Seneste indlæg

Mikrolit bogbutik, Aaarhus

Det er ikke så tit, at der åbner nye boghandeler her til lands. Så meget mere herligt er det, når nogen endda vover at åbne en ny boghandel med fokus på de mindste bogforlag i Danmark. Mikrolit er en bogbutik på Trøjborg i Aarhus med lutter kvalitetslitteratur på hylderne.

Jeg har villet besøge bogbutikken Mikrolit, lige siden den åbnede, men de gange jeg har været i Aarhus, har som regel ikke passet med butikkens åbningstider (som p.t. er onsdag-fredag kl. 13.30-17 og den første lørdag i måneden). Men det lykkedes mig i maj i år, og med lidt forsinkelse kommer her også min anmeldelse af butikken. >> Læs videre

Christian Haun: Næste helvede

Herlige og djævelsk gruelige historier fortalt af en forfatter, der kan sit litterære håndværk og dertil er beriget med en diabolsk fantasi.

Christian Haun (f. 1974) er et helt nyt litterært bekendtskab for mig – på trods af, at han siden debuten i 1999 har udgivet otte romaner og tre novellesamlinger. Jeg må faktisk tilstå, at jeg aldrig havde bidt mærke i hans navn, før jeg så en overstrømmende anmeldelse af hans nyeste novellesamling, Næste helvede (2026), af Lars Bukdahl i Weekendavisen. >> Læs videre

Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby

Jeg har formentlig skrevet noget lignende før. Jeg har ihvertfald haft oplevelsen før, når jeg har læst Yasunari Kawabata: Oplevelsen af det totale velvære ved at lade sig synke ned i et perfekt tempereret litterært bad – hvor ord og sætninger smyger sig blødt omkring læseren i en perfekt blanding af varme og køligere strømme. Men hvor badet udover æteriske olier også rummer små fisk med skarpe kæber, som nipper stadigt mere insisterende i huden.

Og så kan den metafor vist heller ikke holde til mere … men det var et forsøg på at formidle denne særlige og tæt på sublime erfaring, det kan være at læse den japanske mester og nobelprismodtager, Yasunari Kawabata (1899-1972). Den erfaring har jeg efterhånden gjort mig en del gange. Og læsningen af klassikeren Kyoto – den gamle kejserby (opr. 1962) er endnu en anbefalelsesværdig én i rækken. >> Læs videre

>> Alle boganmeldelser

Nyere udgivelser

>> Flere nyere udgivelser

Klassikere

>> Flere klassikere

Historiske romaner

>> Flere historiske romaner

Krimi, spænding og ramasjang

>> Flere krimier og ramasjang

Andre romaner og noveller

>> Flere romaner og noveller

Essays, biografier og sagprosa

>> Mere i samme genre

Lyrik og drama

>> Mere lyrik og drama

Boghandeler

>> Alle boghandeler

Øvrige indlæg

>> Flere øvrige indlæg