K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Danmark

Mette Østgaard Henriksen: Heksehistorier & Lesbiske eventyr om mænd

Af Kasper Håkansson, 6. marts 2015
Skriv en kommentar

Mette Østgaard Henriksens to små pixi-bøger Heksehistorier og Lesbiske eventyr om mænd er udgivet samtidig og lægger i form og indhold i høj grad op til at blive læst som to dele af samme værk.

Fysisk er de i samme kvadratiske pixi-format: Den ene er sort med gul titel. Den anden er gul med sort titel. De består begge af en samling kortprosastykker på 1-2 små sider, heraf en del på kun nogle få korte sætninger.

Prosateksterne er også bygget op på samme måde: I den ene starter alle teksterne med ‘Der var engang en kvinde, der…” og i den anden med ‘Der var engang en mand, der…”. Men derudover er de faktisk ret forskellige. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortprosa

Dan Ringgaard: Litteratur

Af Kasper Håkansson, 17. februar 2015
Skriv en kommentar

Dan Ringgaards “tænkepause” om litteraturen som begreb, den historiske udvikling af litteraturen som sådan og litteraturens vilkår i dag og i fremtiden er fagligt velbevandret og indeholder gode reflektioner. Men den er også lidt tør.

Dan Ringgaard er lektor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, og Litteratur er Tænkepause nr. 23 i Aarhus Universitetsforlags succesrige serie af små pamfletter, der søger at få forskningen ud af studerekamrene på universiteterne og ud til os i den brede befolkning.

Ringgaard leverer på de få sider en komprimeret skitse af den historiske udvikling af litteraturen som sådan (til forskel fra en traditionel litteraturhistorie om udviklingen af litteraturens forskellige genrer og stilarter belyst gennem typiske værker og forfattere). Hans gennemgang er styret af en interesse for, hvad vi kan sige om litteraturens vilkår i dag og ikke mindst dens fremtid i lyset blandt andet fremvæksten af elektroniske medier i en globaliseret verden. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Litteratur, kunst og kultur, Sagprosa
Tags: Danmark, Litteratur, Tænkepauser

Hans Joachim Offenberg: Myrer

Af Kasper Håkansson, 15. februar 2015
Skriv en kommentar

“Gak til myren, og bliv vis”, hedder det i Ordsprogenes Bog i Det Gamle Testamente. Det kan der være noget om. Herfra skal der ihvertfald lyde en klar opfordring til at gakke til Hans Joachim Offenbergs lille bog om myrer og blive klogere på deres i sandhed forunderlige verden – og måske også på menneskenes. En opfordring, som vel at mærke kommer fra én, der absolut ikke havde nogen særlig forhåndsinteresse i myrer eller entomologi i det hele taget.

Myrer er ellevte udgivelse i Aarhus Universitetsforlags geniale serie Tænkepauser, som har som formål at formidle forskning til folket – til en pris, alle kan betale (billigere end en fadøl), og i et omfang, alle interesserede kan overkomme at læse (60 små sider). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Naturvidenskab, Sagprosa
Tags: Danmark, Entomologi, Myrer, Natur, Tænkepauser

Theis Ørntoft: Digte 2014

Af Kasper Håkansson, 13. februar 2015
2 kommentarer

Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende, forskelsløse ligegyldigheder. Han er vred og desillusioneret på de menneskelige samfunds vegne. Men ikke nødvendigvis på planetens og naturens.

“For mig er samfundene døde. / Jeg tror ikke længere / det er et spørgsmål om forfinelse / men om afvikling.”

Theis Ørntofts anden digtsamling Digte 2014 er blandt andet blevet kaldt for mørk, postapokalyptisk økopoesi (Lilian Munk Rösing, Politiken). Og det er ikke helt dårligt ramt. For når man læser Ørntoft, så kastes man ind lige midt i apokalypsen, som vi må forstå allerede er her. De politiske fortællinger, den meningsløse nyhedsstrøm, industrisamfundet, ja, de menneskelige samfund i det hele taget, har spillet fallit. Det er næsten lykkedes menneskene at ødelægge planeten, men naturen slår igen, ukrudtet bryder op gennem asfalten, og Ørntofts poesi rækker bagud og nedad efter en slags naturens urkraft. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte

Pia Juul: Avuncular. Onkelagtige tekster

Af Kasper Håkansson, 12. februar 2015
Skriv en kommentar

Jeg er ikke den store lyriklæser, som faste følgere af disse noter vil vide. Men Pia Juuls (f.1962) optræden ved arrangementet Digte & Lyd i VEGA forleden inspirerede mig alligevel til at anskaffe mig Juuls seneste udgivelse, Avuncular, med den i sig selv nysgerrighedsvækkende undertitel Onkelagtige tekster.

Avuncular er et engelsk udtryk og betyder netop onkelagtig, som man kan læse i et uddrag fra en engelsk-danskordbog, der er optrykt på bagsiden af Pia Juuls bog sammen med en billedcollage af forskellige slags onkler, virkelige og fiktive, heraf muligvis nogle af hendes egne.

‘Onkelagtig’: Der er noget tø-hø over begrebet, noget trygt, noget genkendeligt, noget ikke alt-for-tæt-familieagtigt (tæt nok på til at være trygt og sikkert, men ikke så tæt, at det er omklamrende), noget der smager af barndom og gamle dage. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte

Iben Mondrup: Godhavn

Af Kasper Håkansson, 26. januar 2015
Skriv en kommentar

Velskrevet roman om tre danske børns opvækst i Grønland rummer fine skildringer af verden set fra børnehøjde og et nuanceret blik på forholdet mellem danskere og grønlændere i en lille by i Vestgrønland. Men den står for stille på samme sted over for mange sider, og det bliver kedeligt.

I Godhavn følger vi tre søskendebørn i en dansk tilflytterfamilie i den lille vestgrønlandske by Godhavn på Diskoøen i et ikke præcist angivet år. Der er det ca. 6-årige energibundt Bjørk, den mere forsagte og introverte 12-årige Knut og storesøster Hilde, som med sine 14-15 år er midt i sin fuldt udfoldede teenageperiode med alt, hvad det indebærer.

Romanen er opdelt i tre lange kapitler, som på skift fortæller om den samme periode i børnenes liv – med afsæt i hjemkomsten til Godhavn efter en sommerferie i Danmark – fortalt fra hvert af de tre børns perspektiv. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Grønland, Hverdagsrealisme

Alexander Carnera: Under Saturns sol

Af Kasper Håkansson, 21. januar 2015
Skriv en kommentar

Alexander Carnera (f.1968) er PhD i noget med litteratur, filosofi og jura, og udover forfattergerningen arbejder han bl.a. som ekstern lektor ved CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. En del af problemet med Under Saturns sol er muligvis, at Carnera bringer for mange af sine forskningsmæssige interesser over i sin fiktion. Og det virker ikke.

Ihvertfald kan Carneras tre-i-én-roman ikke leve op til sin egne, meget høje ambitioner og kommer dermed mest til at fremstå prætentiøs, grænsende til studentikos – og kedelig. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Jesper Roine: Introduktion til Thomas Pikettys Kapitalen i det enogtyvende århundrede

Af Kasper Håkansson, 30. december 2014
Skriv en kommentar

Straks indrømmet: Det er en regulær lemming, at jeg overhovedet har læst denne bog. Jeg har ellers længe og til min egen udelte tilfredshed holdt fast i, at jeg fik mit behov for nationaløkonomisk teori så rigeligt opfyldt dengang på statskundskabstudiet for snart 25 år siden.

Men med al den internationale hype, der har været omkring Thomas Pikettys mursten Kapitalen i det enogtyvende århundrede, så blev jeg alligevel nysgerrig efter, hvad det dog kunne være for revolutionerende indsigter, der kan gøre en bestseller ud af en tyk fransk bog om nationaløkonomisk teori og den historiske udvikling i forholdet mellem kapital og indkomst.

Og her byder den svenske Jesper Roines kortfattede introduktion til Pikettys bog sig til som en oplagt, hurtig genvej til at kunne tale indforstået med i kantinen, hvis talen skulle falde på Piketty i frokostpausen (det er nu ikke sket endnu på min arbejdsplads). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Økonomi

Harald Voetmann: Alt under månen

Af Kasper Håkansson, 25. december 2014
Skriv en kommentar

Menneskenes martrede sjæle svupper rundt i kroppenes sprukne skind. Der skides, smaskes, savles og spyttes. Der fryses og sultes. Der bliver drukket, horet og begået alle slags utugt og trolddomskunster. Børn og dyr bliver pint og plaget, dværge og krøblinge ydmyget og latterliggjort, kvinder torteret, tyende tævet til døde.

Velkommen til Tyge Brahes Uranienborg på Hven anno sidst i 1600-tallet, hjemstedet for renæssancens danske lys, inkarnationen af den ypperste videnskab – som der ser ud i Harald Voetmanns vellykkede, sorte og groteske vision Alt under månen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Jesper Holm: Corpus Christi

Af Kasper Håkansson, 17. december 2014
2 kommentarer

Ny dansk konspirationskrimi vil appellere til tilhængere af tempelridderromantik og ramasjang á la Dan Browns Da Vinci mysteriet. Men forvent ikke noget nyt.

Jeg hører til dem, der var forrygende godt underholdt af Da Vinci mysteriet, men ikke imponeret over de litterære kvaliteter. Jespers Holms Corpus Christi ligger tæt op af forbilledet på godt og ondt.

Jeg var i lange stræk således udmærket underholdt af Corpus Christi og fik vendt siderne hurtigt, drevet frem af handlingen og ikke ansporet til at dvæle ved sætningerne. Det sidste skal man heller ikke kræve af genren, så ikke et ondt ord om sproget (dog blev jeg forstyrret af lidt for mange typografiske slåfejl).

Romanen plages til gengæld af at ligge så tæt på netop Da Vinci Mysteriet i plot og struktur, at den er svær ikke at læse som – om ikke ligefrem et plagiat – så ihvertfald som en lidt kedsommelig omgang bølgeridning. Den promoveres endda på forsiden som ‘en af de bedste bøger i da Vinci genren’ (jeg vidste ikke, at det var en genre…). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Konspiration, Krimi

Malene Ravn: Det eneste rigtige

Af Kasper Håkansson, 9. december 2014
Skriv en kommentar

Malene Ravns debutroman har gode takter, men også mangler, der desværre skæmmer helhedsindtrykket lidt.

Det eneste rigtige er et på sin vis klassisk trekantsdrama: Om Nina, der er sidst i trediverne og på romanens første sider får den ubarmhjertige dom fra sin læge, at hun ikke kan få børn. Om Ninas mand Niels, som vist nok egentlig gerne vil bevare deres ægteskab, men gør det svært ved at bolle udenom ved enhver given lejlighed og lyver om det. Og om den (knap?) 15-årige mere eller mindre subsistensløse Maria, som Niels dusker på et hotelværelse under en konference, og som efterfølgende møder uanmeldt op i hans og Ninas hjem.

Nina inviterer til Niels’ store fortrydelse Marie til at bo hos dem, velvidende (eller rettere anende), at Niels har haft et sidespring med pigen. Herefter starter et bizart psykologisk spil imellem de tre. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Hverdagsrealisme, Kærlighed, Parforhold

Helle Helle: Rødby-Puttgarden

Af Kasper Håkansson, 8. december 2014
Skriv en kommentar

Helle Helle-klassikeren, som jeg ikke tidligere har fået læst, men ofte er blevet anbefalet. Og det sidste har der været god grund til.

Helle Helle gør det, hun gør, helt utrolig godt. Der er ikke noget at udsætte på denne lille bog. Helle leverer også her noget af det bedste nyere hverdagsrealisme, jeg har læst.

Handlingen udspiller sig i Rødby engang sidst i 1980’erne, og vi følger to søstre, den cirka tyveårige jeg-fortæller, Jane, der er droppet ud af ergoterapeutstudiet, og hendes lidt ældre søster, Tine, som for nylig er blevet mor. Jane er efter morens død flyttet ind i Tines lejlighed, og de arbejder begge i parfumebutikken på Rødby-Puttgarden-færgerne, som er den store arbejdsplads i den lille udkantsby.

Der kunne skrives mere om handlingen, men det har andre gjort, og det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er derimod Helles prosa, som er knivskarp, sprød, afmålt og fuldstændig enkel, men på ingen måde simpel. Her er ikke en sætning eller et ord for meget. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Hverdagsrealisme

Jonna Odgaard: Ulvens blik

Af Kasper Håkansson, 26. november 2014
Skriv en kommentar

Danser med ulve i Lapland. Ny dansk bog roman om samer og ulve i Nordsverige er interessant natur- og kulturformidling, men halter lidt som roman.

Ulvens blik er Jonna Odgaards debutroman og første bind i en planlagt trilogi om det samiske folk.

Handlingen i Ulvens blik følger i korte, skiftende kapitler to sidestillede hovedpersoner: Den unge biolog og ulveforsker Mats, som efter sin fars død kvitter forskerjobbet og tager ud i vildmarken for at finde sig selv. Her opholder han sig et års tid alene, primært i selskab med en vild ravn og en ulvefamilie.

Historien om Mats er især spændende for sine interessante og detaljerede beskrivelser af naturen og dyrelivet i den svenske vildmark – omend der efter min smag går lidt for meget Kevin Costner og Danser med ulve i den (vi kommer faktisk helt over i taler med ulve, og det var nok lidt mere, end jeg var klar til at kapere….). >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Natur, Religion

Dorthe Jørgensen: Historien som værk. Værkets historie

Af Kasper Håkansson, 4. november 2014
Skriv en kommentar

En for de idéhistoriske fagnørder formentlig interessant metarefleksion over idéhistorien som disciplin.

Dorthe Jørgensens Historien som værk er en metateoretisk øvelse, som bygger oven på hendes Skønhedens metamorfose (følg linket for at læse K’s anmeldelse af denne), og den førstnævnte bog bør ikke læses uafhængigt af den sidste.

Skønhedens metamorfose var en idéhistorisk fremstilling af de æstetiske ideers historie, og som sådan særdeles interessant. I det efterfølgende værk er Dorthe Jørgensens ambition dels at udfolde den (æstetik-)filosofiske position, der lå bag de idéhistoriske undersøgelser i Skønhedens metamorfose, dels – og endnu mere ambitiøst – at formulere et originalt bud på, hvad det overhovedet vil sige at bedrive idéhistorie. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Filosofi, religion og idéhistorie, Litteratur, kunst og kultur, Sagprosa
Tags: Æstetik, Danmark, Idehistorie, Kunst

Amalie Smith: Marble

Af Kasper Håkansson, 30. oktober 2014
Skriv en kommentar

Amalie Smiths nye roman om marmorkvinden Marble er ambitiøst og originalt tænkt, men den kommer desværre ikke ind under marmoroverfladen.

Ideen med Marble er spændende og sympatisk, og jeg ville gerne have været mere begejstret for denne bog. Men det meste af historien lod mig underligt uberørt.

Romanen starter mystisk med en slags skabelsesberetning: >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Finn Janning: Den gavmilde digter

Af Kasper Håkansson, 21. oktober 2014
Skriv en kommentar

Finn Janning: Den gavmilde digter

“Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage” (Jørgen Leth, Det perfekte menneske, 1967).

Gider nogen virkelig læse en bog om Jørgen Leth? Det troede jeg ikke, at jeg gjorde – men der tog jeg faktisk fejl, ihvertfald delvist.

Finn Jannings bog Den gavmilde digter har undertitlen Et essay om Jørgen Leth. Og dét er bogen på den ene side også – og på den anden side er den det ikke.

På den ene side fylder Jørgen Leth således meget i bogen – Leth som person, som kunstner, digter, filmskaber, som cykelkommentator og – måske mere overraskende for de fleste – som etiker. Ingen tvivl om, at Leth er Jannings helt (én af dem), og Janning leverer ganske glimrende analyser af store dele af Leths værk.

På den anden side skriver Janning ikke så meget om Leth, som han bruger Leth som anledning, som en indgang og en inspiration til en personlig refleksion over dét at være i livet og forholde sig etisk til det. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Filosofi, religion og idéhistorie, Litteratur, kunst og kultur, Nyere udgivelser, Sagprosa
Tags: Danmark, Etik, Kunst, Litteratur

Ulla Thøgersen: Spejl

Af Kasper Håkansson, 13. oktober 2014
Skriv en kommentar

Ulla Thøgersen: Spejl

En meget personlig tekst om tab, sorg og søgen.

Ulla Thøgersen er lektor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet og har en del fagfilosofiske udgivelser bag sig om blandt andet ‘kroppens filosof’, Merleau-Ponty. Spejl er hendes skønlitterære debut.

Thøgersen skriver selv om udgivelsen, at hun i arbejdet med teksten bevidst har trukket på sin filosofiske baggrund og især den fænomenologiske tilgang. For læseren træder det også frem i kraft af tekstens fokus på at beskrive stemninger og følelsesmæssige oplevelser knyttet til kroppen og konkrete genstande som holdepunkter og anledninger til erindringer. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Sorg

Helle Helle: Hvis det er

Af Kasper Håkansson, 6. oktober 2014
Skriv en kommentar

Helle Helle: Hvis det er

Den nye Helle Helle-roman er meget Helle Helle-agtig. Og det er godt, for der er ikke mange, der skriver bedre dansk hverdagsrealisme end Helle.

Det er som altid en fornøjelse af læse Helle Helles knappe, præcise prosa. Hun kan noget særligt med sproget. Helles sprog gør sig ikke til, er ikke tynget af kunstlet selvbevidsthed om sin egen fortræffelighed, det forekommer let og ubesværet, men er ikke desto mindre skarpt og uhyre præcist doceret. På linjerne står lige præcis, hvad der skal stå, og ikke mere. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Hverdagsrealisme

Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang

Af Kasper Håkansson, 30. september 2014

Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstrang

Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at mærke efter i dig selv! Det er nogle af de gode råd i Svend Brinkmanns på én gang ironiserende og helt seriøse karikatur på en selvhjælpsbog, som udkom i går på Gyldendal.

Svend Brinkmann (f.1975) er professor i psykologi på Aalborg Universitet m.m. Hans ærinde med denne lille debatbog er at stille kritisk spørgsmålstegn ved det, han kalder “tidens udviklingstvang” i vores “accelererende kultur”, og anvise metoder til at modgå den.

Brinkmanns diagnose er, at vi lever i en kultur, hvor menneskene har fået fødder i stedet for rødder: Samfundet stiller bestandige krav om, at vi hele tiden skal bevæge os, hele tiden være i udvikling – i arbejdslivet, i i kulturlivet, i fritiden, i parforholdet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Debat

Thomas Rydahl: Eremitten

Af Kasper Håkansson, 25. september 2014
Skriv en kommentar

Eremitten

Ny sympatisk dansk krimi er velskrevet og i lange stræk ganske medrivende læsning, men også lidt tung i plottet.

Eremitten indeholder mange af de klassiske krimiingredienser: En forhutlet og fordrukken helt; et lokalt politi, der helst vil begrave en besværlig sag; en tilsyneladende banal intrige, der viser sig at trække tråde ind i et større konspiratorisk komplot; en biljagt, lidt sex og lidt vold. For så vidt angår det sidste, er bogen sympatisk fri for de meget udpenslede og ubehagelige voldsscener, som ellers synes at være en nødvendig ingrediens i de fleste moderne krimier.

Bogen adskiller sig i det hele taget fra mainstream-krimien ved, at hovedvægten ligger mindre på krimiintrigen og den udvendige spænding og mere på personkarakteristikken, først og fremmest af titelpersonen Erhard Jørgensen, kaldet Eremitten. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Krimi

NNV Korridorer – en tekstsamling (i ord, i lyd, i billeder)

Af Kasper Håkansson, 20. september 2014
Skriv en kommentar

NNV Korridorer

Jeg faldt forleden over denne danske antologi fra 2010 i den fine københavnske boghandel Tranquebar, som havde den udstillet et passende iøjnefaldende sted. Og jeg måtte bare have den med hjem, ikke på grund af vakte forventninger til det litterære (de var ingen, hverken positive eller negative), men alene på grund af indpakningen:

En lille, enkel, men lækker, brun, riflet papæske indeholdende 9 små hæfter eller omslag (i størrelse omtrentligt som en CD-booklet), hver med et fotografi af samme fotokunstner på forsiden. Ja, jeg indrømmer det, jeg er et simpelt menneske, og den simple glæde ved at kunne åbne en æske og finde den fyldt med alle mulige, spændende særskilte ting, var hele grunden til at købe denne udgivelse med hjem.

Den lækre indpakning er et eksempel til efterfølgelse på, hvilken vej forlagene givetvis er nødt til at gå, hvis det også i fremtiden skal kunne lade sig gøre at sælge fysisk litteratur på rigtigt papir – med eller uden papæske. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Lyrik, Noveller

Henrik Rehr: Gavrilo Princip

Af Kasper Håkansson, 24. juni 2014
1 kommentar

Vi nærmer os den 28. juni 2014, 100-års dagen for skuddet i Sarajevo, mordet på den østrig-ungarnske kronarving ærkehertug Franz Ferdinand og hans kone, den enkeltstående begivenhed, der blev gnisten, som antændte den europæiske krudttønde og udløste første verdenskrig.

Jubilæet bliver rundtom markeret på forskellig vis og herhjemme blandt andet ved udgivelsen af den grafiske roman Gavrilo Princip – manden, der ændrede et århundrede af den danske tegneserieskaber Henrik Rehr (udkommet den 19. juni 2014).

Gavrilo Princip var den 19-årige bosniske anarkist og serbiske nationalist, der affyrede det famøse skud i Sarajevo (som faktisk var to skud: én kugle til Franz Ferdinand og én til hans kone, der var med i bilen). Henrik Rerhs grafiske roman er et dobbeltportræt af Gavrilo Princip og Franz Ferdinand, morderen og hans offer, og følger dem begge i krydsklip fra fødsel til død – med hovedfokus på Gavrilo. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Grafiske romaner og billedbøger, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: 1. verdenskrig, Danmark, Historiske romaner, Tegneserie

Hassan Preisler: Brun mands byrde

Af Kasper Håkansson, 31. maj 2014
Skriv en kommentar

Rablende sjov og skarp samfundssatire og selvbiografisk roman er lige på kornet og ind imellem for meget, men for det meste befriende og vildt skæg og med stikpiller til de fleste af os.

Hassan Preislers Brun mands byrde er en blanding af det, der på nudansk vist nok hedder autofiktion, som kombinerer selvbiografi med løgnehistorier og anekdoter, og en velrettet satire over dagens Danmark med dets elementer af repressiv tolerance overfor “nydanskere” og den velmenende inklusionsindustri, som Preisler selv er en del af. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Samfund og debat, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Debat, Humor, Integration

Jesper Ilum Petersen, Morten Carlsen og Chris D’Amato: Malkøbing Museum

Af Kasper Håkansson, 30. maj 2014
Skriv en kommentar

Sympatisk forsøg på en konceptantologi i horrorgenren holder desværre ikke hele vejen hjem.

Malkøbing Museum er en ny dansk antologi bestående af elleve korte, delvist sammenhængende historier af Jesper Ilum Petersen, Morten Carlsen og Chris D’Amato. Genren er “gys og gru” (“horror”, som det hedder på nudansk) eller “skæbnefortællinger”. Det er ikke normalt min favoritgenre, og det er det heller ikke blevet efter denne antologi. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Gys

Morten og Søren Ellemose: Halløj på Christiansborg

Af Kasper Håkansson, 4. maj 2014
1 kommentar

Ny dansk politisk satire og krimikomedie er desværre for plat til at være sjov.

De danske forfattertvillinger Morten og Søren Ellemose begår sig i en del forskellige genrer: Sammen har de skrevet adskillige krimier, for nylig udgav Morten Ellemose sin første solokrimi Killer Killer, Søren Ellemose har skrevet flere faglitterære bøger om dansk erhvervsliv, og nu har de sammen også begået en slags satirisk krimikomedie.

Halløj på Christiansborg præsenterer sig selv som en satirisk nøgleroman, og mange karakterer i bogen er da også kun slet skjulte karikaturer over personer fra aktuel dansk politik. Bogen er således en næsten dagsaktuel satire over dansk politik og erhvervsliv, aktuelle tv-fænomener m.m. Den er udgivet her i april 2014 og har nået at få både “Den hemmelige socialdemokrat”, DONG-salget til Goldmann-Sachs og SF’s udtræden af regeringen med. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Komedie, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Humor, Krimi

Morten Ellemose: Killer Killer

Af Kasper Håkansson, 16. april 2014
Skriv en kommentar

Ny dansk “gotisk krimi” er ikke uden underholdningsværdi, men også noget skabelonagtig og mildest talt utroværdig i plot og personkarakteristikker.

Jeg er ganske vist noget uden for mine vanlige favoritgenrer her, så krimifans bør formentlig tage denne anmeldelse med et vist forbehold. Ihvertfald har jeg noteret mig, at Morten Ellemoses nye roman på flere krimisites har fået bedre anmeldelser, end jeg kan levere her. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Krimi

Tore Rye Andersen: Den nye amerikanske roman

Af Kasper Håkansson, 13. april 2014
Skriv en kommentar

Ikke dårlig. Men har du ikke en meget stærk akademisk litteraturhistorisk interesse, så læs hellere nogle flere nye amerikanske romaner frem for “Den nye amerikanske roman”.

Tore Rye Andersens bog er en bearbejdning af hans Ph.D.-afhandling med henblik på formidling til en bredere offentlighed. Og som sådan virker virker projektet vellykket – ikke at jeg har læst den oprindelige Ph.D.-afhandling, men Den nye amerikanske roman er ihvertfald fint formidlet. Andersen skriver udmærket, og bogen er – genren taget i betragtning – let tilgængelig. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Litteratur, kunst og kultur, Sagprosa
Tags: Danmark, Litteratur

Niels Frank: Nellies bog

Af Kasper Håkansson, 6. april 2014
Skriv en kommentar

Nellies bog er en slags dagbog fra en retarderet “forpullet Analfabbet”. Det er rablende avantgardelitteratur – ret sjov mange steder og ind i mellem også rørende. Men alt, alt, ALT for lang.

Det ydre først: Nellies bog er en virkelig lækker udgivelse: Den er fremstillet som et tykt, gammeldags, stribet kladdehæfte – gennemført med titlen “Nellies bog” skrevet i håndskrift på forsiden og røde, stemplede sidetal på hver side.

Bogen fremstår som en mellemting mellem hovedpersonen Nellies dagbog og en direkte transskription af Nellies daglige tanker og samtaler. Nellie er en ung (tror vi, man hører ikke om hans alder) mand, som udover at være galopperende ordblind virker mere eller mindre retarderet, nærmest en sinke med et mentalt niveau som et barn. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Peter Adolphsen: År 9 efter Loopet

Af Kasper Håkansson, 3. marts 2014
Skriv en kommentar

Naturvidenskabelig kaosteori forklædt som småfilosofisk, post-apokalyptisk, zombiebefolket fremtidsvision – i en moderne udgave af Palle alene i verden, nu for voksne. I dén grad kun for voksne.

Nogenlunde sådan kan man måske opsummere den seneste pudseløjerlighed fra Peter Adolphsens hånd. Den bærer Adolphsens signatur: Semifiktiv naturvidenskab med et virkelig weird twist. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Emma Brynja Svane: Politikeren

Af Kasper Håkansson, 22. februar 2014
Skriv en kommentar

Velskrevet, men også lidt kedelig, ny dansk krimi står ikke helt distancen.

Politikeren er dansk-islandske Emma Brynja Svanes anden roman – en selvstændig fortsættelse til debutromanen Forviklinger fra 2012 (som jeg ikke har læst).

Handlingen er centreret omkring den midaldrende læge Torsten, som står i et kompliceret forhold til den smukke Nina, tidligere topmodel med en skjult fortid og forbindelser til en international forbryderorganisation. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Krimi

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Side 2
  • Side 3
  • Side 4
  • Side 5
  • Side 6
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 111 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Monia Sander: Dominique
Andreas Vermehren Holm: Antropocæn kreatur
Sidse Laugesen: Min hardcore høne

Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest
Peter Adolphsen: Små historier 3
Lars Emil Foder: Fabelagtigheder

Mest læste seneste uge

  • Cixin Liu: TrelegemeproblemetCixin Liu: Trelegemeproblemet Interessant kinesisk science fiction fra 2006. Overraskende underholdende trods det nørdede afsæt i et klassisk,…
  • Frank Herbert: DuneFrank Herbert: Dune Frank Herberts mursten om ørkenplaneten Klit er en episk science fiction-klassiker om økologi, magt, politik…
  • Isaac Asimov: FoundationIsaac Asimov: Foundation Der er en lang kø foran porten til anerkendelse som en af litteraturhistoriens klassiske science…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Philip K. Dick: UbikPhilip K. Dick: Ubik Intet er, hvad det ser ud til, i denne vilde, parapsykologiske og samfundssatiriske sci-fi-klassiker, hvor…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Hej Mie Mange tak for pæne ord – dejligt, hvis nogle af mine anmeldelser kan inspirere lidt. Og også tak…” jul 24, 20:50
  • Mie Kjær Petersen on Foreslå en bog: “Hej Kasper Tillad mig først og fremmest at rose dig for dine fremragende og inspirerende bogtips, som vi er mange…” jul 24, 20:14
  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.325)
    • Sagprosa (150)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (39)
        • Rejsebeskrivelser (3)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.230)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (253)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.079)
      • Science fiction (55)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 111 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind