Kurt Vonnegut møder Monty Python møder Wittgenstein møder Derrida….. -agtigt. David Foster Wallaces gakkede postmodernistiske roman The Broom of the System fra 1987 er i sine bedste passager en skarp og morsom satire med sans for det groteske, som fik mig til at grine højt for mig selv undervejs. Men den er også alt for lang og alt for studentikost optaget af sig selv, hvilket fik mig til at gabe irriteret gennem de sidste ihvertfald 200 sider. >> Læs videre
Ben Marcus: The Flame Alphabet
Faldt tilfældigt over denne i en lufthavn. Meget syret, for syret. En universitær, sprogfilosofisk kritik fortalt som science fiction-gyser. Det er meget ambitiøst, og det lykkes heller ikke at bære ideen igennem.
Grundideen er dog fascinerende nok: Romanen er en ekstrem mørk, apokalyptisk dystopi om en udefineret, paranoid fremtid, hvor sproget som sådan bliver dødeligt giftigt og truer med at udrydde menneskeheden. >> Læs videre
Kurt Vonnegut: Cat’s Cradle
Klassisk Vonnegut – en af hans mest nævnte titler, måske fordi det var debuten, men ikke den bedste (det kan mærkes, at den har et halvt hundrede år på bagen – det har Slaughterhouse 5 næsten også, men den har bevaret en større skarphed).
Titel: Cat's CradleForfatter: Kurt Vonnegut
Opr. udgivelsesår: 1963
Læst: Oktober 2010
K's vurdering: