På denne tid af året skorter det jo ikke ligefrem på lister over de bedste bøger i 2014. Men det ikke skal forhindre mig i også at sammensætte en sådan.

2014 var et godt læseår for K. Både målt kvantitativt og kvalitativt: Jeg fik læst sjældent mange bøger – 107 titler blev det til – og mange af dem i sjældent høj kvalitet.

Derfor er det heller ikke nemt at skulle pege på de bedste af dem. Jeg har selvfølgelig mine stjernemarkeringer at støtte mig til. Men når jeg ser tilbage, så er det alligevel ikke helt entydigt, at de femstjernede også er dem, der står stærkest her nogle måneder efter. De fleste af mine umiddelbare vurderinger på anmeldelsestidspunktet holder dog meget godt stadigvæk, tror jeg.

De autoriserede anmeldere hos de etablerede dagblade fokuserer i deres lister over årets bedste bøger, ligesom de plejer, alene på bøger udgivet i 2014 – ligesom bogomtalerne i årets løb i de store dagblade helt overvejende har fokuseret på nye udgivelser. Det er i et vist omfang naturligt, men nogle gange fristes man til at tro, at der for de fleste anmeldere kun findes nyudgivne bøger, og at de aldrig læser andet. En skam for dem, hvis det er sådan. Men det tror jeg nu ikke, at det er – det er derfor mere en skam for os andre, at avisernes anmeldere ikke i højere grad ønsker eller får lov til at skrive om gode bøger og forfatterskaber, der ikke nødvendigvis er aktuelle qua en ny udgivelse, men ‘bare’ er aktuelle qua at være fremragende litteratur, som vi har godt af stadig at læse.

Nå, det var et lille parentetisk suk. Som leder frem til, at jeg vil tillade mig ikke kun at fremhæve nogle gode udgivelser fra 2014 (og dem var der bestemt mange af), men også nogle fremragende ældre bøger, som har berørt, bekymret eller beriget mig i løbet af 2014.

Så her er – med stort besvær udvalgt – tre gange fem virkeligt gode bøger fra mit læseår 2014, som alle kan anbefales helhjertet, omend ikke nødvendigvis af de samme grunde:

 
Titlerne er inden for hver kategori anført i rangorden med min bedste læseoplevelse først. Klik på cover eller titel for at gå til den fulde anmeldelse.

Fem fremragende bøger udgivet i 2014

#1 Daniel Kehlmann: F (på dansk i 2014, opr. 2013)
F’et i Daniel Kehlmanns seneste roman gives ingen entydig forklaring i bogen, men for mig er der ikke tvivl om, at det blandt andet står for finurlig, fremragende og forrygende. Muligvis Kehlmanns bedste roman til dato – mindst på højde med hans internationale gennembrud Opmålingen af verden.

#2 Wladimir Kaminer: Russerdisco (på dansk i 2014, opr. 2000)
Kaminers 50 små fortællinger om hverdag og vanvid i Berlins gader, især blandt russiske og andre indvandrere, gjorde indtryk med sin melankolske tone og fine humor – fra underspillet ironi til det decideret gakkede – og med en kærlighed til Berlin og byens mange skæve typer som en gennemløbende tråd i fortællingerne.

#3 Alejandro Zambra: Bonsai ( på dansk i 2014, opr. 2006)
2014 blev året, hvor jeg opdagede den fremragende chilenske forfatter Alejandro Zambra. Den bedste af de tre små Zambra-bøger, jeg fik læst i året, er denne litterære bonsai: En uhyre velkomponeret historie om to menneskers mislykkede kærlighed til hinanden – skåret ned til miniatureform gennem omhyggelig pleje og omsorg, præcis beskæring og nådesløs udlugning af historiens stiklinger undervejs, indtil historien får den kompakte og kunstneriske form, som forfatteren har set for sig.

#4 Harald Voetmann: Alt under månen (2014)
Blandt de danske udgivelser i 2014 vælger jeg at fremhæve Harald Voetmans fascinerende og groteske vision over Tycho Brahes Hven i slutningen af 1600-tallet. Voetmann er en sproglig sortekunstner, som med stor virtuositet sublimerer de kropslige udsondringer i sin dyrkelse af det ækles og det groteskes æstetik.

#5 Juldith Schalansky, Atlas over afsidesliggende øer (på dansk 2014, opr. 2009)
Schalanskys særegne hybrid mellem et geografisk atlas, skønlitterære noveller og essayistik kommer med på listen blandt andet ved at være et utrolig lækkert stykke bogtrykkerkunst, samtidig med at den fungerer virkelig godt på egne sære præmisser. Anbefales til alle, der nogensinde har følt et strejf af romantisk udlængsel ved at kigge i et atlas.

Fem mindst lige så fremragende bøger udgivet før 2014 (men ikke så gamle, at de kan gå for klassikere)

#1 Miljenko Jergović: Sarajevo Marlboro (1994)
Et godt bud på den bedste bog, jeg har læst i 2014 overhovedet. Miljenko Jergović’ bog fra 1994 er en knugende sørgmodig, fortvivlende, skræmmende, men ind i mellem også vittig og i det hele taget fremragende novellesamling. De mange små historier tager afsæt i den på det tidspunkt rasende krig i Bosnien og ødelæggelsen af Sarajevo. Men de henter deres styrke og universalle gyldighed i ikke primært at handle om den specifikke krig, men først og fremmest om liv og mennesker. Det er meget stærke sager.

#2 Mercè Rodoreda: Death in Spring (1986)
Ved siden af Jergović og Zambra er catalanske Mercé Rodoreda er et godt bud på titlen som den bedste overraskelse i 2014. Jeg havde aldrig hørt om Rodoreda, før jeg i en boghandel i Barcelona tilfældigt faldt over Death in Spring fra 1986. Den er en stærkt urovækkende, bizar og sine steder surrealistisk allegori over Francos fascistiske Spanien og mere generelt over undertrykkelse og vold i autoritære, menneskelige samfund til alle tider. En bog, der gør indtryk med sine mareridtsagtige billeder og smukke sprog.

#3 Roberto Bolaño: Nocturne fra Chile (2000)
En mesterlig lille roman fra Bolaño om litteraturen og diktaturet, kunsten og kirken i politikkens tjeneste. Rablende velskrevet og flot fordansket. Ikke ligefrem nem at gå til, tvetydig i sine personportrætter, åben for fortolkning og i det hele taget en udfordring til læseren, men dermed også så meget mere givende.

#4 Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys og så kommer natten (2005)
I en helt anden genre finder vi islandske Jón Kalman Stefánssons helt igennem og ubetinget prægtige roman om den mest elskelige samling melankolske, islandske landsbytosser, man kunne ønske sig at dele roman med. Nordisk romankunst, når den er allerbedst. Glæder mig til at læse mere Stefánsson i 2015.

#5 George Saunders: Tenth of December (2013)
Saunders novellesamling var en af de særeste og mest foruroligende læseoplevelser i mit 2014 (en anden var Julio Cortázars Parkernes kontinuitet og andre noveller). Saunders kombinerer i disse noveller en stor sproglig originalitet med sikkert komponerede og overraskende plots, samfundskritik med vid, bid og humor samt troværdige, nuancerede og rørende menneskeportrætter. Det er mesterligt. Tenth of December kunne i øvrigt med en tilsnigelse også været gået for en nyudgivelse, da den udkom på dansk i efteråret 2014 som Tiende december.

#6 J.J.Abrams & Doug Dorst: S. (2013)
Hov, skulle der ikke kun være fem bøger på listen i denne kategori? Jo, men jeg er nødt til også at fremhæve denne pragtudgivelse fra filmmageren J.J.Abrams og forfatteren Doug Dorst. S er mere en labyrintisk gåde og et litterært puslespil end en traditionel roman, og den har bestemt sine mangler set fra et rent litterært synspunkt. Men den skal ikke desto mindre læses for sit unikke koncept og uhyre velgennemførte idé. Og især sprænger den skalaen for vurdering af fabelagtig flot, materiel bogtrykkerkunst. En bog, man hele tiden har lyst til at tage ud af reolen og bladre rundt i.

Fem klassikere i høj klasse, som stadig holder

#1 Ernest Hemingway: The Old Man and the Sea (1952)
En af årets absolut bedste læseoplevelser for mig var genlæsningen af Hemingways perfekte fortælling om den gamle mand, havet, drengen og fisken. Uanset hvor mange gymnasieelever, der måtte have følt sig plaget af den, så er og bliver det en mesterligt fortalt historie. Og mens jeg skriver dette, får jeg lyst til at læse den igen, igen. Der kan siges alt muligt om Hemingway, men han holder!

#2 Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrund (1864)
En anden af mine gamle favoritter, der holder, er Dostojevskij. Den lille roman om Kældermennesket havde jeg dog ikke læst tidligere. Kældermenneskets læserfornærmende, brovtende, nedrige, frastødende, ynkelige, selvhævdende og samtidig selvdestruerende udgydelser har en næsten lutrende effekt på menneskesjælen, også den dag i dag. På én gang morsomt, tragisk og eksistentielt skræmmende.

#3 Marcel Proust: På sporet af den tabte tid: I skyggen af unge piger i blomst (1932)
Prousts På sporet af den tabte tid kunne også have stået på min “Bedst i 2013”-listen, hvis jeg havde lavet en sådan, og mon ikke den vil gøre sig fortjent til en plads på 2015-listen også. Mit Proust-læsningsprojekt strækker sig over en rum tid, kan man forstå. I 2014 fik jeg læst I skyggen af unge piger i blomst og Guermantes verden (bind 3-6 ud af 13 i den nye danske oversættelse). Og selv om jeg var ved at kløjes lidt i den sidste, så var min begejstring over den første så stor, at den må med på min liste over bedste klassikere læst i 2014. Hvor Proust er bedst, er han en næsten meditativ nydelse at læse – for den tålmodige læser. 2015 kommer helt sikkert til at byde at byde på mere Proust for mit vedkommende.

#4 John Williams: Butcher’s Crossing (1960)
På denne plads kunne jeg også have fremhævet John Williams’ fortjent hypede roman Stoner, som blev udgivet for første gang på dansk i 2014. Men jeg synes faktisk, at hans foregående westernroman Butcher’s Crossing er endnu bedre. Det er måske en tilsnigelse at kalde den en klassiker al den stund, at den vist ikke er meget læst, slet ikke i Danmark. Men den har alderen og det litterære potentiale til at opnå klassikerstatus, og derfor får den lov at komme med på denne liste. Butcher’s Crossing skal især læses for Williams overlegne sprog og den detaljerede realisme og præcision i beskrivelserne af de daglige gøremål på prærien. Man kan næsten smage støvet på prærien, lugte blodet og indvoldene fra de slagtede bisoner, føle krudtslammet i ansigtet og mærke kagerne af skidt på kroppen. Er du til Cormac McCarthys westernromaner, så er det bare med at komme ned til boghandleren efter Butcher’s Crossing.

#5 Italo Calvino: De usynlige byer (1972)
Italo Calvinos sære, smukke og tankevækkende kompendium af magiske arkitektoniske fantasier og filosofiske refleksioner over menneskets stræben, drømme, håb og angst er ganske vist skrevet så sent som i 1972, og nogle vil dermed sikkert kunne finde fornøjelse i at diskutere, om den er gammel nok til at kunne kaldes en klassiker. Det vil jeg mene, at den er, i og med, at den her mere end 40 år efter førsteudgivelsen stadig oversættes, udgives og læses, herunder af nye generationer af læsere. Og det er der god grund til – det er en vidunderlig, forunderlig bog.

Det var de titler, jeg havde valgt at fremhæve, men 2014 bød heldigvis på mange flere forunderlige læseoplevelser. Gå selv på opdagelse på bloggen eller i mit indeks over anmeldelser sorteret efter antal stjerner, forfatter, titel eller læseår.