Jeg læste Cormac McCarthys foruroligende, dystopiske antiwestern-epos Blood Meridian fra 1985 for første gang i den amerikanske originalversion for godt fire år siden – som én af de første McCarthy-bøger, jeg stiftede bekendtskab med. Jeg har siden haft intention om at genlæse den – nu på baggrund af McCarthys samlede forfatterskab. Med udgivelsen af den første danske oversættelse af romanen den 12. juni 2013 blev jeg samtidig nysgerrig efter, hvordan det er lykkedes at oversætte den til dansk. Det er lykkedes ganske godt. >> Læs videre
David Mazzucchelli: Asterios Polyp
Jeg forlod tegneserieverdenen som barn og er aldrig rigtig blevet fanget af “tegneserier for voksne” som genre (hvis vi altså ser bort fra Asterix, som i dén grad også er for voksne – men den læste jeg ligesom alle andre også allerede som barn, så den tæller ikke rigtigt). Det er ikke et udtryk for manglende anerkendelse af, at tegneserier har udviklet sig til en seriøs litterær genre – det er bare ikke lykkedes mig at fatte nogen interesse for Corto Maltese og alle dem, der kom efter. Måske har jeg heller ikke gjort noget ordentligt forsøg.
Det prøver jeg nu at lave (lidt) om på med David Mazucchellis “grafiske roman” (som er et fint ord for en lang tegneserie), Asterios Polyp, som blev oversat til dansk i 2012 og modtaget med så overstrømmende anmeldelser, at min interesse alligevel blev lidt vakt. >> Læs videre
Helle Helle: Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand
Jeg var i går ganske begejstret for Helle Helles Ned til hundene, så i dag fandt jeg Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand frem fra et hengemt sted i bogreolen. Den kan jeg dog ikke mobilisere samme entusiasme for.
Helle Helle skriver ganske vist også her i samme sikre minimalistiske stil. Og også her er der tale om moderne dansk hverdagsrealisme. Men i Forestillingen…. bliver det nok bare for meget hverdag for min smag. Det er et virkelig kedeligt, almindeligt liv, som hovedpersonen Susanne lever med sammen med sin kedelige, almindelige mand. Og for at det ikke skal være løgn, så drømmer hun om, at det skal blive endnu mere almindeligt og kedeligt…. >> Læs videre
Helle Helle: Ned til hundene
Den her er mit første bekendtskab med Helle Helle, og det er jo slet ikke til at forstå. For hun er god, rigtig, rigtig god. Ned til hundene er moderne dansk realisme af den allerbedste slags.
Helle Helles enkle prosa i de korte sætninger er knivskarp. Den kryber ind under huden og lejrer sig mildt foruroligende ubestemmelige steder i kroppen. Læs bare de første sætninger: >> Læs videre
Boris Akunin: Vinterdronningen
Af en krimi at være er Boris Akunins roman om den unge og romantisk-naive, men også intelligente og handlekraftige moskovitiske politiagent Erast Petrovitj Fandorin ganske finurlig.
Romanen – som er den første i en serie på tolv – udspiller sig i 1876 i Moskva og Skt. Petersborg (med udstikkere til London og andre dele af tidens Europa). Det er slags Sherlock Holmes agtig krimihistorie, som samtidig gerne vil give et historisk portræt af Rusland i slutningen af det 19. århundrede, hvor moderniteten trænger sig på. Det gør Akunin sådan set udmærket og med et vist vid. Også den sproglige, litterære skrivestil fra den tid har Akunin ramt ganske godt (med ikke så få implicitte referencer til Dostojevskij). >> Læs videre
Marcel Proust: Swanns verden, 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 1-2)
Meditation under aktiv læsning: Proust holder! Men kun for den tålmodige og langsomme læser.
Der har været lidt stille her på bloggen et stykke tid. Det skyldes især, at redaktionen her på K’s bognoter dels har været optaget af et flytteprojekt i privaten, dels har været på ferie. Men så skyldes det faktisk også, at det seneste værk på listen har taget mig lidt længere tid at arbejde mig igennem end de fleste andre bøger.
Marcel Prousts kanoniserede kæmpeværk På sporet af den tabte tid har i den tidligere og noget bedagede danske oversættelse tronet og truet på min bogreol i efterhånden mange år, uden at jeg har fundet modet til at give mig i kast med det. Men den nye danske oversættelse, >> Læs videre
Daniel Rosenberg & Anthony Grafton: Cartographies of Time. A History of the Timeline
Superflot og spændende bog for den historisk interesserede og for fans af historiske, grafiske visualiseringer. Rosenberg & Grafton har med denne smukke bog sat sig for at fortælle den historiske tidslinjes idéhistorie. Det lyder tørt og nørdet, men ihvertfald denne læser er tilpas nørdet til at blive indfanget og fascineret.
Den grafiske præsentation af historien som en tidslinie forekommer for de fleste i dag at være et helt banalt og selvindlysende visualiseringsredskab. Vi tænker uvilkårligt tiden og historien metaforisk rumligt som en udstrakt linje, hvor ethvert tidspunkt i historien netop er et punkt på en linje, hvor der er et før og et efter, og hvor afstanden mellem historiske begivenheder er visualiseret proportionalt med tidsforskellen imellem dem.
Rosenberg & Graftons hovedpointe med bogen er imidlertid at vise, at denne måde at visualisere historien på ikke er mere end ca. 250 år gammel. >> Læs videre
Hans Hauge: Danmark
Hans Hauges lille pamflet Danmark er ottende udgivelse i Aarhus Universitetsforlags fine serie Tænkepauser, som har som ambition at formidle forskning til folket i et klart og letforståeligt sprog og uden tunge, videnskabelige fodnoter.
Hauge løfter opgaven på glimrende vis: På de 60 små sider, der udgør den faste ramme for udgivelserne i serien formidler Hauge en række vigtige pointer fra de seneste årtiers forskning i udviklingen af Danmark og danskhed som nation, national identitet og nationalisme. >> Læs videre
Miriam Toews: Livet som det kunne have været
Fremragende canadisk roman om et både håbefuldt og fortvivlet teenagerliv i et forkvaklet sekterisk religiøst landsbysamfund i Montana, Canada i 1970’erne.
Romanen fortælles af den 16-årige pige Nomi, der er født og opvokset i et lille samfund af mennonitter (og det er ifølge hende selv, “så vidt jeg ved den mest pinlige sekt man overhovedet kan tilhøre, hvis man er teenager” (s.8)). >> Læs videre
Katharine Harmon: You Are Here. Personal Geographies and Other Maps of the Imagination
Jeg erkender, at jeg har en lidt nørdet – til fetichisme grænsende – fascination af kort. Og forleden fik fascinationen lov til at få frit løb (muligvis lidt for frit løb) på amazon.co.uk. Det resulterede i en stor postpakke med en stak ganske forskelligartede bøger om kartografi – så der er en risiko for, at bloggen her kommer til at flyde lidt over med kortbøger i den kommende tid.
En af de mere skæve af slagsen er Katharine Harmons You Are Here. Personal Geographies and Other Maps of the Imagination. Det er først og fremmest en billedbog bestående af en broget samling af fantasifulde, smukke, sjove, tankevækkende, skæve og mere eller mindre imaginære kort over alt muligt i forskellige genrer: >> Læs videre
Mark Twain: Advice to little Girls
K’s bognoter gør det normalt ikke så meget i børnebøger, men med Mark Twains mindre kendte Advice to little Girls gør vi en undtagelse.
Mark Twain skrev disse små opbyggelige råd til unge piger i 1865, da han selv var 30 år gammel. Om rådene også blev opfattet som decideret opbyggelige i Twains samtid, og om de fik nogen synderlig udbredelse, ved jeg ikke, men man kan nok tillade sig at tvivle: Lurendrejeren Twain giver naturligvis ikke råd fra artigpigeskolen – men snarere opfordringer til unge piger om at være mindre regelrette og mere selvstændige. Med råd som: “Prøv aldrig at stjæle din venindes porcelænsdukke – med mindre din samvittighed tillader det, og du er sikker på, at du kan gennemføre det.” >> Læs videre
Oscar K. og Dorte Karrebæk (ill.): Biblia Pauperum Nova – Ny bibel for de fattige i ånden
Oscar K. har skrevet teksten og Dorte Karrebæk illustreret denne skønne moderne billedbibel “for de fattige i ånden”. Dorte Karrebæks tegninger er pragtfulde og visionære, og Oscar K.’s tekst er både sjov, underfundig, filosofisk og maner til eftertænksomhed på den gode måde.
I Biblia Pauperum Nova genopføres historien om Jesus – fra bebudelsen til opstandelsen – som et teaterstykke med “en flok åndssvage” i alle rollerne og med de fire evangelister (nogle skumle typer i lange frakker, mørke solbriller og flyverhjelme) som instruktører. >> Læs videre
Kate Atkinson: Hvornår kommer der en god nyhed?
En ikke rigtig forløst spændingsroman, som gerne vil være så meget mere end dét, og måske derfor ikke rigtig lykkes med nogen af delene.
Jeg er ikke storforbruger af bøger i krimi- eller thrillergenren, men jeg opfatter ikke mig selv som litterær kostfornægter, og jeg skal ikke være den, der underkender underholdningsværdien af en god krimiintrige eller et godt spændingsplot. Det kan faktisk være dejligt afslappende at læne sig tilbage og lade sig underholde ved at drøne en masser sider igennem i en let spændingsroman, hvor læseudbyttet ikke forudsætter, at man tager sig tid til at finsmage på hver sætning. Så længe sproget ikke er decideret tæerkrummende, og historien hænger nogenlunde sammen på egne præmisser.
Atkinsons Hvornår kommer er en god nyhed? opfylder kriteriet om at være okay skrevet (omend oversættelsen synes at halte lidt – ihvertfald i form af et par øjensynlige “undersættelser” ind i mellem). Det med sammenhængen kniber det lidt mere med. >> Læs videre
F. Scott Fitzgerald: The Great Gatsby
F. Scott Fitzgeralds lille, store roman om fatal kærlighed og dekandence blandt de obskønt rige i de “brølende tyvere” på Long Island, New York, hører til blandt de kanoniserede klassikere. Og det er ikke uden grund.
Temaerne i romanen er ligeså gyldige i dag som i 1925, og Fitzgeralds prosa virker på mig her i 2013 fortsat frisk og spændstig og på ingen måde bedaget, udover hvad der også i dag måtte være passende, hvis en forfatter ville portrættere 1920’ernes USA. >> Læs videre
Richard Ford: Canada
Richard Fords Canada er solid amerikansk litteratur, når den er bedst. Et troværdigt psykologisk indlevet portræt af en 15-årig dreng, hvis liv og opfattelse af sig selv, sine forældre og verden i det hele taget ændres grundlæggende af en række udefrakommende drastiske begivenheder. Fortalt med en skarp iagttagelsesevne og den fine sans for beskrivelse af de konkrete detaljer, som er kendetegnende for den bedste del af den amerikanske litterære tradition.
Romanen er fortalt af den ca. 65 årige Dell Parsons og udgør hans forsøg på at skabe, om ikke en mening, så en sammenhæng, i en periode af hans liv som 15-årig i 1960, som på godt og især ondt bliver altafgørende for hans selvdannelse og verdenssyn. De ydre dramatiske nøglebegivenheder annonceres i bogens allerførste linjer: >> Læs videre
Dorthe Jørgensen: Skønhedens metamorfose. De æstetiske ideers historie
Den århusianske idéhistoriker Dorthe Jørgensen følger i “Skønhedens metamorfose” udviklingen af de æstetiske ideer fra arkaisk tid og op til midten af det 20. århundrede. Og det gør hun med stort overblik og overvejende sikker hånd.
Fremstillingen er kronologisk, men den store styrke ved bogen er, at Dorthe Jørgensen løbende griber både frem og især tilbage i historien for at demonstrere, hvordan det grundlæggende set er de samme temaer, der har været på spil i æstetikkens idéhistorie helt tilbage fra arkaisk/klassisk tid og frem til i dag.
Bogreoler…..
K’s bognoter er egentlig blot til boganmeldelser, men jeg kan alligevel ikke lade være med at dele et link til denne fotoblog – som ophavsmændene mere passende burde have kaldt Bookshelf Art frem for det lettere obskøne BookshelfPorn. >> Læs videre
Siri Hustvedt: The Summer without Men
Siri Hustvedt skriver smukt, med humor og smerte, med indlevelse i sine skarpt skårne karakterer og med intellektuelt vid. Det sidste tager dog ind i mellem lidt for meget over, hvilket går ud over den sammenhængende historie.
Rammehistorien er enkel: Jeg-fortælleren Mia Frederickson, digter og litterær intellektuel i 50’erne og mor til en voksen datter, er ved romanens start blevet forladt af sin mand efter 30 års ægteskab. Ifølge manden har han blot brug for “en pause”, men det viser sig hurtigt, at: >> Læs videre
Merete Pryds Helle: Hej menneske
Bag den lidt fjollede titel gemmer der sig en særdeles ambitiøs og eksperimenterende arkæologisk stenalderroman. Og en rigtig god en af slagsen (hvis der ellers findes flere af slagsen, hvilket jeg tvivler på).
I romanens korte rammehistorie følger vi jeg-fortælleren Edith, der som arkæologistuderende medvirker til udgravningen af en boplads fra den yngre stenalder i det sydlige Jordan. Nogenlunde samtidig med, at holdet gør et sensationelt fund af en række begravede kranier bliver Edith stukket af en svært giftig skorpion, hun svæver i en periode mellem liv og død og opholder sig så ellers resten af romanen på sit hotelværelse under lægebehandling. Her går hun i gang med at skrive på sit arkæologispeciale om udgravningen. Stadig delvist i febervildelser bliver det imidlertid til en tekst, der kun i mindre grad indeholder arkæologiske fakta, og i større grad en indlevet fantasi over livet som kvinde i neolitisk tid – en kvinde også kaldet Edith, som jeg-fortælleren identificerer sig mere og mere med, et forhistorisk dobbeltgængermotiv. >> Læs videre
Eugen Ruge: I tider med aftagende lys
Min bedste anbefaling uden forbehold: En slet og ret mesterlig roman om levende mennesker i DDR’s historie og Tyskland i dag. Fortalt i knap og spændstig, letlæst prosa med stor indlevelse. Jeg kan næsten ikke få armene ned – det er bare så godt, det her!
I tider med aftagende lys er en glimtvis fortalt slægtsroman om en familie i fire generationer. På én gang en serie af indlevede, troværdige personskildringer og et portræt af DDR’s historie.
>> Læs videre
Ove Korsgaard: Folk
Letlæst, men alligevel indholdsmættet analyse af “folk” som aktuelt politisk, kulturelt og socialt begreb i historisk perspektiv.
Begrebet “folk” bærer i dag en “dunst af gas og galninge” med sig, som det hedder i bagsideteksten, men Ove Korsgaards ærinde er at vise, hvordan begrebet ikke alene har været, men stadig er, en afgørende kampplads for udviklingen af dansk demokrati og forståelsen af den danske nation og nationalstat. Og den pointe formidler han på forbilledlig vis i denne lille pamflet.
Mairowitz & Crumb: Kafka for begyndere
En ganske god og letlæst introduktion til Kafkas liv og værk i tegneserieform. Bogen er rig på citater fra Kafkas fortællinger og romaner, alle illustreret af Robert Crumbs forrygende tegninger. >> Læs videre
Franz Kafka: Efterladte fortællinger
Man skal nok besidde en særlig indædt kafkafilologisk entusiasme for at kunne værdsætte denne samling efterladte og for en stor dels vedkommende ufærdige tekster med passende ærefrygt. Det gør jeg ikke – jeg er bare en almindelig læser. Og hvis det ikke lige var fordi, jeg så nødig ville være de ufuldendte romaner Processen og Slottet foruden, så kunne jeg næsten fristes til at tage parti for Franz Kafka imod Max Brod, der så skammeligt sveg sin vens (muligvis, muligvis ikke oprigtige) bøn om at brænde alle disse efterladte skrifter efter Kafkas død. >> Læs videre
Franz Kafka: Fortællinger
Lidt for mange af disse fortællinger lod mig ærligt talt uberørt i første omgang – til gengæld gav de mig urolige drømme….. Sådan var min konklusion mandag morgen efter en søndag i intensivt selskab med Kafka. Da jeg vågnede efter disse urolige drømme, fandt jeg mig dog heldigvis i min seng i mit sædvanlige korpus og ikke “zu einem ungeheuren Ungeziefer verwandelt,” og jeg kunne tage på arbejde på Kommunen, som jeg plejer. >> Læs videre
Amos Oz: En panter i kælderen
Fin lille bog, meget velskrevet. Skrevet som en barndomserindring om forfatteren som 12-årig dreng i Jerusalem i 1947 i tiden op til, at briterne forlod Jerusalem, og staten Israel blev dannet. Fint portræt af en 12-årig dreng med alle de bekymringer og drømme, en dreng kan have i den alder, hans drøm om at være en del af en jødisk undergrundsbevægelse i frihedskampen mod de britiske undertrykkere, og om drengens famlende reflektioner over begrebet “forræder” initieret af hans hemmelige venskab med en britisk sergent. >> Læs videre
Peter Boxall (red.): 1001 bøger, du skal læse, før du dør
Top-lister over Alletiders Bedste Bøger er på den ene side selvfølgelig fjollede – for hvordan skulle man nogensinde kunne blive enige om kriterierne for dem? – på den anden side er de også sjove og har en vis fascination: Man kan glæde sig hemmeligt over at være i det gode, dannede selskab, når ens egne favoritter er med på listen. Man kan forarges frydefuldt over de titler, der IKKE er med – og endnu mere over de titler, som ER med, selv om de ikke burde være det. Og så kan man jo faktisk lade sig inspirere til den næste læseoplevelse. >> Læs videre
Rachel Joyce: The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry
Engelsk feel good-roman om den 65-årige, nyligt pensionerede Harold, der spontant begiver sig ud på en 87 dage lang “pilgrimsfærd” til fods (i sejlersko) op gennem England, drevet af et behov for at sone et svigt af en ven 20 år tidligere – og af tomheden i hans eget ensformige liv. >> Læs videre
Stendhal: Klosteret i Parma
Stendhals Klosteret i Parma hører sammen med hans Rødt og Sort (som jeg ikke har læst) til blandt de kanoniserede klassikere. Jeg vil ikke betvivle, at romanen sikkert har haft væsentlig betydning for udviklingen af romankunsten, og for den litteraturhistorisk interesserede kan den for så vidt være værd at stifte bekendtskab med. Om man behøver at udstrække bekendtskabet til at læse romanen fra ende til anden, er mere tvivlsomt. >> Læs videre
Lars Saabye Christensen: Modellen
Lars Saabye skriver i Modellen som vanligt flot, let og levende, og bogen er elementært spændende at læse.
Modellen handler om en berømt maler, der pludselig får en række anfald, hvor han momentant mister synet, og samtidig i nogle situationer oplever sig selv svigte sin 6-årige datter. >> Læs videre
Lars Saabye Christensen: Saabyes cirkus
Lars Saabye kan meget vel være ved at udvikle sig til en af mine favoritter blandt de aktuelle nordiske forfattere. Denne lille bog er tæt på at være perfekt. Den skiller sig ud fra andre af Saabyes romaner (jeg har indtil nu dog kun læst Halvbroderen og Modellen) ved en langt mere humoristisk tone, og den mestrer han (også) til fulde. >> Læs videre
- « Forrige side
- 1
- …
- 37
- 38
- 39
- 40
- 41
- …
- 44
- Næste side »