K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur

Jesper Holm: Corpus Christi

Af ,
2 kommentarer

Ny dansk konspirationskrimi vil appellere til tilhængere af tempelridderromantik og ramasjang á la Dan Browns Da Vinci mysteriet. Men forvent ikke noget nyt.

Jeg hører til dem, der var forrygende godt underholdt af Da Vinci mysteriet, men ikke imponeret over de litterære kvaliteter. Jespers Holms Corpus Christi ligger tæt op af forbilledet på godt og ondt.

Jeg var i lange stræk således udmærket underholdt af Corpus Christi og fik vendt siderne hurtigt, drevet frem af handlingen og ikke ansporet til at dvæle ved sætningerne. Det sidste skal man heller ikke kræve af genren, så ikke et ondt ord om sproget (dog blev jeg forstyrret af lidt for mange typografiske slåfejl).

Romanen plages til gengæld af at ligge så tæt på netop Da Vinci Mysteriet i plot og struktur, at den er svær ikke at læse som – om ikke ligefrem et plagiat – så ihvertfald som en lidt kedsommelig omgang bølgeridning. Den promoveres endda på forsiden som ‘en af de bedste bøger i da Vinci genren’ (jeg vidste ikke, at det var en genre…). >> Læs videre

Judith Schalansky: Atlas over afsidesliggende øer

Af ,
Skriv en kommentar

Litterær kartografi eller kartografisk litteratur? Jeg ved ikke, hvad der er den bedste betegnelse for Judith Schalanskys smågeniale påhit og velgennemførte atlasudgivelse. Men den fungerer supergodt og kan anbefales til alle, der nogensinde har følt et strejf af romantisk udlængsel ved at kigge i et atlas.

Tyske Judith Schalansky (som nogle vil kende for Giraffens Hals, som jeg endnu selv har til gode) har udgivet et atlas, som faktisk er et rigtigt atlas og et meget smukt et af slagsen – med nøjagtige kortillustrationer af 50 små, afsidesliggende øer fra alle verdenshavene, alle gengivet i samme kartografiske målestok og fuldendt med et omfattende indeks over alle stednavne på kortene.

Samtidig er bogen et stykke skønlitteratur: Til hver ø hører en lille fortælling: beretninger om øernes ‘opdagelse’ af europæiske søfarende; pudseløjerlige anekdoter om enkelte mennesker, der har været på øen; historier om efterladte slaver og om matroserne fra mytteriet på Bounty; antropologiske iagttagelser af øboernes riter og myter; dramatiske beskrivelser af geologiske eller zoologiske fænomener på øerne og mere endnu. >> Læs videre

Malene Ravn: Det eneste rigtige

Af ,
Skriv en kommentar

Malene Ravns debutroman har gode takter, men også mangler, der desværre skæmmer helhedsindtrykket lidt.

Det eneste rigtige er et på sin vis klassisk trekantsdrama: Om Nina, der er sidst i trediverne og på romanens første sider får den ubarmhjertige dom fra sin læge, at hun ikke kan få børn. Om Ninas mand Niels, som vist nok egentlig gerne vil bevare deres ægteskab, men gør det svært ved at bolle udenom ved enhver given lejlighed og lyver om det. Og om den (knap?) 15-årige mere eller mindre subsistensløse Maria, som Niels dusker på et hotelværelse under en konference, og som efterfølgende møder uanmeldt op i hans og Ninas hjem.

Nina inviterer til Niels’ store fortrydelse Marie til at bo hos dem, velvidende (eller rettere anende), at Niels har haft et sidespring med pigen. Herefter starter et bizart psykologisk spil imellem de tre. >> Læs videre

Helle Helle: Rødby-Puttgarden

Af ,
Skriv en kommentar

Helle Helle-klassikeren, som jeg ikke tidligere har fået læst, men ofte er blevet anbefalet. Og det sidste har der været god grund til.

Helle Helle gør det, hun gør, helt utrolig godt. Der er ikke noget at udsætte på denne lille bog. Helle leverer også her noget af det bedste nyere hverdagsrealisme, jeg har læst.

Handlingen udspiller sig i Rødby engang sidst i 1980’erne, og vi følger to søstre, den cirka tyveårige jeg-fortæller, Jane, der er droppet ud af ergoterapeutstudiet, og hendes lidt ældre søster, Tine, som for nylig er blevet mor. Jane er efter morens død flyttet ind i Tines lejlighed, og de arbejder begge i parfumebutikken på Rødby-Puttgarden-færgerne, som er den store arbejdsplads i den lille udkantsby.

Der kunne skrives mere om handlingen, men det har andre gjort, og det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er derimod Helles prosa, som er knivskarp, sprød, afmålt og fuldstændig enkel, men på ingen måde simpel. Her er ikke en sætning eller et ord for meget. >> Læs videre

Fjodor M. Dostojevskij: Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrund

Af ,
Skriv en kommentar

“Jeg er et sygt menneske… Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske”, indleder Kældermennesket sin lange rablende monolog i Dostojevskijs Optegnelser fra en undergrund.

Og alt dét er han så sandelig, både syg, ondskabsfuld og utiltalende, men han er også – og især – netop menneske. Og det er dette sidste, der gør hans nedrige, frastødende, brovtende, ynkelige, på én gang selvhævdende og selvdestruerende, læserfornærmende, men også ret morsomme og i sidste ende tragiske udgydelser værd at læse den dag i dag, 150 år efter at de blev udgivet første gang.

Han kunne som en anden Jørgen Leth også have tilføjet: “Jeg er et nøgent menneske”, for han udstiller sig i disse optegnelser fuldstændig blottet som menneske med alle sine fejl og mangler. >> Læs videre

Kjell Westö: Luftspejling 38

Af ,
Skriv en kommentar

Vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2014 er interessant som historisk roman om Finland i mellemkrigsårene. Men sprogligt set lidt tam. Hvis man ellers tør være så fri om en prisvinder.

Kjell Westös Luftspejling 38 udspiller sig i 1938 i Helsingfors (som på det tidspunkt endnu ikke er blevet Helsinki).

Stemningen i Helsingfors præges i dette år i stigende grad af de politiske strømninger i resten af Europa – i det offentlige rum, såvel som i de private relationer. Der er i bogen således i udpræget grad en stemning af netop mellemtid, som i romanens fortolkning først og fremmest er at forstå som tiden fra den finske borgerkrig i 1918 mellem ‘de hvide’ og ‘de røde’ til udbruddet af 2. verdenskrig. >> Læs videre

Jonna Odgaard: Ulvens blik

Af ,
Skriv en kommentar

Danser med ulve i Lapland. Ny dansk bog roman om samer og ulve i Nordsverige er interessant natur- og kulturformidling, men halter lidt som roman.

Ulvens blik er Jonna Odgaards debutroman og første bind i en planlagt trilogi om det samiske folk.

Handlingen i Ulvens blik følger i korte, skiftende kapitler to sidestillede hovedpersoner: Den unge biolog og ulveforsker Mats, som efter sin fars død kvitter forskerjobbet og tager ud i vildmarken for at finde sig selv. Her opholder han sig et års tid alene, primært i selskab med en vild ravn og en ulvefamilie.

Historien om Mats er især spændende for sine interessante og detaljerede beskrivelser af naturen og dyrelivet i den svenske vildmark – omend der efter min smag går lidt for meget Kevin Costner og Danser med ulve i den (vi kommer faktisk helt over i taler med ulve, og det var nok lidt mere, end jeg var klar til at kapere….). >> Læs videre

Patrick Modiano: Askeblomster

Af ,

Fransk nobelprismodtager er nok mest for de frankofile feinschmeckere.

Som de fleste andre måtte jeg lige hen og slå efter for at identificere denne Patrick Modiano, som for nylig blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 2014. Ham havde jeg aldrig hørt om, erkender jeg.

Forlag og boghandlere gik i panik, for Modianos værker var ikke ligefrem hyldevarer i Danmark. Lindhart og Ringhof var hurtigst ude med en genudgivelse af den vist nok eneste roman af Modiano, der har været oversat til dansk, Askeblomster fra 1991 (udgivet første gang på dansk af Forlaget Per Kofoed i 1992).

I Askeblomster vandrer fortælleren rundt i Paris og lader sin erindring få frit løb, udløst af de gader og kvarterer han kommer igennem. Det bliver til et flimrende, drømmeagtigt patchwork af stemningsbilleder og historier om skæve og i dag glemte mennesketyper fra gadebilledet i Paris i især 1930’erne, 1940’erne og 1960’erne (forfatterens egen ungdom). >> Læs videre

Marcel Proust: Guermantes verden 1-2 (På sporet af den tabte tid, bind 5-6)

Af ,
Skriv en kommentar

“Livet er for kort, og Proust er for lang”, skrev Anatole France i 1913. Er K også ved at gå kold?

Anatole France fældede sin berømte dom over Proust allerede efter udgivelsen af kun første del af På sporet af den tabte tid, Swanns verden. Så langt i værket var jeg bestemt ikke enig, som læsere af disse noter vil vide. Og jeg var stadig begejstret efter anden del, I skyggen af unge piger i blomst (bind 3-4 i den nye danske oversættelse).

Men jeg må bringe den tilståelse, at der var tider under læsningen af mammutværkets tredje del, Guermantes’ verden (bind 5-6), hvor Anatole Frances diktum bevægede sig længere og længere frem i pandelappen.

For pokker da, hvor går det bare langsomt for Proust, hvor er han omstændelig, og hvor kan han dog bare ikke gøre sig færdig med sine temaer! >> Læs videre

Mercè Rodoreda: Death in Spring

Af ,
2 kommentarer

Kafka møder Márquez i foruroligende, stærkt ubehagelig og aldeles fremragende catalansk roman.

Jeg tilstår, at jeg aldrig havde hørt om den catalanske forfatter Mercè Rodoreda (1908-1983), før jeg helt tilfældigt faldt over denne bog i engelsk oversættelse i en boghandler i Barcelona forleden. Jeg blev tiltrukket af det på én gang smukke og uhyggelige omslag, som viste sig at være særdeles passende til bogen.

Rodoredas La mort i la primavera (som lidt skævt er blevet til Death in Spring i den engelske oversættelse) er hendes sidste roman, udgivet posthumt første gang i 1986, 3 år efter hendes død. Og hvilken roman!

Romanens jeg-fortæller er ved dens start en 14-årig dreng, som i løbet af romanen bliver voksen og far til en datter. En ulykkelig skæbne med en sindssyg og afdød mor, en vansiret og socialt udskilt far og en forkrøblet, kun to år ældre stedmor. Bogen er fortællingen om hans forsøg på at begribe uhyrlighederne i det samfund, han er kastet ind i. >> Læs videre

Jamil Ahmad: The Wandering Falcon

Af ,
Skriv en kommentar

Den pakistanske forfatter Jamil Ahmad (1933-2014) leverer med sin novellesamling The Wandering Falcon et velskrevet, medrivende og interessant indblik i det hårde liv blandt de primært nomadiske, pashtunske stammefolk i det ugæstfrie højland i grænseområdet mellem Pakistan, Iran og Afghanistan.

Historierne fortæller fra forskellige vinkler om de indbyrdes blodfejder mellem de forskellige stammer og klaner, om stammernes involvering i tyskernes og briternes kamp om området under og efter første verdenskrig, om hvordan nomadernes livsform dødsdømmes af de nye pakistanske og afghanske staters grænselogik, om den ubarmhjertige æreskodeks pashtunwali, og om et patriarkalsk samfund, hvor kvinder betragtes som ikke meget andet end varer, der kan sælges. >> Læs videre

Thomas Bernhard: Årsagen. En antydning

Af ,
Skriv en kommentar

Østrigske Thomas Bernhard (1931-1989) er ikke ligefrem en humørspreder. Han er vred og bitter og godt gammeldags ond i sulet. Hans bøger flyder i dén grad over af en gennem mere end et halvt liv oparbejdet bitterhed og galde, som væltes ud over siderne i én lang og uafbrudt monolog.

Målet for hans harme er først og fremmest hans hjemland Østrig og alt, hvad der er østrigsk, og den får ikke for lidt, skal jeg love for: Politikken (nationalsocialismen), religionen (katolicismen), undervisningssystemet, arkitekturen, sporten, maden, menneskene i almindelighed, ja selv vejret – det hele er i Bernards optik katastrofalt ondskabsfuldt-skadeligt og menneskenedbrydende. >> Læs videre

Wladimir Kaminer: Russerdisco

Af ,
Skriv en kommentar

“Fortællinger om hverdag og vanvid i Berlins gader” lyder undertitlen til russisk-tyske Wladimir Kaminers (f.1967) forrygende gode patchwork af en roman fra 2000, som nu for første gang udgives på dansk i anledning af 25-året for berlinmurens fald.

Undertitlen er en passende og præcis varedeklaration, for det er lige præcis dét, Russerdisco er: Fortællinger om hverdag og vanvid i Berlins gader. Bogen består af ca. 50 korte tekststykker på typisk kun 3-4 sider, hver især et glimt fra livet i Berlin i 1990’erne, som det opleves for de mange russiske og andre indvandrere. >> Læs videre

Amalie Smith: Marble

Af ,
Skriv en kommentar

Amalie Smiths nye roman om marmorkvinden Marble er ambitiøst og originalt tænkt, men den kommer desværre ikke ind under marmoroverfladen.

Ideen med Marble er spændende og sympatisk, og jeg ville gerne have været mere begejstret for denne bog. Men det meste af historien lod mig underligt uberørt.

Romanen starter mystisk med en slags skabelsesberetning: >> Læs videre

Eugen Ruge: Cabo de Gata

Af ,
Skriv en kommentar

Eugen Ruge (f.1954) var ham med den eminente generationsroman om DDR’s historie, I tider med aftagende lys (2012, på dansk 2013). Så det var med ret høje forventninger, jeg gik i gang med Ruges seneste, Cabo de Gata.

Forventningerne indfris, også selv om Cabo de Gata er “en lille bog” sammenlignet med forgængeren I tider med aftagende lys. Her finder man ikke det store persongalleri eller det historiske swung – om end historien i form af opløsningen af DDR klinger svagt med i baggrunden som en del af bogens stemning af desillusion og melankoli).

Men det er ikke desto mindre en meget velfortalt, meget fin og meget ren, lille historie, som det er en fornøjelse af læse. >> Læs videre

Finn Janning: Den gavmilde digter

Af ,
Skriv en kommentar

“Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage” (Jørgen Leth, Det perfekte menneske, 1967).

Gider nogen virkelig læse en bog om Jørgen Leth? Det troede jeg ikke, at jeg gjorde – men der tog jeg faktisk fejl, ihvertfald delvist.

Finn Jannings bog Den gavmilde digter har undertitlen Et essay om Jørgen Leth. Og dét er bogen på den ene side også – og på den anden side er den det ikke.

På den ene side fylder Jørgen Leth således meget i bogen – Leth som person, som kunstner, digter, filmskaber, som cykelkommentator og – måske mere overraskende for de fleste – som etiker. Ingen tvivl om, at Leth er Jannings helt (én af dem), og Janning leverer ganske glimrende analyser af store dele af Leths værk.

På den anden side skriver Janning ikke så meget om Leth, som han bruger Leth som anledning, som en indgang og en inspiration til en personlig refleksion over dét at være i livet og forholde sig etisk til det. >> Læs videre

Tardi & Verney: Fandens til krig 1914-1919

Af ,
Skriv en kommentar

Imponerende flot tegnet og lige så imponerende ringe skrevet tegneserie om skyttegravskrigen 1914-1918.

Vi er stadig i 100-året for udbruddet af 1. verdenskrig, og der bliver ved med at komme udgivelser i den anledning. I sidste måned udgav Faraos Cigarer en flot, dansk udgave af Jacques Tardi og Jean Verneys Putain de Guerre! (oprindeligt udgivet på fransk i to bind i 2009 og 2010, men samlet i ét bind her i den danske udgave).

Det er en blandet fornøjelse på flere måder. Tardis tegninger er fantastisk flotte i både streg og farvelægning. Næsten hver eneste tegning er et lille kunstværk i sig selv, som man kunne hænge på væggen i stort format. Hvis det ellers ikke lige var fordi, de er så grumme og deprimerende at se på. >> Læs videre

Roberto Bolaño: Nocturne fra Chile

Af ,
Skriv en kommentar

Lidt sær, meget litterær og muligvis ikke for enhver – men for pokker, hvor er han rent faktisk god, ham Roberto Bolaño, som jeg er gået uden om lidt for længe!

Det er han ihvertfald her i Nocturne fra Chile (opr. 2000, på dansk 2013). Romanen er fortalt som én lang rablende, febersyg enetale af den katolske pater Sebastián Urrutia Lacroix, som ligger på sit dødsleje og ser sit liv passere forbi. Med pateren som prisme får vi fortalt Chiles moderne historie og ligesom i Bolaños tidligere roman, Fjern Stjerne (opr.1996), er der fokus på litteraturen og diktaturet, på kunsten i politikkens tjeneste. >> Læs videre

Hilary Mantel: The Assassination of Margaret Thatcher. Stories

Af ,
Skriv en kommentar

Ny novelle af Hilary Mantel meldt til politiet af britisk Lord – for dårlig smag.

Hilary Mantel har som den eneste kvindelige forfatter nogensinde vundet den anerkendte britiske litteraturpris, The Man Booker Booker Prize, to gange for sine to historiske romaner om Thomas Cromwell fra Henrik den 8.’s tid: Wolf Hall fra 2009 (som vi ikke var så begejstrede for her på K’s bognoter) og Bring Up the Bodies fra 2012. En treer i serien er på vej.

Inden for den seneste måned har Hilary Mantel imidlertid bragt konservative britiske sind i kog – i en grad, så det sågar har bragt hende en politianmeldelse på halsen. Anledningen er Mantels seneste novellesamling (udgivet 30. september 2014), nærmere bestemt titelnovellen The Assassination of Margaret Thatcher, August 6th 1983 , som blev bragt i The Guardian den 19. september 2014 (læs den i sin helhed her). >> Læs videre

Ulla Thøgersen: Spejl

Af ,
Skriv en kommentar

En meget personlig tekst om tab, sorg og søgen.

Ulla Thøgersen er lektor i anvendt filosofi ved Aalborg Universitet og har en del fagfilosofiske udgivelser bag sig om blandt andet ‘kroppens filosof’, Merleau-Ponty. Spejl er hendes skønlitterære debut.

Thøgersen skriver selv om udgivelsen, at hun i arbejdet med teksten bevidst har trukket på sin filosofiske baggrund og især den fænomenologiske tilgang. For læseren træder det også frem i kraft af tekstens fokus på at beskrive stemninger og følelsesmæssige oplevelser knyttet til kroppen og konkrete genstande som holdepunkter og anledninger til erindringer. >> Læs videre

Haruki Murakami: Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår

Af ,
Skriv en kommentar

Havde jeg egentlig ikke proklameret, at jeg var færdig med Murakami efter skuffende læseoplevelser med Kafka på stranden og især den overvurderede 1Q84, spørger den trofaste læser af disse bognoter måske? Jo, det havde jeg, og med god grund. Hvorfor har jeg så alligevel besværet mig med den seneste Murakamiroman, Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår?

Der er ikke andet svar, end at jeg er til fals for lækker indpakning. Det er også grunden til, at jeg har læst den engelske udgave, Colorless Tsukuru Tazaki and his Years of Pilgrimage, selv om romanen også netop er udkommet på dansk. Jeg faldt for den lækre, engelske hardback-udgivelse med dens smukke indbinding præget af et farvestrålende kort over Tokyos tog- og metronet indpakket i et mestendels gråt smudsomslag med åbninger, der giver et løfterigt kig ind til kortet og de røde, blå, hvide og sorte striber, der løber som en tråd gennem hele bogen.

Men ak, romanen er desværre lige så farveløs, som titlen antyder. Jeg kedede mig bravt. >> Læs videre

David Wagner: Lever

Af ,
Skriv en kommentar

Hospitalsroman om en levertransplantation.

Tyske David Wagner (f.1971) har med afsæt i sit eget sygdomsforløb begået en overordentlig fin og dybt personlig roman om at leve med en dødelig leversygdom, om at vente på muligheden for en levertransplantation (det vil sige: vente på, at et andet menneske med en sund lever skal dø) og om efter transplantationen at vågne op med noget af et andet og ukendt menneske i sig. >> Læs videre

Helle Helle: Hvis det er

Af ,
Skriv en kommentar

Den nye Helle Helle-roman er meget Helle Helle-agtig. Og det er godt, for der er ikke mange, der skriver bedre dansk hverdagsrealisme end Helle.

Det er som altid en fornøjelse af læse Helle Helles knappe, præcise prosa. Hun kan noget særligt med sproget. Helles sprog gør sig ikke til, er ikke tynget af kunstlet selvbevidsthed om sin egen fortræffelighed, det forekommer let og ubesværet, men er ikke desto mindre skarpt og uhyre præcist doceret. På linjerne står lige præcis, hvad der skal stå, og ikke mere. >> Læs videre

Roberto Bolaño: Fjern stjerne

Af ,
Skriv en kommentar

Efter succeserne med De vilde detektiver og 2666 er der kommet gang i oversættelsen af chilenske Roberto Bolaños (1953-2003) tidligere værker til dansk. Seneste udgivelse af den relativt korte roman Fjern Stjerne (oprindeligt udgivet i 1996).

Fjern stjerne er en litterær udforskning af de intrikate forbindelser mellem kunst og politik, æstetik, (selv)iscenesættelse og vold. Bogens omdrejningspunkt er den fiktive chilenske digter, fotograf, pilot og massemorder Alberto Ruiz-Tagle alias Carlos Wieder.

Bogen starter i et poesiværksted i Santiago de Chile i begyndelsen af 1970’erne under Salvador Allende, før Pinochets militærkup i 1973. Her møder bogens unavngivne jeg-fortæller den mystiske Alberto Ruiz-Tagle, som skriver middelmådige, upersonlige digte, men alligevel fascinerer de andre digterspirer, især de kvindelige. >> Læs videre

Svend Brinkmann: Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang

Af ,

Tag nej-hatten på, fokuser på det negative i dit liv og hold op med at mærke efter i dig selv! Det er nogle af de gode råd i Svend Brinkmanns på én gang ironiserende og helt seriøse karikatur på en selvhjælpsbog, som udkom i går på Gyldendal.

Svend Brinkmann (f.1975) er professor i psykologi på Aalborg Universitet m.m. Hans ærinde med denne lille debatbog er at stille kritisk spørgsmålstegn ved det, han kalder “tidens udviklingstvang” i vores “accelererende kultur”, og anvise metoder til at modgå den.

Brinkmanns diagnose er, at vi lever i en kultur, hvor menneskene har fået fødder i stedet for rødder: Samfundet stiller bestandige krav om, at vi hele tiden skal bevæge os, hele tiden være i udvikling – i arbejdslivet, i i kulturlivet, i fritiden, i parforholdet. >> Læs videre

Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe

Af ,
2 kommentarer

“Alle dem, der mente, at krigen snart fik ende, var for længst døde. I krigen, naurligvis.”

Således indleder Pierre Lemaitre (f.1951) sin stærkt underholdende roman Vi ses deroppe, som tager sin begyndelse ved den fransk-tyske front i 1. Verdenskrigs allersidste dage.

Her møder vi romanens tre hovedpersoner, hvis skæbnetråde knyttes sammen under deres sidste slag i krigen og forbliver forbundne i de første efterkrigsår under genopbygningen af Frankrig:

Der er den nervøse, ikke specielt kvikke, men på sin egen vis retskafne og samvittighedfulde Albert Maillard, hvis skæbne besejles, da han ved et tilfælde opdager, at hans befalingsmand, romanens skurk, den skruppelløse løjtnant Henri d’Aulnay-Pradelle har myrdet to af sine egne mænd for at opildne de krigstrætte, franske soldater til et sidste stormløb mod tyskerne.

Og så er der Édouard Péricourt, som redder Alberts liv under slaget, men under redningsaktionen selv såres livstruende og kommer ud af krigen med de mest forfærdelige og bizarre vansiringer. >> Læs videre

Thomas Rydahl: Eremitten

Af ,
Skriv en kommentar

Ny sympatisk dansk krimi er velskrevet og i lange stræk ganske medrivende læsning, men også lidt tung i plottet.

Eremitten indeholder mange af de klassiske krimiingredienser: En forhutlet og fordrukken helt; et lokalt politi, der helst vil begrave en besværlig sag; en tilsyneladende banal intrige, der viser sig at trække tråde ind i et større konspiratorisk komplot; en biljagt, lidt sex og lidt vold. For så vidt angår det sidste, er bogen sympatisk fri for de meget udpenslede og ubehagelige voldsscener, som ellers synes at være en nødvendig ingrediens i de fleste moderne krimier.

Bogen adskiller sig i det hele taget fra mainstream-krimien ved, at hovedvægten ligger mindre på krimiintrigen og den udvendige spænding og mere på personkarakteristikken, først og fremmest af titelpersonen Erhard Jørgensen, kaldet Eremitten. >> Læs videre

Mahmoud Dowlatabadi: Thirst

Af ,
Skriv en kommentar

Labyrintisk, hallucinatorisk, iransk antikrigsroman er fascinerende, men måske også mere kompleks og svært tilgængelig, end den behøvede at være.

Jeg gætter på, at den iranske forfatter Mahmoud Dowlatabadi (f.1940) er ukendt for de fleste. Det var han ihvertfald for mig, da jeg tilfældigt faldt over denne, hans senest udgivne roman, lokket af det elegante omslag. Men Dowlatabadi har faktisk et relativt stort forfatterskab bag sig, hvoraf en del romaner er oversat til engelsk (ingen til dansk).

I forordet til den engelske udgave af Thirst (oversat fra farsi) kan man bl.a. læse, at Dowlatabadi i 1974 blev arresteret af shahens hemmelige politi. Da han spurgte, hvad hans forbrydelse var, fik han svaret: ‘Ingen, men alle vi arresterer, synes at have eksemplarer af dine romaner på sig, og det gør dig til en revolutionær provokatør.” Det blev til to års fængsel. >> Læs videre

Atiq Rahimi: Fanden tage Dostojevskij

Af ,
Skriv en kommentar

Dostojevskij i Afghanistan – tilsat en omvendt Kafka med skrue….

Den afghansk-franske forfatter Atiq Rahimi benytter sig i Fanden tage Dostojevskij af et velkendt litterært trick, nemlig at tage en kendt litterær figur og omplante den til en anden tid og et andet sted. Her er det Dostojevskijs figur fra romanen ‘Forbrydelse og straf’ fra 1866 (kendt fra K’s top 20), studenten Rodion Raskolnikov, som i starten af romanen myrder en gammel pantelånerske og herefter må gennemgå en plagsom moralsk erkendelsesproces i fængselet frem mod at angre sin synd.

Hos Rahimi er scenen skiftet fra Sankt Petersborg i midten af 1800-tallet til Kabul på et tidspunkt kort efter ophøret af den sovjetiske besættelse af Afghanistan i 1989, hvor borgerkrigen er brudt ud og mujahedinernes rædselsregimente på vej. Raskolnikov hedder Rassul, en ung mand, som på grund af sin kommunistiske far har studeret i Sovjetunionen under besættelsen og der har stiftet bekendtskab med Dostojevskij. >> Læs videre

NNV Korridorer – en tekstsamling (i ord, i lyd, i billeder)

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg faldt forleden over denne danske antologi fra 2010 i den fine københavnske boghandel Tranquebar, som havde den udstillet et passende iøjnefaldende sted. Og jeg måtte bare have den med hjem, ikke på grund af vakte forventninger til det litterære (de var ingen, hverken positive eller negative), men alene på grund af indpakningen:

En lille, enkel, men lækker, brun, riflet papæske indeholdende 9 små hæfter eller omslag (i størrelse omtrentligt som en CD-booklet), hver med et fotografi af samme fotokunstner på forsiden. Ja, jeg indrømmer det, jeg er et simpelt menneske, og den simple glæde ved at kunne åbne en æske og finde den fyldt med alle mulige, spændende særskilte ting, var hele grunden til at købe denne udgivelse med hjem.

Den lækre indpakning er et eksempel til efterfølgelse på, hvilken vej forlagene givetvis er nødt til at gå, hvis det også i fremtiden skal kunne lade sig gøre at sælge fysisk litteratur på rigtigt papir – med eller uden papæske. >> Læs videre