Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Meget fint og rørende portræt af en gammel mand med afasi og begyndende senildemens, placeret på et plejehjem af sine børn. Den indlevede skildring af hans desperation over sin tabte kommunikationsevne og oplevelsen af gradvist at miste sit sind og sig selv til demensen er næsten ubærlig.
Titel: IngenmandslandK's vurdering:
Jeg havde efter en længere kamp med denne egentlig lagt den fra mig. Men da jeg nu engang havde sat mig for at læse alt af McCarthy, så tog jeg den frem igen og tvang mig til at læse den færdig. Sammen med debuten The Orchard Keeper den eneste af McCarthys bøger, jeg ikke rigtig kan begejstres for, trods mange anmelderroser. >> Læs videre
Andet bind i Roths serie om alter egoet Nathan Zuckerman. Temaet er berømmelse: Om hvordan forfatterens store succes medvirker til, at alle andre relationer i hans liv forkvakles. Ikke verdens mest interessante bog, men Roth er som oftest velskrivende og dermed en fornøjelse.
Titel: Zuckerman UnboundK's vurdering:
Total klassiker, naturligvis. Og stadig i dén grad værd at læse – fyldt med sætninger, man ville ønske, man kunne huske og citere ved passende lejligheder.
Titel: The Picture of Dorian GrayK's vurdering:
Fin bog om alt muligt: om at skrive, om opvækst, om familierelationer på tværs af generationer. Stilen glider ubesværet mellem romanform og tæt på poesi.
Titel: Mod kunstenK's vurdering:
En bagatel om en depraveret mandlig skuespiller i 60’erne, der efter en skilsmisse udlever nogle seksuelle fantasier med en yngre lesbisk kvinde. Klichéfyldt og båret af nogle tæt på chauvinistiske forestillinger om lesbiske som kvinder, der bare skal møde en rigtig potent mand for at blive omvendt. Glem denne og læs andre af Roths romaner.
Titel: The HumblingK's vurdering:
Hm, tja, hvad skal mene om dette monstrum af en roman? Sammensat af tre meget forskellige dele: første del (som er den bedste) er et portæt af jeg-fortællerens mor, som tuller rundt i sin lejlighed i Zagreb og er ved at smuldre pga senildemens – fortællingen har et potentiale, men er ikke indlevet nok til for alvor at blive vedkommende. >> Læs videre
Interessant dansk debutant. Rasmus á Rogvu har et stort sprogligt overskud – i de bedste passager skriver han med en medrivende, sprogligt sprudlende og kreativ fanden-i-voldskhed, som lover godt for fremtidige udgivelser. Men der er også i andre lange passager noget debutantagtigt, villet over de mange mærkeligheder i denne lille bog. Og så mangler der en ordentligt fortalt historie: >> Læs videre
Coetzee har en ualmindelig god pen, og denne lille Robinson Crusoe-inspirerede sag er ingen undtagelse. En roman, der tematiserer forholdet mellem litteratur og virkelighed, og mellem den faktiske og fortalte historie mv.
Lidt mærkelig, dog. Ret mærkelig, faktisk. Ja, jeg kan lige så godt indrømme det: Efter at have læst den, var jeg nødt til at konsultere nogle universitetsafhandlinger på internettet i et forsøg på at finde ud af, hvad den handlede om (det lykkedes kun delvist). Men den var en fornøjelse at læse alligevel.
Titel: FoeK's vurdering:
Formet som en lang monolog af en jødisk-amerikansk mand i trediverne på psykiaterbriksen – om hans endeløse moder- og faderkomplekser, egocentrerede mindreværdsmotiverede seksuelle udskejelser og især hans komplekser over sin jødiskhed. Var nok mere provokerende og dermed mere interessant ved udgivelsen i 1967, end den fremstår i dag. Men velskrevet og ikke uden humor.
Titel: Portnoy's ComplaintK's vurdering:
Stor amerikansk samtidsroman – særdeles velskrevet, underholdende og med stort vid. Franzen spidder store dele af det amerikanske samfund via skildringen af to generationer af en familie fra det amerikanske midtvesten og får ram på både småborgerlig provinsialisme i de små byer i midtvesten, selvhøjtidelig tomgang i universitetsmiljøerne på østkysten, tom materialisme og følelsesforladthed i overklassefamilerne, kynismen i medicinalindustrien og meget mere – det hele bundet sammen af det universelle Juletema (“Hvor skal familien holde jul i år?”). >> Læs videre
OK underholdende ferielæsning uden at være stor litteratur. Foregår i Barcelona før, under og efter den spanske borgerkrig. For lang i forhold til, hvad plottet og personernes udvikling kan bære.
Forfatter: Carlos Ruiz Zafón Titel: Vindens skygge Opr.udg.: 2001 Forfatternationalitet: Spanien Læst: Juli 2011Novellesamling. Alle noveller i denne samling kredser om samme tema: irske familiefædre i 40’erne i stilfærdig midtlivskrise. Lidt trist og dystert, men ikke uden humor. Doyle har en fin tone, men mange af historierne er for uafsluttede for min smag – han er lidt for glad for brugen af “open endings”, >> Læs videre
Lettere ubehagelig roman tydeligt inspireret af Natascha Kampusch-sagen (den 10 årige pige, der blev bortført og holdt fangen i et lille rum i 8 år), her i en fiktiv amerikansk udgave. Fortalt gennem en 5-årig dreng, som er født og har levet hele sit liv i det lille fangerum, som hans bortførte mor holdes indespærret i af hendes fangevogter, der jævnligt misbruger hende seksuelt.
En af de mere let tilgængelige af Faulkners værker. Nærmest en krimi, men stadig med Faulkners karakteristiske lange deskriptive passager – som kan være lidt tunge. Den er ikke oppe at ringe med The Sound and the Fury, Light in August eller As I Lay Dying – men ikke desto mindre sprogligt mesterlig og derfor værd at læse.
Titel: Intruder in the DustK's vurdering:
Behold the Master…! Det er med god grund, at Faulkner har klassikerstatus. Og The Sound and the Fury fremhæves ofte som et af de absloutte mesterværker. Den er også ubetvivleligt i en klasse for sig.
Jeg tror, at dette er den vanskeligste roman, jeg nogensinde har læst – og jeg må medgive, at det var noget af en viljesakt at komme igennem især den første, vanskeligste halvdel. Ikke kun på grund af udfordringen i at læse Faulkner på engelsk (og det er – for mig – en ret stor udfordring – men det forekommer nærmest meningsløst at skulle læse ham i oversættelse, da det netop er hans virtuose beherskelse af og eksperimenteren med det engelske (sydstatsamerikanske) sprog, der løfter ham op i særklasse). >> Læs videre
En samling af enkeltstående tekster fra perioden 1989-1992, alle skrevet i form af Breve til Dubenka. Hrabal har et uimodsigeligt litterært talent, men for den, der ikke er dus med alle Tjekkoslovakiets og Ruslands forfattere, journalister og politikere i de seneste 50 år, kan det være en lidt anstrengende tour-de-force at kæmpe sig i gennem disse tekster – ikke mindst, når man dertil lægger Hrabals stream-of-consciousness-stil kombineret med indtrykket af, at alle linier i denne samling er skrevet på grundlag af et ganske anseeligt antal gode tjekkiske glas pilsner fra Den Gyldne Tiger og andre gode ølhuller i Prag……
(Jeg har ikke læst alle tekster i samlingen endnu – gemmer de sidste til en anden god gang i Prag på Den Sorte Tyr, Flodhesten eller De Små Bjørne).
Titel: Total FearsK's vurdering:
Faldt tilfældigvis over Hrabal i en boghandler i Prag. Spøjs, særpræget og højst anbefalelsesværdig lille roman om den enfoldige arbejder og læser, som i 35 år har betjent papirpressemaskinen i en mørk kælder, hvor han har lavet papirballer af affaldspapir, herunder bøger, som censuren i datidens Tjekkoslovakiet har fundet uegnede at læse. Stærk lille bog om den evige styrke i det skrevne ord – og om andre mærkelige ting…..
Titel: Too Loud a SolitudeK's vurdering:
Præsenterer sig som roman, men fremstår som et langt selvbiografisk essay, hvor Tomas Espedal med norsk humor (ja, den findes) og med hjælp fra citater fra en lang række skønlitterære forfattere og filosoffer reflekterer over lyksalighederne ved at gå på sine ben ud i verden, mens han traver Norge og Europa tyndt i et slidt sigøjnerjakkesæt med en orange rygsæk på ryggen (og mens han i øvrigt drikker sig i hundene). Velskrevet, pudsig og tankevækkende. Anbefalelsesværdig.
Titel: Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk livK's vurdering:
Selvstændig fortsættelse af Hildegard I. Samme styrker og svagheder. Sproget er stadig utrolig smukt. Men nu er vi som læsere altså ved at være rigtig triste over, at der bliver ved med ikke at ske noget. Man havde jo nok en fornemmelse af, at der var ret kedeligt i et nonnekloster i middelalderen, men helt ærligt: hvorfor skal vi læsere også gennemleve den samme stilstand over to bind på i alt 900 sider….? Den samlede livshistorie kunne med fordel have været barberet ned til ét bind, og især bind 2 er alt for langt. Eller udtrykt på en anden måde: Den er MEGAkedelig!
Titel: Hildegard IIK's vurdering:
Historisk-psykologisk roman om Hildegard af Bingen (1098-1179).
Det positive: Smukt og rigt billedsprog – man fornemmer, at forfatteren startede sin litterære karriere med at skrive digte.
Det knap så positive: På trods af ambitionen om at levere et indlevet psykologisk portræt, lykkes det ikke at gøre personerne levende – personskildringerne af såvel Hildegard som det øvrige persongalleri forekommer flade og uvedkommende. Og måske på grund af dette kommer der heller aldrig liv i den smule ydre handling, der er i romanen.
Titel: Hildegard IK's vurdering:
Første bog i Roths serie Zuckerman Bound om hans alter ego Nathan Zuckerman.
Her optræder nogle af de samme temaer, der også er på spil i den senere The Prague Orgy: amerikanske jøders forhold i USA, forholdet mellem litteratur og virkelighed og forholdet mellem forfatterens kunstneriske integritet, moralske ansvar overfor samfund og familie og personlige ambitioner. Meget dygtigt fortalt, stramt komponeret og medrivende.
Roth minder i tematiske valg og litterære teknikker en del om Paul Auster sine steder. Roth skal vi også læse mere af!
Titel: Ghost WriterK's vurdering:
Denne lille roman (eller nærmest lange novelle) faldt jeg over i en engelsk boghandler i Prag. Det blev så samtidig mit første bekendtskab med Philip Roth. Meget, meget fin, stramt fortalt post-modernistisk roman, som primært udspiller sig i Prag i 1976 og tematiserer kunstens og kunsternes vilkår under totalitarismen, jødisk litteratur i Tjekkoslovakiet (og USA) i særdeleshed samt forholdet mellem litterær fiktion og virkelighed i almindelighed. >> Læs videre
Fremragende Faulkner. Hver sætning er en nydelse og bør læses og fordøjes langsomt. Og samtidig en god historie fra Faulkners fiktive Yoknapatawpha County. Efter at have læst denne fór jeg straks ind i nærmeste boghandler og sikrede mig tre Faulkner-romaner mere. Og jeg er tryg ved, at der mange flere på udgivelseslisten.
Titel: Light in AugustK's vurdering:
Pudsig, men ikke voldsomt interessant roman i genren bøger-for-voksne-fortalt-i-naiv-tone-fra-barnets-perspektiv om en 11-årig drengs forsøg på at håndtere sin fars død i trafikulykke. Meget løseligt fortalt efter skabelonen i Shakespeares Hamlet.
Titel: The Dead Fathers ClubK's vurdering:
På én gang en slægtsroman om tre generationer af græsk-tyrkiske indvandrere til USA, et historisk portræt af USA op gennem det 20. århundrede og en indlevet fortælling om en hermafrodit-pige/drengs noget vanskelige identitetsudvikling. >> Læs videre
Pudsig lille nicheroman inden for genren “sydamerikansk tango møder jiddisch musical”… Om østeuropæiske jøders udvandring til Argentina i begyndelsen af det 20. årh, hvor mange unge piger blev solgt til prostitution. Romanen har en stedvist fin melankolsk stemning – men formåede ikke at fange mig rigtigt.
Titel: The Moldavian PimpK's vurdering:
Alene titlen gør jo denne bog værd at læse! Helt sjov lille bog, som giver en kondenseret skønlitterær fortolkning af, hvordan den historiske person Jesus af Nazareths gerninger kunne have udspillet sig i den virkelige verden, og især hvordan de gendigtes og manipuleres idelogisk af den kristne kirkes grundlæggere, metaforisk fremstillet som Jesu stymper af en tvillingebror Kristus (den virkelige Judas, lærer vi).
Et lille stykke kirkekritik, kras og lige på kornet.
Titel: The Good Man Jesus and the Scoundrel ChristK's vurdering:
Meget anbefalelsesværdig, historisk og psykologisk lille roman fra det kommunistiske Albanien om, hvordan diktaturet gennemtrænger alle dele af menneskenes liv, helt ind til de følelsesmæssige relationer og evnen til at træffe eksistentielle beslutninger om eget liv. Samtidig interessant for sin litterære stil, hvor historien fortælles fra mange personers perspektiv, inklusive diktatoren (Enver Hoxha) og den – måske – myrdede efterfølger (Mehmet Shehu), hvoraf de to sidste dog ikke nævnes ved navn i romanen.
Titel: EfterfølgerenK's vurdering:
Ganske god og anbefalelsesværdig lille roman fra det kommunistiske Albanien – kan læses som en slags forhistorie til den decideret fremragende efterfølger “Efterfølgeren“.
Titel: Agamemnons datterK's vurdering:
