K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser

Yaa Gyasi: Homegoing

Af ,
Skriv en kommentar

Ghanesisk-amerikanske Yaa Gyasis debutroman er en mestendels underholdende, interessant og vedkommende slægtsroman, som tematiserer kolonialisme, slaveri og racisme i både Vestafrika og USA over et imponerende tidsspænd på 250 år.

Romanen tager udgangspunktet i historierne om to halvsøstre, Effia og Esi, som vokser op i det vestlige Afrika i midten af det 18. århundrede i det nuværende Ghana(som de britiske kolonisatorer kaldte Guldkysten). De to piger er født af samme mor, men med forskellige fædre fra henholdsvis Fante- og Asantefolket, som i årtier ligger i krig med hinanden. Pigerne vokser op i hver sin landsby hos hvert sit folk uden kendskab til hinandens eksistens. >> Læs videre

Germano Almeida: The Last Will & Testament of Senhor da Silva Araújo

Af ,
Skriv en kommentar

En fin og stilfærdig historie om en handelsmand fra de kapverdiske øer, som gerne ville være et godt og ordentligt menneske. Som hans liv faldt ud, endte han med bare at blive et menneske. Men det er heller ikke så lidt.

Det er godt at have sin kapverdiske geografi på plads, når man læser Germano Almeidas fine roman om handelsmanden senhor da Silva Araújos liv. Der er mange referencer til de ti forskellige øer, som udgør den tidligere portugisiske koloni, Republikken Kap Verde i Atlanterhavet, 500 km fra Afrikas vestkyst. Det meste af romanen foregår på São Vicente, men vi kommer også omkring blandt andet São Nicolau, Santo Antão og Boa Vista. >> Læs videre

Francisco Sousa Lobo: The Care of Birds / O Cuidado dos Pássaros

Af ,
Skriv en kommentar

Portugisisk tegneserie om en ikke-praktiserende pædofil ornitologs ulykkelige liv og mentale sammenbrud…

Okay, det var så måske ikke lige den mest fængende manchettekst, jeg fik strikket sammen dér, hvis jeg ellers gerne ville have nogen til at læse videre … Men ikke desto mindre er den ret rammende for den portugiske forfatter og tegner Francisco Sousa Lobos tegneserie – eller grafiske roman, om man vil – The Care of Birds (O Cuidado dos Pássaros). >> Læs videre

Jamaica Kincaid: Annie John

Af ,
Skriv en kommentar

Annie John er en kort, men følelsesmæssig intens roman om en piges opvækst i Britisk Antigua og hendes følelsesmæssige brud med sin mor.

Romanen er fortalt fra pigen Annie Johns perspektiv i otte kapitler, der hver især har karakter af et enkelt nedslag i hendes erindringer om sin opvækst, og hver især nærmest har karakter af en lille novelle. >> Læs videre

Gerard Reve: The Evenings – A Winter’s Tale

Af ,
Skriv en kommentar

Hollandsk, eksistentialistisk efterkrigsklassiker fra 1947 er nu endelig – med knap 70 års forsinkelse – oversat til engelsk.

Hollandske Gerard Reve (1923-2006) udgav oprindeligt sit hovedværk De Avondens (Aftenerne) i 1947 som kun 24-årig. Romanen vakte angiveligt en del furore sin tid -. formentlig på grund af dens nihilistiske hovedperson og det forhold, at reflektioner over krigen og besættelsen for en efterkrigsroman at være er markant fraværende i romanpersonernes bevidsthed (ihvertfald eksplicit). I dag har romanen imidlertid klassikerstatus i Holland, og i november 2016 er den så altså endelig blevet tilgængelig i oversættelse for os, der ikke behersker det hollandske. >> Læs videre

Christos Tsiolkas: Lussingen

Af ,
Skriv en kommentar

Lussingen er et godt bud på en såkaldt ‘stor samtidsroman’ fra Australien i begyndelsen af det 21. århundrede. En kollektivroman om tre generationer, som kommer ubesværet rundt om en mængde store temaer: Forholdet mellem generationerne, mellem indvandrere og indfødte, mænd og kvinder, rige og fattige, kristne, muslimer, hinduer og ateister. Om den svære seksualitet, kærligheden, parforholdet, bristede drømme for sig selv og sine børn, loyalitetskonflikter mellem familie og venner og meget andet.

Christos Tsiolkas (f. 1965) er født og opvokset i Melbourne, Australien, som søn af græske invandrere. Man må tro, at han trækker på egne erfaringer i sit indlevede og troværdige portræt af netop det græske immigrantmiljø i Melbourne i romanen Lussingen. >> Læs videre

Svetlana Aleksijevitj: Krigen har ikke et kvindeligt ansigt

Af ,
Skriv en kommentar

Forfærdende, grumme, brutale, forvtvivlende, maveknugende sørgelige – men også stolte, rørende, smukke og håbefulde. Sådan er de mange sovjetiske kvindestemmer, som Svetlana Aleksijevitj hjælper til at give krigen et kvindeligt ansigt i denne bog, der blev årets stærkeste læseoplevelse for mit vedkommende.

Hviderussiske Svetlana Aleksijevitj (f. 1948) modtog nobelprisen i litteratur i 2015 for sine dokumentarromaner om det sovjetiske menneske. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt blev den første bog af Aleksijevitj, der udkom på dansk umiddelbart offentliggørelsen af Aleksijevitjs nobelprishæder i efteråret 2015 – godt timet af mikroforlaget Palomar. >> Læs videre

Albert Salvadó: The Mysterious Balloon Man (The Shadow of Ali Bey #1)

Af ,
Skriv en kommentar

The Mysterious Ballon Man er en lidt pudsig blanding af historisk roman fra tiden omkring den franske revolution, spionhistorie og sædelighedskomedie. Den kombination fungerer egentlig ikke specielt godt.

Albert Salvadó (f. 1951) er en af de ganske få oversatte forfattere fra miniputstaten Andorra. Han har skrevet en række romaner indenfor genrerne krimi, spænding og historisk fiktion – og i øvrigt også børnebøger. The Mysterious Balloon Man er den første roman i trilogien The Shadow of Ali Bey. >> Læs videre

Mariama Bâ: So Long a Letter

Af ,
Skriv en kommentar

Stærk senegalesisk feministisk nyklassiker. Noget så sjældent som en roman, der både har et tydeligt politisk budskab og samtidig er flot skrevet, velkomponeret og båret af troværdige persontegninger.

Romanen tager form af et brev fra den nylige enke, skolelæreren Ramatoulaye, til hendes gamle veninde, Aissatou. Ramatoulayes lange brev er skrevet i form af dagbogsnoter fra den sidste del af en obligatorisk sørgeperiode, som hun ifølge den senegalesiske version af Islam skal tilbringe i isoleret husarrest. >> Læs videre

Marco Magini: Som om jeg var alene

Af ,
Skriv en kommentar

En kroatisk soldat indrulleret i den serbiske hærs forbrydelser i Bosnien. En hollandsk FN-soldat på skamfuld mission. En spansk dommer splittet mellem pligt, samvittighed og personlig ærekærhed.

Den italienske forfatter Marco Magini (f. 1985) har begået en glimrende international roman om den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne, om dens medvirkende, medløbere, tilskuere, ofre og dommere. >> Læs videre

Mario Levrero: Byen

Af ,
6 kommentarer

Tid og rum flyder for både fortælleren og læseren i denne mesterlige, uruguayanske leg med Kafkas Slottet.

Uruguayanske Mario Levrero (1940-2004) beskrives i forlagets klaptekst som en vaskeægte kultforfatter i Latinamerika, hvor han angiveligt har fået et posthumt gennembrud i de seneste år. I den ikke-spansktalende del af verden er han imidlertid ikke kendt af mange (det er formentlig symptomatisk, at man ikke kan finde en Wikipedia-artikel om ham på noget andet sprog end spansk), og han er først nu ved at blive oversat til en række andre europæiske sprog. >> Læs videre

Hassan Blasim: Tossen fra Frihedspladsen

Af ,
Skriv en kommentar

Magisk, makaber og munter. Realistisk, rystende og rørende. Satirisk, sardonisk og sørgmodig. Hassan Blasim kan det hele og viser det hele i sine stærke og aparte noveller fra Irak og grænselandet.

Tossen fra Frihedspladsen er Hassan Blasims (f. 1973) første novellesamling, men den anden, der udkommer på dansk. Den første på dansk var Den irakiske Kristus (opr. 2013, da. 2015), som jeg tidligere har læst i engelsk oversættelse (se anmeldelsen her).

Hassan Blasim skriver i sætninger, der er i sig selv er ligetil og uden pynt eller dikkedarer. Men sætningerne udgør historier, der er magiske, mystiske og for manges vedkommende ganske svært forståelige. Jeg vil således ikke påtage mig at udlægge en entydig mening med alle historierne i denne samling. Men det er ikke, fordi historierne er uden mening – de flyder snarere over af så meget mening, at den er svær at fastholde. >> Læs videre

Ivana Bodrožić: Hotel Intetsteds

Af ,
Skriv en kommentar

Hvis Ivana Bodrožić’ intention med Hotel Intetsteds har været at demonstrere, hvor kedsommeligt og ensformigt det er at leve i et limbo som flygtning, midlertidigt indkvarteret og uden konkrete udsigter til noget bedre, så er det lykkedes. Måske til overflod. Ihvertfald er det en utrolig kedsommelig affære at kæmpe sig igennem romanen, som synes at stå stille fra start til slut, uagtet den ydre handling.

Ivana Bodrožić er født i Vukovar i Kroatien i 1982 ligesom den navnløse hovedperson i hendes debutroman, Hotel Intetsteds.

Romanen har den blodige jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne som sit bagtæppe, men grundlæggende er det en traditionel ung-pige-bliver-voksen-histoire. Vi følger i romanen den navnløse jeg-fortællere fra hun som niårig sammen med sin mor og ældre bror i 1991 må flygte fra den kroatiske by Vukovar, som står for at falde til serberne. >> Læs videre

Vladimir Makanin: Mandehullet

Af ,
4 kommentarer

Interessant, surrealistisk roman, udgivet første gang på russisk i Sovjetunionens sidste undergangsår, som her i efterreflektionen kan læses som en slags psykologisk svanesang over det kommunistiske regimes forfald.

Vladimir Makanin (f.1937) har et langt forfatterskab bag sig, men er kun i begrænset omfang blevet oversat til dansk. Mandehullet (opr. fra 1991, udgivet på dansk i 2016) er en mareridtsagtig, surrealistisk dystopi om et samfund i forfald. >> Læs videre

Canek Sánchez Guevara: 33 revolutioner

Af ,
Skriv en kommentar

33 revolutioner. 33 omdrejninger i minuttet på en slidt gammel plade, der er gået i hak. 33 kapitler om en cubansk revolution, der gik i stå og itu.

Canek Sánchez Guevara (1974-2015) var ældste barnebarn af den cubanske revolutionshelt Ernesto Che Guevara. Han var født i Havana og voksede op i Castros Cuba, angiveligt stolt af sin berømte morfar. Som ung voksen blev han imidlertid ligesom så mange andre cubanere skuffet og desillusioneret over den måde, den kommunistiske revolution udviklede sig på i Cuba, og i 1996 flygtede han som 22-årig ud af landet.

Canek Sánchez Guevara døde sidste år i Mexico kun 40 år gammel af en hjertesygdom. Kortromanen 33 revolutioner blev fundet mellem hans efterladte ejendele og udgives nu posthumt for første gang. >> Læs videre

Amélie Nothomb: Blåskæg

Af ,
Skriv en kommentar

Forfriskende, moderne version af folkeeventyret om kvindeforføreren og -morderen Blåskæg sætter den unge, selvsikre kvinde i førersædet og den mandlige forfører på hælene (omend ikke helt berøvet sit forføreriske talent).

De fleste kender nok det klassiske folkeeventyr om Blåskæg: Den rige mand med det umiddelbart frastødende blå skæg, som ikke desto mindre evner at forføre unge kvinder og gifte sig med dem – for derefter at slagte dem med en stor kniv, når de alle som én viser sig ikke at kunne stå for fristelsen til at overtræde hans eneste, strenge påbud: aldrig at bruge den lille nøgle til det fjerneste kammer i hans slot, som han ikke desto mindre betror dem. >> Læs videre

Edward St Aubyn: Glem det – Dårligt nyt – En smule håb (Patrick Melrose-romanerne #1-3)

Af ,
2 kommentarer

Dekadence, snobberi, grådighed, dovenskab, selvoptagethed, misundelse, skørlevned, dobbeltmoral, løgn og bedrag, hensynsløshed, sadisme, vold, vanrøgt, pædofili, alkoholisme, narkomani … Velkommen til det selvdestruktive britiske aristokrati i det tyvende århundrede. Velkommen til Patrick Melrose-romanerne.

Edward St Aubyn (f. 1960) er aktuel på dansk med litteraturprissatiren Den store pris. Bedst kendt er han dog for sit nådesløse portræt af den britiske overklasse i romanserien om alter egoet Patrick Melrose.

Romanserien omfatter fem romaner udgivet i perioden 1992-2012. På dansk er de samlet i to bind, hvoraf jeg nu har læst det første, som rummer de tre første romaner i serien. >> Læs videre

Edward St Aubyn: Den store pris

Af ,
Skriv en kommentar

Edward St Aubyns nyeste roman er en lidt ujævn, men ikke desto mindre særdeles velskrevet, vittig og ætsende ondskabsfuld satire over en vis britisk litteraturpris.

Romanen, der oprindeligt er fra 2014, udkom på dansk i går, og Gads Forlag har næppe valgt datoen helt tilfældigt: Det var nemlig to dage efter uddelingen af dette års Man Booker Prize ved den traditionelle prismiddag for litteraturverdenens kendisser. Og man skal ikke kende meget til Man Booker-institutionen for at indse, at det er den, der står for skud i Den store pris, selv om prisen i romanen kaldes Elysium-prisen.

Edward St Aubyn (f. 1960) har høstet talrige roser for sin romankvintet Patrick Melrose-romanerne (1992-2012) om den selvdestruktive dekadence i den britiske overklasse (som jeg selv først er gået i gang med netop nu – anmeldelse følger). Men nogen Man Booker-pris er det ikke blevet til. >> Læs videre

Zoran Živković: Biblioteket

Af ,
Skriv en kommentar

At folk, der ikke læser bøger, ender i Helvede, har mange af os længe anet. Men måske var du ikke klar over, at i det moderne, reformerede Helvede, hvor straf er erstattet af terapi, bliver disse syndere dømt til i al evighed… at læse. En passende, opbyggelig straf.

Det kan man lære i Helvedes bibliotek, som er en af de seks skæve noveller i Biblioteket af den serbiske forfatter Zoran Živković (f. 1948).

Også de fem øvrige noveller i samlingen handler på hver deres måde om forunderlige biblioteker i forskellig afskygning. >> Læs videre

Ten Tiroba: Traditional Stories from the Northern Gilberts

Af ,
Skriv en kommentar

Sagn og myter fra Kiribati: Guder og halvguder i himmelen og underverdenen, dæmoner, ånder og talende ål, lumske kannibaler, kapløb til havs med hajer, marsvin og krabber, konkurrencer i brændende spydkast og myter om skabelsen af himmelhvælvingen.

Ja, der masser af kulørt stof i den kiribatiske mytologi og fortælletradition, som man kan få et indblik i via denne samling af traditionelle, mundtligt overleverede historier, indsamlet og genfortalt af Ten Tiroba og oversat fra kiribatisk til engelsk af Reid Cowell. >> Læs videre

Luelen Bernart: The Book of Luelen

Af ,
Skriv en kommentar

Mikronesien. Der var engang, hvor jeg troede, at det var et fantasiland, som kun fandtes i Anders Ands univers, lidt ligesom Langtbortistan. Men det er naturligvis så langt fra tilfældet, selv om Mikronesien vitterligt er langt væk fra Danmark – og langt væk fra de litterære traditioner, vi kender.

Staten Mikronesien (officielt: Mikronesiens Forenede Stater) er en selvstændig østat, som imidlertid kun udgør en delmængde af det større område i Stillehavet, der også går under betegnelsen Mikronesien, og som udover Mikronesiens Forenede Stater omfatter blandt andet Nauru, Kiribati, Palau og Marshalløerne (og hvis du synes, at det er noget forvirrende kludder fra de varme lande, at Mikronesiens Forende Stater kun er en delmængde af Mikronesien, så brug lige et halvt minut på at reflektere over statsnavnet USA). >> Læs videre

Ben Bam Solomon m.fl.: Stories from Nauru

Af ,
Skriv en kommentar

Med sit kun 21 km² store landareal og kun lidt flere end 9.000 indbyggere er Nauru verdens mindste selvstændige stat efter Vatikanstaten.

Nauru ligger på den anden side af jorden, nogenlunde så langt væk, man overhovedet kan komme fra Danmark, som en lille ø i det store område i Stillehavet, der går under navnet Mikronesien (ikke at forveksle med statsdannelsen Mikronesiens Forenede Stater, der kun udgør en delmængde af området Mikronesien).

Ligesom mange andre af stillehavsøerne har Nauru ikke haft nogen skriftlig, litterær tradition overhovedet og har det stadig ikke. Det har som forventeligt derfor også været mig særdeles vanskeligt at opspore nauruanske skønlitterære udgivelser. Jeg er kun stødt på én udgivelse, som vel formentlig kun har fundet vej til udgivelse og distribution, fordi der ikke er skrevet andet, som nogen har forsøgt at udgive. >> Læs videre

Christian Aziz: En fremmed krydser dit spor

Af ,
Skriv en kommentar

Christian Aziz debuterer som skønlitterær forfatter med en interessant og sympatisk beretning fra danske soldaters deltagelse i den internationale bekæmpelse af somalisk pirateri i farvandene ud for Afrikas Horn i 2008.

Romanen fortælles i to parallelle spor: Dels er der historien om den danske sprogofficer Thomas, der efter endt uddannelse sendes på sin første aktive mission mod pirateri i Aden-bugten ud for Somalias kyst. Dels hører vi sideløbende om den unge somaliske fisker, Abdi, der uafvidende hverves som pirat. >> Læs videre

Ghassan Kanafani: Men in the Sun and Other Palestinian Stories

Af ,
Skriv en kommentar

Ghassan Kanafanis kortroman Men in the Sun og novellerne i denne samling er skrevet i en konkret palæstinensisk sammenhæng i perioden 1956-1969, men mange af dem er højaktuelle også i dag som litterær fortolkning af forholdene for mange af verdens flygtninge.

Ghassan Kanafani (1936-1972) var en palæstinensisk journalist og forfatter og i sin levetid en markant politisk stemme i den palæstinensiske modstand mod staten Israel. Fra 1967 gik han ind i den marxistiske palæstinensiske gruppe PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse), som arbejdede for tilintetgørelse af staten Israel og i 1970’erne blandt andet stod bag en række flykapringer. Ghassan Kanafani blev sammen med sin 17-årige niece snigmyrdet i 1972 af israelske Mossad-agenter ved et bilbombeattentat. >> Læs videre

David Grossman: En hest kommer ind på en bar

Af ,
Skriv en kommentar

“ Godaften, godaften, godafffften Caesareeea!!!” lyder indgangsråbet fra den noget sølle og afdankede standupkomiker Dovaleh, der står på scenen gennem hele David Grossmans (f. 1954) nye, originale og ganske vellykkede roman fra det moderne Israel.

Dovaleh er så godt nok ikke i Caesarea, men i Netanya, men det bruger han kun som anledning til at svine byen til: “… for at sige det ligeud, jeg kan ikke fordrage jeres lorteby, jeg er dødbange for at være her i Netanya, hvert andet menneske på gaden ligner en, der er under vidnebeskyttelse, og hvert tredje menneske opbevarer det første menneske i bagagerummet, rullet ind i sort plastik.” >> Læs videre

Adelheid Duvanel: Opbrud med tre plysaber

Af ,
Skriv en kommentar

Hvem i alverden er nu Adelheid Duvanel? Ja, det spørgsmål kunne jeg heller ikke have svaret på for godt et døgn siden, hvor jeg i den fine københavnerboghandel Ræven og pindsvinet faldt over denne lille, interessante udgivelse fra Forlaget Virkelig.

Min interesse blev i første omgang fanget af titlen, som er hentet fra et af de kun syv korte prosastykker, der er blevet plads til i det lille hæfte. Opbrud med tre plysaber smager henad titlen på et stilleben – men med indbygget bevægelse. Nok til skærpe min appetit på det skæve og det sære. >> Læs videre

Fredrik Backman: En mand der hedder Ove

Af ,
Skriv en kommentar

Hyggelig, svensk feel-good-roman. For lang, for forudsigelig og lidt for pladderharmonisk mod slutningen. Men den er kraftSTEJLEme også sjov undervejs, som Ove måske ville have udtrykt det.

Ove er en af de på én gang mest charmerende og mest nederdrægtigt misantropiske, pedantiske, grænsende til det tvangsneurotiske, tvære og sure, gamle mænd, jeg er stødt på i litteraturen. Han er ganske vist kun 59 år, men Ove hører til de mænd, der har været sure, gamle mænd, lige siden de var unge. >> Læs videre

Svend Brinkmann: Ståsteder. 10 gamle ideer til en ny verden

Af ,
3 kommentarer

I sin provokerende parodi på en selvhjælpsbog, Stå fast (2014), tog psykologen Svend Brinkmann nej-hatten på og leverede en forfriskende kritik af selvhjælpsbranchen og den positive psykologi. Nu er han aktuel med opfølgeren, Ståsteder, der fungerer fint som et korrektiv og supplement til den første bog. Selv om den ikke bringer noget nyt frem under solen.

Stå fast var i sin form polemisk og karikeret og som sådan ikke ligefrem nuanceret. Brinkmanns ærinde var at udstille det, han kaldte “tidens udviklingstvang” og selvoptagethed, som han fandt eksempler på i moderne virksomheders koncepter for medarbejderudviklingssamtaler og selvhjælpsbøger med trin-for-trin-anvisninger til et lykkeligt liv. >> Læs videre

Antonio Dal Masetto: Der er nogle typer dernede

Af ,
Skriv en kommentar

Fin lille roman fra Argentina om diktaturets evne til at gennemtrænge menneskenes sind med ødelæggende angst og paranoia.

Buenos Aires, 1978: Det er året, hvor Argentina vinder verdenmesterskabet i fodbold, og landet er på den anden ende af begejstring. Og ikke kun, fordi det i øvrigt er forbudt at kritisere fodboldlandsholdet eller landstræneren. Det er ellers et af den slags forbud, der skal tages alvorligt, for 1978 er også midt under det sidste argentinske militærdiktatur.

Under den eksalterede fodboldfeber i dagene mellem Argentinas sejr i semifinalen og den ventende finalekamp får journalisten Pablo besøg af sin veninde-måske-på-vej-mod-kæreste, Ana, som er ved at gå til af bekymring. Ana har set nogle typer holde til i en bil nedenfor etageejendommen, hvor Pablo bor. >> Læs videre

Olga Tokarczuk: Rejsende

Af ,
3 kommentarer

At rejse er at leve, som bekendt. Og med Olga Tokarczuk kan man både rejse og leve, mens man læser i lænestolen. At være rejsende med Tokarczuk er både sjovt, tankevækkende, bevægende, lærerigt og horisontudvidende – og i det hele taget en udsøgt fornøjelse.

Jeg kom lidt skævt ind på bogen, måske forledt af påskriften ‘roman.’ Rejsende er både en roman og ikke en roman. Den er ihvertfald på ingen måde en traditionel roman forstået som én lang, sammenhængende fortælling.

Rejsende er derimod et spøjst konglomerat af en stor mængde små og større tekster. I omfang spænder bogens kapitler fra helt korte prosastykker på 10-12 linjer til egentlige noveller på 30-40 sider. Tematisk og genremæssigt er spændet endnu større: Fra punktnedslag i videnskabshistorien med detaljerede redegørelser for eksempelvis typer af konserveringsprocesser over semihistoriske biografiske noveller, frit spundet over faktiske historiske personer og begivenheder, over korte personlige rejseessays til den rene fiktion. >> Læs videre