K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Romaner og noveller

Jay Caspian Kang: The Dead do not Improve

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Dårlig. Dårlig idé at købe bøger alene på grund af et flot omslag og lækker finish. Ifølge en anmelder på bagsideklappen er denne “magnificent book” som resultatet af Joseph Heller og Raymond Chandler, der kappes om, hvem der kan skrive mest som Tolstoj….. (det må desværre have været Heller og Chandler som infantile teenagere under den misforståelse, at Tolstoj skulle være en underlødig popmusikvideoproducent….). Frarådes.

Titel: The Dead do not Improve
Forfatter: Jay Caspian Kan
Udgivelsesdato: 2012
Læst: September 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Aravind Adiga: The White Tiger

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

OK, sjov, samfundskritisk indisk roman (á la Slumdog Millionaire).

Titel: The White Tiger
Forfatter: Aravind Adiga
Sider: 2008
Læst: Juli 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Indien

Andrew Kaufman: The Water Proof Bible

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Endnu en pudseløjerlighed fra Kaufman, denne gang i rigtig romanlængde, men ikke desto mindre en bagatel ift den ellers meget kortere “Alle mine venner er superhelte“.

Titel: The Water Proof Bible
Forfatter: Andrew Kaufman
Udgivelsesdato: 2010
Læst: Juli 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Canada

William Faulkner: Go Down, Moses

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Syv selvstændige, men (i temaer og delvist i persongalleri) sammenhængende historier i velkendt Faulkner-stil. Tematiserer fra forskellige vinkler forholdet mellem sorte og hvide i sydstaterne i slutningen af det 19. årh samt forholdet mellem natur og mennesker.

Nogle af historierne er urimeligt svære at læse og forstå, men samlet set endnu en givende Faulkner-læseoplevelse (men lidt hård ferielæsning, som det var for mig). Især de lange og tålmodige beskrivelser af fritidsjægere på bukke- og bjørnejagt i skovene er flotte og gribende (og efter min mening langt bedre end Thoreaus klassiske, men mere akademiske tilgang til livet i skovene i Walden).

Titel: Go Down, Moses
Forfatter: William Faulkner
Opr. udgivelsesår: 1942
Læst: Juli 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Andrew Kaufman: The Tiny Wife

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Ligesom Kaufmans “Alle mine venner er superhelte” er dette også en charmerende, pudsig lille sag, om end ikke i samme klasse som superheltebogen. Mange små, sjove indfald.

Som f.eks. kvinden, der finder Gud: Hun finder ham under sofaen, da hun leder efter tv-fjernbetjeningen, og han er helt som forventet i kjortel og sandaler og har langt hvidt skæg. Men da han også er lidt nusset efter at have ligget under sofaen, tager hun ham med på vaskeri. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Canada

Péter Esterházy: Harmonia Celæstis

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Et 800 siders monstrum. Litterært meget ambitiøs (overambitiøs). Den er bare ikke særlig godt skrevet: PE vil gerne være meget litterær, meget intellektuel, meget dannet, meget pudsig, men det lykkes ikke godt nok til, at jeg orkede at hænge på hele vejen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Ungarn

Andrew Miller: Pure

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Jeg ville gerne kunne anbefale denne anmelderroste bog. Ideen er lovende: En roman fortalt med afsæt i historiske begivenheder i Paris i årene lige op til den franske revolution. Om den unge ingeniør, som får til opgave at stå i spidsen for opgravningen og nedrivningen af kirkegården henholdsvis kirken Les Innocents de Paris, som var blevet for fyldt, og blev ryddet for at skabe plads til markedspladsen Les Halles midt i Paris.

Der er lagt op til portræt af en tid med righoldig symbolik. Men som roman fangede den ikke rigtigt mig – lidt kedelig, faktisk.

Opdatering: Bogen blev udgivet på dansk i maj 2013 af forlaget Turbulenz som “De uskyldige” oversat af Birgitte Brix.

Titel: Pure
Forfatter: Andrew Miller
Opr. udgivelsesår: 2011
Læst: Maj 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Historiske romaner, Storbritannien

J.M. Coetzee: Life & Times of Michael K

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Stærk og stramt fortalt historie om den rene vilje til at overleve og afvisningen af at være en del af systemet – her konkret borgerkrigen og Apartheid i Sydafrika – eller af socialisering i bredeste forstand. Der er således næppe tale om en tilfældig implicit henvisning til Kafkas Processen, når hovedpersonen hos den litterært velbevandrede Coetzee typisk omtales “K” – og Coetzee har klasse nok til at kunne bære denne henvisning. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afrika, Sydafrika

Fernando Pessoa: Rastløshedens bog

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
2 kommentarer

Perfekt til læsning på caféerne i Lissabon, hvor Pessoa er det store litterære ikon, og hvor Pessoas heteronym Bernando Soares slår sine folder som bogholderassistent og udgyder sin livslede i disse fragmenter (samlet efter Pessoas død og efter sagskundskabens skøn forfattet i årene 1929-1934).

Og så er det tilmed også rigtig, rigtig godt. Det er en af den slags bøger, som man har lyst til at læse højt af, og hvor man ville ønske, at man kunne huske og citere mange sætninger. Pessoa skriver uhyre præcist med stor, stor klasse. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Lissabon, Portugal

Mikhail Bulgakov: Mesteren og Margarita

Af Kasper Håkansson, 11. december 2012
Skriv en kommentar

Om den ville figurere hos mange anmeldere som et litterært mesterværk, hvis den ikke var skrevet på dét tidspunkt i Sovjetunionen, som den er, ved jeg ikke. Men jeg synes, at den var en fornøjelse at læse i al dens fandenivoldske, sprudlende, rablende og respektløse fantasifuldhed.

Jeg tænkte flere gange undervejs, at hvis den havde været en film af Emir Kusturica (jf. hans fabelagtige “Underground” om den jugoslaviske borgerkrig), så ville den sataniske Woland og hans følge have haft et larmende fuldtalligt balkanorkester med trommer og blæsere og hele balladen højtspillende i hælene bogen igennem. Kosteligt!

Titel: Mesteren og Margarita
Forfatter: Mikhail Bulgakov
Udgiver: Rosinante
Opr. udgivelsesår: 1928-1940
Læst: April 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Rusland, Satire

Andrew Kaufman: Alle mine venner er superhelte

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

En sand perle af en lille bog, som nærmest bare er en lang novelle. Stor banal visdom i skæv, sjov klædedragt (og er al sand visdom ikke ret banal?). Kan ikke huske at have læst noget mere livsbekræftede og morsomt i lange tider.

Det er muligvis ikke stor litteratur i klassisk forstand, men de få, små sider i denne bog, som er læst på ikke meget mere end en times tid, indeholder så nogenlunde alt, hvad man behøver at vide om livet og kærligheden. Den giver én lyst til at blive en bedre kæreste. Og så kan man vel ikke forlange meget mere af en bog.

Den største anbefaling!

Titel: Alle mine venner er superhelte
Forfatter: Andrew Kaufman
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: April 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Canada

Lars Frost: Ubevidst rødgang

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Hmm. Frost har med bl.a. denne roman om Danmark i 1970’erne fået vældig overstrømmende anmeldelser for den måde, han bryder med romanens fortællemæssige konventioner.

Tjah, tjoh, jeg kan godt følge ideerne i bogen, men jeg synes nu mest, den bare var kedelig. Og så giver det ikke i sig selv point hos mig at bryde med litterære genrekonventioner, hvis bogen ikke i øvrigt holder….

Titel: Ubevidst rødgang
Forfatter: Lars Frost
Udgivelsesdato: 2008
Læst: April 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Per Petterson: Ud og stjæle heste

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Jeg ville egentlig gerne være begejstret for denne bog. Petterson er en ypperlig repræsentant for den realistiske genre med det fine blik for detaljen, hvor meget af historien fortælles gennem detaljerede beskrivelser af små dagligdags handlinger. Og han skriver virkelig godt. Men jeg var alligevel ikke sådan rigtig fanget ind af historien: var faktisk tæt på at kede mig lidt undervejs og glad for, at borgen sluttede.

Vil dog ikke afvise, at jeg kan finde på at læse mere Petterson.

Titel: Ud og stjæle heste
Forfatter: Per Petterson
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: Marts 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Norge

Carsten Jensen: Sidste rejse

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Kedelig og skuffende efterfølger til den på alle måde fremragende Vi, de druknede – her med fokus på en grønlandsfarende marinemaler fra Marstal. Man får lidt den tanke, at der er tale om fraklip fra forgængeren: En karakter og en historie, der ikke rigtig passende ind sammen med de andre marstallere. I givet fald var det klogt at klippe denne historie ud af drukne-bogen – men dumt at udgive den selvstændigt. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Grønland, Historiske romaner

Daniel Kehlmann: Jeg og Kaminski

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Helt udmærket Kehlmann. En herlig knarvorn, utålelig og alligevel livskraftig type, han får fremmalet i den gamle kunstner Kaminski.

