Kedelig og skuffende efterfølger til den på alle måde fremragende Vi, de druknede – her med fokus på en grønlandsfarende marinemaler fra Marstal. Man får lidt den tanke, at der er tale om fraklip fra forgængeren: En karakter og en historie, der ikke rigtig passende ind sammen med de andre marstallere. I givet fald var det klogt at klippe denne historie ud af drukne-bogen – men dumt at udgive den selvstændigt. >> Læs videre
Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski
Helt udmærket Kehlmann. En herlig knarvorn, utålelig og alligevel livskraftig type, han får fremmalet i den gamle kunstner Kaminski.
Titel: Jeg og KaminskiForfatter: Daniel Kehlmann
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: Februar 2012
K's vurdering:
Atiq Rahimi: Den tålmodige sten
Ganske fin, lille stram fortælling om magt, køn og religion i Afghanistan.
Titel: Den tålmodige stenForfatter: Atiq Rahimi
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: Februar 2012
K's vurdering:
William Faulkner: Sanctuary
Faulkner er altid god. Her i en grum og mørk kriminalhistorie om menneskelig ondskab, fornedrelse og naivitet, iscenesat i Faulkners fiktive Yoknapatawpha County i det dybe Syden (som han også benytter i mange andre romaner). >> Læs videre
Hans-Jørgen Schantz: Modernitet og religion
Skuffende. For en professor i idéhistorie er Schantz’ analyse af forholdet mellem religion og modernitet skuffende dårligt funderet i netop idéhistorien (og det er også overraskende, da de færreste, der kender lidt til Schantz, kan være i tvivl om hans store idéhistoriske viden). >> Læs videre
Jonas T. Bengtsson: Et eventyr
Ganske udmærket. Et portræt af en drengs opvækst på kanten af samfundet – med meget kærlighed og humor.
Titel: Et eventyrForfatter: Jonas T. Bengtsson
Udgivelsesdato: 2011
Læst: Januar 2012
K's vurdering:
Ödön von Horváth: Gudløs ungdom
Slet ikke dårlig. Især interessant at læse som historisk dokument, fordi den er skrevet på det tidspunkt. Men den holder faktisk stadig som selvstændigt litterært vidnesbyrd om det totalitære samfunds virkning på menneskelige relationer. Minder tematisk om den langt senere albanske Ismail Kadarés romaner om totalitarismen med udgangspunkt i Albanien (Agamemnons datter, Efterfølgeren).
Titel: Gudløs ungdomForfatter: Ödön von Horváth
Opr. udgivelsesår: 1937
Læst: Januar 2012
K's vurdering:
Cormac McCarthy: The Orchard Keeper
McCarthys første roman – og den sidste i min læsning af McCarthys forfatterskab på indtil nu ti romaner og et par skuespil. Denne kan jeg dog ikke anbefale. Bogen mangler en sammenhængende handling, og McCarthy har her endnu ikke opnået den mesterlige sprogbeherskelse, som kendetegner de senere bøger.
Titel: The Orchard KeeperForfatter: Cormac McCarthy
Udgiver: Vintage
Opr. udgivelsesår: 1966
Læst: Maj 2012
K's vurdering:
Conn Iggulden: Bones of the Hills
Bind 3 i Igguldens fembindsserie Conqueror series om Djenghis Khan og hans dynasti. Som de øvrige: Ikke ligefrem stor litteratur, men mildt underholdende historisk funderet ramasjangroman. Dette er nok den svageste af de fem, men stadig udmærket som let ferielæsning.
Titel: Bones of the HillsForfatter: Conn Iggulden
Udgiver: Harper
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: December 2011
K's vurdering:
Rabih Alameddine: The Hakawati
Fremragende! Et stort kludetæppe af en familiekrønnike fra Libanon blandet op med en sand guldgrube af klassiske eventyr, myter og røverhistorier fra 1001 nats eventyr og Koranen/Biblen – det hele fortalt med et sjældent fortællemæssigt overskud.
En bog om vigtigheden af fortællingen og fortælleren – om hvordan den enkelte, familien, nationen og den store verdenshistorie først bliver til og får værdi, når den bliver fortalt. Kan læses alene i fornøjelse over den gode historie – samtidig med, at man får forærende et indblik i det moderne Libanons historie fortalt gennem fire generationer. Meget anbefalesværdig.
Titel: The HakawatiForfatter: Rabih Alameddine
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: December 2011
K's vurdering:
John Fowles: The Magus
Nyklassiker, som jeg bare aldrig tidligere havde fået læst (dansk titel: “Troldmanden”). Fermt komponeret psykologisk drama, hvor hovedpersonen gennem en serie iscenesatte bedrag føres gennem et eksistentialistik/pyskoanalytisk udviklingsforløb. Jeg ville måske have været mere begejstret, hvis jeg havde læst den for tyve år siden, som mange af mine venner gjorde. I dag forekommer den lidt pubertær, alt for lang i spyttet og en smule uforløst.
Titel: The MagusForfatter: John Fowles
Opr. udgivelsesår: 1966/1977
Læst: December 2011
K's vurdering:
Joseph Conrad: The Duel
Lille klassisk roman – eller lang novelle – af Joseph Conrad (Heart of Darkness), som følger den evige og meningsløse duel mellem to mænd og to temperamenter igennem tre krige. Udmærket.
Titel: The DuelForfatter: Joseph Conrad
Opr. udgivelsesår: 1908
Læst: December 2011
K's vurdering:
Kirsten Thorup: Ingenmandsland
Meget fint og rørende portræt af en gammel mand med afasi og begyndende senildemens, placeret på et plejehjem af sine børn. Den indlevede skildring af hans desperation over sin tabte kommunikationsevne og oplevelsen af gradvist at miste sit sind og sig selv til demensen er næsten ubærlig.
Titel: IngenmandslandForfatter: Kirsten Thorup
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: December 2011
K's vurdering:
Cormac McCarthy: Suttree
Jeg havde efter en længere kamp med denne egentlig lagt den fra mig. Men da jeg nu engang havde sat mig for at læse alt af McCarthy, så tog jeg den frem igen og tvang mig til at læse den færdig. Sammen med debuten The Orchard Keeper den eneste af McCarthys bøger, jeg ikke rigtig kan begejstres for, trods mange anmelderroser. >> Læs videre
Philip Roth: Zuckerman Unbound
Andet bind i Roths serie om alter egoet Nathan Zuckerman. Temaet er berømmelse: Om hvordan forfatterens store succes medvirker til, at alle andre relationer i hans liv forkvakles. Ikke verdens mest interessante bog, men Roth er som oftest velskrivende og dermed en fornøjelse.
Titel: Zuckerman UnboundForfatter: Philip Roth
Opr. udgivelsesår: 1981
Læst: November 2011
K's vurdering:
Oscar Wilde: The Picture of Dorian Gray
Total klassiker, naturligvis. Og stadig i dén grad værd at læse – fyldt med sætninger, man ville ønske, man kunne huske og citere ved passende lejligheder.
Titel: The Picture of Dorian GrayForfatter: Oscar Wilde
Opr. udgivelsesår: 1891
Læst: November 2011
K's vurdering:
Tomas Espedal: Mod kunsten
Fin bog om alt muligt: om at skrive, om opvækst, om familierelationer på tværs af generationer. Stilen glider ubesværet mellem romanform og tæt på poesi.
Titel: Mod kunstenForfatter: Tomas Espedal
Opr. udgivelsesår: 2009
Læst: November 2011
K's vurdering:
Philip Roth: The Humbling
En bagatel om en depraveret mandlig skuespiller i 60’erne, der efter en skilsmisse udlever nogle seksuelle fantasier med en yngre lesbisk kvinde. Klichéfyldt og båret af nogle tæt på chauvinistiske forestillinger om lesbiske som kvinder, der bare skal møde en rigtig potent mand for at blive omvendt. Glem denne og læs andre af Roths romaner.
Titel: The HumblingForfatter: Philip Roth
Udgivelsesdato: 2011
Læst: Oktober 2011
K's vurdering:
Bjørn Bredahl: Manden der ville vise verden
Skuffende biografi om den dansk-franske geograf Malthe Bruun/Malte-Brun fra Napoleonstiden. Bredals portræt af Malthe Bruun mangler både noget indlevelse i personskildringen (det er overraskende, hvor lidt klogere, man faktisk er blevet på Malthe Bruun som person efter de mange sider) og ikke mindst i skildringen af den historiske samtid. Især den sidste mangel skuffede mig, der for så vidt ikke havde nogen brændende trang til at fordybe sig i Malthe Bruun som privatperson, men >> Læs videre
Tom Buk-Swienty: Dommedag Als
Samme styrker og svagheder som Buk-Swientys bog om slaget ved Dybbøl, Slagtebænk Dybbøl. Fremstillingen af den politiske ramme fylder dog mere i Als-bogen, hvilket faktisk gør den endnu bedre.
Titel: Dommedag AlsForfatter: Tom Buk-Swienty
Udgivelsesdato: 2011
Læst: Oktober 2011
K's vurdering:
Tom Buk-Swienty: Slagtebænk Dybbøl
Tom Buk-Swienty mestrer kunsten at sammenkoble formidling af den store historie med medrivende og intenst indlevede beretninger om menneskene midt i krigen. Hans bog om slaget ved Dybbøl læses næsten som en roman, og man bliver både underholdt og oplyst undervejs. >> Læs videre
Dubravka Ugresic: Baba Jaga lagde et æg
Hm, tja, hvad skal mene om dette monstrum af en roman? Sammensat af tre meget forskellige dele: første del (som er den bedste) er et portæt af jeg-fortællerens mor, som tuller rundt i sin lejlighed i Zagreb og er ved at smuldre pga senildemens – fortællingen har et potentiale, men er ikke indlevet nok til for alvor at blive vedkommende. >> Læs videre
Rasmus á Rógvu: Skuffen og Skeden
Interessant dansk debutant. Rasmus á Rogvu har et stort sprogligt overskud – i de bedste passager skriver han med en medrivende, sprogligt sprudlende og kreativ fanden-i-voldskhed, som lover godt for fremtidige udgivelser. Men der er også i andre lange passager noget debutantagtigt, villet over de mange mærkeligheder i denne lille bog. Og så mangler der en ordentligt fortalt historie: >> Læs videre
Jonathan L. Howard: Johannes Cabal, The Necromancer
For fjollet. Ikke engang rigtigt underholdende. Det er vel for meget at sige skuffende – ihvertfald kunne man i så fald med rimelighed spørge, hvad man egentlig havde forventet af en roman, der ifølge bagsideteksten handler om en videnskabsmand, der praktiserer genopvækning af de døde, men på et tidspunkt har solgt sin sjæl til Satan og indgår et væddemål med samme for at vinde den tilbage ved hjælp af et omrejsende cirkus…. >> Læs videre
J.M. Coetzee: Foe
Coetzee har en ualmindelig god pen, og denne lille Robinson Crusoe-inspirerede sag er ingen undtagelse. En roman, der tematiserer forholdet mellem litteratur og virkelighed, og mellem den faktiske og fortalte historie mv.
Lidt mærkelig, dog. Ret mærkelig, faktisk. Ja, jeg kan lige så godt indrømme det: Efter at have læst den, var jeg nødt til at konsultere nogle universitetsafhandlinger på internettet i et forsøg på at finde ud af, hvad den handlede om (det lykkedes kun delvist). Men den var en fornøjelse at læse alligevel.
Titel: FoeForfatter: J.M. Coetzee
Opr. udgivelsesår: 1986
Læst: August 2011
K's vurdering:
Philip Roth: Portnoy’s Complaint
Formet som en lang monolog af en jødisk-amerikansk mand i trediverne på psykiaterbriksen – om hans endeløse moder- og faderkomplekser, egocentrerede mindreværdsmotiverede seksuelle udskejelser og især hans komplekser over sin jødiskhed. Var nok mere provokerende og dermed mere interessant ved udgivelsen i 1967, end den fremstår i dag. Men velskrevet og ikke uden humor.
Titel: Portnoy's ComplaintForfatter: Philip Roth
Opr. udgivelsesår: 1967
Læst: Juli 2011
K's vurdering:
Jonathan Franzen: The Corrections
Stor amerikansk samtidsroman – særdeles velskrevet, underholdende og med stort vid. Franzen spidder store dele af det amerikanske samfund via skildringen af to generationer af en familie fra det amerikanske midtvesten og får ram på både småborgerlig provinsialisme i de små byer i midtvesten, selvhøjtidelig tomgang i universitetsmiljøerne på østkysten, tom materialisme og følelsesforladthed i overklassefamilerne, kynismen i medicinalindustrien og meget mere – det hele bundet sammen af det universelle Juletema (“Hvor skal familien holde jul i år?”). >> Læs videre
Carlos Ruiz Zafón: Vindens skygge
OK underholdende ferielæsning uden at være stor litteratur. Foregår i Barcelona før, under og efter den spanske borgerkrig. For lang i forhold til, hvad plottet og personernes udvikling kan bære.
Forfatter: Carlos Ruiz Zafón Titel: Vindens skygge Opr.udg.: 2001 Forfatternationalitet: Spanien Læst: Juli 2011Lorenzo Silva: Den utålmodige alkymist
Kedelig krimi. Kedeligt plot. Kedsommeligt skrevet (ualmindeligt kedsommeligt skrevet, faktisk – og formentlig også dårligt oversat). Prætenderer vid uden at have det. Frarådes.
Titel: Den utålmodige alkymistForfatter: Lorenzo Silva
Opr. udgivelsesår: 2000
Læst: Juli 2011
K's vurdering:
Roddy Doyle: Bullfighting
Novellesamling. Alle noveller i denne samling kredser om samme tema: irske familiefædre i 40’erne i stilfærdig midtlivskrise. Lidt trist og dystert, men ikke uden humor. Doyle har en fin tone, men mange af historierne er for uafsluttede for min smag – han er lidt for glad for brugen af “open endings”, >> Læs videre
- « Forrige side
- 1
- …
- 36
- 37
- 38
- 39
- 40
- 41
- Næste side »