Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Ligesom Kaufmans “Alle mine venner er superhelte” er dette også en charmerende, pudsig lille sag, om end ikke i samme klasse som superheltebogen. Mange små, sjove indfald.
Som f.eks. kvinden, der finder Gud: Hun finder ham under sofaen, da hun leder efter tv-fjernbetjeningen, og han er helt som forventet i kjortel og sandaler og har langt hvidt skæg. Men da han også er lidt nusset efter at have ligget under sofaen, tager hun ham med på vaskeri. >> Læs videre
Et 800 siders monstrum. Litterært meget ambitiøs (overambitiøs). Den er bare ikke særlig godt skrevet: PE vil gerne være meget litterær, meget intellektuel, meget dannet, meget pudsig, men det lykkes ikke godt nok til, at jeg orkede at hænge på hele vejen. >> Læs videre
Jeg ville gerne kunne anbefale denne anmelderroste bog. Ideen er lovende: En roman fortalt med afsæt i historiske begivenheder i Paris i årene lige op til den franske revolution. Om den unge ingeniør, som får til opgave at stå i spidsen for opgravningen og nedrivningen af kirkegården henholdsvis kirken Les Innocents de Paris, som var blevet for fyldt, og blev ryddet for at skabe plads til markedspladsen Les Halles midt i Paris.
Der er lagt op til portræt af en tid med righoldig symbolik. Men som roman fangede den ikke rigtigt mig – lidt kedelig, faktisk.
Opdatering: Bogen blev udgivet på dansk i maj 2013 af forlaget Turbulenz som “De uskyldige” oversat af Birgitte Brix.
Titel: PureK's vurdering:
Stærk og stramt fortalt historie om den rene vilje til at overleve og afvisningen af at være en del af systemet – her konkret borgerkrigen og Apartheid i Sydafrika – eller af socialisering i bredeste forstand. Der er således næppe tale om en tilfældig implicit henvisning til Kafkas Processen, når hovedpersonen hos den litterært velbevandrede Coetzee typisk omtales “K” – og Coetzee har klasse nok til at kunne bære denne henvisning. >> Læs videre
Perfekt til læsning på caféerne i Lissabon, hvor Pessoa er det store litterære ikon, og hvor Pessoas heteronym Bernando Soares slår sine folder som bogholderassistent og udgyder sin livslede i disse fragmenter (samlet efter Pessoas død og efter sagskundskabens skøn forfattet i årene 1929-1934).
Og så er det tilmed også rigtig, rigtig godt. Det er en af den slags bøger, som man har lyst til at læse højt af, og hvor man ville ønske, at man kunne huske og citere mange sætninger. Pessoa skriver uhyre præcist med stor, stor klasse. >> Læs videre
Om den ville figurere hos mange anmeldere som et litterært mesterværk, hvis den ikke var skrevet på dét tidspunkt i Sovjetunionen, som den er, ved jeg ikke. Men jeg synes, at den var en fornøjelse at læse i al dens fandenivoldske, sprudlende, rablende og respektløse fantasifuldhed.
Jeg tænkte flere gange undervejs, at hvis den havde været en film af Emir Kusturica (jf. hans fabelagtige “Underground” om den jugoslaviske borgerkrig), så ville den sataniske Woland og hans følge have haft et larmende fuldtalligt balkanorkester med trommer og blæsere og hele balladen højtspillende i hælene bogen igennem. Kosteligt!
Titel: Mesteren og MargaritaK's vurdering:
En sand perle af en lille bog, som nærmest bare er en lang novelle. Stor banal visdom i skæv, sjov klædedragt (og er al sand visdom ikke ret banal?). Kan ikke huske at have læst noget mere livsbekræftede og morsomt i lange tider.
Det er muligvis ikke stor litteratur i klassisk forstand, men de få, små sider i denne bog, som er læst på ikke meget mere end en times tid, indeholder så nogenlunde alt, hvad man behøver at vide om livet og kærligheden. Den giver én lyst til at blive en bedre kæreste. Og så kan man vel ikke forlange meget mere af en bog.
Den største anbefaling!
Titel: Alle mine venner er superhelteK's vurdering:
Hmm. Frost har med bl.a. denne roman om Danmark i 1970’erne fået vældig overstrømmende anmeldelser for den måde, han bryder med romanens fortællemæssige konventioner.
Tjah, tjoh, jeg kan godt følge ideerne i bogen, men jeg synes nu mest, den bare var kedelig. Og så giver det ikke i sig selv point hos mig at bryde med litterære genrekonventioner, hvis bogen ikke i øvrigt holder….
Titel: Ubevidst rødgangK's vurdering:
Jeg ville egentlig gerne være begejstret for denne bog. Petterson er en ypperlig repræsentant for den realistiske genre med det fine blik for detaljen, hvor meget af historien fortælles gennem detaljerede beskrivelser af små dagligdags handlinger. Og han skriver virkelig godt. Men jeg var alligevel ikke sådan rigtig fanget ind af historien: var faktisk tæt på at kede mig lidt undervejs og glad for, at borgen sluttede.
Vil dog ikke afvise, at jeg kan finde på at læse mere Petterson.
Titel: Ud og stjæle hesteK's vurdering:
Kedelig og skuffende efterfølger til den på alle måde fremragende Vi, de druknede – her med fokus på en grønlandsfarende marinemaler fra Marstal. Man får lidt den tanke, at der er tale om fraklip fra forgængeren: En karakter og en historie, der ikke rigtig passende ind sammen med de andre marstallere. I givet fald var det klogt at klippe denne historie ud af drukne-bogen – men dumt at udgive den selvstændigt. >> Læs videre
Helt udmærket Kehlmann. En herlig knarvorn, utålelig og alligevel livskraftig type, han får fremmalet i den gamle kunstner Kaminski.
Titel: Jeg og KaminskiK's vurdering:
Ganske fin, lille stram fortælling om magt, køn og religion i Afghanistan.
Titel: Den tålmodige stenK's vurdering:
Faulkner er altid god. Her i en grum og mørk kriminalhistorie om menneskelig ondskab, fornedrelse og naivitet, iscenesat i Faulkners fiktive Yoknapatawpha County i det dybe Syden (som han også benytter i mange andre romaner). >> Læs videre
Ganske udmærket. Et portræt af en drengs opvækst på kanten af samfundet – med meget kærlighed og humor.
Titel: Et eventyrK's vurdering:
Slet ikke dårlig. Især interessant at læse som historisk dokument, fordi den er skrevet på det tidspunkt. Men den holder faktisk stadig som selvstændigt litterært vidnesbyrd om det totalitære samfunds virkning på menneskelige relationer. Minder tematisk om den langt senere albanske Ismail Kadarés romaner om totalitarismen med udgangspunkt i Albanien (Agamemnons datter, Efterfølgeren).
Titel: Gudløs ungdomK's vurdering:
McCarthys første roman – og den sidste i min læsning af McCarthys forfatterskab på indtil nu ti romaner og et par skuespil. Denne kan jeg dog ikke anbefale. Bogen mangler en sammenhængende handling, og McCarthy har her endnu ikke opnået den mesterlige sprogbeherskelse, som kendetegner de senere bøger.
Titel: The Orchard KeeperK's vurdering:
Fremragende! Et stort kludetæppe af en familiekrønnike fra Libanon blandet op med en sand guldgrube af klassiske eventyr, myter og røverhistorier fra 1001 nats eventyr og Koranen/Biblen – det hele fortalt med et sjældent fortællemæssigt overskud.
En bog om vigtigheden af fortællingen og fortælleren – om hvordan den enkelte, familien, nationen og den store verdenshistorie først bliver til og får værdi, når den bliver fortalt. Kan læses alene i fornøjelse over den gode historie – samtidig med, at man får forærende et indblik i det moderne Libanons historie fortalt gennem fire generationer. Meget anbefalesværdig.
Titel: The HakawatiK's vurdering:
Nyklassiker, som jeg bare aldrig tidligere havde fået læst (dansk titel: “Troldmanden”). Fermt komponeret psykologisk drama, hvor hovedpersonen gennem en serie iscenesatte bedrag føres gennem et eksistentialistik/pyskoanalytisk udviklingsforløb. Jeg ville måske have været mere begejstret, hvis jeg havde læst den for tyve år siden, som mange af mine venner gjorde. I dag forekommer den lidt pubertær, alt for lang i spyttet og en smule uforløst.
Titel: The MagusK's vurdering:
Lille klassisk roman – eller lang novelle – af Joseph Conrad (Heart of Darkness), som følger den evige og meningsløse duel mellem to mænd og to temperamenter igennem tre krige. Udmærket.
Titel: The DuelK's vurdering:
Meget fint og rørende portræt af en gammel mand med afasi og begyndende senildemens, placeret på et plejehjem af sine børn. Den indlevede skildring af hans desperation over sin tabte kommunikationsevne og oplevelsen af gradvist at miste sit sind og sig selv til demensen er næsten ubærlig.
Titel: IngenmandslandK's vurdering:
Jeg havde efter en længere kamp med denne egentlig lagt den fra mig. Men da jeg nu engang havde sat mig for at læse alt af McCarthy, så tog jeg den frem igen og tvang mig til at læse den færdig. Sammen med debuten The Orchard Keeper den eneste af McCarthys bøger, jeg ikke rigtig kan begejstres for, trods mange anmelderroser. >> Læs videre
Andet bind i Roths serie om alter egoet Nathan Zuckerman. Temaet er berømmelse: Om hvordan forfatterens store succes medvirker til, at alle andre relationer i hans liv forkvakles. Ikke verdens mest interessante bog, men Roth er som oftest velskrivende og dermed en fornøjelse.
Titel: Zuckerman UnboundK's vurdering:
Total klassiker, naturligvis. Og stadig i dén grad værd at læse – fyldt med sætninger, man ville ønske, man kunne huske og citere ved passende lejligheder.
Titel: The Picture of Dorian GrayK's vurdering:
Fin bog om alt muligt: om at skrive, om opvækst, om familierelationer på tværs af generationer. Stilen glider ubesværet mellem romanform og tæt på poesi.
Titel: Mod kunstenK's vurdering:
En bagatel om en depraveret mandlig skuespiller i 60’erne, der efter en skilsmisse udlever nogle seksuelle fantasier med en yngre lesbisk kvinde. Klichéfyldt og båret af nogle tæt på chauvinistiske forestillinger om lesbiske som kvinder, der bare skal møde en rigtig potent mand for at blive omvendt. Glem denne og læs andre af Roths romaner.
Titel: The HumblingK's vurdering:
Hm, tja, hvad skal mene om dette monstrum af en roman? Sammensat af tre meget forskellige dele: første del (som er den bedste) er et portæt af jeg-fortællerens mor, som tuller rundt i sin lejlighed i Zagreb og er ved at smuldre pga senildemens – fortællingen har et potentiale, men er ikke indlevet nok til for alvor at blive vedkommende. >> Læs videre
Interessant dansk debutant. Rasmus á Rogvu har et stort sprogligt overskud – i de bedste passager skriver han med en medrivende, sprogligt sprudlende og kreativ fanden-i-voldskhed, som lover godt for fremtidige udgivelser. Men der er også i andre lange passager noget debutantagtigt, villet over de mange mærkeligheder i denne lille bog. Og så mangler der en ordentligt fortalt historie: >> Læs videre
Coetzee har en ualmindelig god pen, og denne lille Robinson Crusoe-inspirerede sag er ingen undtagelse. En roman, der tematiserer forholdet mellem litteratur og virkelighed, og mellem den faktiske og fortalte historie mv.
Lidt mærkelig, dog. Ret mærkelig, faktisk. Ja, jeg kan lige så godt indrømme det: Efter at have læst den, var jeg nødt til at konsultere nogle universitetsafhandlinger på internettet i et forsøg på at finde ud af, hvad den handlede om (det lykkedes kun delvist). Men den var en fornøjelse at læse alligevel.
Titel: FoeK's vurdering:
Formet som en lang monolog af en jødisk-amerikansk mand i trediverne på psykiaterbriksen – om hans endeløse moder- og faderkomplekser, egocentrerede mindreværdsmotiverede seksuelle udskejelser og især hans komplekser over sin jødiskhed. Var nok mere provokerende og dermed mere interessant ved udgivelsen i 1967, end den fremstår i dag. Men velskrevet og ikke uden humor.
Titel: Portnoy's ComplaintK's vurdering:
Stor amerikansk samtidsroman – særdeles velskrevet, underholdende og med stort vid. Franzen spidder store dele af det amerikanske samfund via skildringen af to generationer af en familie fra det amerikanske midtvesten og får ram på både småborgerlig provinsialisme i de små byer i midtvesten, selvhøjtidelig tomgang i universitetsmiljøerne på østkysten, tom materialisme og følelsesforladthed i overklassefamilerne, kynismen i medicinalindustrien og meget mere – det hele bundet sammen af det universelle Juletema (“Hvor skal familien holde jul i år?”). >> Læs videre