Titel: Jeg og Kaminski
Forfatter: Daniel Kehlmann
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: Februar 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Tyskland

Atiq Rahimi: Den tålmodige sten

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Ganske fin, lille stram fortælling om magt, køn og religion i Afghanistan.

Titel: Den tålmodige sten
Forfatter: Atiq Rahimi
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: Februar 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afghanistan

William Faulkner: Sanctuary

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Faulkner er altid god. Her i en grum og mørk kriminalhistorie om menneskelig ondskab, fornedrelse og naivitet, iscenesat i Faulkners fiktive Yoknapatawpha County i det dybe Syden (som han også benytter i mange andre romaner). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Jonas T. Bengtsson: Et eventyr

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Ganske udmærket. Et portræt af en drengs opvækst på kanten af samfundet – med meget kærlighed og humor.

Titel: Et eventyr
Forfatter: Jonas T. Bengtsson
Udgivelsesdato: 2011
Læst: Januar 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Ödön von Horváth: Gudløs ungdom

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Slet ikke dårlig. Især interessant at læse som historisk dokument, fordi den er skrevet på det tidspunkt. Men den holder faktisk stadig som selvstændigt litterært vidnesbyrd om det totalitære samfunds virkning på menneskelige relationer. Minder tematisk om den langt senere albanske Ismail Kadarés romaner om totalitarismen med udgangspunkt i Albanien (Agamemnons datter, Efterfølgeren).

Titel: Gudløs ungdom
Forfatter: Ödön von Horváth
Opr. udgivelsesår: 1937
Læst: Januar 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Ungarn

Cormac McCarthy: The Orchard Keeper

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2012

McCarthys første roman – og den sidste i min læsning af McCarthys forfatterskab på indtil nu ti romaner og et par skuespil. Denne kan jeg dog ikke anbefale. Bogen mangler en sammenhængende handling, og McCarthy har her endnu ikke opnået den mesterlige sprogbeherskelse, som kendetegner de senere bøger.

Titel: The Orchard Keeper
Forfatter: Cormac McCarthy
Udgiver: Vintage
Opr. udgivelsesår: 1966
Læst: Maj 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Rabih Alameddine: The Hakawati

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Fremragende! Et stort kludetæppe af en familiekrønnike fra Libanon blandet op med en sand guldgrube af klassiske eventyr, myter og røverhistorier fra 1001 nats eventyr og Koranen/Biblen – det hele fortalt med et sjældent fortællemæssigt overskud.

En bog om vigtigheden af fortællingen og fortælleren – om hvordan den enkelte, familien, nationen og den store verdenshistorie først bliver til og får værdi, når den bliver fortalt. Kan læses alene i fornøjelse over den gode historie – samtidig med, at man får forærende et indblik i det moderne Libanons historie fortalt gennem fire generationer. Meget anbefalesværdig.

Titel: The Hakawati
Forfatter: Rabih Alameddine
Opr. udgivelsesår: 2008
Læst: December 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Libanon, Mellemøsten

John Fowles: The Magus

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Nyklassiker, som jeg bare aldrig tidligere havde fået læst (dansk titel: “Troldmanden”). Fermt komponeret psykologisk drama, hvor hovedpersonen gennem en serie iscenesatte bedrag føres gennem et eksistentialistik/pyskoanalytisk udviklingsforløb. Jeg ville måske have været mere begejstret, hvis jeg havde læst den for tyve år siden, som mange af mine venner gjorde. I dag forekommer den lidt pubertær, alt for lang i spyttet og en smule uforløst.

Titel: The Magus
Forfatter: John Fowles
Opr. udgivelsesår: 1966/1977
Læst: December 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Joseph Conrad: The Duel

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Lille klassisk roman – eller lang novelle – af Joseph Conrad (Heart of Darkness), som følger den evige og meningsløse duel mellem to mænd og to temperamenter igennem tre krige. Udmærket.

Titel: The Duel
Forfatter: Joseph Conrad
Opr. udgivelsesår: 1908
Læst: December 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Kirsten Thorup: Ingenmandsland

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Meget fint og rørende portræt af en gammel mand med afasi og begyndende senildemens, placeret på et plejehjem af sine børn. Den indlevede skildring af hans desperation over sin tabte kommunikationsevne og oplevelsen af gradvist at miste sit sind og sig selv til demensen er næsten ubærlig.

