K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Af Kasper Håkansson, 12. oktober 2014
Skriv en kommentar

Haruki Murakami: Colorless Tsukuru Tazaki and his Years of Pilgrimage

Havde jeg egentlig ikke proklameret, at jeg var færdig med Murakami efter skuffende læseoplevelser med Kafka på stranden og især den overvurderede 1Q84, spørger den trofaste læser af disse bognoter måske? Jo, det havde jeg, og med god grund. Hvorfor har jeg så alligevel besværet mig med den seneste Murakamiroman, Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår?

Der er ikke andet svar, end at jeg er til fals for lækker indpakning. Det er også grunden til, at jeg har læst den engelske udgave, Colorless Tsukuru Tazaki and his Years of Pilgrimage, selv om romanen også netop er udkommet på dansk. Jeg faldt for den lækre, engelske hardback-udgivelse med dens smukke indbinding præget af et farvestrålende kort over Tokyos tog- og metronet indpakket i et mestendels gråt smudsomslag med åbninger, der giver et løfterigt kig ind til kortet og de røde, blå, hvide og sorte striber, der løber som en tråd gennem hele bogen.

Men ak, romanen er desværre lige så farveløs, som titlen antyder. Jeg kedede mig bravt. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Japan

David Wagner: Lever

Af Kasper Håkansson, 9. oktober 2014
Skriv en kommentar

Lever

Hospitalsroman om en levertransplantation.

Tyske David Wagner (f.1971) har med afsæt i sit eget sygdomsforløb begået en overordentlig fin og dybt personlig roman om at leve med en dødelig leversygdom, om at vente på muligheden for en levertransplantation (det vil sige: vente på, at et andet menneske med en sund lever skal dø) og om efter transplantationen at vågne op med noget af et andet og ukendt menneske i sig. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Døden, Tyskland

Helle Helle: Hvis det er

Af Kasper Håkansson, 6. oktober 2014
Skriv en kommentar

Helle Helle: Hvis det er

Den nye Helle Helle-roman er meget Helle Helle-agtig. Og det er godt, for der er ikke mange, der skriver bedre dansk hverdagsrealisme end Helle.

Det er som altid en fornøjelse af læse Helle Helles knappe, præcise prosa. Hun kan noget særligt med sproget. Helles sprog gør sig ikke til, er ikke tynget af kunstlet selvbevidsthed om sin egen fortræffelighed, det forekommer let og ubesværet, men er ikke desto mindre skarpt og uhyre præcist doceret. På linjerne står lige præcis, hvad der skal stå, og ikke mere. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Hverdagsrealisme

Roberto Bolaño: Fjern stjerne

Af Kasper Håkansson, 5. oktober 2014
Skriv en kommentar

Roberto Bolaño: Fjern stjerne

Efter succeserne med De vilde detektiver og 2666 er der kommet gang i oversættelsen af chilenske Roberto Bolaños (1953-2003) tidligere værker til dansk. Seneste udgivelse af den relativt korte roman Fjern Stjerne (oprindeligt udgivet i 1996).

Fjern stjerne er en litterær udforskning af de intrikate forbindelser mellem kunst og politik, æstetik, (selv)iscenesættelse og vold. Bogens omdrejningspunkt er den fiktive chilenske digter, fotograf, pilot og massemorder Alberto Ruiz-Tagle alias Carlos Wieder.

Bogen starter i et poesiværksted i Santiago de Chile i begyndelsen af 1970’erne under Salvador Allende, før Pinochets militærkup i 1973. Her møder bogens unavngivne jeg-fortæller den mystiske Alberto Ruiz-Tagle, som skriver middelmådige, upersonlige digte, men alligevel fascinerer de andre digterspirer, især de kvindelige. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Chile, Diktatur, Kunst, Latinamerika, Litteratur

Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang

Af Kasper Håkansson, 30. september 2014

Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstrang

Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at mærke efter i dig selv! Det er nogle af de gode råd i Svend Brinkmanns på én gang ironiserende og helt seriøse karikatur på en selvhjælpsbog, som udkom i går på Gyldendal.

Svend Brinkmann (f.1975) er professor i psykologi på Aalborg Universitet m.m. Hans ærinde med denne lille debatbog er at stille kritisk spørgsmålstegn ved det, han kalder “tidens udviklingstvang” i vores “accelererende kultur”, og anvise metoder til at modgå den.

Brinkmanns diagnose er, at vi lever i en kultur, hvor menneskene har fået fødder i stedet for rødder: Samfundet stiller bestandige krav om, at vi hele tiden skal bevæge os, hele tiden være i udvikling – i arbejdslivet, i i kulturlivet, i fritiden, i parforholdet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Debat

Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe

Af Kasper Håkansson, 28. september 2014
2 kommentarer

Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe

“Alle dem, der mente, at krigen snart fik ende, var for længst døde. I krigen, naurligvis.”

Således indleder Pierre Lemaitre (f.1951) sin stærkt underholdende roman Vi ses deroppe, som tager sin begyndelse ved den fransk-tyske front i 1. Verdenskrigs allersidste dage.

Her møder vi romanens tre hovedpersoner, hvis skæbnetråde knyttes sammen under deres sidste slag i krigen og forbliver forbundne i de første efterkrigsår under genopbygningen af Frankrig:

Der er den nervøse, ikke specielt kvikke, men på sin egen vis retskafne og samvittighedfulde Albert Maillard, hvis skæbne besejles, da han ved et tilfælde opdager, at hans befalingsmand, romanens skurk, den skruppelløse løjtnant Henri d’Aulnay-Pradelle har myrdet to af sine egne mænd for at opildne de krigstrætte, franske soldater til et sidste stormløb mod tyskerne.

Og så er der Édouard Péricourt, som redder Alberts liv under slaget, men under redningsaktionen selv såres livstruende og kommer ud af krigen med de mest forfærdelige og bizarre vansiringer. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: 1. verdenskrig, Frankrig, Humor

Thomas Rydahl: Eremitten

Af Kasper Håkansson, 25. september 2014
Skriv en kommentar

Eremitten

Ny sympatisk dansk krimi er velskrevet og i lange stræk ganske medrivende læsning, men også lidt tung i plottet.

Eremitten indeholder mange af de klassiske krimiingredienser: En forhutlet og fordrukken helt; et lokalt politi, der helst vil begrave en besværlig sag; en tilsyneladende banal intrige, der viser sig at trække tråde ind i et større konspiratorisk komplot; en biljagt, lidt sex og lidt vold. For så vidt angår det sidste, er bogen sympatisk fri for de meget udpenslede og ubehagelige voldsscener, som ellers synes at være en nødvendig ingrediens i de fleste moderne krimier.

Bogen adskiller sig i det hele taget fra mainstream-krimien ved, at hovedvægten ligger mindre på krimiintrigen og den udvendige spænding og mere på personkarakteristikken, først og fremmest af titelpersonen Erhard Jørgensen, kaldet Eremitten. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Krimi

Mahmoud Dowlatabadi: Thirst

Af Kasper Håkansson, 24. september 2014
Skriv en kommentar

Mahmoud Dowlatabadi: Thirst

Labyrintisk, hallucinatorisk, iransk antikrigsroman er fascinerende, men måske også mere kompleks og svært tilgængelig, end den behøvede at være.

Jeg gætter på, at den iranske forfatter Mahmoud Dowlatabadi (f.1940) er ukendt for de fleste. Det var han ihvertfald for mig, da jeg tilfældigt faldt over denne, hans senest udgivne roman, lokket af det elegante omslag. Men Dowlatabadi har faktisk et relativt stort forfatterskab bag sig, hvoraf en del romaner er oversat til engelsk (ingen til dansk).

I forordet til den engelske udgave af Thirst (oversat fra farsi) kan man bl.a. læse, at Dowlatabadi i 1974 blev arresteret af shahens hemmelige politi. Da han spurgte, hvad hans forbrydelse var, fik han svaret: ‘Ingen, men alle vi arresterer, synes at have eksemplarer af dine romaner på sig, og det gør dig til en revolutionær provokatør.” Det blev til to års fængsel. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Iran, Mellemøsten

Atiq Rahimi: Fanden tage Dostojevskij

Af Kasper Håkansson, 22. september 2014
Skriv en kommentar

Atiq Rahimi: Fanden tage Dostojevskij

Dostojevskij i Afghanistan – tilsat en omvendt Kafka med skrue….

Den afghansk-franske forfatter Atiq Rahimi benytter sig i Fanden tage Dostojevskij af et velkendt litterært trick, nemlig at tage en kendt litterær figur og omplante den til en anden tid og et andet sted. Her er det Dostojevskijs figur fra romanen ‘Forbrydelse og straf’ fra 1866 (kendt fra K’s top 20), studenten Rodion Raskolnikov, som i starten af romanen myrder en gammel pantelånerske og herefter må gennemgå en plagsom moralsk erkendelsesproces i fængselet frem mod at angre sin synd.

Hos Rahimi er scenen skiftet fra Sankt Petersborg i midten af 1800-tallet til Kabul på et tidspunkt kort efter ophøret af den sovjetiske besættelse af Afghanistan i 1989, hvor borgerkrigen er brudt ud og mujahedinernes rædselsregimente på vej. Raskolnikov hedder Rassul, en ung mand, som på grund af sin kommunistiske far har studeret i Sovjetunionen under besættelsen og der har stiftet bekendtskab med Dostojevskij. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afghanistan

NNV Korridorer – en tekstsamling (i ord, i lyd, i billeder)

Af Kasper Håkansson, 20. september 2014
Skriv en kommentar

NNV Korridorer

Jeg faldt forleden over denne danske antologi fra 2010 i den fine københavnske boghandel Tranquebar, som havde den udstillet et passende iøjnefaldende sted. Og jeg måtte bare have den med hjem, ikke på grund af vakte forventninger til det litterære (de var ingen, hverken positive eller negative), men alene på grund af indpakningen:

En lille, enkel, men lækker, brun, riflet papæske indeholdende 9 små hæfter eller omslag (i størrelse omtrentligt som en CD-booklet), hver med et fotografi af samme fotokunstner på forsiden. Ja, jeg indrømmer det, jeg er et simpelt menneske, og den simple glæde ved at kunne åbne en æske og finde den fyldt med alle mulige, spændende særskilte ting, var hele grunden til at købe denne udgivelse med hjem.

Den lækre indpakning er et eksempel til efterfølgelse på, hvilken vej forlagene givetvis er nødt til at gå, hvis det også i fremtiden skal kunne lade sig gøre at sælge fysisk litteratur på rigtigt papir – med eller uden papæske. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Lyrik, Noveller

George Saunders: Tenth of December

Af Kasper Håkansson, 20. september 2014
Skriv en kommentar

george saunders tenth of december

Saunders er vild. Vildt sej. Overraskende original. Og mærkelig, meget mærkelig….

Jeg tror, at George Saunders med denne sin seneste novellesamling, Tenth of December (2013), endegyldigt har kureret mig for min ellers mangeårige modvilje mod noveller. Alle historierne i denne samling har ihvertfald lige præcis den længde, de skal have (fra den ultrakorte Sticks på lige godt én side til den 60 sider lange The Semplica Girl Diaries). Og de er næsten alle sammen af højeste litterære klasse.

En del af novellerne i denne samling er nærmest Kurt Vonnegut-agtige i deres kombination af sort humor, samfundssatire og mild futurisme: >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Science fiction, Skønlitteratur
Tags: Dystopi, Noveller, Science Fiction, USA

James McBride: The Good Lord Bird

Af Kasper Håkansson, 16. september 2014
Skriv en kommentar

James McBride. TH Good Lord Bird

Hylende morsom, helt gakket og ikke desto mindre langt hen ad vejen historisk velfunderet roman om den legendariske hvide, amerikanske slaveribekæmper John Brown.

John Brown forsøgte i slutningen af 1850’erne at starte et oprør mod slaveriet i USA. Han var fanatisk abolitionist og overbevist om, at vejen til befrielsen af de sorte og slaveriets ophævelse måtte gå gennem vold og krig.

John Brown hærgede rundt i Kansas og Virginia med sin lille “hær” af aldrig mere end 10-20 tvivlsomme våbenføre mænd, kulminerende med et storslået, men også selvmorderisk angreb på det føderale våbenlager i byen Harpers Ferry i 1859. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

David Mitchell: Jacob de Zoets tusind efterår

Af Kasper Håkansson, 6. september 2014

Jacob de Zoets tusind efterår

David Mitchells seneste roman imponerer med sin historiske detaljerigdom, men skuffer med et for løst sammenhængende og for kulørt plot.

Mitchell fik et internationalt gennembrud for nogle år siden med Cloud Atlas (da. Skyatlas), som jeg dog ikke har læst. Med Jacob de Zoets tusind efterår forsøger han sig i den historiske romangenre.

Romanen foregår i Japan, primært på og omkring Det Hollandsk Osindiske Kompagnis handelsstation i Japan, Dejima, en kunstigt anlagt ø ud for Nagasaki, i årene omkring år 1800.

Den unge, retskafne Jacob de Zoet kommer til Dejima i 1799 som yngste sekretær for den nye kommandant med ambitionen om at rydde op i korruption og svindel på handelsstationen. Historisk set befinder vi os i perioden under det japanske Torugawadynasti, som er præget af en udpræget isolationistisk politik. For japanere er det forbundet med dødsstraf at forlade Japan, og hollænderne kan kun undtagelsesvist få lov at forlade handelsstationen og sætte fod på det japanske hovedland. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller
Tags: Japan, USA

Ljudmila Petrusjevskaja: Der var engang en kvinde, som ville slå sin nabos baby ihjel

Af Kasper Håkansson, 31. august 2014
Skriv en kommentar

Petrusjevskaja, Der var engang en kvinde som ville slå sin nabos baby ihjel

“Eventyr og grotesker” står der forsiden af denne udgivelse. Det er en meget passende overskrift til denne samling af sært dragende, underfundigt eventyragtige, magisk-realistiske historier og fabler, fra en smågenial russisk forfatter, som har format til at kunne blive regnet blandt de bedste russiske forfattere i det 20. århundrede.

Jeg må tilstå, at jeg end aldrig havde hørt navnet Ljudmila Petrusjevskaja, før jeg i en boghandel forleden blev fanget af titlen på denne nyoversatte novellesamling, udgivet her i august 2014 i Forlaget Vandkunstens fine serie Store fortællere i lommeformat.

Petrusjevskaja er født i Moskva i 1938 og har skrevet en stor mængde skuespil, noveller og eventyr. Under det sovjetiske regime var hendes kunstneriske stemme dog uønsket – hendes groteske universer og satire over elendighed og fattigdom var ikke egnet til opbyggelse af det sovjetiske menneske og faldt for censuren. Først efter Glasnostperioden sidst i 1980’erne kunne hendes værker begynde at udkomme i hjemlandet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, Rusland, Store fortællere i lommeformat

Alejandro Zambra: Ways of Going Home

Af Kasper Håkansson, 28. august 2014
Skriv en kommentar

Fin lille bog om at vokse op som barn af Pinochets Chile, om kærlighed, tab, fortrængninger og forhåbninger. Om det at skrive, om forfatterens forhold til sin tekst, og om hvad og hvem man kan tillade sig at skrive ind i en roman.

Selv om Ways of Going Home ikke er helt på højde med Zambras Bonsai, så er det stadig en ganske fin lille bog. De to små romaner deler tematikker på flere planer: Begge er historier om kærlighed, der ikke kan blive, fordi de elskendes forestillinger om sig selv og hinanden står i vejen. Begge leger med grænserne mellem fiktion og virkelighed og bringer deres egen tilblivelsesproces i spil som en del af historien. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Chile, Diktatur, Latinamerika

Nick Cave: And the Ass Saw the Angel

Af Kasper Håkansson, 20. august 2014
Skriv en kommentar

“American Southern Gothic” på australsk. Ikke for de sarte eller for sproglige minimalister.

Australske Nick Cave kender de fleste bedst som rocksanger fra bl.a. Nick Cave and the Bad Seeds, men han har også begået et par romaner. Han debuterede i genren tilbage i 1989 med And the Ass Saw the Angel, som blev genudgivet i 2009 i Caves egen redigerede version, som er den, jeg har læst.

Stemningen i bogen ligger tæt op af de mest dystre af Caves rocktekster – bare lige 3-4 nuancer mere sort og tilsat et ordentligt skud gammeltestamentelig, apokalyptisk patos. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Australien, Gotisk

Jennifer Egan: Sort boks

Af Kasper Håkansson, 17. august 2014
Skriv en kommentar

Sci-fi spionroman i twitterformat.

Jennifer Egan (det var hende med Tæskeholdet banker på) har begået, hvad der angiveligt er verdens første “twitterroman”.

Sort boks er en simpel spionhistorie om en amerikansk kvinde, der er på spionmission et sted ved Middelhavet. Hendes opgave er – med sin skønhed som det vigtigste våben og med kroppen fuld af højteknologiske implantater – at komme tæt på en mand og aflytte ham og hans forretningsforbindelser.

Twitterelementet består i, at hele romanen er fortalt i små tekststumper, der overholder twitterformatets krav om maksimalt 140 tegn. Tweets’ene er den kvindelige spions “feltinstrukser” i form af hendes tankemæssige iagttagelser lagret i et implantat i hendes hjerne til brug for fremtidige feltagenter. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kortroman, USA

Daniel Kehlmann: F

Af Kasper Håkansson, 17. august 2014
Skriv en kommentar

F for fremragende, forrygende og finurlig!

Tyske Daniel Kehlmann (f.1975) har været en af mine favoritter siden hans internationale gennembrud med Opmålingen af verden (2003, på dansk 2005). Det virker som om, han simpelthen ikke kan skrive noget, der ikke er godt.

Hans seneste roman “F” (som netop er udkommet i flydende dansk oversættelse af Niels Brunse på Lindhardt & Ringhof) er ingen undtagelse. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Tyskland

Julio Cortázar: Parkernes kontinuitet og andre noveller

Af Kasper Håkansson, 10. august 2014
Skriv en kommentar

Argentinske Julio Cortázar (1914-1984) er et noget besynderligt bekendtskab. Mildt sagt. Hvis du hører til dem, der foretrækker en historie fortalt lige ud ad landevejen, hvor du ikke hele tiden har forfatteren mistænkt for at være ude på snyde læseren – så er Cortázar nok ikke noget for dig.

Jeg er heller ikke helt sikker på, at han er noget for mig i længden. Men i mange af de 14 noveller, som udgør denne samling (udvalgt og oversat til dansk fra seks forskellige af Cortázars udgivelser fra perioden 1951-1982) kunne jeg nu godt nyde at lade mig trække rundt ved næsen af Cortázars finurligheder, hans bizarre humor og konstante legen kispus med læserens forståelse af teksten.

Cortázars tekster og fantastiske universer er notorisk ustabile. De er fyldt med metamorfoser, spejlinger, omvendinger, glidende overgange mellem liv og død, mellem fiktion og virkelighed, mellem betragteren og det betragtede, og mellem læseren, forfatteren og teksten. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Argentina, Fantastik, Latinamerika, Noveller

Otto Dov Kulka: Landscapes of the Metropolis of Death

Af Kasper Håkansson, 8. august 2014
Skriv en kommentar

En historikers dybt personlige og svært afrystelige bekendelser af sine barndomserindringer, drømme og forestillinger fra koncentrationslejren Auschwitz i 1944.

Otto Dov Kulka er født i Tjekkoslovakiet i 1933, men nu bosiddende i Israel. Han blev i 1994 som 10-11-årig interneret i KZ-lejren Auschwitz sammen med sine forældre. Kulka var en af de få overlevende.

Kulka har i mange år arbejdet som historiker og især beskæftiget sig med Nazitysklands historie. Men først som 80-årig har han med denne bog (første gang udgivet i 2013) valgt at fortælle om sine personlige oplevelser som KZ-fange og især om de mentale billeder, han stadig bærer med sig. >> Læs videre

Arkiveret under: Biografier og erindringer, Boganmeldelser, Historie, Sagprosa
Tags: 2. verdenskrig, Historie, Israel, Krig

Miljenko Jergović: Sarajevo Marlboro

Af Kasper Håkansson, 6. august 2014
Skriv en kommentar

Meget, meget stærkt. En knugende sørgmodig, fortvivlende, skræmmende, men ind i mellem også vittig og i det hele taget fremragende novellesamling om liv og mennesker under krigen i Bosnien og ødelæggelsen af Sarajevo.

Jeg var ganske berørt af kroatisk-bosniske Miljenko Jergović (f.1966) debut fra 1994, Marlboro Sarajevo, og har svært ved at slippe den. Det er sjældent, at jeg genlæser noget inden for kort tid, men Sarajevo Marlboro har jeg haft fat i flere gange efter at have vendt den sidste side for at genlæse nogle af historierne.

>> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Balkan, Bosnien, Bosnien-Hercegovina, Krig, Kroatien, Noveller

W. G. Sebald: Luftkrig og litteratur

Af Kasper Håkansson, 3. august 2014
Skriv en kommentar

I Anden Verdenskrigs sidste år blev 131 tyske byer ramt af ødelæggende allierede luftbombardementer. Nogle byer blev tæt på jævnet med jorden, flere end 600.000 civile tyskere mistede livet under bombardementerne, og tre en halv million boliger blev ødelagt. Bedst kendt er sønderbombningen af Dresden i krigens sidste dage, men værre gik det faktisk ud over Hamburg.

I essaysamlingen Luftkrig og litteratur fra 2001, som Tiderne Skifter her i juni 2014 har udgivet på dansk, spørger den tyske forfatter W. G. Sebald (1944-2001) til, hvordan denne luftkrig er bearbejdet i den tyske offentlighed. Hans korte svar er, at det er den stort set ikke. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historie, Litteratur, kunst og kultur, Nyere udgivelser, Sagprosa
Tags: 2. verdenskrig, Debat, Historie, Krig, Tyskland

Philipp Meyer: The Son

Af Kasper Håkansson, 1. august 2014
Skriv en kommentar

Noget i retning af Coloradosagaen (nu i Texas) tilsat et stænk En god dag at dø (for dem, der kan huske Thomas Bergers roman eller filmatiseringen fra 1970 med Dustin Hoffmann), renset for historieromantik og opdateret til det 21. århundrede.

Philipp Meyers The Son fra 2013 (også udkommet på dansk i juni 2014 på Gyldendal oversat af Jakob Levinsen som Sønner) er en stort anlagt episk generationsfortælling, som rummer et perspektiv på næsten 200 års amerikansk historie:

Fra hvide, amerikanske nybyggeres bosættelser på The New Frontier i Texas og deres blodige kampe med prærieindianerne over de såkaldte banditkrige i grænseområdet mellem Mexico og Texas på Pancho Villas tid, over den amerikanske borgerkrig, over opbygningen af store kvægfarme og til de texanske olieimperiers storhed og (relative) fald. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA, Western

Hallgrímur Helgason: Kvinden ved 1000°

Af Kasper Håkansson, 26. juli 2014
Skriv en kommentar

“Jeg bor her alene i en garage sammen med en bærbar computer og en gammel håndgranat. Det er rigtig hyggeligt” (s.7). Ordene er Herbjørg Maria Bjørnssons, jeg-fortælleren i islandske Hallgrímur Helgasons ind i mellem rablende sjove, men også for lange, Kvinden ved 1000°.

Året er 2009, og Herbjørg ligger som 80-årig lænket til sin seng i en gammel garage, hårdt ramt af KOL, men stædigt cigaretpulsende, mens hun skriver på sine memoirer og terroriserer verden fra sin bærbare computer.

1000° er den temperatur, krematoriets ligbrændingsovn når op på, og Herbjørg har bestilt en tid til sig selv en mandag midt i december (efter klokken 12, for det kan jo tage lidt tid at forbløde, som hun siger i telefonen til telefonpasseren på krematoriet: “Det kan blive nødvendigt at skære pulsen over, og det gør jeg altså ikke søndag aften” (s.50)). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: 2. verdenskrig, Humor, Island

Peter Englund: Kampens skønhed og gru

Af Kasper Håkansson, 20. juli 2014
Skriv en kommentar

K’s bognoter fortsætter 1. verdenskrig-temaet anslået med Rehr, Roth og Illies i anledning af 100-året for krigens udbrud – nu i den historiefaglige genre.

Peter Englunds store bog om mennesker under første verdenskrig er dog ikke traditionel historieskrivning. Frem for at fortælle om krigen som begivenhedsforløb er det Englunds erklærede ambition at rekonstruere “en følelsesverden” ved en indlevet fremstilling af 19 forskellige, i dag ukendte personers gøren og laden, indtryk og følelser på enkelte dage i løbet af perioden august 1914-november 1918. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historie, Sagprosa
Tags: 1. verdenskrig, Historie, Krig, Sverige

Rachel Kushner: The Flamethrowers

Af Kasper Håkansson, 19. juli 2014
Skriv en kommentar

Jeg havde ganske store forventninger til Rachel Kushners The Flamethrowers på baggrund af mange overstrømmende amerikanske anmeldelser, herunder en placering på The New York Times’ liste over bedste nyudgivelser i 2013 og med i opløbet til talrige litterære priser. Derfor blev jeg nok også så meget mere skuffet.

Jeg har efterfølgende læst en anmeldelse af romanen på Goodreads, som udtrykker min oplevelse meget godt: At læse The Flamethrowers er som at sidde på bagsædet i en taxa i en fremmed by. Nogle gange virker det som om, taxaen bevæger i cirkler, den drejer skiftevis til højre og venstre ad små sidegader for ind i mellem at komme tilbage til noget, der ligner en hovedvej for blot hurtigt at køre væk fra den igen. Voldsomme accelerationer og hårde opbremsninger kaster dig skiftevis tilbage i sædet og frem i selen uden synlig grund. Du mister fuldstændig orienteringen undervejs, glemmer hvor du kom fra, og er ikke sikker på, hvor du er nået frem til, når taxaen endelig standser efter 383 sider…. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Joyce Carol Oates: Beasts

Af Kasper Håkansson, 18. juli 2014
Skriv en kommentar

“I love you rotten, Delicious rottenness …wonderful are the hellish experiences, Orphic, delicate Dionysos of the Underworld” skriver D. H. Lawrence i digtsamlingen Birds, Beasts and Flowers. Strofen står som indledende epigraf til Joyce Carol Oates’ kortroman Beasts, som også trækker titlen herfra. Og det er meget passende.

Beasts handler om race, sex og magt, køn og race, totem og tabu, dominans og offerroller. Der er tydelige feministiske budskaber i spil, men det er (heldigvis) ikke en politisk eller på anden måde enøjet bog. I Beasts er kvinderne ikke bare passive ofre for et patriarkalsk samfund, men spiller selv dobbelttydige roller drevet af et modsætningsfyldt begær. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Amos Oz: Scenes from Village Life

Af Kasper Håkansson, 17. juli 2014
Skriv en kommentar

Amos Oz’ novellesamling Scenes from Village Life er netop dét: Scener fra en landsby. Landsbyen er Tel Ilan, en fiktiv israelsk landsby nord for Tel Aviv, hvor tiden synes at være gået i stå eller ihvertfald går meget langsomt.

Landsbyen danner rammen om disse otte fine og foruroligende noveller, som er løst forbundne gennem personerne i landsbyen, hvor alle kender alle – og hovedpersonen i den ene novelle kan således optræde som marginal biperson i en anden. Når det kommer til stykket, viser det sig dog, at ingen i virkeligheden kender nogen, heller ikke sig selv.

Personerne i alle novellerne søger efter noget – men ingen af dem ved selv, hvad det er, og ingen af dem finder det. Ingen af historierne har en begyndelse eller en slutning i traditionel forstand: Vi får et glimt af nogle personers liv – personer, som har levet et liv før, og som lever videre efter. Hvordan, må vi gisne om. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Israel, Mellemøsten, Noveller

Amos Oz: Suddenly in the Depths of the Forest

Af Kasper Håkansson, 16. juli 2014
Skriv en kommentar

Et eventyr for børn og (især) voksne: Suddenly in the Depths of the Forest er en bagatel i Oz’ omfattende forfatterskab, men en meget charmerende – og ildevarslende – bagatel. Og så indgår der den allermest charmerende ko-agtige ko.

Fortællingen udspiller sig i en lille landsby på kanten af verden, grå og dyster ligger den, omgivet af fjendtlige bjerge og uigennemtrængelige mørke skove. I landsbyen er der ingen dyr – hverken husdyr, vilde dyr i skoven, fisk i floden, fugle på himlen eller insekter i luften og jorden. Børnene i landsbyen kender kun til dyr fra lærebøger i skolen, som de fleste opfatter som opspind og eventyr.

Kun de voksne kan huske tiden med dyrene, før den uheldssvangre nat, hvor Nehi The Mountain Demon, gik gennem landsbyen og tog alle dyrene med sig som en slags Rottefænger fra Hammel. Og de voksne taler ikke om den nat eller om fortiden i det hele taget, når børnene hører på. Men to børn sætter sig for at finde dyrene og begiver sig ind i skoven og op ad bjerget…. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Børnebøger, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Eventyr, Israel, Mellemøsten

Amos Oz: A Tale of Love and Darkness

Af Kasper Håkansson, 16. juli 2014
Skriv en kommentar

Israelske Amos Oz’ opus magnum er en monumental erindrings- og generationsroman om staten Israels tidligste år, om den zionistiske bevægelse oplevet fra almindelige menneskers øjenhøjde, om det jødiske intellektuelle miljø og dagligliv i Jerusalem i 1930’erne og 1940’erne.

Og så er det ikke mindst en moden forfatters forsøg på at komme overens med sin depressive mors selvmord i 1952, da han selv var bare 12 år gammel. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Historiske romaner, Israel, Mellemøsten

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 34
  • Side 35
  • Side 36
  • Side 37
  • Side 38
  • Interim pages omitted …
  • Side 45
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 110 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Ryūnosuke Akutagawa: En tåbes liv
Yumeno Kyūsaku: Flaskepost fra Helvede
Natsume Sōseki: Ti nætters drømme

Keiichiro Hirano: Eclipse
Natsuko Imamura: Asa – The Girl Who Turned into a Pair of Chopsticks
Emi Yagi: Dagbog fra et tomrum

Mest læste seneste uge

  • Frank Herbert: DuneFrank Herbert: Dune Frank Herberts mursten om ørkenplaneten Klit er en episk science fiction-klassiker om økologi, magt, politik…
  • Cixin Liu: TrelegemeproblemetCixin Liu: Trelegemeproblemet Interessant kinesisk science fiction fra 2006. Overraskende underholdende trods det nørdede afsæt i et klassisk,…
  • Philip K. Dick: UbikPhilip K. Dick: Ubik Intet er, hvad det ser ud til, i denne vilde, parapsykologiske og samfundssatiriske sci-fi-klassiker, hvor…
  • Isaac Asimov: FoundationIsaac Asimov: Foundation Der er en lang kø foran porten til anerkendelse som en af litteraturhistoriens klassiske science…
  • IMG_0038Solvej Balle: Om udregning af rumfang VI ”En trang til ro og solskin. En trang til at blive til kompost. […] Det…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Hej Mie Mange tak for pæne ord – dejligt, hvis nogle af mine anmeldelser kan inspirere lidt. Og også tak…” jul 24, 20:50
  • Mie Kjær Petersen on Foreslå en bog: “Hej Kasper Tillad mig først og fremmest at rose dig for dine fremragende og inspirerende bogtips, som vi er mange…” jul 24, 20:14
  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.325)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.230)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (253)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.079)
      • Science fiction (55)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 110 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind