Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Som at tage ti ture i en rutchebane bundet fast i et løbsk vogntog i brand, mens du ved, at hele rutchebanens skelet er pakket ind i dynamit, som kan detonere når som helst. Sådan nogenlunde var min oplevelse af at læse Chuck Palahniuks debutroman Fight Club fra 1996.
Palahniuk er helt vild! Og han styrer – det er en meget velkomponeret bog. >> Læs videre
Sydafrikanske Coetzees prisvinder fra 1999 er overlegent velskrevet, frygtelig god og meget barsk – og på Coetzee-karakteristisk vis en smule foruroligende.
Ja, der har været lidt stille her på bloggen et stykke tid, og det beklager vi. Men K & konen har været ved at flytte, og det har taget opmærksomheden og de fleste vågne timer. Men nu er bøgerne pakket ud af flyttekasserne og kommet op i reolerne igen, så huset er blevet til et rigtigt hjem – så mangler der bare opsætning af lys, persienner og garderobeskabe og udpakning af tøj og køkkensager og resten (man har vel prioriteterne i orden, ikke sandt?).
Og så har én jo fortjent at læse noget godt, og det kriterium må man sige, at Coetzees Disgrace opfylder. Romanen indbragte Coetzee The Man Booker Prize i 1999 og Nobelprisen i litteratur i 2004. Og det var ikke ufortjent. >> Læs videre
Faldt tilfældigt over denne i en lufthavn. Meget syret, for syret. En universitær, sprogfilosofisk kritik fortalt som science fiction-gyser. Det er meget ambitiøst, og det lykkes heller ikke at bære ideen igennem.
Grundideen er dog fascinerende nok: Romanen er en ekstrem mørk, apokalyptisk dystopi om en udefineret, paranoid fremtid, hvor sproget som sådan bliver dødeligt giftigt og truer med at udrydde menneskeheden. >> Læs videre
Faulkner er altid god. Her i en grum og mørk kriminalhistorie om menneskelig ondskab, fornedrelse og naivitet, iscenesat i Faulkners fiktive Yoknapatawpha County i det dybe Syden (som han også benytter i mange andre romaner). >> Læs videre
McCarthys første roman – og den sidste i min læsning af McCarthys forfatterskab på indtil nu ti romaner og et par skuespil. Denne kan jeg dog ikke anbefale. Bogen mangler en sammenhængende handling, og McCarthy har her endnu ikke opnået den mesterlige sprogbeherskelse, som kendetegner de senere bøger.
Titel: The Orchard KeeperK's vurdering:
Jeg havde efter en længere kamp med denne egentlig lagt den fra mig. Men da jeg nu engang havde sat mig for at læse alt af McCarthy, så tog jeg den frem igen og tvang mig til at læse den færdig. Sammen med debuten The Orchard Keeper den eneste af McCarthys bøger, jeg ikke rigtig kan begejstres for, trods mange anmelderroser. >> Læs videre
En af de mere let tilgængelige af Faulkners værker. Nærmest en krimi, men stadig med Faulkners karakteristiske lange deskriptive passager – som kan være lidt tunge. Den er ikke oppe at ringe med The Sound and the Fury, Light in August eller As I Lay Dying – men ikke desto mindre sprogligt mesterlig og derfor værd at læse.
Titel: Intruder in the DustK's vurdering:
Behold the Master…! Det er med god grund, at Faulkner har klassikerstatus. Og The Sound and the Fury fremhæves ofte som et af de absloutte mesterværker. Den er også ubetvivleligt i en klasse for sig.
Jeg tror, at dette er den vanskeligste roman, jeg nogensinde har læst – og jeg må medgive, at det var noget af en viljesakt at komme igennem især den første, vanskeligste halvdel. Ikke kun på grund af udfordringen i at læse Faulkner på engelsk (og det er – for mig – en ret stor udfordring – men det forekommer nærmest meningsløst at skulle læse ham i oversættelse, da det netop er hans virtuose beherskelse af og eksperimenteren med det engelske (sydstatsamerikanske) sprog, der løfter ham op i særklasse). >> Læs videre
Fremragende Faulkner. Hver sætning er en nydelse og bør læses og fordøjes langsomt. Og samtidig en god historie fra Faulkners fiktive Yoknapatawpha County. Efter at have læst denne fór jeg straks ind i nærmeste boghandler og sikrede mig tre Faulkner-romaner mere. Og jeg er tryg ved, at der mange flere på udgivelseslisten.
Titel: Light in AugustK's vurdering:
McCarthy er god som altid – også i denne ubehagelige sag om en skummel nekrofil kvindemorder. Ikke en af McCarthys bedste, men mindre kan også gøre det.
Titel: Child of GodK's vurdering:
Klassisk McCarthy. En mørk og grumme grum sydstatshistorie med både incest, mord og kannibalisme – ikke for de sarte. Men sproget er mesterligt.
Faulkner-inspirationen er meget tydelig her (sammenlign fx hestescenen ifm krydsning af floden med tilsvarende scene i Faulkners As I Lay Dying)
Titel: Outer DarkK's vurdering:
Min Faulkner-debut. Faulkner er klassiker med god grund. Denne lille bog er fremragende. Den er litteraturhistorisk interessant på grund af Faulkners eksperimenterede fortællestil (hvor historien fortælles fra flere personers vinkel, og hvor det grundlæggende plot og personernes indbyrdes relationer kun åbenbares gradvis og indirekte) og den måde, hvorpå han bryder grænserne for det (sydstats-)amerikanske litterære sprog.
Men As I Lay Dying er ikke bare litteraturhistorie, den holder hele vejen til i dag, den kan og bør læses helt i sin egen ret. >> Læs videre
Bind 3 i The Border Trilogy. Nogle af personerne fra All the Pretty Horses og The Crossing krydser her hinanden, men bogen kan sagtens læses uafhængigt af de første. Den svageste bog i trilogien, men ikke desto mindre en fremragende roman i egen ret.
Titel: Cities of the PlainK's vurdering:
