthy: Ikke et land for gamle mænd

Af ,
Skriv en kommentar

En af de mindre interessante (men også lettest tilgængelige) af McCarthys romaner, men stadig i høj grad læseværdig. Thriller/krimi-agtig, men på
en meget McCarthy’sk måde.

Coen brødrenes filmatisering kan også i høj grad anbefales – selv som McCarthy-fan er jeg faktisk tilbøjelig til at mene, at dette er et af de sjældne tilfælde, hvor filmatiseringen er en (endnu) bedre film, end bogen er bog.

Titel: Ikke et land for gamle mænd
Forfatter: Cormac McCarthy
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 2006
Sider: 256
Originalsprog: Amerikansk
Oversætter: Jan Hansen
Originaltitel: Not a Country for Old Men
Opr. udgivelsesår: 2005
Læst: 2009

K's vurdering: