Portræt af Leonardo med fokus på hans videnskabelige tanker og fund. Interessant nok som sådan, men man kan godt blive lidt træt af forfatterens næsegruse beundring for Leonardo – som f.eks. bringer ham ud i erklæringer om, at Leonardo må betragtes som “den sande grundlægger af moderne videnskab”, >> Læs videre
Andrew Kaufman: The Tiny Wife
Ligesom Kaufmans “Alle mine venner er superhelte” er dette også en charmerende, pudsig lille sag, om end ikke i samme klasse som superheltebogen. Mange små, sjove indfald.
Som f.eks. kvinden, der finder Gud: Hun finder ham under sofaen, da hun leder efter tv-fjernbetjeningen, og han er helt som forventet i kjortel og sandaler og har langt hvidt skæg. Men da han også er lidt nusset efter at have ligget under sofaen, tager hun ham med på vaskeri. >> Læs videre
Péter Esterházy: Harmonia Celæstis
Et 800 siders monstrum. Litterært meget ambitiøs (overambitiøs). Den er bare ikke særlig godt skrevet: PE vil gerne være meget litterær, meget intellektuel, meget dannet, meget pudsig, men det lykkes ikke godt nok til, at jeg orkede at hænge på hele vejen. >> Læs videre
Andrew Miller: Pure
Jeg ville gerne kunne anbefale denne anmelderroste bog. Ideen er lovende: En roman fortalt med afsæt i historiske begivenheder i Paris i årene lige op til den franske revolution. Om den unge ingeniør, som får til opgave at stå i spidsen for opgravningen og nedrivningen af kirkegården henholdsvis kirken Les Innocents de Paris, som var blevet for fyldt, og blev ryddet for at skabe plads til markedspladsen Les Halles midt i Paris.
Der er lagt op til portræt af en tid med righoldig symbolik. Men som roman fangede den ikke rigtigt mig – lidt kedelig, faktisk.
Opdatering: Bogen blev udgivet på dansk i maj 2013 af forlaget Turbulenz som “De uskyldige” oversat af Birgitte Brix.
Titel: PureForfatter: Andrew Miller
Opr. udgivelsesår: 2011
Læst: Maj 2012
K's vurdering:
J.M. Coetzee: Life & Times of Michael K
Stærk og stramt fortalt historie om den rene vilje til at overleve og afvisningen af at være en del af systemet – her konkret borgerkrigen og Apartheid i Sydafrika – eller af socialisering i bredeste forstand. Der er således næppe tale om en tilfældig implicit henvisning til Kafkas Processen, når hovedpersonen hos den litterært velbevandrede Coetzee typisk omtales “K” – og Coetzee har klasse nok til at kunne bære denne henvisning. >> Læs videre
Fernando Pessoa: Rastløshedens bog
Perfekt til læsning på caféerne i Lissabon, hvor Pessoa er det store litterære ikon, og hvor Pessoas heteronym Bernando Soares slår sine folder som bogholderassistent og udgyder sin livslede i disse fragmenter (samlet efter Pessoas død og efter sagskundskabens skøn forfattet i årene 1929-1934).
Og så er det tilmed også rigtig, rigtig godt. Det er en af den slags bøger, som man har lyst til at læse højt af, og hvor man ville ønske, at man kunne huske og citere mange sætninger. Pessoa skriver uhyre præcist med stor, stor klasse. >> Læs videre
Elias Canetti: Ørenvidnet – 50 karakterer
Ved en oprydning i bogreolerne, faldt jeg over denne fine, pudseløjerlighed fra Canettis hånd. 50 små tekststykker, som hver især beskriver en menneskelig type (og som selvfølgelig skal læses som 50 aspekter af de fleste menneskers karakter). >> Læs videre
Mikhail Bulgakov: Mesteren og Margarita
Om den ville figurere hos mange anmeldere som et litterært mesterværk, hvis den ikke var skrevet på dét tidspunkt i Sovjetunionen, som den er, ved jeg ikke. Men jeg synes, at den var en fornøjelse at læse i al dens fandenivoldske, sprudlende, rablende og respektløse fantasifuldhed.
Jeg tænkte flere gange undervejs, at hvis den havde været en film af Emir Kusturica (jf. hans fabelagtige “Underground” om den jugoslaviske borgerkrig), så ville den sataniske Woland og hans følge have haft et larmende fuldtalligt balkanorkester med trommer og blæsere og hele balladen højtspillende i hælene bogen igennem. Kosteligt!
Titel: Mesteren og MargaritaForfatter: Mikhail Bulgakov
Udgiver: Rosinante
Opr. udgivelsesår: 1928-1940
Læst: April 2012
K's vurdering:
Andrew Kaufman: Alle mine venner er superhelte
En sand perle af en lille bog, som nærmest bare er en lang novelle. Stor banal visdom i skæv, sjov klædedragt (og er al sand visdom ikke ret banal?). Kan ikke huske at have læst noget mere livsbekræftede og morsomt i lange tider.
Det er muligvis ikke stor litteratur i klassisk forstand, men de få, små sider i denne bog, som er læst på ikke meget mere end en times tid, indeholder så nogenlunde alt, hvad man behøver at vide om livet og kærligheden. Den giver én lyst til at blive en bedre kæreste. Og så kan man vel ikke forlange meget mere af en bog.
Den største anbefaling!
Titel: Alle mine venner er superhelteForfatter: Andrew Kaufman
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: April 2012
K's vurdering:
Lars Frost: Ubevidst rødgang
Hmm. Frost har med bl.a. denne roman om Danmark i 1970’erne fået vældig overstrømmende anmeldelser for den måde, han bryder med romanens fortællemæssige konventioner.
Tjah, tjoh, jeg kan godt følge ideerne i bogen, men jeg synes nu mest, den bare var kedelig. Og så giver det ikke i sig selv point hos mig at bryde med litterære genrekonventioner, hvis bogen ikke i øvrigt holder….
Titel: Ubevidst rødgangForfatter: Lars Frost
Udgivelsesdato: 2008
Læst: April 2012
K's vurdering:
Allain de Botton: Religion for Atheists. A non-beleivers guide to the uses of religion
Et i udgangspunktet sympatisk forsøg på at levere en modvægt til andre skrivende ateisters frådende og tæt på hadefulde og dermed ikke specielt konstruktive religionsbekæmpende udgivelser (typer som Richard Dawkins og Sam Harris). >> Læs videre
Per Petterson: Ud og stjæle heste
Jeg ville egentlig gerne være begejstret for denne bog. Petterson er en ypperlig repræsentant for den realistiske genre med det fine blik for detaljen, hvor meget af historien fortælles gennem detaljerede beskrivelser af små dagligdags handlinger. Og han skriver virkelig godt. Men jeg var alligevel ikke sådan rigtig fanget ind af historien: var faktisk tæt på at kede mig lidt undervejs og glad for, at borgen sluttede.
Vil dog ikke afvise, at jeg kan finde på at læse mere Petterson.
Titel: Ud og stjæle hesteForfatter: Per Petterson
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: Marts 2012
K's vurdering:
Lone Frank: Den femte revolution
Populærvidenskabelig formidling, når det er bedst. Lone Frank er PhD i biologi og arbejder som videnskabsjournalist på Weekendavisen, og hun formår at gøre ret beset temmelig svært stof levende og tilgængeligt. Især kapitlet om den nyeste hjerneforsknings bud på neurobiologiske forklaringer på, hvor Gud og andre religiøse oplevelser er placeret i hjernen, er uhyre interessant. Gefundenes Fressen for ateister og andre fritænkere.
Titel: Den femte revolution. Fortællinger fra hjernens tidsalderForfatter: Lone Frank
Udgivelsesdato: 2007
Læst: Marts 2012
K's vurdering:
William Shakespeare: Macbeth
Lidt mere klassiker-pligtlæsning (jf. Stormen). Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg nok lagt både Macbeth og Stormen fra mig – eller snarere aldrig begyndt – hvis Shakespeare ikke havde den status, han har. Men det har han – og i kraft af, at mange af Shakespeares figurer er gået ind i sproget og vores kultur som ikoniske, næsten mytiske arketyper – herunder hr. og fru Macbeth – så skylder man vel alligevel sig selv at gribe til kilden mindst en enkelt gang i sit liv.
Titel: MacbethForfatter: William Shakespeare
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Niels Brunse
Originaltitel: Macbeth
Opr. udgivelsesår: ca. 1600
Læst: Marts 2012
K's vurdering:
William Shakespeare: Stormen
Nu har jeg i så mange år i så mange sammenhænge læst – og ikke forstået – litterære referencer til Prospero og Caliban og andre af Shakespeares karakterer i Stormen (The Tempest), at jeg tænkte, at det var på tide at få styr på kilden selv.
Man kommer vel ikke uden om, at det havde et element af pligtlæsning over sig, men det var jo heldigvis hurtigt overstået (og jeg orkede ikke at kæmpe mig igennem Shakespeare på engelsk – så det blev en relativt ny oversættelse af Nils Brunse).
Titel: StormenForfatter: William Shakespeare
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Niels Brunse
Originaltitel: The Tempest
Opr. udgivelsesår: 1611
Læst: Marts 2012
K's vurdering:
Carsten Jensen: Sidste rejse
Kedelig og skuffende efterfølger til den på alle måde fremragende Vi, de druknede – her med fokus på en grønlandsfarende marinemaler fra Marstal. Man får lidt den tanke, at der er tale om fraklip fra forgængeren: En karakter og en historie, der ikke rigtig passende ind sammen med de andre marstallere. I givet fald var det klogt at klippe denne historie ud af drukne-bogen – men dumt at udgive den selvstændigt. >> Læs videre
Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski
Helt udmærket Kehlmann. En herlig knarvorn, utålelig og alligevel livskraftig type, han får fremmalet i den gamle kunstner Kaminski.
Titel: Jeg og KaminskiForfatter: Daniel Kehlmann
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: Februar 2012
K's vurdering:
Atiq Rahimi: Den tålmodige sten
Ganske fin, lille stram fortælling om magt, køn og religion i Afghanistan.
Titel: Den tålmodige stenForfatter: Atiq Rahimi
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: Februar 2012
K's vurdering:
William Faulkner: Sanctuary
Faulkner er altid god. Her i en grum og mørk kriminalhistorie om menneskelig ondskab, fornedrelse og naivitet, iscenesat i Faulkners fiktive Yoknapatawpha County i det dybe Syden (som han også benytter i mange andre romaner). >> Læs videre
Hans-Jørgen Schantz: Modernitet og religion
Skuffende. For en professor i idéhistorie er Schantz’ analyse af forholdet mellem religion og modernitet skuffende dårligt funderet i netop idéhistorien (og det er også overraskende, da de færreste, der kender lidt til Schantz, kan være i tvivl om hans store idéhistoriske viden). >> Læs videre
Jonas T. Bengtsson: Et eventyr
Ganske udmærket. Et portræt af en drengs opvækst på kanten af samfundet – med meget kærlighed og humor.
Titel: Et eventyrForfatter: Jonas T. Bengtsson
Udgivelsesdato: 2011
Læst: Januar 2012
K's vurdering:
Ödön von Horváth: Gudløs ungdom
Slet ikke dårlig. Især interessant at læse som historisk dokument, fordi den er skrevet på det tidspunkt. Men den holder faktisk stadig som selvstændigt litterært vidnesbyrd om det totalitære samfunds virkning på menneskelige relationer. Minder tematisk om den langt senere albanske Ismail Kadarés romaner om totalitarismen med udgangspunkt i Albanien (Agamemnons datter, Efterfølgeren).
Titel: Gudløs ungdomForfatter: Ödön von Horváth
Opr. udgivelsesår: 1937
Læst: Januar 2012
K's vurdering:
Cormac McCarthy: The Orchard Keeper
McCarthys første roman – og den sidste i min læsning af McCarthys forfatterskab på indtil nu ti romaner og et par skuespil. Denne kan jeg dog ikke anbefale. Bogen mangler en sammenhængende handling, og McCarthy har her endnu ikke opnået den mesterlige sprogbeherskelse, som kendetegner de senere bøger.
Titel: The Orchard KeeperForfatter: Cormac McCarthy
Udgiver: Vintage
Opr. udgivelsesår: 1966
Læst: Maj 2012
K's vurdering:
Conn Iggulden: Bones of the Hills
Bind 3 i Igguldens fembindsserie Conqueror series om Djenghis Khan og hans dynasti. Som de øvrige: Ikke ligefrem stor litteratur, men mildt underholdende historisk funderet ramasjangroman. Dette er nok den svageste af de fem, men stadig udmærket som let ferielæsning.
Titel: Bones of the HillsForfatter: Conn Iggulden
Udgiver: Harper
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: December 2011
K's vurdering:
Rabih Alameddine: The Hakawati
Fremragende! Et stort kludetæppe af en familiekrønnike fra Libanon blandet op med en sand guldgrube af klassiske eventyr, myter og røverhistorier fra 1001 nats eventyr og Koranen/Biblen – det hele fortalt med et sjældent fortællemæssigt overskud.
En bog om vigtigheden af fortællingen og fortælleren – om hvordan den enkelte, familien, nationen og den store verdenshistorie først bliver til og får værdi, når den bliver fortalt. Kan læses alene i fornøjelse over den gode historie – samtidig med, at man får forærende et indblik i det moderne Libanons historie fortalt gennem fire generationer. Meget anbefalesværdig.
Titel: The HakawatiForfatter: Rabih Alameddine
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: December 2011
K's vurdering:
John Fowles: The Magus
Nyklassiker, som jeg bare aldrig tidligere havde fået læst (dansk titel: “Troldmanden”). Fermt komponeret psykologisk drama, hvor hovedpersonen gennem en serie iscenesatte bedrag føres gennem et eksistentialistik/pyskoanalytisk udviklingsforløb. Jeg ville måske have været mere begejstret, hvis jeg havde læst den for tyve år siden, som mange af mine venner gjorde. I dag forekommer den lidt pubertær, alt for lang i spyttet og en smule uforløst.
Titel: The MagusForfatter: John Fowles
Opr. udgivelsesår: 1966/1977
Læst: December 2011
K's vurdering:
Joseph Conrad: The Duel
Lille klassisk roman – eller lang novelle – af Joseph Conrad (Heart of Darkness), som følger den evige og meningsløse duel mellem to mænd og to temperamenter igennem tre krige. Udmærket.
Titel: The DuelForfatter: Joseph Conrad
Opr. udgivelsesår: 1908
Læst: December 2011
K's vurdering:
Kirsten Thorup: Ingenmandsland
Meget fint og rørende portræt af en gammel mand med afasi og begyndende senildemens, placeret på et plejehjem af sine børn. Den indlevede skildring af hans desperation over sin tabte kommunikationsevne og oplevelsen af gradvist at miste sit sind og sig selv til demensen er næsten ubærlig.
Titel: IngenmandslandForfatter: Kirsten Thorup
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: December 2011
K's vurdering:
Cormac McCarthy: Suttree
Jeg havde efter en længere kamp med denne egentlig lagt den fra mig. Men da jeg nu engang havde sat mig for at læse alt af McCarthy, så tog jeg den frem igen og tvang mig til at læse den færdig. Sammen med debuten The Orchard Keeper den eneste af McCarthys bøger, jeg ikke rigtig kan begejstres for, trods mange anmelderroser. >> Læs videre
Philip Roth: Zuckerman Unbound
Andet bind i Roths serie om alter egoet Nathan Zuckerman. Temaet er berømmelse: Om hvordan forfatterens store succes medvirker til, at alle andre relationer i hans liv forkvakles. Ikke verdens mest interessante bog, men Roth er som oftest velskrivende og dermed en fornøjelse.
Titel: Zuckerman UnboundForfatter: Philip Roth
Opr. udgivelsesår: 1981
Læst: November 2011
K's vurdering:
- « Forrige side
- 1
- …
- 38
- 39
- 40
- 41
- 42
- …
- 44
- Næste side »