Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden
Femte og sidste bind i Igguldens Djenghis Khan-serie, denne gang om barnebarnet Kublai Khan. Som de øvrige: ikke stor litteratur, men effektiv, underholdende ramasjang, god til ferielæsning, og trods alt spændende for fremstillingen af de historiske forhold.
Titel: ConquerorK's vurdering:
Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men jeg kom på trods af min blandede vurdering af 1Q84 til at købe en Murakami-bog mere med på vej på juleferie (en beslutning om at teste den store Murakami-hype grundigere af, måske, eller måske snarere panik i boghandlen i lufthavnen….).
Som andre Murakami-bøger er Kafka på stranden heller ikke specielt spændende skrevet, rent sprogligt, men den har denne sære, dragende stemning, som får en til at vende siderne hurtigt. >> Læs videre
Første krimi i en serie med den overvægtige, singaporeanske, turbanklædte sikh Inspector Singh, der turnerer rundt i Asien. Som krimi er den kedelig, men har man været i Malaysia er den lidt sjov, fordi den udspiller sig primært i Kuala Lumpur og på Borneo.
Titel: A Most Peculiar Malaysian MurderK's vurdering:
Speciel roman om et fiktivt venskab mellem pianisten Glenn Gould og to helt fiktive østrigske komponister, der mødes som studenter hos komponisten Vladimir Horowitz. Om hvordan kunstnerisk ambition og for så vidt stort talent kan demotiveres og tilintetgøres og ultimativt kan føre til selvdestruktion i mødet med og vurderingen op mod det aldeles sublime (her personificeret ved Gould). >> Læs videre
Medlemmer af den store Murakami-menighed bør læse det følgende med forsigtighed:
I dette seneste og største Murakami-værk får man i modsætning til i novellesamlingen After the Quake, som jeg læste for nyligt, rigeligt tid til at opholde sig hos hovedpersonerne (henover knap 1.000 sider i alt). Det viser personerne sig dog ikke at blive synderligt mere interessante af. >> Læs videre
Novellesamling – hvor alle noveller på den ene eller anden måde tager (metaforisk) afsæt i jordskælvet i Kobe, Japan i 1995. Alle noveller er udmærket fortalt og læsevenlige. Ville blot have ønsket, at man som læser havde fået lov at opholde sig lidt længere hos de personer, Murakami lige akkurat når at få karakteriseret i de små historier, inden de er forbi. Det er derfor, jeg ikke læser noveller, husker jeg mig selv på (igen, igen).
Forfatter: Haruki Murakami Titel: After the Quake Opr.udg.: 2002 Forfatternationalitet: Japan Læst: November 2012Helt sjov lille satirisk bog om det engelske kongehus’ fortrædeligheder og om kærligheden til læsning. Sympatisk, men også en bagatel.
Titel: En kongelig læserK's vurdering:
Seneste roman fra David Vanns hånd. En grum, sort-humoristisk, men også indlevet fortælling om en socialt svært dysfunktionel amerikansk “white trash” familie. Den er ok, men jeg kunne bedre lide hans “Legend of a Suicide“.
Opdatering 17/6-2014: Dirt er den 10. juni 2014 udkommet på dansk som “Jord” oversat af Claus Bech (Gyldendal).
Titel: DirtK's vurdering:
På mange måder en rigtig, rigtig flot roman. Et meget gribende og næsten ubærligt portræt af en kvinde – som pige, hustru, elsker, ven, men især og helt overvejende og overvældende som mor i dyb angst for at miste sin søn, bogstaveligt-fysisk som soldat i krigen og i overført betydning følelsesmæssigt. Det er meget flot. >> Læs videre
Dårlig. Dårlig idé at købe bøger alene på grund af et flot omslag og lækker finish. Ifølge en anmelder på bagsideklappen er denne “magnificent book” som resultatet af Joseph Heller og Raymond Chandler, der kappes om, hvem der kan skrive mest som Tolstoj….. (det må desværre have været Heller og Chandler som infantile teenagere under den misforståelse, at Tolstoj skulle være en underlødig popmusikvideoproducent….). Frarådes.
Titel: The Dead do not ImproveK's vurdering:
Russisk-ukrainsk samfundssatirisk krimi. Der er en pingvin med, og det er godt. Ellers ikke så voldsomt spændende.
Titel: Døden og en pingvinK's vurdering:
OK, sjov, samfundskritisk indisk roman (á la Slumdog Millionaire).
Titel: The White TigerK's vurdering:
Udmærket krimi. Ikke at forveksle med Anders Bodelsens gamle krimi med samme titel.
Titel: Tænk på et talK's vurdering:
Endnu en pudseløjerlighed fra Kaufman, denne gang i rigtig romanlængde, men ikke desto mindre en bagatel ift den ellers meget kortere “Alle mine venner er superhelte“.
Titel: The Water Proof BibleK's vurdering:
Syv selvstændige, men (i temaer og delvist i persongalleri) sammenhængende historier i velkendt Faulkner-stil. Tematiserer fra forskellige vinkler forholdet mellem sorte og hvide i sydstaterne i slutningen af det 19. årh samt forholdet mellem natur og mennesker.
Nogle af historierne er urimeligt svære at læse og forstå, men samlet set endnu en givende Faulkner-læseoplevelse (men lidt hård ferielæsning, som det var for mig). Især de lange og tålmodige beskrivelser af fritidsjægere på bukke- og bjørnejagt i skovene er flotte og gribende (og efter min mening langt bedre end Thoreaus klassiske, men mere akademiske tilgang til livet i skovene i Walden).
Titel: Go Down, MosesK's vurdering:
Fjerde del af Djenghis Khan-serien (Conqueror series) Nu er vi nået til perioden, hvor Djenghis’ søn Ogedai var stor-khan. Fortsat underholdende historisk funderet ramasjang. Bedre end nr. 2 og 3.
Man kan aflæse, at jeg har været på ferie, når der er Iggulden-bøger på listen – lette og uforpligtende page turners, egnet til flyet eller strandbaren efter mange øl.
Titel: Empire of SilverK's vurdering:
Ligesom Kaufmans “Alle mine venner er superhelte” er dette også en charmerende, pudsig lille sag, om end ikke i samme klasse som superheltebogen. Mange små, sjove indfald.
Som f.eks. kvinden, der finder Gud: Hun finder ham under sofaen, da hun leder efter tv-fjernbetjeningen, og han er helt som forventet i kjortel og sandaler og har langt hvidt skæg. Men da han også er lidt nusset efter at have ligget under sofaen, tager hun ham med på vaskeri. >> Læs videre
Et 800 siders monstrum. Litterært meget ambitiøs (overambitiøs). Den er bare ikke særlig godt skrevet: PE vil gerne være meget litterær, meget intellektuel, meget dannet, meget pudsig, men det lykkes ikke godt nok til, at jeg orkede at hænge på hele vejen. >> Læs videre
Jeg ville gerne kunne anbefale denne anmelderroste bog. Ideen er lovende: En roman fortalt med afsæt i historiske begivenheder i Paris i årene lige op til den franske revolution. Om den unge ingeniør, som får til opgave at stå i spidsen for opgravningen og nedrivningen af kirkegården henholdsvis kirken Les Innocents de Paris, som var blevet for fyldt, og blev ryddet for at skabe plads til markedspladsen Les Halles midt i Paris.
Der er lagt op til portræt af en tid med righoldig symbolik. Men som roman fangede den ikke rigtigt mig – lidt kedelig, faktisk.
Opdatering: Bogen blev udgivet på dansk i maj 2013 af forlaget Turbulenz som “De uskyldige” oversat af Birgitte Brix.
Titel: PureK's vurdering:
Stærk og stramt fortalt historie om den rene vilje til at overleve og afvisningen af at være en del af systemet – her konkret borgerkrigen og Apartheid i Sydafrika – eller af socialisering i bredeste forstand. Der er således næppe tale om en tilfældig implicit henvisning til Kafkas Processen, når hovedpersonen hos den litterært velbevandrede Coetzee typisk omtales “K” – og Coetzee har klasse nok til at kunne bære denne henvisning. >> Læs videre
Perfekt til læsning på caféerne i Lissabon, hvor Pessoa er det store litterære ikon, og hvor Pessoas heteronym Bernando Soares slår sine folder som bogholderassistent og udgyder sin livslede i disse fragmenter (samlet efter Pessoas død og efter sagskundskabens skøn forfattet i årene 1929-1934).
Og så er det tilmed også rigtig, rigtig godt. Det er en af den slags bøger, som man har lyst til at læse højt af, og hvor man ville ønske, at man kunne huske og citere mange sætninger. Pessoa skriver uhyre præcist med stor, stor klasse. >> Læs videre
Ved en oprydning i bogreolerne, faldt jeg over denne fine, pudseløjerlighed fra Canettis hånd. 50 små tekststykker, som hver især beskriver en menneskelig type (og som selvfølgelig skal læses som 50 aspekter af de fleste menneskers karakter). >> Læs videre
Om den ville figurere hos mange anmeldere som et litterært mesterværk, hvis den ikke var skrevet på dét tidspunkt i Sovjetunionen, som den er, ved jeg ikke. Men jeg synes, at den var en fornøjelse at læse i al dens fandenivoldske, sprudlende, rablende og respektløse fantasifuldhed.
Jeg tænkte flere gange undervejs, at hvis den havde været en film af Emir Kusturica (jf. hans fabelagtige “Underground” om den jugoslaviske borgerkrig), så ville den sataniske Woland og hans følge have haft et larmende fuldtalligt balkanorkester med trommer og blæsere og hele balladen højtspillende i hælene bogen igennem. Kosteligt!
Titel: Mesteren og MargaritaK's vurdering:
En sand perle af en lille bog, som nærmest bare er en lang novelle. Stor banal visdom i skæv, sjov klædedragt (og er al sand visdom ikke ret banal?). Kan ikke huske at have læst noget mere livsbekræftede og morsomt i lange tider.
Det er muligvis ikke stor litteratur i klassisk forstand, men de få, små sider i denne bog, som er læst på ikke meget mere end en times tid, indeholder så nogenlunde alt, hvad man behøver at vide om livet og kærligheden. Den giver én lyst til at blive en bedre kæreste. Og så kan man vel ikke forlange meget mere af en bog.
Den største anbefaling!
Titel: Alle mine venner er superhelteK's vurdering:
Hmm. Frost har med bl.a. denne roman om Danmark i 1970’erne fået vældig overstrømmende anmeldelser for den måde, han bryder med romanens fortællemæssige konventioner.
Tjah, tjoh, jeg kan godt følge ideerne i bogen, men jeg synes nu mest, den bare var kedelig. Og så giver det ikke i sig selv point hos mig at bryde med litterære genrekonventioner, hvis bogen ikke i øvrigt holder….
Titel: Ubevidst rødgangK's vurdering:
Jeg ville egentlig gerne være begejstret for denne bog. Petterson er en ypperlig repræsentant for den realistiske genre med det fine blik for detaljen, hvor meget af historien fortælles gennem detaljerede beskrivelser af små dagligdags handlinger. Og han skriver virkelig godt. Men jeg var alligevel ikke sådan rigtig fanget ind af historien: var faktisk tæt på at kede mig lidt undervejs og glad for, at borgen sluttede.
Vil dog ikke afvise, at jeg kan finde på at læse mere Petterson.
Titel: Ud og stjæle hesteK's vurdering:
Lidt mere klassiker-pligtlæsning (jf. Stormen). Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg nok lagt både Macbeth og Stormen fra mig – eller snarere aldrig begyndt – hvis Shakespeare ikke havde den status, han har. Men det har han – og i kraft af, at mange af Shakespeares figurer er gået ind i sproget og vores kultur som ikoniske, næsten mytiske arketyper – herunder hr. og fru Macbeth – så skylder man vel alligevel sig selv at gribe til kilden mindst en enkelt gang i sit liv.
Titel: MacbethK's vurdering:
Nu har jeg i så mange år i så mange sammenhænge læst – og ikke forstået – litterære referencer til Prospero og Caliban og andre af Shakespeares karakterer i Stormen (The Tempest), at jeg tænkte, at det var på tide at få styr på kilden selv.
Man kommer vel ikke uden om, at det havde et element af pligtlæsning over sig, men det var jo heldigvis hurtigt overstået (og jeg orkede ikke at kæmpe mig igennem Shakespeare på engelsk – så det blev en relativt ny oversættelse af Nils Brunse).
Titel: StormenK's vurdering:
Kedelig og skuffende efterfølger til den på alle måde fremragende Vi, de druknede – her med fokus på en grønlandsfarende marinemaler fra Marstal. Man får lidt den tanke, at der er tale om fraklip fra forgængeren: En karakter og en historie, der ikke rigtig passende ind sammen med de andre marstallere. I givet fald var det klogt at klippe denne historie ud af drukne-bogen – men dumt at udgive den selvstændigt. >> Læs videre
Helt udmærket Kehlmann. En herlig knarvorn, utålelig og alligevel livskraftig type, han får fremmalet i den gamle kunstner Kaminski.
Titel: Jeg og KaminskiK's vurdering:
