K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur

Felisberto Hernández: Piano Stories

Af ,
Skriv en kommentar

Sære. Felisberto Hernández’ historier er sære. Meget sære. Men også sært fascinerende.

Jeg tør ikke give et bud på en sammenhængende mening i ret mange – om nogen – af novellerne i denne samling. Jeg har læst dem alle sammen, de fleste ret omhyggeligt, men jeg kan simpelthen ikke sige, hvad de handler om. Ikke desto mindre var jeg glad for at læse de fleste af dem.

Det eneste, man som læser kan være sikker på i selskab med uruguayanske Felisberto Hernández (1902-1964), er, at intet er, hvad det ser ud til. Francine Prose skriver i sit forord til samlingen, at Hernández formår at overbevise os læsere om, at vi må have haft de samme drømme som forfatteren (selv om vi måske har glemt dem). Det ved jeg nu ikke helt – jeg tror heldigvis ikke, at jeg har haft den slags drømme… >> Læs videre

Juan Tomás Ávila Laurel: By Night the Mountain Burns

Af ,
Skriv en kommentar

Interessant og på sin vis fascinerende roman om det hårde liv på en lille, ækvatorialguineansk atlanterhavsø.

Juan Tomás Ávila Laurel (f. 1966) er født og opvokset på den lille vulkanø Annobón, 350 km fra den vestafrikanske kyst. Annobón hører under Ækvatorialguinea, et af Afrikas mindste lande og det eneste officielt spansktalende land på kontinentet.

Ávila Laurel har skrevet en mængde bøger, herunder både romaner, noveller, skuespil, digte og essays. By Night the Mountain Burns (opr. 2009) er den første og hidtil eneste af hans bøger, der er oversat til engelsk. >> Læs videre

Juan Rulfo: Pedro Páramo

Af ,
Skriv en kommentar

Juan Rulfos Pedro Páramo fra 1955 er en mexicansk nyklassiker med stort K, som har haft enorm indflydelse på ikke mindst den efterfølgende latinamerikanske litteratur.

En del steder kan man se Pedro Páramo omtalt som forløber for den latinamerikanske magiske realisme (á la Gabriel García Márquez). Jeg tror nu ikke, at jeg ville kategorisere bogen som magisk realisme, for der er egentlig ikke noget specielt magisk eller eventyrligt over dens univers. Hvis man altså kan se bort fra, at alle personerne, inklusive fortælleren, er døde… >> Læs videre

Yuri Herrera: The Transmigration of Bodies

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg var svært begejstret for mexicanske Yuri Herreras første roman oversat til engelsk, Signs Preceding the End of the World (2015, opr. 2009), så mine forventninger var store til den helt nye udgivelse på engelsk, The Transmigration of Bodies (2016, opr. 2013). Måske også urimeligt store. Ihvertfald blev de ikke helt indfriet.

The Transmigration of Bodies (han kan altså noget med titler, ham Herrera) er ikke nogen dårlig bog. Den er endda temmelig god. Den er bare ikke i nærheden af forgængerens høje klasse. >> Læs videre

Stefan Spjut: Stallo

Af ,
Skriv en kommentar

Lad nu være med straks at klikke bort fra denne anmeldelse, når du hører, hvad Stallo handler om. For selv om handlingen kan lyde fjollet, så er det faktisk en helt god bog.

Stallo er nemlig noget så særpræget som en kombination af et stykke svensk nutidsrealisme, road trip, krimiintrige og eventyrgyser – fyldt med trolde, vætter og andet uvæsen.

Stallo er i samisk mytologi betegnelsen for urgamle troldevæsener, som evner at skifte ham mellem dyreskikkelse og menneskelignende former. Begiver man sig ud i romanen, skal man således være indstillet på at acceptere dens præmis og hovedpointe: At der gemt i de svenske skove den dag i dag findes tusind år gamle troldevæsener med telepatiske og magiske evner og en hang til at bortføre små børn – ikke for at spise dem (som regel), men bare fordi de godt kan lide at se på dem og være tæt på dem. >> Læs videre

Brian Chikwava: Et øjeblik på 7th Street

Af ,
Skriv en kommentar

Her på K’s omtalte jeg forleden Forlaget Korridors antologi UTOPIA [thirteen], udgivet i forbindelse med IMAGES festivalen Occupy Utopia 2013. Antologien rummede blandt andet en novelle af zimbabwisk/engelske Brian Chikwava.

I samme anledning udgav Korridor imidlertid også en tidligere novelle af Chikwava, Et øjeblik på 7th Street, oversat til dansk af Juliane Wammen, som en selvstændig, såkaldt chapbook, dvs. en lille, billig pjeceagtig udgivelse, i dette tilfælde blot seks stykker papir clipset sammen med et kartonomslag.

Det tjener til designer og layouter Simone Darø Kristensens ære, at han formår at få selv en sådan billig udgivelse til at fremstå lækker – her ved helt simpelt at trykke titel, forfatter- og forlagsnavn på en separat strimmel gråmeleret papir foldet omkring det sorte kartonomslag. Enkelt og elegant. >> Læs videre

Lise Harlev: Jeg er aldrig ligeglad

Af ,
Skriv en kommentar

Hmm. Jeg er en ret stor fan af Forlaget Korridor, som man kan have bemærket. Men min velvilje rækker altså ikke til at kunne omfatte forlagets seneste udgivelse med nogen begejstring.

Lise Harlev (f. 1973) er billedkunstner, uddannet fra Kunstakademiet i København og til daglig bosat i Berlin. Jeg er aldrig ligeglad er hendes skønlitterære debut.

Bogen består af 84 korte, selvbiografiske prosastykker, de fleste ikke længere end én eller to sætninger. Prosastykkerne udgør jeg’ets hverdagsobservationer, erindringer og reflektioner i denne stil: >> Læs videre

Gonçalo M. Tavares: Jerusalem

Af ,
Skriv en kommentar

Hinnerk Obst har været i krigen, og nabobørnene synes, han ligner en dræber. Hinnerk har en pistol, og han har lige erkendt for sig selv, at han godt ville kunne spise menneskekød, hvis det skulle være. Det er midt om natten, og Hinnerk er rastløs…

Jerusalem er en bog, det er svært at få hold om – både, mens man læser den, og i eftertanken. Den er derfor heller ikke helt nem at anmelde. Men lad mig slå det fast med det samme: Jeg kunne godt lide den – den var en nydelse at læse fra start til slut.

Portugisiske Gonçalo M. Tavares (f. 1970) skriver i sin helt egen stil – og han skriver godt, rigtig godt. Som portugisisk litteraturs grand old man, José Saramago, er citeret for på forsiden af mit eksemplar: “Tavares has no right to be writing so well at the age of 35. One feels like punching him!” >> Læs videre

Bina Shah, Brian Chikwava, Kuzhali Manickavel, Tabish Khair og Warsan Shire: UTOPIA [thirteeen]

Af ,
Skriv en kommentar

Forlaget Korridor er layoutmæssigt foran på point, allerede inden man får læst nogen af teksterne i denne fine, lille antologi fra 2013. Som sædvanlig, havde jeg nær sagt, for det er ikke første gang, jeg har lejlighed til at prise det omhyggelige og fine layoutarbejde, som kendetegner Korridors og forlægger/layouter Simon Kristensens kvalitetsudgivelser.

Og nej, jeg er ikke på kommission, men jeg vedgår at være en fan af dette lille forlag, hvis udgivelser i dén grad emmer af at være båret af kærlighed til litteraturen, og som er blandt de danske forlag, der bærer fanen højest, når det kommer til at demonstrere, hvad bogtrykkerkunsten kan, og som e-bogen aldrig vil kunne.

Antologien UTOPIA [thirteen] serveres i en lille brun æske i kraftigt karton. I æsken gemmer sig fem små sammenclipsede hæfter med hvert sit omslag designet af fotokunstner Sidsel Becker. Hvert af hæfterne er et selvstændigt lille værk på dansk i form af en kort novelle eller et længere digt. Endvidere rummer æsken også et tykkere hæfte med de samme fem tekster på originalsproget engelsk. >> Læs videre

Sørine Steenholdt: Zombieland

Af ,
Skriv en kommentar

Dette kan ikke være en udgivelse, der er sponsoreret af det grønlandske turistbureau. Jeg kan ihvertfald love for, at jeg ikke får lyst til at tage til Grønland lige med det første efter at have været på rejse i Zombieland med Sørine Stenholdt.

“Her lades alt håb ude” står der over porten til Helvede i Dantes Den Guddommelige Komedie. Det kunne også have været en passende advarsel til læserne af denne novellesamling. >> Læs videre

Álvaro Enrigue: Sudden Death

Af ,
Skriv en kommentar

Piazza Navona i Rom, den fjerde oktober 1599: Den italienske maler Caravaggio og den spanske digter Francisco de Quevedo duellerer mod hinanden i en indædt renæssancetenniskamp spillet med en sjælden tennisbold fremstillet af håret fra Anne Boleyns afhuggede hoved…

De to fordrukne kunstnere, slagsbrødre og spradebasser har begge så brutale tømmermænd, at de ikke husker noget om, hvad det egentlig var for en kontrovers, der første til, at den ene udfordrede den anden til duel natten før. Erindringen om nattens udskejelser kommer kun gradvist til dem i løbet af kampen og romanen. >> Læs videre

Tjingiz Ajtmatov: Dzjamilja

Af ,
2 kommentarer

En fin lille kærlighedshistorie fra de kirgisiske stepper.

Søger man efter romaner fra Kirgisistan, så falder man snart over Tjingiz Ajtmatovs (1928-2008) lille roman Dzjamilja fra 1958. Oversat til mere end 100 sprog, som den er, må det så absolut være den mest kendte og læste kirgisiske roman gennem tiderne. Og det er bestemt også en fin historie, som stadig tåler at blive læst.

Dzjamilja er en enkel og rørende kærlighedshistorie, som udspiller sig i en lille landsby i Sovjetunionens Kirgisistan i 1940’erne. >> Læs videre

Bill Clegg: Har du selv haft en familie?

Af ,
Skriv en kommentar

Sorg og svigt, fortielser og fortrydelser. Det er grundkomponenter i enhver god familie, men i Bill Cleggs amerikanske familiedrama Har du selv haft en familie?, som netop er udgivet på dansk, er familierne leveringsdygtige i det hele i lidt større målestok end de fleste.

Romanen starter med den ultimative katastrofe for den godt halvtresårige June Reid. Hele hendes familie omkommer ved en eksplosionsbrand i hendes hus – den selv samme morgen, hvor hendes datter skulle giftes. Junes ca. tyve år yngre kæreste Luke, hendes eksmand, hendes datter og hendes kommende svigersøn er fra det ene øjeblik til det andet væk. Kun hun selv overlever, da hun på tidspunktet for branden var i haven. >> Læs videre

Alice Munro: Dear Life

Af ,
Skriv en kommentar

Sublim novellekunst. Canadiske Alice Munro (f. 1931) vandt Nobels litteraturpris i 2013, og når man læser denne hendes seneste – og ifølge hende selv sidste – novellesamling, er det svært at være uenig i den hæder.

Alice Munro skriver om mennesker og livet, og hun gør det, så man på få sider kommer helt ind under huden på hendes personer. Munros stil er stilfærdig, rolig og omhyggelig, hendes sætninger og historier er uden store armbevægelser eller påtaget grandiositet. Men hold da op, hvor er det godt. >> Læs videre

Abdellah Taïa: Arabisk vemod

Af ,
Skriv en kommentar

I min jagt efter bøger fra hele verden faldt jeg på Lille Bogdag forleden tilfældigvis over denne lille roman af marokkanske Abdellah Taïa (f. 1973), som netop er udgivet på dansk på Arvids forlag.

Bogen er skrevet i fire distinkte dele. Første del er et tilbageblik i erindringen til en barndomsoplevelse, hvor jeg-fortælleren, den da tolvårige Abdellah, er tæt på at blive voldtaget af en flok ældre drenge. Abdellah var en dreng med feminine træk, som blev drillet med pigenavne af de andre drenge og allerede dengang vidste eller anede, at han var til mænd. I Abdellahs erindring skildres nær-voldtægtsoplevelsen med en særpræget blanding af frydefuld forventning og frygt.

I de næste to dele følger vi den voksne, unge Abdellah igennem forskellige forelskelser, fortvivlelser, forvildelser og forsøg på flugt. Han forelsker sig vildt og skuffes voldsomt, når kærligheden viser sig kun at være sex. >> Læs videre

Ahn Do-hyun: The Salmon Who Dared to Leap Higher

Af ,
6 kommentarer

Ja, det var så en fejl, at jeg kom til at købe denne her. Men nu er den læst, og så må den også anmeldes, Jeg beklager overfor følgere af K’s bognoter.

Jeg ved ikke lige, hvad der gik galt for mig, men det var nok bogens lækre kvalitet, det smukke omslag og de fine illustrationer i bogen, som forledte mig – samtidig med, at det var en sydkoreansk bog, som man ikke støder på så tit, men som jeg jo ikke desto mindre skal læse en af i min læseudfordring Verden rundt i bøger.

Ahn Do-hyuns The Salmon Who Dared to Leap Higher har angiveligt solgt flere millioner eksemplarer i hjemlandet Sydkorea, siden den udkom første gang i 1996. Den er første gang oversat til engelsk i 2015. >> Læs videre

Preben Major Sørensen: Forløbelser

Af ,
Skriv en kommentar

“Nu handler livet jo ikke bare om at forgribe sig på mindreårige pigebørn, tortur og henrettelser. Der er også krige, naturkatastrofer og ganske banale dødslejer. Men alt det har vi været igennem, så hvad skal jeg snart finde på?”

Misogyni, mord, lemlæstelse, tortur, voldtægt, kannibalisme, menneskeofringer, pædofili, pornografi, seksuel omgang med afføring – og sågar mishandling af små dyr og dukker …

Hvis man tror, at det neutrale, konservativt lyseblå bogomslag og det forhold, at forfatteren havde passeret de 78 år ved udgivelsen af Forløbelser i 2015, kan læses som betryggende tegn på en omgang stille og rolig, småborgerlig hyggelæsning, der passende kan indtages sammen med aftenkaffen og vanillekransen, så kan man godt berede sig på at løbe ud og kaste de sidstnævnte op. >> Læs videre

Michela Murgia: Accabadora

Af ,
Skriv en kommentar

Accabadora er “hende der afslutter”, den kvindelige dødsengel, som familien ifølge gammel skik på Saridnien kalder på, når et gammelt familiemedlem ligger for døden og medfølelsen byder at hjælpe hende eller ham ud af lidelserne.

Aktiv dødshjælp – eller eutanasi med et mere klinisk ord – ville vi kalde det. På Sardinien er aktiv dødshjælp en gammel og socialt accepteret tradition, som angiveligt har været praktiseret helt op i 1970’erne. I hvert landsbysamfund (eller ihvertfald i nogle) havde man typisk sin egen og kun én accabadora – altid en kvinde, for ligesom kun en kvinde kan bringe liv ind i denne verden, betragtedes det som passende, at også kun en kvinde skulle have opgaven med at afslutte livet, når det blev tid.

Accabadora er Michela Murgias (f. 1972) debutroman fra 2009, som i Italien har modtaget adskillige priser, men indtil nu har været noget overset i Danmark siden udgivelsen i maj 2015. Og det er faktisk synd, for det er fin og intens lille bog. Bogen er i sin grundfortælling en klassisk historie om en piges opvækst, om hendes opgør og forsoning med sin familie, om både at gøre oprør mod og forlige sig med traditioner. Og så er bogen ikke mindst et interessant og levende portræt af livet i et traditionelt sardisk landsbysamfund. >> Læs videre

Terry Hayes: Jeg er Pilgrim

Af ,
6 kommentarer

Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været helt god, hvis den havde været 300 sider kortere.

Jeg er Pilgrim lægger ud som en krimihistorie: Hovedpersonen og jeg-fortælleren, der er tidligere hemmelig topagent og går under mange navne, bl.a. dæknavnet Pilgrim, involveres i en mordgåde: En kvinde er blevet myrdet på et hotel i New York, og morderen har tilsynladende anvendt vores hovedpersons bog om opklaringsarbejde som manual til at slette sine spor.

Opklaringen af mordet forsvinder dog ret hurtigt ud i baggrunden (men vender tilbage undervejs på usandsynlig tilfældig vis) til fordel for hovedhistorien:

En saudiarabisk terrorist, kaldet Saraceneren, forbereder et masseødelæggende biologisk terrorangreb på USA. Superagenten Pilgrim, der ellers havde forsøgt at trække sig tilbage fra spionbranchen aktiveres mod sin vilje igen, og historien folder sig ud efter et velkendt skema: Den gode agent mod den onde terrorist i et kapløb mod tiden. Kan Pilgrim finde terroristen, inden han udløser sit angreb, og redde verden fra undergang? >> Læs videre

Voltaire: Afhandling om tolerance

Af ,
6 kommentarer

I betragtning af Voltaires ikoniske status som oplysningsmenneske par excellence kom det som en overraskelse for mig, at hans forsvarsskrift for religiøs tolerance fra 1763, Traité sur la Tolérance, aldrig tidligere har været udgivet på dansk. Det har det fine lille forlag Korridor sammen med oversætter, journalist og filosof Tine Byrckel nu rådet bod på.

Anledningen er, at Voltaires skrift om religiøs tolerance fik en gevaldig renæssance i Frankrig sidste år efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i januar 2015. Blandt blomsterne på Place de la République kunne man således også finde eksemplarer af Voltaires lille bog, og den blev efterfølgende genoptrykt og solgt i mere end 100.000 eksemplarer. >> Læs videre

Chimamanda Ngozi Adichie: En halv gul sol

Af ,
Skriv en kommentar

Medrivende, underholdende og oplysende roman om den nigerianske borgerkrig, også kendt som Biafrakrigen i 1960’erne.

Nigeriansk fødte Chimamanda Ngozi Adichie (f. 1977) har fået vældig succes de seneste år, også i Danmark, senest med romanen Americanah (2013), men jeg har faktisk ikke tidligere læst noget af hende. Adichies gennembrudsroman fra 2006, Half of a Yellow Sun (på dansk første gang i 2007 som En halv gul sol), er således mit første bekendtskab med hendes værk.

Romanen udspiller sig i 1960’ernes Nigeria, som efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1960 i stigende grad præges af spændinger mellem landet forskellige etniske grupper, hvoraf de største er hausaerne i nord, yorubaerne i vest og igboerne i øst. I 1966 udsættes landet for et militærkup og kort efter et modkup, som følges af massakrer på kristne igboer i de muslimsk dominerede, nordlige dele af landet. Massakrerne fører til udråbelsen af den uafhængige republik Biafra i 1967 i Nigerias sydøstlige region, domineret af igboer, og – ikke uvæsentligt – et område, hvor man kort forinden har fundet olie.

Kort efter udråbelsen af den nye stat erklærer det officielle Nigeria krig mod Biafra. Biafrakrigen kommer til at vare frem til 1970 og koste skønsmæssigt op mod 3 millioner mennesker livet, hvoraf de fleste dør i den sultkatastrofe, som Nigerias blokade af Biafra udløser i de sidste år af krigen. >> Læs videre

John Saunana: The Alternative

Af ,
Skriv en kommentar

Hvis jeg skulle være høflig overfor salomonesiske John Saunanas roman The Alternative (1980), kunne jeg finde på at sige noget i retning af, at den er et interessant udtryk for sin tid og de rammebetingelser, den er skrevet under. Jeg kunne også bare være ærlig og sige ligeud, at den er røvkedelig og ubehjælpsomt skrevet. At den virker som dét, den er, nemlig det første forsøg på at skrive en roman i et land uden nogen som helst litterær romantradition.

Nå, men tilbage i det høflige spor, som består i at skrive lidt om den interessante nye viden, bogen har givet mig anledning til at opsøge (mens jeg for alt i verden undgår at skrive noget om bogen selv fra en rent litterær betragtning):

Noget af det sjove ved at give sig selv den udfordring at skulle læse mindst én skønlitterær bog fra hvert land i verden er således, at det også er en lejlighed til at få strammet lidt op på skolegeografien og få placeret nogle af de stater, hvor man ikke kommer så tit, lidt mere præcist på verdenskortet. >> Læs videre

Juan Pablo Villalobos: Quesadillas

Af ,
Skriv en kommentar

“Go and fuck your fucking mother, you bastard, fuck off!” lyder den første linje i Juan Pablo Villalobos’ rablende mexicanske satire Quesadillas. Så er vi ligesom i gang. Og herfra flyder fornærmelserne og sarkasmen i en lind strøm bogen igennem.

Her på K’s var vi ret glade for Villalobos’ debutroman Down the Rabbit Hole fra 2011, som også har gået sin sejrsgang verden over (omend ikke i Danmark endnu). Som den svære toer har Villalobos (f. 1973) – klogeligt – valgt at skrive en ganske anden slags bog. Det er nu svært ikke at sammenligne alligevel, og Quesadillas holder ikke helt samme niveau som debuten. 

Quesadillas en en slags politisk satire over Mexicos politiske, sociale og økonomiske elendighed. Romanen fortælles af den 13-årige Orestes, som vokser op i 1980’erne som næstældste søn i en søskendeflok på seks i en mexicansk familie, som til Orestes’ store fortrydelse er så fattig, at hver dag er en kamp mellem alle i familien om at komme til fadet med morens quesadillas. >> Læs videre

Vaddey Ratner: In the Shadow of the Banyan

Af ,
Skriv en kommentar

Vaddey Ratners roman fra De Røde Khmerers rædselsregime i Cambodja/Kampuchea er en umanerlig grum og umanerlig smuk roman. Men den er især smuk, og det er dét, der gør den så læseværdig. En god fortælling, som griber om hjertet og klemmer til.

Vaddey Ratner er født ind i en af Cambodjas royale familier. Hun var fem år, da landets kommunistiske parti, bedre kendt som Khmer Rouge, i april 1975 efter en borgerkrig tiltog sig magten, og under en af historiens store skurke Pol Pot indledte et rædselsregime, der skulle koste mellem en og tre millioner mennesker livet. De fleste døde af sult eller sygdom, men mange hundredetusinder blev henrettet.

Vaddey Ratners familie blev efter regimeskiftet ligesom resten af Phnom Penhs (og andre større byers) befolkning deporteret til landsbyer til genopdragelse som risbønder. Hun overlevede, og efter vietnamesernes invasion af ‘Demokratisk Kampuchea’ i 1975 lykkedes det hende med resterne af sin familie at flygte til Thailand og derfra til USA. >> Læs videre

Donna Tartt: The Goldfinch (Stillidsen)

Af ,
2 kommentarer

Lang. Meget lang. Ikke dårlig, på mange måder endda rigtig god. Men lang. Alt for lang.

Historien fortælles i tilbageblik af den 27-årige Theodore Decker. Efter en kort indledende scene på et hotelværelse i Amsterdam, som man som læser aner udspiller sig omkring tidspunktet for det, der sikkert bliver et klimaks i fortællingen, er hele romanen fortalt kronologisk.

Jeg røber ikke mere end bagsideteksten ved at fortælle, at afsættet for romanen er et terrorangreb i New York. Den 13-årige Theo og hans mor befinder sig ved et tilfælde på et museum (The Met?), da en bombeeksplosion river Theos verden i stykker. Hans mor bliver dræbt, og med en fordrukken far, der måneder forinden har forladt Theo og hans mor, og uden øvrige nære slægtninge er den mindreårige Theos skæbne uvis. >> Læs videre

Neil Gaiman: Coraline

Af ,
1 kommentar

Coraline er på én gang et fantastisk eventyr for børn og en hårrejsende, skræmmende gyser for voksne. Lyder det som en kombination, der er svær at løfte? Ja, det er det, men Neil Gaiman gør det. Ihvertfald lykkedes det ham at skræmme denne midaldrende, voksne mand grundigt med sin angivelige børnebog …

Britisk fødte og i USA bosiddende Neil Gaiman (f. 1960) har i efterhånden en del år haft et stort publikum blandt fans af fantasy og science fiction. Han har skrevet en mængde tegneserier og romaner og noveller for voksne og for børn inden for genren. Fantasy er ikke min favoritgenre, og jeg har derfor ikke før følt mig foranlediget til at kaste mig ud i at læse Gaiman.

Men man skal jo prøve noget nyt ind i mellem, og da Gaimans korte eventyr Coraline forleden tilfældigt bød sig til fra et udstillingsbord i en boghandel, kom bogen med i posen. >> Læs videre

Outhine Bounyavong: Mother’s Beloved. Stories from Laos (ແພງແມ່)

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg ville virkelig gerne have kunnet give denne bog en god anmeldelse. Det er bare ikke muligt. Disse historier fra Laos er alle jammerligt kedsommelige. Men ufrivilligt interessante som eksempler på, hvordan der stort set aldrig kommer god litteratur ud af intentioner om at skrive politisk opbyggelig fiktion.

Dette er den første samling af moderne laotiske noveller udgivet nogensinde på engelsk (eller noget andet sprog, jeg kan forstå). Og efter hvad jeg har kunnet opspore på nettet, er det stadig den ene af til dato kun to udgivelser af moderne litteratur fra Laos på engelsk (den anden er novellesamlingen When the sky turns upside down af de to laotiske søstre Douang Champa og Dekked). Der er skrevet romaner i Laos, men ingen af dem er oversat. Derudover er kun oversat enkelte klassiske tekster fra laotisk folklore.

Der var således ikke meget at vælge imellem, da jeg skulle finde en bog fra Laos til mit projekt om at læse verden rundt. Outhine Bounyavongs Mother’s Beloved fandt jeg frem til via andre bogbloggere interesseret i bøger fra litterært obskure lande, og disse andre syntes heller ikke at have haft held med at finde frem til andet. >> Læs videre

Herman Melville: Bartleby, the Scrivener

Af ,
Skriv en kommentar

“I would prefer not to.” Sådan lyder den anæmiske skriverkarl Bartlebys svar på enhver anmodning, hans arbejdsgiver eller andre stiller ham overfor i Herman Melvilles pudseløjerlige og psykologisk foruroligende novelle fra 1853.

Og sådan ville mit svar også have lydt indtil for nylig, hvis nogen havde spurgt mig, om jeg var interesseret i at læse noget mere af den fejrede gigant i amerikansk litteratur, Herman Melville (1819-1891). I would prefer not to. Jeg ville foretrække at lade være. Helst ikke.

Jeg havde således næsten forsvoret, at jeg skulle læse noget af Melville igen, efter at hans murstensroman Moby Dick (1851) nær havde taget livet af min lyst til at læse litteratur for nogle år siden. Den stadig står for mig som en af de kedeligste bøger, jeg nogensinde har tvunget mig selv til at læse, klassiker eller ej. Måske er jeg et offer for ignorantens arrogance, men hver gang jeg ser Melvilles monster af en hvalbog trone i toppen af lister over verdens bedste bøger nogensinde, kan jeg ikke lade være med at tænke, at dem, der har placeret den dér, sgu ikke kan have læst bogen selv, eller hvis de har, så ufrivilligt spiller med i Kejserens nye klæder. Ja, ja, den har mange kvaliteter, men den er og bliver først og fremmest kedelig. >> Læs videre

Enrique Vila-Matas: Bartleby & Co.

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg har altid været irriteret på fodnoter, både i faglitterære tekster, men da især i skønlitteratur (én af flere grunde til, at jeg ikke tror, jeg gider besværet med at læse David Foster Wallaces Infinite Jest). Der går sjældent noget galt, hvis man skriver efter den tommelfingerregel, at hvis noget ikke er vigtigt nok til at komme med i brødteksten, så skal det slet ikke med.

Enrique Vila-Matas vælger den omvendte vej: Han har droppet hovedteksten og har kun skrevet fodnoterne. Bartleby & co. udgøres således af i alt seksogfirs fodnoter til en tekst, der ikke er skrevet. Eller som den fiktive forfatter til fodnoterne udtrykker det: Fodnoter til en fantasmetekst, der er under “midlertidig suspension” i “Nægtelsens Litteraturhistorie”. >> Læs videre

Nu Nu Yi: Smile as They Bow

Af ,
Skriv en kommentar

Tag med til en helt igennem forrygende, sprudlende, rablende, dansende, syngende, larmende, bling-bling-glitrende landsbyfestival i Myanmar med både de rige og de fattige, tiggerne, luderne og lommetyvene og ikke mindst en hær af transvestit-åndemanere.

Smile as they Bow er en veritabel fest af bog. Og samtidig et fascinerende indblik i en del af den burmesiske kultur og religiøse praksis, som ihvertfald denne læser ikke kendte meget til på forhånd.

Den dominerende religion i Myanmar er therevadabuddhisme. Som en del af den folkelige buddhistiske praksis spiller dyrkelsen af skytsånder (nat) imidlertid også en stærk rolle. >> Læs videre