K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Bloggen

Michela Murgia: Accabadora

Af ,
Skriv en kommentar

Accabadora er “hende der afslutter”, den kvindelige dødsengel, som familien ifølge gammel skik på Saridnien kalder på, når et gammelt familiemedlem ligger for døden og medfølelsen byder at hjælpe hende eller ham ud af lidelserne.

Aktiv dødshjælp – eller eutanasi med et mere klinisk ord – ville vi kalde det. På Sardinien er aktiv dødshjælp en gammel og socialt accepteret tradition, som angiveligt har været praktiseret helt op i 1970’erne. I hvert landsbysamfund (eller ihvertfald i nogle) havde man typisk sin egen og kun én accabadora – altid en kvinde, for ligesom kun en kvinde kan bringe liv ind i denne verden, betragtedes det som passende, at også kun en kvinde skulle have opgaven med at afslutte livet, når det blev tid.

Accabadora er Michela Murgias (f. 1972) debutroman fra 2009, som i Italien har modtaget adskillige priser, men indtil nu har været noget overset i Danmark siden udgivelsen i maj 2015. Og det er faktisk synd, for det er fin og intens lille bog. Bogen er i sin grundfortælling en klassisk historie om en piges opvækst, om hendes opgør og forsoning med sin familie, om både at gøre oprør mod og forlige sig med traditioner. Og så er bogen ikke mindst et interessant og levende portræt af livet i et traditionelt sardisk landsbysamfund. >> Læs videre

Terry Hayes: Jeg er Pilgrim

Af ,
6 kommentarer

Jeg er Pilgrim er en filmisk krimithriller med en vis underholdningsværdi. Den kunne have været helt god, hvis den havde været 300 sider kortere.

Jeg er Pilgrim lægger ud som en krimihistorie: Hovedpersonen og jeg-fortælleren, der er tidligere hemmelig topagent og går under mange navne, bl.a. dæknavnet Pilgrim, involveres i en mordgåde: En kvinde er blevet myrdet på et hotel i New York, og morderen har tilsynladende anvendt vores hovedpersons bog om opklaringsarbejde som manual til at slette sine spor.

Opklaringen af mordet forsvinder dog ret hurtigt ud i baggrunden (men vender tilbage undervejs på usandsynlig tilfældig vis) til fordel for hovedhistorien:

En saudiarabisk terrorist, kaldet Saraceneren, forbereder et masseødelæggende biologisk terrorangreb på USA. Superagenten Pilgrim, der ellers havde forsøgt at trække sig tilbage fra spionbranchen aktiveres mod sin vilje igen, og historien folder sig ud efter et velkendt skema: Den gode agent mod den onde terrorist i et kapløb mod tiden. Kan Pilgrim finde terroristen, inden han udløser sit angreb, og redde verden fra undergang? >> Læs videre

Lille Bogdag 2016 i Dome of Visions, København

Af ,
Skriv en kommentar

De små forlags alternative bogmesse Lille Bogdag så dagens lys for første gang sidste år. Det initiativ var vi mange, der var begejstrede for (læs min omtale af Lille Bogdag 2015 her).

Sidste år ved denne tid skrev jeg således, at jeg ville håbe, at Lille Bogdag blev en tradition. Og mon ikke den er ved at blive det allerede? For os, der slog et smut omkring den drivhusagtige kuppelkonstruktion Dome of Visions ved siden af Det Kongelige Bibliotek i København i den forgangne weekend (16.-17. april 2016), var det ihvertfald åbenbart, at grundlaget er til stede bedømt efter den store tilslutning fra forlag, forfattere og ikke mindst læsere. >> Læs videre

Ann Morgan: Reading the World. Confessions of a Literary Explorer

Af ,
Skriv en kommentar

Den britiske journalist og forfatter Ann Morgan besluttede sig for, at 2012 skulle være året, hvor hun gjorde op med sin indre litterære hjemmeføding. Hun satte sig det mål, at hun i løbet af ét år skulle læse en bog fra hvert FN-anerkendt land i verden. Det er 196 lande og 196 bøger.

Hun har dokumenteret sin litterære runderejse i verden på sin blog A Year of Reading the World. Her kan man læse anmeldelser af alle bøgerne og ikke mindst læse med på historierne om, hvordan hun fandt frem til og udvalgte de bøger, hun læste i sit projekt.

Bloggen er særdeles inspirerende og kan varmt anbefales. Især er Morgans overvejelser over, hvilken bog hun skal udvælge sig fra de enkelte lande, ganske fornøjelige. Ikke mindst, når det kommer til nogle af de små nationer, hvor det viste sig særdeles vanskeligt at opspore engelske oversættelser. >> Læs videre

Voltaire: Afhandling om tolerance

Af ,
6 kommentarer

I betragtning af Voltaires ikoniske status som oplysningsmenneske par excellence kom det som en overraskelse for mig, at hans forsvarsskrift for religiøs tolerance fra 1763, Traité sur la Tolérance, aldrig tidligere har været udgivet på dansk. Det har det fine lille forlag Korridor sammen med oversætter, journalist og filosof Tine Byrckel nu rådet bod på.

Anledningen er, at Voltaires skrift om religiøs tolerance fik en gevaldig renæssance i Frankrig sidste år efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i januar 2015. Blandt blomsterne på Place de la République kunne man således også finde eksemplarer af Voltaires lille bog, og den blev efterfølgende genoptrykt og solgt i mere end 100.000 eksemplarer. >> Læs videre

Chimamanda Ngozi Adichie: We Should All Be Feminists

Af ,
Skriv en kommentar

Chimamanda Ngozi Adichie er ikke bare en succesfuld skønlitterær forfatter (til f.eks. romanerne Americanah (2013) og En halv gul sol (2006), som jeg læste i sidste uge), hun er også politisk engageret i afrikanske forhold og kvinders rettigheder. 

En smagsprøve på det engagement får man i den lille pamflet We Should All Be Feminists fra 2014 (den er også oversat til dansk som Vi burde alle være feminister (2014)). Der er tale om et kort essay, som er en bearbejdet udgave af en tale, Chimamanda Ngozi Adichie holdt i december 2012 på en TEDtalk-konference fokuseret på Afrika. >> Læs videre

Chimamanda Ngozi Adichie: En halv gul sol

Af ,
Skriv en kommentar

Medrivende, underholdende og oplysende roman om den nigerianske borgerkrig, også kendt som Biafrakrigen i 1960’erne.

Nigeriansk fødte Chimamanda Ngozi Adichie (f. 1977) har fået vældig succes de seneste år, også i Danmark, senest med romanen Americanah (2013), men jeg har faktisk ikke tidligere læst noget af hende. Adichies gennembrudsroman fra 2006, Half of a Yellow Sun (på dansk første gang i 2007 som En halv gul sol), er således mit første bekendtskab med hendes værk.

Romanen udspiller sig i 1960’ernes Nigeria, som efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1960 i stigende grad præges af spændinger mellem landet forskellige etniske grupper, hvoraf de største er hausaerne i nord, yorubaerne i vest og igboerne i øst. I 1966 udsættes landet for et militærkup og kort efter et modkup, som følges af massakrer på kristne igboer i de muslimsk dominerede, nordlige dele af landet. Massakrerne fører til udråbelsen af den uafhængige republik Biafra i 1967 i Nigerias sydøstlige region, domineret af igboer, og – ikke uvæsentligt – et område, hvor man kort forinden har fundet olie.

Kort efter udråbelsen af den nye stat erklærer det officielle Nigeria krig mod Biafra. Biafrakrigen kommer til at vare frem til 1970 og koste skønsmæssigt op mod 3 millioner mennesker livet, hvoraf de fleste dør i den sultkatastrofe, som Nigerias blokade af Biafra udløser i de sidste år af krigen. >> Læs videre

John Saunana: The Alternative

Af ,
Skriv en kommentar

Hvis jeg skulle være høflig overfor salomonesiske John Saunanas roman The Alternative (1980), kunne jeg finde på at sige noget i retning af, at den er et interessant udtryk for sin tid og de rammebetingelser, den er skrevet under. Jeg kunne også bare være ærlig og sige ligeud, at den er røvkedelig og ubehjælpsomt skrevet. At den virker som dét, den er, nemlig det første forsøg på at skrive en roman i et land uden nogen som helst litterær romantradition.

Nå, men tilbage i det høflige spor, som består i at skrive lidt om den interessante nye viden, bogen har givet mig anledning til at opsøge (mens jeg for alt i verden undgår at skrive noget om bogen selv fra en rent litterær betragtning):

Noget af det sjove ved at give sig selv den udfordring at skulle læse mindst én skønlitterær bog fra hvert land i verden er således, at det også er en lejlighed til at få strammet lidt op på skolegeografien og få placeret nogle af de stater, hvor man ikke kommer så tit, lidt mere præcist på verdenskortet. >> Læs videre

Juan Pablo Villalobos: Quesadillas

Af ,
Skriv en kommentar

“Go and fuck your fucking mother, you bastard, fuck off!” lyder den første linje i Juan Pablo Villalobos’ rablende mexicanske satire Quesadillas. Så er vi ligesom i gang. Og herfra flyder fornærmelserne og sarkasmen i en lind strøm bogen igennem.

Her på K’s var vi ret glade for Villalobos’ debutroman Down the Rabbit Hole fra 2011, som også har gået sin sejrsgang verden over (omend ikke i Danmark endnu). Som den svære toer har Villalobos (f. 1973) – klogeligt – valgt at skrive en ganske anden slags bog. Det er nu svært ikke at sammenligne alligevel, og Quesadillas holder ikke helt samme niveau som debuten. 

Quesadillas en en slags politisk satire over Mexicos politiske, sociale og økonomiske elendighed. Romanen fortælles af den 13-årige Orestes, som vokser op i 1980’erne som næstældste søn i en søskendeflok på seks i en mexicansk familie, som til Orestes’ store fortrydelse er så fattig, at hver dag er en kamp mellem alle i familien om at komme til fadet med morens quesadillas. >> Læs videre

Vaddey Ratner: In the Shadow of the Banyan

Af ,
Skriv en kommentar

Vaddey Ratners roman fra De Røde Khmerers rædselsregime i Cambodja/Kampuchea er en umanerlig grum og umanerlig smuk roman. Men den er især smuk, og det er dét, der gør den så læseværdig. En god fortælling, som griber om hjertet og klemmer til.

Vaddey Ratner er født ind i en af Cambodjas royale familier. Hun var fem år, da landets kommunistiske parti, bedre kendt som Khmer Rouge, i april 1975 efter en borgerkrig tiltog sig magten, og under en af historiens store skurke Pol Pot indledte et rædselsregime, der skulle koste mellem en og tre millioner mennesker livet. De fleste døde af sult eller sygdom, men mange hundredetusinder blev henrettet.

Vaddey Ratners familie blev efter regimeskiftet ligesom resten af Phnom Penhs (og andre større byers) befolkning deporteret til landsbyer til genopdragelse som risbønder. Hun overlevede, og efter vietnamesernes invasion af ‘Demokratisk Kampuchea’ i 1975 lykkedes det hende med resterne af sin familie at flygte til Thailand og derfra til USA. >> Læs videre

Donna Tartt: The Goldfinch (Stillidsen)

Af ,
2 kommentarer

Lang. Meget lang. Ikke dårlig, på mange måder endda rigtig god. Men lang. Alt for lang.

Historien fortælles i tilbageblik af den 27-årige Theodore Decker. Efter en kort indledende scene på et hotelværelse i Amsterdam, som man som læser aner udspiller sig omkring tidspunktet for det, der sikkert bliver et klimaks i fortællingen, er hele romanen fortalt kronologisk.

Jeg røber ikke mere end bagsideteksten ved at fortælle, at afsættet for romanen er et terrorangreb i New York. Den 13-årige Theo og hans mor befinder sig ved et tilfælde på et museum (The Met?), da en bombeeksplosion river Theos verden i stykker. Hans mor bliver dræbt, og med en fordrukken far, der måneder forinden har forladt Theo og hans mor, og uden øvrige nære slægtninge er den mindreårige Theos skæbne uvis. >> Læs videre

Neil Gaiman: Coraline

Af ,
1 kommentar

Coraline er på én gang et fantastisk eventyr for børn og en hårrejsende, skræmmende gyser for voksne. Lyder det som en kombination, der er svær at løfte? Ja, det er det, men Neil Gaiman gør det. Ihvertfald lykkedes det ham at skræmme denne midaldrende, voksne mand grundigt med sin angivelige børnebog …

Britisk fødte og i USA bosiddende Neil Gaiman (f. 1960) har i efterhånden en del år haft et stort publikum blandt fans af fantasy og science fiction. Han har skrevet en mængde tegneserier og romaner og noveller for voksne og for børn inden for genren. Fantasy er ikke min favoritgenre, og jeg har derfor ikke før følt mig foranlediget til at kaste mig ud i at læse Gaiman.

Men man skal jo prøve noget nyt ind i mellem, og da Gaimans korte eventyr Coraline forleden tilfældigt bød sig til fra et udstillingsbord i en boghandel, kom bogen med i posen. >> Læs videre

Outhine Bounyavong: Mother’s Beloved. Stories from Laos (ແພງແມ່)

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg ville virkelig gerne have kunnet give denne bog en god anmeldelse. Det er bare ikke muligt. Disse historier fra Laos er alle jammerligt kedsommelige. Men ufrivilligt interessante som eksempler på, hvordan der stort set aldrig kommer god litteratur ud af intentioner om at skrive politisk opbyggelig fiktion.

Dette er den første samling af moderne laotiske noveller udgivet nogensinde på engelsk (eller noget andet sprog, jeg kan forstå). Og efter hvad jeg har kunnet opspore på nettet, er det stadig den ene af til dato kun to udgivelser af moderne litteratur fra Laos på engelsk (den anden er novellesamlingen When the sky turns upside down af de to laotiske søstre Douang Champa og Dekked). Der er skrevet romaner i Laos, men ingen af dem er oversat. Derudover er kun oversat enkelte klassiske tekster fra laotisk folklore.

Der var således ikke meget at vælge imellem, da jeg skulle finde en bog fra Laos til mit projekt om at læse verden rundt. Outhine Bounyavongs Mother’s Beloved fandt jeg frem til via andre bogbloggere interesseret i bøger fra litterært obskure lande, og disse andre syntes heller ikke at have haft held med at finde frem til andet. >> Læs videre

Herman Melville: Bartleby, the Scrivener

Af ,
Skriv en kommentar

“I would prefer not to.” Sådan lyder den anæmiske skriverkarl Bartlebys svar på enhver anmodning, hans arbejdsgiver eller andre stiller ham overfor i Herman Melvilles pudseløjerlige og psykologisk foruroligende novelle fra 1853.

Og sådan ville mit svar også have lydt indtil for nylig, hvis nogen havde spurgt mig, om jeg var interesseret i at læse noget mere af den fejrede gigant i amerikansk litteratur, Herman Melville (1819-1891). I would prefer not to. Jeg ville foretrække at lade være. Helst ikke.

Jeg havde således næsten forsvoret, at jeg skulle læse noget af Melville igen, efter at hans murstensroman Moby Dick (1851) nær havde taget livet af min lyst til at læse litteratur for nogle år siden. Den stadig står for mig som en af de kedeligste bøger, jeg nogensinde har tvunget mig selv til at læse, klassiker eller ej. Måske er jeg et offer for ignorantens arrogance, men hver gang jeg ser Melvilles monster af en hvalbog trone i toppen af lister over verdens bedste bøger nogensinde, kan jeg ikke lade være med at tænke, at dem, der har placeret den dér, sgu ikke kan have læst bogen selv, eller hvis de har, så ufrivilligt spiller med i Kejserens nye klæder. Ja, ja, den har mange kvaliteter, men den er og bliver først og fremmest kedelig. >> Læs videre

Enrique Vila-Matas: Bartleby & Co.

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg har altid været irriteret på fodnoter, både i faglitterære tekster, men da især i skønlitteratur (én af flere grunde til, at jeg ikke tror, jeg gider besværet med at læse David Foster Wallaces Infinite Jest). Der går sjældent noget galt, hvis man skriver efter den tommelfingerregel, at hvis noget ikke er vigtigt nok til at komme med i brødteksten, så skal det slet ikke med.

Enrique Vila-Matas vælger den omvendte vej: Han har droppet hovedteksten og har kun skrevet fodnoterne. Bartleby & co. udgøres således af i alt seksogfirs fodnoter til en tekst, der ikke er skrevet. Eller som den fiktive forfatter til fodnoterne udtrykker det: Fodnoter til en fantasmetekst, der er under “midlertidig suspension” i “Nægtelsens Litteraturhistorie”. >> Læs videre

Joseph Roth: Kong Salomons tempel i Berlin. Reportager 1920-1930

Af ,
2 kommentarer

Før Joseph Roth (1894-1939) skrev sine nu klassiske romaner i løbet af 1930’erne, arbejdede han i 1920’erne som journalist i Berlin, hvor han skrev en stor mængde reportager fra byens liv.

Kong Salomons tempel i Berlin er et udvalg af Roths små reportager fra denne periode, flot oversat til dansk og med efterord og kommentarerer af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.

Artiklerne er hver især små selvstændige stemningsrapporter fra byens liv. Joseph Roth skriver ligeså fremragende, på én gang poetisk og kritisk-ironisk, i disse journalistiske artikler som i de senere skønlitterære romaner og noveller. Man kan læse dem med stor fornøjelse bare for at nyde Roths skarpe og følsomme pen. >> Læs videre

Nu Nu Yi: Smile as They Bow

Af ,
Skriv en kommentar

Tag med til en helt igennem forrygende, sprudlende, rablende, dansende, syngende, larmende, bling-bling-glitrende landsbyfestival i Myanmar med både de rige og de fattige, tiggerne, luderne og lommetyvene og ikke mindst en hær af transvestit-åndemanere.

Smile as they Bow er en veritabel fest af bog. Og samtidig et fascinerende indblik i en del af den burmesiske kultur og religiøse praksis, som ihvertfald denne læser ikke kendte meget til på forhånd.

Den dominerende religion i Myanmar er therevadabuddhisme. Som en del af den folkelige buddhistiske praksis spiller dyrkelsen af skytsånder (nat) imidlertid også en stærk rolle. >> Læs videre

Peter Swanson: De der fortjener at dø

Af ,
Skriv en kommentar

Nyoversat amerikansk noir thriller er udmærket underholdning, som vinder på et godt plot, men desværre taber på fladt sprog og utroværdige persontegninger.

De der fortjener at dø er den anden bog af Peter Swanson, som udgives på dansk. Ligesom Swansons første roman Pigen med det tidsindstillede hjerte (2014, på dansk 2015) placerer De der fortjener at dø sig sikkert indenfor den klassiske noir-genre.

Her er godt med mord og bedrag og ikke bare én, men hele to diabolske femme fatale-typer. >> Læs videre

Joseph Roth: Jøder på vandring

Af ,
Skriv en kommentar

Jøder på vandring er et politisk debatskrift, en kulturkritik og en samling journalistiske rejsereportager i ét. Tilmed fremragende skrevet med det bid og vid, der er et af Joseph Roths kendemærker. En fornøjelse at læse og samtidig et i sig selv interessant historisk dokument.

Joseph Roth (1894-1939) kender vi her på K’s bedst som skønlitterær forfatter til romaner som for eksempel den mesterlige Job – Roman om et enkelt menneske og Radetzkymarch samt et antal fine noveller (hvoraf et udvalg er oversat til dansk i samlingen Leviathan og andre fortællinger).

I Jøder på vandring er skribenten imidlertid i højere grad reportagejournalisten og samfundsdebattøren Roth end romanforfatteren Roth, selv om den lyrisk-prosaiske skrivestil også præger teksten. >> Læs videre

Niels Knudsen: Alting i et andet lys. Historier

Af ,
Skriv en kommentar

Niels Knudsens anden bog, Alting i et andet lys, er en samling korte noveller i mellemrummet mellem virkelighed og fiktion. Elleve små grotesker fra hverdagslivet med et twist.

Niels Knudsen synes at hente inspiration fra nogle af de store modernister indenfor genren ‘fantastisk litteratur’, såsom Jorge Lois Borges, Julio Cortázar og hjemlige Svend Åge Madsen. >> Læs videre

Sylvie Bocqui: Uendelig muslinger

Af ,
Skriv en kommentar

Sylvie Bocquis debut fra 2002 er en om ikke uendelig fin, så dog meget, meget fin lille roman om erindringer fra en barndom.

Det er måske for meget at kalde Uendelig muslinger for en roman. Den er snarere en kollage af flimrende erindringsglimt fra den lille pige Stéphanies barndom.

Der er således ikke en egentlig handlingstråd i bogen. I stedet får vi en samling små prosastykker, de korteste på kun et par linjer, de længste på et par sider, som hver især består af handlingsbidder, dialogstumper, sanseindtryk og tanker knyttet til situationen i erindringen. >> Læs videre

Elvira Dones: Sworn Virgin

Af ,
Skriv en kommentar

Albanske Elvira Dones har skrevet en uhyre interessant roman fra de fattige bjergegne i det nordlige Albanien om fænomenet “edsvorne jomfruer.” Romanen kommer omkring temaer som socialt vs. biologisk og seksuelt køn, tradition vs. modernitet, øst vs. vest, land vs. by og mere til. Og så er den samtidig underholdende og letlæst.

I de nordlige bjergegne i Albanien overlever den dag i dag det gamle sædvaneretssystem Kanun som et parallelt sæt af moralske og retslige regler i konkurrence med den officielle retsorden. Det kommunistiske regime forsøgte officielt at få bugt med Kanun – men så i praksis igennem fingre med den, så længe den ikke kolliderede alt for åbenlyst med regimet. >> Læs videre

Caspar Eric: Nike

Af ,
2 kommentarer

“vi smadrer vores egne kroppe / vi smadrer statuerne / vi smadrer de små guder / og så smadrer vi hinanden / jeg har bare været smadret / fra begyndelsen”

Casper Erics (f. 1987) langdigt Nike er skrevet som var det én lang, mere eller mindre uredigeret email til ekskæresten: “it’s the things / we love most / that destroys us / knus Caspar / sendt fra min iPad,” som det hedder i udgangsstroferne.

Kærlighedssorgen fylder noget i digtet, men mere centralt står kroppen og samfundets kropsidealer. Caspar Eric ved noget om smadrede kroppe. Han er født med cerebral parese (også kendt som spastisk lammelse) og har gennemgået adskillige operationer på den konto. Digtet er i høj grad en lang reflektion over, hvordan man lever med dét i en kropsfikseret kultur. Der er ikke noget klynk over Nike, omend et vist mål af narcissisme og en hel del vrede og frustration – over oplevelsen af at blive set på og kategoriseret som handicappet. >> Læs videre

Kim Thúy: Mãn

Af ,
Skriv en kommentar

Vietnamesisk-canadiske Kim Thúys sansemættede roman Mãn er en stilfærdig, men intens og insisterende fortælling om vietnamesiske piger og kvinders liv i og udenfor Vietnam, fra start til slut bundet sammen af duften og smagen af mad og madlavning.

Det er uhyre sjældent, at jeg tager mig selv i at ønske, at en bog var længere, end den er. Jeg tror faktisk ikke, at det er sket de sidste tyve år. En god bog har den længde, den skal have, hverken kortere eller længere. Og alt for mange bøger er desværre alt for lange.

Kim Thúys (f. 1968) fine, lille roman har også præcis den længde, den skal have – men alligevel oplevede jeg det sjældne, at jeg gerne ville have den til at blive ved. Mãn er en bog, man ikke bare læser fra ende til anden. Det er en bog, men kan tage ophold i, som i en poetisk og fremmedartet verden af dufte, smage og farver. >> Læs videre

Klaus Høeck: Legacy

Af ,
Skriv en kommentar

“hvis du læser det / te digt vil du dø – der er / ikke nogen som / helst TVIVL om det – så / tænk dig godt om før du læ / ser det til ende / jeg indrømmer at / det er svært at standse her / hvis du først er kom / met så langt men pas / på – hvis du læser vide / re så vil du dø”

Ja, det kræver sin modige læser at læse Klaus Høecks seneste (og måske sidste?) mursten af en digtsamling. Og så måske alligevel ikke…

Klaus Høeck (f. 1938) er en af de tunge drenge indenfor dansk lyrik. Mere end 30 udgivelser og 15.000 digte, en livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond siden 1985 og en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris er blandt meritterne. >> Læs videre

Ibrahim al-Koni: Gold Dust

Af ,
Skriv en kommentar

Ørkenen, manden, hans kamel og dens elsker (som smittede den med skab). Gold Dust er en både moderne og tidløs tuaregisk-libysk roman, en slags fabel over menneskets vilkår i almindelighed, og tuaregernes nomadesamfund og skæbnefællesskab med deres kameler i særdeleshed

Ibrahim al-Koni (f. 1948) er en libysk forfatter og journalist. Han er født ind i det nomadiske ørkenstammefolk tuaregerne (Saharas blå mænd), er vokset op i ørkenen og lærte først som tolvårig arabisk, som er det sprog, han skriver på.

Gold Dust udspiller sig et sted i Sahara i tuaregernes land. Vi får ikke nogen præcise tidsangivelser, men hører om krig med italienerne, så et gæt kunne være tiden omkring Italiens krig mod Det Osmanniske Rige i 1911-12, hvor italienske tropper invaderede Libyen. Men det er ikke så vigtigt, for der er noget tidløst over historien, selv om det er et element i den, at ørkenstammerne er presset fra flere sider – af krig i nord og tørke i syd. >> Læs videre

Kamilla Hygum Jakobsen/In Carbon Diamonds Grow: Heaven Is Open Today – ­Illumineret bog med musik

Af ,
Skriv en kommentar

Heaven Is Open Today er et sympatisk, omend ikke fuldt ud vellykket, multikunstnerisk projekt: På én gang en digtsamling, en illustreret og illumineret bog og en musikudgivelse.

Kamilla Hygum Jakobsen har skrevet tekster og musik, bandet In Carbon Diamonds Grow står for musikken (med Kamilla Hygum Jakobsen selv i den vokale front), Carl Quist Møller har illustreret, mens Morten Agergaard står for kalligrafering af bogens tekster og grafisk designi øvrigt. >> Læs videre

Clarice Lispector: Água Viva

Af ,
Skriv en kommentar

“Jeg ved ikke hvad jeg skriver om: jeg er dunkel for mig selv. I begyndelsen blot en månelys og klar vision, og således greb jeg øjeblikket før det ville dø og forsvinde for altid. Det er ikke et arsenal af idéer jeg bringer dig, men derimod et instinktivt udbrud af det der er skjult i naturen og som jeg aner. Og det er en ordenes fest.”

Citatet er fra Clarice Lispectors (1920-1977) korte roman Água Viva fra 1973, som netop er udgivet på dansk for første gang – flot fordansket af Tine Lykke Prado. Og ja, det er vitterligt en ordenes fest at læse Lispector. Det er samtidig en dunkel tekst, som kan være svær at få hånd om.

Jeg har påbegyndt denne omtale af Água Viva flere gange og er gået i stå lige så mange gange. Jeg ville gerne kunne videreformidle den helt særlige, sanselige oplevelse, det var at læse Clarice Lispector. Især ville jeg gerne kunne beskrive den hypnotiserende rytme i værket som helhed. Jeg ville også gerne kunne fortælle, hvad meningen med bogen er. Men jeg må give fortabt, ikke mindst overfor det sidste. >> Læs videre

Andrus Kivirähk: Slangehvisleren

Af ,
Skriv en kommentar

Andrus Kivirähk (f. 1970) er ifølge forlagets præsentation på bogklappen “Estlands mest elskede nulevende forfatter.” Det håber jeg ikke er rigtigt for den estiske litteratur eller esternes bogsmag.

Slangehvisleren foregår i Estland i en tid, der på nogen måder minder om middelalderen, men samtidig er en fiktiv eventyrverden. Vi følger drengen Leemet gennem hans opvækst fra barn til voksen. Leemet tilhører skovfolket, som kan tale det urgamle slangesprog, og lever et simpelt, men harmonisk liv i pagt med naturen.

Skoven er en mytisk verden: Leemets bedste ven er en hugorm. Menneskene holder ulve som husdyr, som de malker og rider på. Der er talende menneskeraber i skoven, som eksperimenterer med at fremavle kæmpelus. Menneske lever mest af elgkød, som de jager ved at betvinge elgene med slangesprog.

Men skovfolket er en uddøende race: Flere og flere flytter ind til landsbyen, hvor de glemmer slangesproget og bliver fremmede for naturen. De slår sig på agerbrug, underlægger sig en feudal struktur under “jernmændene” fra Europa og lader sig omvende til den nye religion fra paven i Rom. Snart vil Leemet være den sidste slangehvisler i verden.

Tja, her er en del læsere sikkert allerede stået af. Og det er med god grund. >> Læs videre

Jesús Carrasco: Flugt

Af ,
Skriv en kommentar

Cormac McCarthys westerns møder Hemingway på en gold slette i Spanien i begyndelsen af det 20. århundrede.

Når Jesús Carrascos (f. 1972) debutroman fra 2013 er bedst, lever den næsten op til en sådan karakteristik. Dog kun næsten, men det er trods alt heller ikke nogen ringe præstation af en debutforfatter at kunne kalde sådanne associationer frem.

Vi er ret begejstrede her hos K’s og glæder os til at læse mere fra Carrascos hånd. >> Læs videre