Titel: Ingenmandsland
Forfatter: Kirsten Thorup
Opr. udgivelsesår: 2003
Læst: December 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Cormac McCarthy: Suttree

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Jeg havde efter en længere kamp med denne egentlig lagt den fra mig. Men da jeg nu engang havde sat mig for at læse alt af McCarthy, så tog jeg den frem igen og tvang mig til at læse den færdig. Sammen med debuten The Orchard Keeper den eneste af McCarthys bøger, jeg ikke rigtig kan begejstres for, trods mange anmelderroser. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Philip Roth: Zuckerman Unbound

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Andet bind i Roths serie om alter egoet Nathan Zuckerman. Temaet er berømmelse: Om hvordan forfatterens store succes medvirker til, at alle andre relationer i hans liv forkvakles. Ikke verdens mest interessante bog, men Roth er som oftest velskrivende og dermed en fornøjelse.

Titel: Zuckerman Unbound
Forfatter: Philip Roth
Opr. udgivelsesår: 1981
Læst: November 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Oscar Wilde: The Picture of Dorian Gray

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Total klassiker, naturligvis. Og stadig i dén grad værd at læse – fyldt med sætninger, man ville ønske, man kunne huske og citere ved passende lejligheder.

Titel: The Picture of Dorian Gray
Forfatter: Oscar Wilde
Opr. udgivelsesår: 1891
Læst: November 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Irland

Tomas Espedal: Mod kunsten

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Fin bog om alt muligt: om at skrive, om opvækst, om familierelationer på tværs af generationer. Stilen glider ubesværet mellem romanform og tæt på poesi.

Titel: Mod kunsten
Forfatter: Tomas Espedal
Opr. udgivelsesår: 2009
Læst: November 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Norge

Philip Roth: The Humbling

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

En bagatel om en depraveret mandlig skuespiller i 60’erne, der efter en skilsmisse udlever nogle seksuelle fantasier med en yngre lesbisk kvinde. Klichéfyldt og båret af nogle tæt på chauvinistiske forestillinger om lesbiske som kvinder, der bare skal møde en rigtig potent mand for at blive omvendt. Glem denne og læs andre af Roths romaner.

Titel: The Humbling
Forfatter: Philip Roth
Udgivelsesdato: 2011
Læst: Oktober 2011

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Dubravka Ugresic: Baba Jaga lagde et æg

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2011
Skriv en kommentar

Hm, tja, hvad skal mene om dette monstrum af en roman? Sammensat af tre meget forskellige dele: første del (som er den bedste) er et portæt af jeg-fortællerens mor, som tuller rundt i sin lejlighed i Zagreb og er ved at smuldre pga senildemens – fortællingen har et potentiale, men er ikke indlevet nok til for alvor at blive vedkommende. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Balkan, Kroatien, Østeuropa

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 32
  • Side 33
  • Side 34
  • Side 35
  • Side 36
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 111 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Isaac Asimov: Foundation
Philip K. Dick: Øjet på himlen
Kaveh Akbar: Martyr!

John Fante: Wait Until Spring, Bandini
Philip Roth: Komplottet mod Amerika
John Fante: Brotherhood of the Grape

Mest læste seneste uge

  • Cixin Liu: TrelegemeproblemetCixin Liu: Trelegemeproblemet Interessant kinesisk science fiction fra 2006. Overraskende underholdende trods det nørdede afsæt i et klassisk,…
  • Frank Herbert: DuneFrank Herbert: Dune Frank Herberts mursten om ørkenplaneten Klit er en episk science fiction-klassiker om økologi, magt, politik…
  • Isaac Asimov: FoundationIsaac Asimov: Foundation Der er en lang kø foran porten til anerkendelse som en af litteraturhistoriens klassiske science…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Philip K. Dick: UbikPhilip K. Dick: Ubik Intet er, hvad det ser ud til, i denne vilde, parapsykologiske og samfundssatiriske sci-fi-klassiker, hvor…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Hej Mie Mange tak for pæne ord – dejligt, hvis nogle af mine anmeldelser kan inspirere lidt. Og også tak…” jul 24, 20:50
  • Mie Kjær Petersen on Foreslå en bog: “Hej Kasper Tillad mig først og fremmest at rose dig for dine fremragende og inspirerende bogtips, som vi er mange…” jul 24, 20:14
  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.325)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.230)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (253)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.079)
      • Science fiction (55)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 111 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind