K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur

Fredrik Backman: En mand der hedder Ove

Af ,
Skriv en kommentar

Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den er kraftSTEJLEme også sjov undervejs, som Ove måske ville have udtrykt det.

Ove er en af de på én gang mest charmerende og mest nederdrægtigt misantropiske, pedantiske, grænsende til det tvangsneurotiske, tvære og sure, gamle mænd, jeg er stødt på i litteraturen. Han er ganske vist kun 59 år, men Ove hører til de mænd, der har været sure, gamle mænd, lige siden de var unge. >> Læs videre

Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden

Af ,
3 kommentarer

I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten på og leverede en forfriskende kritik af selvhjælpsbranchen og den positive psykologi. Nu er han aktuel med opfølgeren, Ståsteder, der fungerer fint som et korrektiv og supplement til den første bog. Selv om den ikke bringer noget nyt frem under solen.

Stå fast var i sin form polemisk og karikeret og som sådan ikke ligefrem nuanceret. Brinkmanns ærinde var at udstille det, han kaldte “tidens udviklingstvang” og selvoptagethed, som han fandt eksempler på i moderne virksomheders koncepter for medarbejderudviklingssamtaler og selvhjælpsbøger med trin-for-trin-anvisninger til et lykkeligt liv. >> Læs videre

Antonio Dal Masetto: Der er nogle typer dernede

Af ,
Skriv en kommentar

Fin lille roman fra Argentina om diktaturets evne til at gennemtrænge menneskenes sind med ødelæggende angst og paranoia.

Buenos Aires, 1978: Det er året, hvor Argentina vinder verdenmesterskabet i fodbold, og landet er på den anden ende af begejstring. Og ikke kun, fordi det i øvrigt er forbudt at kritisere fodboldlandsholdet eller landstræneren. Det er ellers et af den slags forbud, der skal tages alvorligt, for 1978 er også midt under det sidste argentinske militærdiktatur.

Under den eksalterede fodboldfeber i dagene mellem Argentinas sejr i semifinalen og den ventende finalekamp får journalisten Pablo besøg af sin veninde-måske-på-vej-mod-kæreste, Ana, som er ved at gå til af bekymring. Ana har set nogle typer holde til i en bil nedenfor etageejendommen, hvor Pablo bor. >> Læs videre

Olga Tokarczuk: Rejsende

Af ,
3 kommentarer

At rejse er at leve, som bekendt. Og med Olga Tokarczuk kan man både rejse og leve, mens man læser i lænestolen. At være rejsende med Tokarczuk er både sjovt, tankevækkende, bevægende, lærerigt og horisontudvidende – og i det hele taget en udsøgt fornøjelse.

Jeg kom lidt skævt ind på bogen, måske forledt af påskriften ‘roman.’ Rejsende er både en roman og ikke en roman. Den er ihvertfald på ingen måde en traditionel roman forstået som én lang, sammenhængende fortælling.

Rejsende er derimod et spøjst konglomerat af en stor mængde små og større tekster. I omfang spænder bogens kapitler fra helt korte prosastykker på 10-12 linjer til egentlige noveller på 30-40 sider. Tematisk og genremæssigt er spændet endnu større: Fra punktnedslag i videnskabshistorien med detaljerede redegørelser for eksempelvis typer af konserveringsprocesser over semihistoriske biografiske noveller, frit spundet over faktiske historiske personer og begivenheder, over korte personlige rejseessays til den rene fiktion. >> Læs videre

Célia Houdart: Med dæmpet stemme

Af ,
Skriv en kommentar

Célia Houbarts lille roman fra 2015 er en bog om om stemmer og stemninger, om klassisk musik, om at opdage sit talent og om at leve det ud.

Hovedpersonen er den unge mand Gil, der har dedikeret sin barndom og ungdom til klaveret. Han er en dygtig pianist og bliver optaget på det klassiske musikonservatorium. Men en dag opdager den spagfærdige yngling til sin egen store forbløffelse, at hans største talent ikke er klaverspillet, men hans sangstemme. Han skifter bane og bliver en succesfuld operasanger.

Vi følger Gil i hans op- og nedture, i forholdet til hans nye og gamle venner, til hans far og psykisk syge mor og ikke mindst til hans forskellige musiklærere, som ser hans talent og arbejder med det på hver deres vis.

Ifølge forlagets pressemeddelelse har bogen høstet stor anerkendelse i Frankrig fra ikke mindst musikalske kredse, som har været imponerede over Houdarts viden om og evne til at formidle klassiske musikeres arbejde i romanform. Det tror jeg gerne, for selv om jeg ikke selv er synderligt belastet af indsigt i den retning, så virker Houdarts indlevede beskrivelse af Gils studier, træning og koncertoplevelser særdeles troværdige. >> Læs videre

Emily Brontë: Wuthering Heights

Af ,
Skriv en kommentar

Ja, det er jo en klassiker, og nu har jeg læst den. Emily Brontës bitterromantiske drama med et gotisk twist om Cathy og Heathcliff, der går så grueligt meget igennem for ikke at få hinanden, undtagen i døden, kan stadig fascinere et stykke hen ad vejen. Men den er ærlig talt også lidt lang og lidt kedelig.

Jeg er nok ikke den største fan af storladne romantiske dramaer, klassikere eller ej, og på den vis måske heller ikke den rette til at sætte pris på Emily Brontës überklassiker Wuthering Heights (dansk: Stormfulde højder) fra 1847.

Bogen udkom oprindeligt under pseudonym samtidig med søstrene Charlotte og Annes Jane Eyre og Agnes Grey (ligeledes under pseudonym), og den er siden genudgivet utallige gange. Jeg har læst den i en relativt ny udgave (men efter den oprindelige tekst) med forord af Patti Smith i flot udstyr med indsatte farveplancher med illustrationer af Rovina Cai. >> Læs videre

Grace Mera Molisa: Colonised People

Af ,
Skriv en kommentar

Ak, det er lidt af en litterær ørkenvandring (tilgiv mig det upassende billedsprog) at hoppe fra atol til atol blandt de mindre ønationer i Stillehavet. Jeg var ikke overrasket over, at det var svært at finde litteratur fra mikrostaten Tuvalu. Men det skulle vise sig endnu sværere for Vanuatus vedkommende.

Vanuatu er med sine godt 200.000 indbyggere og 12.200 km² store landområde ellers betydeligt større end Tuvalu (omend – indrømmet – stadig blandt klodens mindste stater). Men ligesom mange af de øvrige, små østater i Stillehavet har Vanuatu ikke nogen egentlig skriftlig litterær tradition, og det afspejler sig i meget få udgivelser.

Også i tilfældet Vanuatu har jeg i min ambition om at læse en bog fra hvert land i verden måttet slå mig til tåls med en digtsamling. Jeg har ikke kunnet opdrive nogen som helst romaner eller noveller fra landet >> Læs videre

Selina Tusitala Marsh: Fast Talking PI

Af ,
Skriv en kommentar

Fast Talking PI er noget så overraskende som tuvaluansk Power Poetry. Der er saft og kraft i Selina Tusitala Marsh’s digte – selv om meget går hen over hovedet på mig.

Nu er det her jo ikke nogen geografiblog, men i tilfældet Tuvalu må man nok have lov at nævne et par fakta, som jeg tilstår, at jeg ihvertfald ikke selv var bekendt med førend fornylig:

Tuvalu er et ørige i Sydhavet bestående af ni beboede atoller dækkede i alt bare 26 km² land, som imidlertig er spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². >> Læs videre

Hermann Ungar: De lemlæstede

Af ,
2 kommentarer

“Denne Hermann Ungar har en frygtelig forkærlighed for – ja, hvad skal man sige – for dårlig luft, for sjælens miasmer, for det hengemte, svedige og urene, og hans hensynsløshed mod svage eller sentimentale nerver grænser til det perverse.”

Sådan skrev Stefan Zweig i en omtale af Hermann Ungars (1893-1929) debutroman De lemlæstede (Die Verstümmelten) fra 1922, som nu foreligger første gang på dansk. Thomas Mann toppede op ved at kalde den “… en frygtelig bog, et seksualhelvede, fuld af smuds, forbrydelser og den dybeste melankoli – en monoman vildfarelse, om man vil …” >> Læs videre

Aki Ollikainen: Hungersnød

Af ,
Skriv en kommentar

Finske Aki Ollikainens lille roman om hungersnøden i Finland i 1867 er i sine bedste passager intens og gribende. Men han taber for meget i uinteressante sidehistorier og et lidt for selvbevidst forsøg på at skrive med lyrisk swung.

Op mod 15 procent af den finske befolkning mistede livet under den finske sultkatastrofe i 1867-1868 (afhængigt af, hvilke historikere, man tror på – måske var det noget mindre). Et sent forår og en kold sommer blev katastrofal for høsten, og den finske befolkning gik ind i vinteren uden forråd.

Dette katastrofeår er den historiske scene for Aki Ollikainens (f.1973) roman Hungersnød. Den vigtigste figur i romanen er den fattige bondekone Marja, som i den knogleknugende kolde isvinter 1867 af nød og sult begiver sig ud på sin egen hungermarch med sine børn. Det diffuse mål er Sankt Petersborg, som hun og mange andre forestillede sig kunne være redningen. >> Læs videre

Abdourahman A. Waberi: In the United States of Africa

Af ,
Skriv en kommentar

Hvad nu, hvis verden var vendt om, så de politisk og økonomisk mest veludviklede lande var koncentreret på det afrikanske kontinent, mens Europa var ved at kollapse i etniske krige, sygdomsepidemier, slum og hungersnød, og Afrikas Forenede Stater byggede bolværker mod flygtningestrømme fra Europa over Middelhavet?

Det er det satiriske afsæt for In the United States of Africa af Abdourahman A. Waberi (født 1965 i Djibouti). Et sjovt og spændende afsæt for en samfundssatire, og da jeg læste om den (og så det elegante omslag designet af Ashley Muehlbauer), var jeg ikke i tvivl om, at Waberis roman måtte være et godt bud på en repræsentant fra Djibouti i min verdensrundlæsning. >> Læs videre

Vestsahara? Udgives der overhovedet litteratur fra Vestsahara?

Af ,
Skriv en kommentar

Det er måske lidt tidligt at give op over for et land i min selvpålagte læseudfordring – at læse en bog fra hvert land i verden – i og med, at jeg indtil nu kun har været igennem lidt mere end 40 lande ud af knap 200. Men Vestsahara er altså en hård nød at knække.

Der er masser af god litteratur tilbage i verden, herunder en masse endnu ulæste bøger og forventeligt gode bøger fra mange forskellige lande på mine boghylder. Ikke desto mindre har jeg ind imellem læsningen brugt noget tid på at opspore potentielle læseoplevelser fra nogle af de – litterært set – lidt mere marginale nationer. >> Læs videre

Robert Seethaler: Et helt liv

Af ,
Skriv en kommentar

En østrigsk Stoner. Afdæmpet, men indtrængende, rørende og meget, meget fin, næsten forunderlig, østrigsk roman om… ja, et helt liv.

Af anmeldercitaterne på bogens omslag kan man læse, at nogle anmeldere har sammenlignet Et helt liv med John Williams’ Stoner fra 1965. Det er ikke helt ved siden af. Tematisk har de to bøger ihverfald det fællestræk, at de begge er et portræt af et enkelt menneske fra barndom til død. De kan også minde om hinanden i sprog og tone: Et helt liv er ligesom Stoner fortalt i et afdæmpet og smukt sprog, som er en fornøjelse at læse.

Der er selvfølgelig også forskelle: Hvor John Williams i Stoner bevæger sig i den amerikanske, akademiske verden, så tager østrigskfødte Robert Seethaler (f. 1966) os i Et helt liv til en afsides dal i de østrigske alper. Og mens Williams’ hovedperson Stoner er universitetsprofessor, så møder vi i Et helt liv den lettere enfoldige og fattige arbejdsmand Andreas Egger. >> Læs videre

Alejandro Zambra: Multiple Choice

Af ,
Skriv en kommentar

Så er der nyt fra den chilenske, litterære wonderboy, Alejandro Zambra. Multiple Choice er et pudsigt eksperiment: En litterær leg med former og et lille stykke samfundkritik i ét.

Havde Zambra skrevet i 1960’erne eller 1970’erne i Frankrig ville han med Multiple Choice givetvis have kunnet søge optagelse i forfatterfællesskabet i OULIPO (Ouvroir de littérature potentielle eller Værksted for potentiel litteratur). De læsere, der har dén reference, har dermed gættet, at vi med Zambras nye bog befinder os i den endog meget eksperimenterende genre. >> Læs videre

Jean-Paul Didierlaurent: Læseren i morgentoget

Af ,
2 kommentarer

Jeg overgiver mig. Helt og holdent og storsmilende. Ingen, der nogensinde har nydt at læse en bog, må kunne undgå at blive glad i låget af denne lille, fine, franske finurlighed af en feel good-roman. Og kender du én, der aldrig har læst en bog, så få ham eller hende til at begynde med denne her.

Guylain Vignolles har verdens værste job. Han er en ord- og bogelsker, der arbejder som operatør af en monstrøs maskine, der æder bøger og laver dem om til dampende papirmasse. Tingen kalder Guylain for sig selv kalder maskinen, der ellers lyder navnet Zerstor 500 (efter det tyske zerstören). >> Læs videre

Kuzhali Manickavel: Insects Are Just Like You And Me Except Some Of Them Have Wings

Af ,
Skriv en kommentar

Indiske Kuzhali Manickavel er et ret interessant bekendtskab. Ret god. Ret sjov. Ret sær. Ret vild. Faktisk helt crazy. Og det er ret fedt.

Jeg stødte første gang på Kuzhali Manickavels kortprosa i form af en kort, pudsig novelle i antologien UTOPIA [thirteen], som Forlaget Korridor udgav i 2013. På forlæggerens anbefaling (og tak for den) har jeg nu opsøgt Manickavels første selvstændige bogudgivelse, novellesamlingen Insects Are Just Like You And Me Except Some Of Them Have Wings fra 2008.

Det er én af den slags bøger, man elsker allerede på grund af titlen – og på grund af de pudsige illustrationer på omslaget (tegnet og designet af Malavika P.C.). >> Læs videre

Charlotte Brontë: Jane Eyre

Af ,
Skriv en kommentar

Dannelsesroman og kærlighedshistorie tilsat et stænk let, gotisk uhygge og et dobbeltgængermotiv. Jane Eyre er klassiker med stort K. Dens næsten 170 år på bagen fornægter sig ikke, men den kan sagtens tåle at blive læst også her i 2016.

Charlotte Brontë (1816-1855) var den ældste af de tre engelske Brontë-søstre, som alle har begået store romanklassikere, hvor jeg dog stadig har bekendtskabet med de øvrige søstres værker til gode (med Emily Brontës Wuthering Heights og Anne Brontës Agnes Grey som de mest kendte).

Jeg skal advare om enkelte spoilers i det følgende vedrørende handlingen – men hvis du nogensinde har hørt om Jane Eyre (og det har du nok), så har du nok også hørt om de væsentligste figurer og handlingselementer. >> Læs videre

Anise Koltz: At the Edge of the Night (Au Bord de La Nuit)

Af ,
Skriv en kommentar

“I am the nightmare of a mad God / Je suis le cauchemar d’un Dieu fou.” Sådan lyder udgangsstrofen i ét af luxembourgske Anise Koltz’ digte, og de øvrige digte i samlingen At the Edge of the Night er ladet med samme vrede og vildskab.

Det var sværere, end jeg på forhånd havde troet, at finde oversat litteratur fra Luxembourg. Der udgives en del litteratur fra det lille EU-land på Luxembourgs to store officielle sprog, fransk og tysk, og i stigende grad også på det tredje officielle sprog i landet, luxembourgisk. Men der er ikke meget at finde oversat til engelsk, og da slet ikke til dansk.

Jeg har derfor set mig nødsaget til at ty til en digtsamling, selv om jeg i min bestræbelse på at læse bøger fra alle lande i verden som udgangspunkt går efter romaner eller noveller frem for lyrik. >> Læs videre

Joshua Taumoefolau: A Providence of War

Af ,
3 kommentarer

Kulørt, pseudohistorisk, episk fantasyramasjang fra Tonga med smæk for skillingen. Kan ikke frakendes en vis underholdningsværdi – og kunne være løftet til noget, der måske næsten var godt, hvis der havde været en litterær redaktør inde over. Det har der så tydeligvis ikke været.

Når man har sat sig som ambition at læse en roman fra hvert land i verden, så kommer man jo på et tidspunkt til Tonga. Ret hurtigt finder man ud af, at der ikke er meget at vælge imellem – faktisk er det ikke lykkedes mig at opstøve andre udgivelser på engelsk (endsige dansk) end denne mursten af en ramasjangroman (og når jeg skeler til andre verdenslitteraturlæsere, kan jeg konstatere, at de også er endt med Joshua Taumoefolaus A Providence of War fra 2011 – eller helt har opgivet Tonga). >> Læs videre

Edwidge Danticat: Krik? Krak!

Af ,
Skriv en kommentar

Stærke, stærke noveller fra Haiti, som sætter sig i maven og hjertet. Det er medrivende, underholdende, rørende og vedkommende – og af høj, høj kvalitet. Edwidge Danticat bedriver novellekunst helt oppe i samme mesterklasse som for eksempel canadiske Alice Munro.

Edwidge Danticat (f. 1969) skriver om piger og kvinder i Haiti og i den haitianske ‘diaspora’ i USA. Hun skriver om afstanden mellem på den ene side menneskers håb og drømme og på den anden side deres virkelighed præget af ekstrem fattigdom, vold og politisk forfølgelse eller ‘bare’ af kulturelle forandringer i omverdenen, som sætter begrænsninger på forskellig måde. >> Læs videre

Marco Malvaldi: The Art of Killing Well

Af ,
2 kommentarer

En gastronomisk, italiensk krimikomedie i bedste Hercule Poirot-stil placeret i et toscansk baronat i 1895.

Den her er en lille bagatel, men den fungerer rigtig fint på egne lette præmisser. Vittig, velskrevet og underholdende og perfekt læsning på min flyrejse hjem fra Rom i dag.

Italienske Marco Malvaldis (f. 1974) The Art of Killing Well, som den hedder i den engelske oversættelse, vil appellere til elskere af den klassiske Agatha Christie-genre. >> Læs videre

Julia Alvarez: In the Time of the Butterflies

Af ,
Skriv en kommentar

Julia Alvarez blander i In the Time of the Butterflies fiktion og fakta, og resultatet er et levende og vedkommende portræt af fire søstre, deres valg og fravalg og konsekvenserne af dem i en skæbneperiode i et af verdenshistoriens mest modbydelige diktaturer, General Rafael Leonidas Trujillos Dominikanske Republik.

Mirabal-søstrene, i folkemunde også kendt som Las Mariposas (Sommerfuglene), har status af ikoner for den folkelige modstand mod Trujillos brutale og totalitære diktatur i den Dominikanske Republik.

De tre søstre, Minerva, María Teresa og Patria Mirabal blev den 25. november 1960 myrdet af Trujillos diktatur (som for et syns skyld – uden at regne med at narre nogen – maskerede mordene som en trafikulykke). Søstrene var involveret i en modstandsbevægelse mod Trujillo og tilkyttet et fejlslagent oprør. Forud for mordene på dem havde de alle tre tilbragt omkring ni måneder i fængsel og udsat for tortur. >> Læs videre

Tomás González: In the Beginning Was the Sea

Af ,
Skriv en kommentar

En enkel historie i et enkelt, veltempereret sprog om det intellektuelle bymenneske drøm om det enkle liv i pagt med naturen – en drøm, som fra begyndelsen er dømt til at forlise og ødelægge drømmerne undervejs.

Har du nogensinde haft drømmen om at hoppe ud af hamsterhjulet på kontoret, lade bylivets moderne bekvemmeligheder bag dig og købe en gård, en restaurant, en bar eller noget andet på en afsondret caribisk ø eller et tilsvarende sted for at leve det gode, enkle liv i pagt med naturen sammen med din kone/mand/kæreste?

I så fald skal du nok lade være med at læse In the Beginning Was the Sea. Eller også skal du netop læse den som anledning til lige at tænke efter en ekstra gang. >> Læs videre

Juan de Recacoechea: Andean Express

Af ,
Skriv en kommentar

Juan de Recacoecheas Andean Express er en slags boliviansk hilsen til Agatha Christies klassiker Mordet i Orientekspreseen. En noir-mordintrige i den lettere genre, som har sin største styrke i personportrætterne.

Faste læsere af K’s bognoter vil have bemærket, at jeg har bevæget mig lidt rundt i afrikansk litteratur de sidste par uger. Jeg har flere afrikanerne med i feriekufferten, men nu var det tid til et kontinentskifte til noget lidt lettere. Vi tager en tur henover Andesbjergene med bolivianske Juan de Recacoechea (f. 1935). >> Læs videre

Ahmadou Kourouma: Allah is Not Obliged

Af ,
Skriv en kommentar

“The full, final and completely complete title of my bullshit story is: Allah is not obliged to be fair about all the things he does here on earth. Okay. Right. I better start explaining some stuff.”

Sådan starter Birahima, ti eller tolv år (han ved det ikke helt selv), forældreløs og erfaren børnesoldat i 1990’ernes rædselsvækkende krige i Liberia og Sierra Leone sin historie i Ahmadou Kouroumas roman Allah is not obliged fra 2000.

Romanen tager sin begyndelse i Birahimas tidlige barndom i Elfenbenskysten. Efter morens død og et liv som gadebarn begiver han sig sammen med svindlertypen Yakouba mod Liberia for at finde sin tante. Her bliver de to dog hurtigt indrulleret i en af de liberiske oprørshære, hvor Birahima til sin store begejstring snart udstyres med sin egen AK 47 Kalashnikov. Gennem Birahimas øjne får vi fortalt den plagsomme historie om de ødelæggende borgerkrige i Liberia og Sierra Leone. >> Læs videre

José Eduardo Agualusa: A General Theory of Oblivion

Af ,
Skriv en kommentar

Velskrevet, nyere angolesisk roman giver et interessant, om end flimrende, billede af Angolas plagede historie siden uafhængigheden.

Journalisten og forfatteren José Eduardo Agualusa (f.1960) er født i Huambo, Angola, 15 år før landet fik sin selvstændighed fra Portugal i 1975. Han bor i dag dels i Angola og dels i Portugal og Brasilien.

Omdrejningspunktet i A General Theory of Oblivion er den portugisisk fødte kvinde Ludo, som er flyttet til Angola med sin søster og svoger. I dagene op til Angolas uafhængighed i 1975 forsvinder søsteren og svogeren, og den verdensforskrækkede og agorafobiske Ludo vælger – bogstavelig talt – at mure sig inde i deres lejlighed for at hindre den skræmmende verden i at komme ind.

Her bliver hun de næste 30 år uden nogensinde at forlade lejligheden, mens hun overlever på et konservesforråd, grøntsager, hun dyrker på tagterrassen, og duer, hun fanger med små diamanter som lokkemad. Varmen holder hun ved at fyre med møbler og bøger fra det store bibliotek. Hun bevarer forstanden ved at tale med hunden (også efter, at den er død) og ved at skrive dagbog på væggene i lejligheden. >> Læs videre

Fiston Mwanza Mujila: Tram 83

Af ,
Skriv en kommentar

Hold da helt kæft og hør efter! Det her er power-litteratur, der går lige i maven og i hovedet samtidig. Beskidt skønhed, saft og kraft, jazz og samba, jernbaner og diamantminer, sex og poesi, vold og filosofi – direkte fra den sydende smeltedigel i det post- (eller neo-) koloniale centrale Vestafrika. Det er litteratur, der rocker og rykker. Det er international verdensklasse. For pokker da, hvor er Fiston Mwanza Mujila bare sej!

Jeg er slået helt bagover. Tram 83 er min absolut bedste og vildeste læseoplevelse i år – og i det hele taget længe.

Fiston Mwanza Mujila er født i 1981 i minebyen Lubumbashi, Den Demokratiske Republik Congo. Han debuterede som forfatter med en digtsamling udgivet i 2013, men Tram 83 fra 2014 (engelsk oversættelse 2015) er hans romandebut. Og med den stryger han direkte ind på verdenslitteraturscenen. >> Læs videre

Alain Mabanckou: Memoirs of a Porcupine

Af ,
Skriv en kommentar

Bedømt på titlen og forsiden kunne man forledes til at tro, at congolesiske Alain Mabanckous Memoirs of a Porcupine er en børnebog. Det er ingenlunde tilfældet. Men den er faktisk fortalt af et pindsvin.

Alain Mabanckou (f. 1966) er en af det fransktalende Afrikas mest succesrige forfattere. Han er oversat til 15 sprog (men ikke dansk) og har vundet adskillige afrikanske og franske litterære priser, blandt andet for nærværende bog.

Memoirs of a Porcupine (‘Et pindsvins erindringer’) fra 2006 er en slags fabel fortalt i moderne form med afsæt i congolesiske myter (som også kendes fra andre steder i verden) om mennesker, der har et dyr som deres ‘dublet’, dobbeltgænger eller skygge. Det er en form for totemisme, men med den særlig vinkel, at der her er tale om et specifikt bånd mellem et individuelt menneske og et individuelt dyr (ikke en art). Et bånd, der er så stærkt, at mennesket kan give dyret ordrer og bruge det som redskab, og hverken mennesket eller dyret kan overleve, hvis den anden dør. >> Læs videre

Okot p’Bitek: Song of Lawino & Song of Ocol

Af ,
Skriv en kommentar

Okay, okay, jeg er selv bevidst om det: Jeg trækker muligivs lovlig hårdt på tålmodigheden hos nogle følgere af K’s bognoter med disse to ugandiske langdigte fra 1966 og 1970. Lawinos sang og Ocols sang er ikke desto mindre ikke alene historisk interessante, men også i egen ret både overraskende underholdende og relativt lettilgængelige. De er værd at læse.

Okot p’Bitek (1931-1982) blev født i Gulu i det nordlige Uganda i en familie af det luo-talende acholi-folk på det tidspunkt, hvor Uganda stadig var et britisk protektorat. Han blev uddannet antropolog fra Oxford University i 1963, men flyttede siden tilbage til Uganda efter selvstændigheden.

Okot p’Bitek skrev oprindeligt sit mest kendte værk, Song of Lawino på acholiernes sprog luo, men oversatte det selv til engelsk til den form, det blev udgivet i første gang i 1966 (originalen på luo blev først publiceret i 1971). Opfølgeren Song of Ocol fulgte i 1970 som et selvstændigt værk, der imidlertid vil være svært at forstå, hvis man ikke kender Lawinos sang. Det giver derfor god mening, at de to langdigte udgives samlet som i den version, jeg har læst. >> Læs videre

Han Kang: The Vegetarian

Af ,
Skriv en kommentar

Interessant sydkoreansk roman om undertrykkende samfundsnormer og kønsroller, dysfunktionelle familier, psykisk sygdom og erotisk besættelse. Det kan måske lyde som en lige lovlig blandet landhandel, og det er i en vis forstand også romanens svaghed – hvilket dog ikke skal få lov til at skygge for dens meget store kvaliteter.

I centrum for romanen står kvinden Yeong-hye, som har levet et stilfærdigt og ubemærkelsesværdigt liv som hjemmegående hustru, indtil hun – angiveligt foranlediget af nogle mystiske og voldelige drømme – fra den ene dag til den anden bliver vegetar, eller rettere sagt veganer, da hun ikke bare begynder at forsage kød, men også fugl, fisk og æg. >> Læs videre