K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur / Lyrik og drama

Caspar Eric: Nike

Af Kasper Håkansson, 21. februar 2016
2 kommentarer

“vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder / og så smadrer vi hinanden / jeg har bare været smadret / fra begyndelsen”

Casper Erics (f. 1987) langdigt Nike er skrevet som var det én lang, mere eller mindre uredigeret email til ekskæresten: “it’s the things / we love most / that destroys us / knus Caspar / sendt fra min iPad,” som det hedder i udgangsstroferne.

Kærlighedssorgen fylder noget i digtet, men mere centralt står kroppen og samfundets kropsidealer. Caspar Eric ved noget om smadrede kroppe. Han er født med cerebral parese (også kendt som spastisk lammelse) og har gennemgået adskillige operationer på den konto. Digtet er i høj grad en lang reflektion over, hvordan man lever med dét i en kropsfikseret kultur. Der er ikke noget klynk over Nike, omend et vist mål af narcissisme og en hel del vrede og frustration – over oplevelsen af at blive set på og kategoriseret som handicappet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Politikens Litteraturpris 2015

Klaus Høeck: Legacy

Af Kasper Håkansson, 19. februar 2016
Skriv en kommentar

“hvis du læser det / te digt vil du dø – der er / ikke nogen som / helst TVIVL om det – så / tænk dig godt om før du læ / ser det til ende / jeg indrømmer at / det er svært at standse her / hvis du først er kom / met så langt men pas / på – hvis du læser vide / re så vil du dø”

Ja, det kræver sin modige læser at læse Klaus Høecks seneste (og måske sidste?) mursten af en digtsamling. Og så måske alligevel ikke…

Klaus Høeck (f. 1938) er en af de tunge drenge indenfor dansk lyrik. Mere end 30 udgivelser og 15.000 digte, en livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond siden 1985 og en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris er blandt meritterne. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Politikens Litteraturpris 2015

Kamilla Hygum Jakobsen/In Carbon Diamonds Grow: Heaven Is Open Today – ­Illumineret bog med musik

Af Kasper Håkansson, 13. februar 2016
Skriv en kommentar

Heaven Is Open Today er et sympatisk, omend ikke fuldt ud vellykket, multikunstnerisk projekt: På én gang en digtsamling, en illustreret og illumineret bog og en musikudgivelse.

Kamilla Hygum Jakobsen har skrevet tekster og musik, bandet In Carbon Diamonds Grow står for musikken (med Kamilla Hygum Jakobsen selv i den vokale front), Carl Quist Møller har illustreret, mens Morten Agergaard står for kalligrafering af bogens tekster og grafisk designi øvrigt. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser
Tags: Danmark, Lyrik, Musik, Sangtekster

Maria Gerhardt: Amagermesteren

Af Kasper Håkansson, 28. januar 2016
Skriv en kommentar

Nu er jeg jo ikke den allerstørste fan af digte som genre. Og jeg interesserer mig ikke det fjerneste for sport, mindst af alt fodbold. Så det var lidt op ad bakke fra starten for Maria Gerhardts (f. 1978) Amagermesteren, da det gik op for mig, at jeg her sad med en samling sportsdigte om blandt andet forfatterens erindringer fra tiden som fodboldpige på Amager.

Nuvel, man må jo efter bedste evne forsøge at sætte parentes om sine fordomme. Og Amagermesteren viser sig da også at handle om en del andet end sport. Først og fremmest fremstår digtsamlingen som en serie mere eller mindre selvbiografiske (gætter man på) erindringsglimt fra en opvækst i 1980’erne og 1990’erne på det ikke særligt fancy Amager. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Politikens Litteraturpris 2015

Birgitte Krogsbøll: Funkelgnister. Rim, råb og remser

Af Kasper Håkansson, 25. januar 2016
Skriv en kommentar

“Kramfaje nuppa nappa meje
stinkelbener edderreje

bille utte raps antenner
funkelgnister, trumbannister
guldsafiranunkelknister”

Nej, det er ikke K’s bognoter, der er blevet hacket eller har fået virus. Det er bare Birgitte Krogsbølls skønne børnebog Funkelgnister med den passende undertitel Rim, råb og remser.

Nu læser vi jo ikke så tit børnebøger her hos K’s. Det har da også den særlige anledning, at Birgitte Krogsbølls Funkelgnister er en af syv digtbøger, der er blevet udtaget som kandidat til Politikens Litteraturpris 2015, og som jeg har sat mig for at læse allesammen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Børnebøger, Grafiske romaner og billedbøger, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Politikens Litteraturpris 2015

Ursula Andkjær Olsen: Udgående fartøj

Af Kasper Håkansson, 23. januar 2016
Skriv en kommentar

“jeg er en stenhård kuglebærer / jeg er en stenhård kuglebærer / jeg er en stenhård kuglebærer / kom ikke til mig med jeres bløde shit”

Ursula Andkjær Olsens (f. 1970) seneste digtsamling, Udgående fartøj, er hård kost. Stenhård.

Værket kredser om at håndtere sorg og tab. Det er ikke lysende klart af digtene, hvori sorgen og tabet består, men jeg har læst mig til, at Andkjær Olsens forrige udgivelse, Det 3. årtusindes hjerte (som jeg ikke har læst), tematiserede afbrudte graviditeter. Og det giver god mening at tolke tabet i Udgående fartøj som knyttet til erfaringen af en uønsket abort. Men det er sådan set ikke nødvendigt med en så konkret tolkning, for Udgående fartøj fungerer også som tematisering af tab og sorg mere generelt. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Politikens Litteraturpris 2015

Bjørn Rasmussen: Ming

Af Kasper Håkansson, 23. januar 2016
Skriv en kommentar

Sorg, savn, seksualitet og psykoser kunne være nogle af overskrifterne for Bjørn Rasmussens på én gang stærke og skrøbelige digte. I passager frastødende, nogle gange decideret klamme, i andre passager rørende og båret af stor ømhed. Det ene øjeblik er digteren på grænsen til det ynkeligt selvoptaget klynkende, det næste lynende skarp og brutal i sin selvgennemlysning.

Det er ikke nødvendigvis min kop te, men det har mere med min personlige smag at gøre end med Bjørn Rasmussens (f. 1983) evner. For der er ingen tvivl om den høje kvalitet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Politikens Litteraturpris 2015

Thomas Boberg: Hesteæderne. Trilogien

Af Kasper Håkansson, 21. januar 2016
Skriv en kommentar

“Fordi døden er den fest / I holder / er mit digt / en magisk bønnespire / i jeres anus.”

Der er en vildskab og en rå, sorthumoristisk energi i de bedste dele af Thomas Bobergs dystopiske, samfundskritiske digttrilogi om hesteæderne og den samfundsnedbrydende kamp om kulturherredømmet mellem Konsulens og Kaliffens tilhængere. Men den er også for lang og taber pusten ind imellem.

Hesteæderne (1-3) er sin form overordnet set at betragte som et stort sammenhængende epos. Digttrilogien er organiseret i selvstændige digte i varierende rytmiske former, i passager lyrisk, men i overvejende grad gående i retning af det prosaiske digt. Der er dog en tydelig, fremadskridende fortælling i digtene, som således bør læses i sammenhæng og i rækkefølge. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Politikens Litteraturpris 2015

Kenneth Krabat: >< DRAMATIS PERSONAE, Universal Storyline 1

Af Kasper Håkansson, 5. december 2015
Skriv en kommentar

Kan man skrive en bog kun ved bruge af tegnene >< ? Ja, det har Kenneth Krabat ihvertfald gjort. Det er ikke for alle og enhver – herunder nok heller ikke ikke for mig. Men det er om ikke andet anderledes end det meste.

På Kenneth Krabats hjemmeside kan man om udgivelsen læse, at Krabat og hans forlægger Morten E. Nørskov fra forlaget tab&nar (ja, det kalder forlaget sig) var enige om, “at bogen nok kun henvender sig til visuelle poeter med flair for selvbyggerhistorier og/eller dramatisk grundforskning. Man skal nok være lidt poetisk autistisk eller virkelig ønske at være med på nybyggervognen, når den bevæger sig over den poetisk-semantiske prærie mod solopgangen.”

Den vogn ville jeg da gerne være med på, tænkte jeg, selv om jeg jo nok på forhånd var lidt nervøs for, om der virkelig var plads til mig dér. Så da jeg blev tilbudt et eksemplar til anmeldelse, takkede jeg ja til udfordringen af min vanelæsning. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Lyrik

Georg Trakl: Sebastian i drømme

Af Kasper Håkansson, 4. december 2015
Skriv en kommentar

“Snart formørkes det grublende menneskes pande.” Jeg er ikke sikker på, at jeg ved, hvad denne strofe fra Georg Trakls klassiske digtsamling Sebastian i drømme egentlig skal betyde. Men det lyder tungt og som noget, der kan overgå mig selv, hvis jeg skulle fortabe mig i forsøg på at forstå Trakl. Det tror jeg, at det gælder om at undgå.

Den østrigske digter Georg Trakl (1887-1914) spiller en ikke helt ubetydelig rolle i Lutz Seilers roman Kruso (2014, da. 2015), som jeg læste i sidste uge. Her refereres hovedpersonen Ed ustandseligt for at citere digte af Trakl, og digtene udgør et ikke uvigtigt kontaktpunkt mellem Ed og titelkarakteren Kruso (uden at vi dog som læsere får citeret en eneste strofe af Trakl i romanen).

I den forbindelse kunne jeg kun opfatte det som en invitation, da jeg i denne uge i en boghandel tilfældigt faldt over Trakls angivelige hovedværk, samlingen Sebastian i drømme, som netop er genudgivet på forlaget Rosinante i delvis ny dansk gendigtning ved Rolf Gjedsted. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Digte, Østrig

Monia Sander: Dominique

Af Kasper Håkansson, 27. oktober 2015

Originalt, nyt dansk værk krydser grænser mellem både litterære genrer og medier – og så er det bare superlækkert udført.

Jeg har glædet mig til at få Monia Sanders (f. 1988) nye værk Dominique mellem hænderne, lige siden jeg havde lejlighed til at se en ‘prototype’ i forbindelse med Lille Bogdag i april måned tidligere på året. Og det var da også en ren fornøjelse at modtage værket med posten og pakke det langsomt ud.

Dominique består af 16 separate tryksager af forskellig karakter (17, hvis man tæller et visitkort med). De kommer i en simpel, grå papæske, men når du åbner æsken, mødes du af en umanerlig indbydende pakke af små hæfter, foldere og løsblade i forskellige størrelser, papirkvaliteter og grafiske udtryk, sirligt bundet sammen af et kapitælbånd (som er de dér små, ofte stribede stofstrimler, der fæstnes foroven og forneden på bogblokken i en indbundet bog). Alt sammen pakket nænsomt ind i et stykke bogbindergaze. Hele pakken emmer med andre ord af klassisk bogbinderkunst, men altså i en noget defragmenteret form. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte, Kortprosa

Andreas Vermehren Holm: Antropocæn kreatur

Af Kasper Håkansson, 30. maj 2015
Skriv en kommentar

Antropocæn kreatur? Hvad i alverden er det nu for en titel?

Antropocæn er et af de nye in-ord på den klimabevidste del af venstrefløjen. Begrebet er for nogle år siden bragt i spil i antropologiske, men også i geologiske kredse som forslag til betegnelse for en ny geologisk tidsalder.

Ifølge de nuværende officielle betegnelser befinder vi os i dag i tidsalderen Holocæn, som har varet siden sidste istid for ca. 11.500 år siden. Argumentet bag begrebet Antropocæn er, at jorden siden den industrielle revolution omkring år 1800 har undergået så store og varige forandringer som følge af menneskelig aktivitet, at det også i et geologisk perspektiv giver mening at tale om en helt ny epoke. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortprosa

Peter Adolphsen & Ejler Nyhavn: Katalognien – en versroman

Af Kasper Håkansson, 19. april 2015
Skriv en kommentar

“Nutidspoetisk svar på reggae, solskin og dubbeat” skriver digtermakkerparret Adolphsen & Nyhavn selv om deres rablende versroman Katalognien i et af bogens digte, “læredigtet” Didaktik under en blå palme. Og dét prædikat er så godt som mange andre, man kunne sætte på denne skøre, skægge (og skæggede) og – ja, rent faktisk – lærerige digtsamling.

Jeg kan ikke opsummere bogen meget bedre end dens egen bagsidetekst: “Digterkumpanerne Peter & Ejler danderer den med højpandet ævl og psykoaktive substanser; ofte i København, men også på øen Katalognien hvor planter er blå og byerne har navn efter forskellige former for digte.”

Der er vitterligt meget højpandet ævl i de 33 digte, som udgør Katalognien. Men hold da kæft, hvor er det sjovt, når man først har overgivet sig til konceptet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Lyrik

Zakariya Amataya: No Women in Poetry

Af Kasper Håkansson, 19. april 2015
Skriv en kommentar

Jeg faldt over denne samling af Zakariya Amataya i den charmerende Bangkokboghandel Passport Bookshop. Den kom med hjem i tasken på grund af dens smukke udseende og lækre udførelse. Og så fordi det var lidt sjovt at få en bog på thai med hjem.

No Women in Poetry er en dobbeltsproget udgivelse: På venstresiderne er optrykt den oprindelige version på thai og på højresiderne den engelske oversættelse. Jeg forstår ikke en bønne af det thailandske, men skrifttegnene er smukke. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Digte, Thailand

Ladislav Novák: The Transformations of mr. Hadlíz

Af Kasper Håkansson, 8. marts 2015
Skriv en kommentar

Ladislav Novák (1925-1999) var en tjekkisk kunstner knyttet til den surrealistiske bevægelse i Tjekkiet. Han er blandt andet kendt for sine eksperimenter med nye kunstneriske teknikker, herunder teknikken froissage, som han har brugt i serien om mr. Hadlíz.

Nováks froissage-teknik består i at krølle et stykke papir sammen, glatte det ud igen, påføre vandfarve og derefter kigge efter figurer i det krøllede mønster, som han så tegner op og farvelægger med yderligere vandfarver.

The Transformation of mr. Hadlíz er en serie på 12 billeder, som Novák lavede tilbage i 1976 ved anvendelse af froissage-teknikken på 12 fotografier fra en (i øvrigt dansk) månedskalender. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Kortprosa, Kunst, Poesi

Mette Østgaard Henriksen: Heksehistorier & Lesbiske eventyr om mænd

Af Kasper Håkansson, 6. marts 2015
Skriv en kommentar

Mette Østgaard Henriksens to små pixi-bøger Heksehistorier og Lesbiske eventyr om mænd er udgivet samtidig og lægger i form og indhold i høj grad op til at blive læst som to dele af samme værk.

Fysisk er de i samme kvadratiske pixi-format: Den ene er sort med gul titel. Den anden er gul med sort titel. De består begge af en samling kortprosastykker på 1-2 små sider, heraf en del på kun nogle få korte sætninger.

Prosateksterne er også bygget op på samme måde: I den ene starter alle teksterne med ‘Der var engang en kvinde, der…” og i den anden med ‘Der var engang en mand, der…”. Men derudover er de faktisk ret forskellige. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Kortprosa

Cormac McCarthy: The Gardener’s Son

Af Kasper Håkansson, 2. marts 2015
Skriv en kommentar

Udover ti romaner har Cormac McCarthy (f. 1933) også skrevet og udgivet to skuespil og to filmmanuskripter. The Gardener’s Son er McCarthys første filmmanuskript, skrevet som led i et samarbejde med instruktøren Richard Pearce tilbage i 1976-77. Manuskriptet blev filmatiseret af Pearce og sendt i 1977 som et afsnit i tv-serien Visions.

Historien, som angiveligt er baseret på virkelige begivenheder, udspiller sig i byen Graniteville, South Carolina i årene 1874-76. I centrum står to familier: Den rige familien Gregg, som ejer byens bomuldsmølle, der beskæftiger de fleste af byens indbyggere, og den fattige irsk-katolske familie McEvoy. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Filmmanuskript, USA

Theis Ørntoft: Digte 2014

Af Kasper Håkansson, 13. februar 2015
2 kommentarer

Theis Ørntoft (f.1984) er fucking træt af breaking news, der ikke breaker andet end fordummende, forskelsløse ligegyldigheder. Han er vred og desillusioneret på de menneskelige samfunds vegne. Men ikke nødvendigvis på planetens og naturens.

“For mig er samfundene døde. / Jeg tror ikke længere / det er et spørgsmål om forfinelse / men om afvikling.”

Theis Ørntofts anden digtsamling Digte 2014 er blandt andet blevet kaldt for mørk, postapokalyptisk økopoesi (Lilian Munk Rösing, Politiken). Og det er ikke helt dårligt ramt. For når man læser Ørntoft, så kastes man ind lige midt i apokalypsen, som vi må forstå allerede er her. De politiske fortællinger, den meningsløse nyhedsstrøm, industrisamfundet, ja, de menneskelige samfund i det hele taget, har spillet fallit. Det er næsten lykkedes menneskene at ødelægge planeten, men naturen slår igen, ukrudtet bryder op gennem asfalten, og Ørntofts poesi rækker bagud og nedad efter en slags naturens urkraft. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte

Pia Juul: Avuncular. Onkelagtige tekster

Af Kasper Håkansson, 12. februar 2015
Skriv en kommentar

Jeg er ikke den store lyriklæser, som faste følgere af disse noter vil vide. Men Pia Juuls (f.1962) optræden ved arrangementet Digte & Lyd i VEGA forleden inspirerede mig alligevel til at anskaffe mig Juuls seneste udgivelse, Avuncular, med den i sig selv nysgerrighedsvækkende undertitel Onkelagtige tekster.

Avuncular er et engelsk udtryk og betyder netop onkelagtig, som man kan læse i et uddrag fra en engelsk-danskordbog, der er optrykt på bagsiden af Pia Juuls bog sammen med en billedcollage af forskellige slags onkler, virkelige og fiktive, heraf muligvis nogle af hendes egne.

‘Onkelagtig’: Der er noget tø-hø over begrebet, noget trygt, noget genkendeligt, noget ikke alt-for-tæt-familieagtigt (tæt nok på til at være trygt og sikkert, men ikke så tæt, at det er omklamrende), noget der smager af barndom og gamle dage. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Digte

Georg Büchner: Lenz & Woyzeck

Af Kasper Håkansson, 3. januar 2015
Skriv en kommentar

Georg Büchner (1813-1837) er klassiker med stort K, ihvertfald i den tysksprogede del af verden. Herhjemme er han måske ikke så meget læst, selv om flere af hans værker har været oversat tidligere. Men nu har det fine forlag Basilisk udgivet en nyoversættelse af to af Büchners centrale tekster, novellen Lenz og skuespillet Woyzeck, begge efterladte, ufuldendte værker.

Begge tekster er flot nyoversat af den danske forfatter og performancekunstner Nielsen (tidligere kendt som Claus Beck-Nielsen, Helge Bille Nielsen, Das Beckwerk, Madame Nielsen og sikkert også noget mere). Nielsen har også forsynet teksterne med et skarpt forord, der i sig selv er en læseværdig tekst, der fortolker og perspektiverer Büchners værk. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Tyskland

Tim Burton: The Melancholy Death of Oyster Boy & Other Stories

Af Kasper Håkansson, 24. december 2014
2 kommentarer

Her på K’s bognoter ønsker vi alle jer, der læser med, en glædelig jul – og det gør vi selvfølgelig med en boganmeldelse. Ikke af en decideret julebog, men dog en lille bog med adskillige opbyggelige julehistorier, som jeg har genlæst for nylig.

Tim Burton hører til mine yndlingsfilminstruktører og -producere, og det er nok også i den rolle, de fleste først og fremmest kender ham. Jeg nævner i flæng den geniale dukkefilmsklassiker A Nightmare Before Christmas, det poetiske, tragiske og satiriske eventyr om Edward Saksehånd, den gakkede, på én gang nostalgiske og satiriske science fiction-komedie Mars Attacks!. Og der er mange flere. Alle kendetegnet ved Tim Burtons visuelle genialitet, legesyge og befriende sorte humor.

Men Burton er faktisk også forfatter og illustrator. Ihvertfald har han tilbage i 1997 begået den helt vidunderlige lille samling af digte/historier med egne tilhørende fantastiske tegninger, The Melancholy Death of Oyster Boy & Other Stories. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Grafiske romaner og billedbøger, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Humor, USA

David Grossman: At falde ud af tiden

Af Kasper Håkansson, 20. december 2014
Skriv en kommentar

Skrevet ud af en stor og autentisk, personlig smerte, ingen tvivl om det, men for patetisk, for kunstfærdig og for finlitterært fortænkt til for alvor at gribe mig om hjertet.

Israelske David Grossman er ham med den fremragende og stærke Kvinde på flugt fra meddelelse (2008, da. 2011) om en israelsk kvinde, som besættes af den tanke, at hvis hun forlader sin hjem og bliver ved at vandre i det israelske landskab, så kan hun holde sin søn, der er indkaldt som soldat, i live – baseret på den logik, at hun derved forhindrer myndighederne i at overbringe hende meddelelsen om sønnens død.

Ved et ubarmhjertigt skæbnetilfælde mistede David Grossman selv sin søn i Israels krig mod Libanon, mens han var ved at skrive Kvinde på flugt. Hans følgende bog, At falde ud af tiden fra 2011, som nu er oversat til dansk, fremstår som et forsøg fra Grossmans side på en videre litterær bearbejdning af sorgen over tabet af sønnen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Israel, Mellemøsten, Sorg

NNV Korridorer – en tekstsamling (i ord, i lyd, i billeder)

Af Kasper Håkansson, 20. september 2014
Skriv en kommentar

NNV Korridorer

Jeg faldt forleden over denne danske antologi fra 2010 i den fine københavnske boghandel Tranquebar, som havde den udstillet et passende iøjnefaldende sted. Og jeg måtte bare have den med hjem, ikke på grund af vakte forventninger til det litterære (de var ingen, hverken positive eller negative), men alene på grund af indpakningen:

En lille, enkel, men lækker, brun, riflet papæske indeholdende 9 små hæfter eller omslag (i størrelse omtrentligt som en CD-booklet), hver med et fotografi af samme fotokunstner på forsiden. Ja, jeg indrømmer det, jeg er et simpelt menneske, og den simple glæde ved at kunne åbne en æske og finde den fyldt med alle mulige, spændende særskilte ting, var hele grunden til at købe denne udgivelse med hjem.

Den lækre indpakning er et eksempel til efterfølgelse på, hvilken vej forlagene givetvis er nødt til at gå, hvis det også i fremtiden skal kunne lade sig gøre at sælge fysisk litteratur på rigtigt papir – med eller uden papæske. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Lyrik, Noveller

Tomas Tranströmer: Samlede Tranströmer

Af Kasper Håkansson, 1. juni 2014
Skriv en kommentar

Ikke dårligt af et digteværk at være. Faktisk ret godt sine steder. Skrev han lidt overrasket over sig selv.

Læsere af disse noter vil vide, at jeg ikke er den store lyrikfan. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvorfor det er sådan. Måske skyldes det en 25-30 år gammel i folkeskole- og gymnasietiden installeret aversion mod pligtanalyser af gamle døde og moderne uforståelige digte. Måske har jeg været så uheldig at støde ind i for mange uudholdeligt selvsmagende jamrekrukker, der forsøger at illudere dybde og smerte og mystisk talent via pinagtige metaforer og andre prætentiøse former.

Måske har jeg bare ikke tålmodigheden til at dvæle længe nok ved en enkelt strofe i et enkelt digt, til at jeg kan fravriste den sit overskud af mening (omvendt bruger jeg gerne lang tid og anstrengelse på at afkode svært tilgængelig romanværker). Eller også er jeg slet og ret mestendels et meget prosaisk menneske.

Anyway: Den svenske nobelprismodtager Tomas Tranströmer (f.1931) og hans samlede værker har i løbet af de seneste forårsdage gjort sit for at nedbryde mine fordomme mod lyrikken. Ihvertfald kan jeg ikke afvise, at nogle af Tranströmers strofer og digte har fået hægtet nogle bådshager fast steder i mig: nogle i hjernen, nogle i hjertet og andre i knoglerne. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Lyrik, Sverige

Mark Z. Danielewski: The Fifty Year Sword

Af Kasper Håkansson, 2. maj 2014
Skriv en kommentar

The Fifty Year Sword er en mystisk, ikke 100 pct. vellykket, men alligevel dragende symbolsk fortælling om bedrag og hævn. Ret beset er der tale om novelle, som er opstillet som en knækprosatekst, der tilfører fortællingen en lyrisk rytme.

Handlingen er relativt enkel: Syersken Chintana møder op til en Halloweenfest på en ranch i Texas, hvor hun støder ind i den forhadte 50-års fødselar, Belinda Kite, der tidligere har forført og ødelagt Chintanas mand. Chintana søger i stedet selskab hos fem forældreløse børn, og sætter sig sammen med dem for at lytte til en historiefortæller, der angiveligt er indbudt for at underholde børnene. Historiefortælleren er imidlertid ikke en helt almindelig en af slagsen, mere en skygge end en mand, og hans historie er ikke for børn, men grum og dyster og ladet med hævn og trusler. Og med sig har han en mystisk aflang æske med fem hængsler. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Lyrik, USA

G. E. Lessing: Nathan den vise

Af Kasper Håkansson, 8. marts 2014
Skriv en kommentar

nathan den vise

Lessings klassiske skuespil Nathan den vise – et dramatisk digt i fem akter fra 1779 kan stadig læses, men mest for dets idéhistoriske interesse. Det er trods alt noget gammelt stads, og det fornægter sig ikke.

Gotthold Ephraim Lessing (1729-1781) var i sin tid en fremtrædende tysk oplysningsfilosof, humanist, digter, dramatiker og religionskritiker. Litteraturhistorisk fik han enorm betydning for tysk dramatik og digtning, bl.a. ved at bryde med de hidtidige formkrav i tysk dramatik og digtning. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Lyrik, Skuespil, Tyskland

Birgitte Krogsbøll: dyr med næb ordnet efter antal vinger:

Af Kasper Håkansson, 3. oktober 2013
Skriv en kommentar

Lyder det som titlen på en fjollet bog? Ja, og det er det også. Men det er også en ret sjov bog – komplet gakket på en både begavet og poetisk måde, hvor den er bedst.

dyr med næb ordnet efter antal vinger: (og nej, det er ikke en slåfejl, kolonet hører med i titlen) er noget på denne bogblog så sjældent set som en digtsamling. Vi er ikke så meget for digte her, vi har aldrig rigtig forstået dem, men Birgitte Krogsbølls lille bog skiller sig ud på den glade måde. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Humor, Lyrik

Cormac McCarthy: The Counselor

Af Kasper Håkansson, 24. september 2013
Skriv en kommentar

Cormac McCarthys første filmmanuskript skuffer stygt som bogudgivelse.

McCarthy har før udgivet skuespil, som fungerede glimrende at læse som bøger: det udmærkede The Stonemason og det virkelig gode The Sunset Limited (der med rette bar undertitlen “A novel in dramatic form”). Så jeg kastede mig over The Counselor med en vis forventning. Men ak, skuffelse!

The Counselor er meget langt fra McCarthys tidligere mesterskab. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Filmmanuskript, Krimi, USA

William Shakespeare: Macbeth

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Lidt mere klassiker-pligtlæsning (jf. Stormen). Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg nok lagt både Macbeth og Stormen fra mig – eller snarere aldrig begyndt – hvis Shakespeare ikke havde den status, han har. Men det har han – og i  kraft af, at mange af Shakespeares figurer er gået ind i sproget og vores kultur som ikoniske, næsten mytiske arketyper – herunder hr. og fru Macbeth – så skylder man vel alligevel sig selv at gribe til kilden mindst en enkelt gang i sit liv.

Titel: Macbeth
Forfatter: William Shakespeare
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Niels Brunse
Originaltitel: Macbeth
Opr. udgivelsesår: ca. 1600
Læst: Marts 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Skuespil, Storbritannien

William Shakespeare: Stormen

Af Kasper Håkansson, 10. december 2012
Skriv en kommentar

Nu har jeg i så mange år i så mange sammenhænge læst – og ikke forstået – litterære referencer til Prospero og Caliban og andre af Shakespeares karakterer i Stormen (The Tempest), at jeg tænkte, at det var på tide at få styr på kilden selv.

Man kommer vel ikke uden om, at det havde et element af pligtlæsning over sig, men det var jo heldigvis hurtigt overstået (og jeg orkede ikke at kæmpe mig igennem Shakespeare på engelsk – så det blev en relativt ny oversættelse af Nils Brunse).

Titel: Stormen
Forfatter: William Shakespeare
Originalsprog: Engelsk
Oversætter: Niels Brunse
Originaltitel: The Tempest
Opr. udgivelsesår: 1611
Læst: Marts 2012

K's vurdering:

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Skuespil, Storbritannien

  • « Forrige side
  • 1
  • 2
  • 3
  • Næste side »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 94 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 0 følgere

Måske er du også interesseret i:

Maria Gerhardt: Amagermesteren
Ursula Andkjær Olsen: Udgående fartøj
Thomas Boberg: Hesteæderne. Trilogien

Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest
Harald Voetmann: Amduat. En iltmaskine
Klaus Høeck: Legacy

Mest læste seneste uge

  • John Fante: The Brotherhood of the GrapeJohn Fante: Brotherhood of the Grape Jeg havde næsten glemt, hvor god John Fante er. Brotherhood of the Grape (opr. 1977)…
  • Deborah Levy: Swallowing GeographyDeborah Levy: Swallowing Geography En lille eksperimenterende ting fra britiske (sydafrikansk fødte) Deborah Levy. Om det fragmenterede selvs søgen…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Tommaso Landolfi: KrebsedronningTommaso Landolfi: Krebsedronning Krebsedronning (opr. 1950) af italienske Tommaso Landolfi er et semifilosofisk syretrip kamoufleret som en slags…
  • Judith Hermann: HjemJudith Hermann: Hjem Hvis man lige har brug for at læse noget, der med sikkerhed er godt, så…

Seneste kommentarer

  • Kasper Håkansson on Foreslå en bog: “Hej Margit. Tak for tip. Jeg har noteret mig titlen, som lyder helt sjov. Men der er mange ulæste bøger…” jul 10, 12:40
  • Margit Givskov on Foreslå en bog: “Hej Kasper Tak for mange gode anmeldelser! Jeg ville elske at høre din mening om debutromanen “Selvbenægtelsens Idyl” af Philip…” jul 10, 10:03
  • Kasper Håkansson on Yambo Ouologuem: Pligten til vold: “Spændende – hører gerne, hvordan læseoplevelsen former sig 50 år senere.” maj 20, 18:33
  • Ole Garba Balslev on Yambo Ouologuem: Pligten til vold: “Jeg læste bogen for over 50 år siden ( da den udkom på dansk ). Og nu er jeg så…” maj 14, 20:03
  • Peter Sørensen on Boghandlere i Bologna: “Jeg kommer til at være svar skyldig hvorfor jeg har kunnet bilde mig ind at franskmænd og italienere skulle være…” apr 20, 10:55

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.263)
    • Sagprosa (138)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (36)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (22)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (23)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (29)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (26)
      • Naturvidenskab (5)
      • Samfund og debat (33)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.174)
      • Børnebøger (10)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (112)
      • Klassikere (232)
      • Komedie (15)
      • Krimi, spænding og ramasjang (65)
      • Lyrik og drama (63)
      • Nyere udgivelser (308)
      • Romaner og noveller (1.031)
  • Boghandeler (33)
  • Øvrige indlæg (35)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 94 mailabonnenter
  • 73 venner
  • 0 følgere

Copyright © 2025 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind