2018 var et godt læseår for K. Cirka 130 læste og anmeldte titler blev det til. Her er et udvalg af mine bedste læseoplevelser i det forgangne år: Klassikere, nyudgivelser og andre bøger fra 15 forskellige lande og fem kontinenter.
Du kan få et samlet overblik over alle de læste titler i 2018 i indekset over boganmeldelser efter læseår.
Ligesom 2016 og 2017 var 2018 præget af læseudfordringen, Verden rundt i bøger, hvor jeg læser en bog fra hvert land i verden. Ved indgangen til 2018 manglede jeg at læse bøger fra 69 lande på listen, og min forventning var på det tidspunkt, at jeg ville kunne lukke bog på denne læseudfordring i løbet af 2018.
Sådan gik det ikke helt. For selv om jeg har læst flere titler og flere sider i 2018 end i noget tidligere år i bloggens levetid, så mangler jeg p.t. stadig at aflægge litterært visit i 15 lande.
Og det er ikke fordi, jeg er gået i stå med verdenslæseprojekt (synes jeg da selv). Men jeg har det bare med at lade mig distrahere hele tiden af intereessante bøger, jeg lige falder over, og som jeg bare må læse, selv om det kan være bøger af forfattere fra lande, jeg allerede har krydset af på listen.
Som altid består listerne herunder af de bøger, jeg lige nu og her i tilbageblik på året husker som de stærkeste. Det betyder blandt andet, at der godt kan være bøger, som jeg takserede til fem rene stjerner på det tidspunkt, jeg læste og anmeldte dem, men som alligevel ikke er med på listen nu, fordi de er blegnet lidt med tiden.
Eller omvendt: Der kan optræde bøger på listen, som jeg på anmneldelsestidspunktet havde enkelte forbehold overfor, som gjorde, at de ikke den gang scorede topkarakter på stjerneskalaen, men som er vokset i erindringen.
Men ikke mere udenomssnak. Her er femten (eller seksten, faktisk) af mine bedste læseoplevelser i læseåret 2018, fordelt på tre kategorier (men derudover ikke nævnt i nogen speciel rækkefølge):
- Klassikere
- Nyudgivelser i 2018
- Andre gode bøger, udgivet før 2018, men ikke gamle nok til at være klassikere.
Det har faktisk på ingen måde været tilsigtet, men i betragtning af min ambition om at læse verdenslitteratur, så glæder det mig at konstatere, at listen over det bedste i 2018 rummer titler fra femten forskellige lande spredt over fem kontinenter. I sig selv et argument for, at der kan være guld at finde, hvis man kigger ud over kanten på læsebrillerne og opsøger litteratur fra andre dele af verden end den velkendte.
Fem klassikere, der holder
Dubliners af James Joyce
Pak ærefrygten for den irske klassikergigant væk, glem rygterne om hans modernistiske utilgængelighed og kast dig i stedet med åbent sind ind i den brogede og levende vrimmel af Dublinfolk, der befolker James Joyces verden. Dubliners er ren læsenydelse.
Europæerne af Henry James
Henry James’ smukke, omhyggelige, klassiske sprog er en nydelse at læse og lytte til, også i dansk oversættelse. Dette sprog, kombineret med James’ vid, som afslører sig i hans underfundige, kun akkurat sporbare ironiske distance til det bedre borgerskab i New England i midten af det 19. århundrede, bringer ham og Europæerne op i mesterskabsklassen.
Fuglene af Tarjei Vesaas
Balsam for sjælen. Tarjei Vesaas’ mesterlige roman opretholder fortjent sin status af klassiker, ikke bare i norsk litteratur, men i verdenslitteraturen. Hver sætning er en nydelse i den danske nyoversættelse af Jannie Jensen og Arild Batzer.
Greven af Monte Cristo af Alexandre Dumas
Alexandre Dumas’ klassiker holder! Det er en knaldroman, den er kulørt, den er melodramatisk, den er for lang. Men det er og bliver en af verdenslitteraturens allerbedste historier.
Passager af Julio Cortázar
Lige præcis denne antologi fra 2004 af oversatte Cortázar-noveller kan jo nok ikke som sådan kvalificere sig som klassiker. Men samlingen indeholder nogle af argentinerens bedste noveller, hvoraf nogle må siges at have klassikerstatus, f.eks. Bestiarium (opr. 1951) og Djævelens savl (opr. 1959). Så derfor sniger den sig med ind på klassikerlisten for 2018.
Nyudgivelser i 2018
Soviet Milk af Nora Ikstena
Fremragende lettisk roman, oprindeligt fra 2015, men udkommet for første gang i engelsk oversættelse i 2018. Gennem tre lettiske kvinder i tre generationer fortælles historien om Letland under Sovjetunionen. En politisk historie, men især en historie om moderkærlighed og datterkærlighed.
Freshwater af Akwaeke Emezi
Ganske anderledes end noget, jeg før har læst. En højst usædvanlig og original roman om sindslidelse og transkønnethed – fortalt indefra af de onde ånder, der fra fødslen trænger ind i pigen Adas sind og som gradvist overtager kontrollen med hende, efterhånden som hun vokser op. Det er fremragende litteratur.
Frankenstein in Baghdad af Ahmed Saadawi.
Frankensteins monster i en moderne irakisk version: Syet sammen af ligrester fra bilbomber i Bagdads gader og nu på hævntogt for at give alle krigens ofre fred. Ahmed Saadawi leverer grotesk horror-krigssatire på højt niveau.
De døde af Christian Kracht
Den kontroversielle, schweiziske forfatter Christian Krachts Die Toten er fra 2016, men udkom første gang på dansk i 2018. Romanen er en ironisk tour-de-force fra 1930’ernes Tyskland og Japan, veloplagt fortalt i sublimt sprog.
En antisemits erindringer af Gregor von Rezzori
Gregor von Rezzoris erindringsroman med den ubehagelige titel, En antisemits erindringer udkom oprindeligt i 1979, men først blevet oversat til dansk i 2018. Det er en fremragende skildring fra det splittede Østrig-Ungarn efter Første verdenskrig. Om den farlige melankolske drøm om “verden af i går.” Og ikke mindst om antisemitismen som et dybt indgroet træk i Europa.
Skønhedssalon af Mario Bellatin
Mario Bellatins Skønhedssalon er en sær og dragende kortroman om en skønhedssalon omvendt til dødssted, en ramme om sygdom og død. På nogle måder ubehagelig i sine temaer, men samtidig umådelig smuk.
(og ja, der skulle kun have været fem bøger på denne del af listen ifølge min egen systematik, men jeg kunne ikke vælge, så det blev til seks)
Fem andre stærke bøger udgivet før 2018
Det store stilehæfte / Beviset / Den tredje løgn af Agota Kristof
Stor litteratur i enhver henseende. Suverænt velskrevet, umiddelbart rørende og skræmmende, kompositorisk overraskende, letlæst, men alligevel litterært udfordrende, filosofisk og psykologisk reflekterende, historisk perspektiverende. Og en fornøjelse at læse fra første til sidste side.
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog af Naja Marie Aidt
Et sorgværk vokset ud af den personlige tragedie, der ramte forfatteren, da hendes næstældste søn, Carl, døde i en ulykke, kun 25 år gammel. Det er en bog, der er barsk at læse og må have være næsten overmenneskeligt svær at skrive. Som læser bliver man ramt hårdt og koldt af sorgen lige i hjertekulen. Men det er samtidig rasende god og meget stærk læsning. For det er en meget sober bog. Aidt falder ikke i nogen fælder af hverken rørstrømsk sentimentalitet eller unødvendig selvudlevering. Det gør ikke bogen mindre stærk, tværtimod.
The Dead Lake af Hamid Ismailov
Den usbekiske forfatter Hamid Ismailovs korte roman, The Dead Lake, er en overlegen demonstration af, hvordan en stor roman sagtens kan være kort – ja, faktisk ofte er kort, fordi de dygtigste forfattere forstår og formår at docere teksten til det nødvendige.
Kafkas leoparder af Moacyr Scliar
Brasilianske Moacyr Scliars kortroman, Kafkas leoparder, er en lille perle. Underholdende, legende, begavet, grinagtigt vittig og samtidig med en underliggende, vemodig alvorstone.
K af Bernardo Kucinski
Stærkt vidnesbyrd i fiktionens form om en fars kafkaske søgen efter sin datter, der er en af de mange, som “forsvinder” under militærregimet i Brasilien efter kuppet i 1964.
En fremragende liste over bøger man simpelthen bare kan begynde at læse fra en ende af !!
Takker. Jeg er – selvfølgelig – enig: Jeg garanterer, at man ikke går galt i byen med disse titler.