K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

  • Forside
  • Bloggen
  • Anmeldelser
    • Boganmeldelser
      • Skønlitteratur
        • Nyere udgivelser
        • Klassikere
        • Romaner og noveller
        • Historiske romaner
        • Krimi, spænding og ramasjang
        • Lyrik og drama
        • Grafiske romaner og billedbøger
      • Sagprosa
        • Antropologi
        • Biografier og erindringer
        • Filosofi, religion og idéhistorie
        • Geografi og kartografi
        • Historie
        • Litteratur, kunst og kultur
        • Naturvidenskab
        • Samfund og debat
        • Sport og fritid
        • Tidsskrifter
    • Boghandeler
    • Øvrige indlæg
  • Indeks
    • Boganmeldelser efter forfatter
    • Boganmeldelser efter titel
    • Boganmeldelser efter forlag
    • Boganmeldelser efter antal stjerner
    • Boganmeldelser efter læseår
  • Læs før du dør
    • K’s Top
    • K’s årlige anbefalinger
    • Med K verden rundt i bøger
    • 1001 bøger du skal læse før du dør – hele listen
  • Verden i bøger
    • Verden rundt i bøger: Udfordringen
    • Verden rundt i bøger: Listen
    • Verden rundt i bøger: Kortet
  • Foreslå en bog
  • Om K’s bognoter
Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur

Italo Calvino: Invisible Cities

Af Kasper Håkansson, 19. maj 2014
Skriv en kommentar

Helt sin egen, temmelig sær og ganske vidunderlig. Italo Calvinos lille bog fra 1972 er en genistreg af et overflødighedshorn af magiske arkitektoniske fantasier og filosofiske refleksioner over menneskets stræben, drømme, håb, angst og omgang med verden og sig selv i det hele taget.

Rammehistorien er følgende: Den handels- og opdagelsesrejsende Marco Polo fra Venedig opholder sig ved den mongolske verdenshersker Kublai Khans hof. Her beretter Marco Polo på 1001-nats-eventyr-agtig vis hver aften om byer i khanens mægtige rige, som Polo har besøgt på sine rejser – i fantasien, viser det sig snart. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Italien

Zadie Smith: The Embassy of Cambodia

Af Kasper Håkansson, 18. maj 2014
Skriv en kommentar

Meget fint og rørende portræt af en ung kvinde fra Elfenbenskysten, som arbejder som stuepige i London.

Det er egentlig kun en novelle, der ikke desto mindre er udgivet som selvstændig bog, endda i en relativt eksklusiv hardbackversion – en lækker lille bog. Det er åbenbart sådan noget, man kan få lov til, når man er et etableret navn som Zadie Smith.

The Embassy of Cambodia er ikke desto mindre en rigtig fin historie. Den handler ganske vist ikke rigtigt om den cambodianske ambassade, men derimod om afrikanske mænd og kvinder, som kommer til Europa i håbet om en ny og bedre tilværelse, men ender i bunden af samfundet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Noveller, Storbritannien

Tom Rachman: De ufuldkomne

Af Kasper Håkansson, 10. maj 2014
Skriv en kommentar

Underholdende, rørende og næsten lige så god som hypen omkring den.

Britisk-canadiske Tom Rachmans debutroman De ufuldkomne handler om personerne omkring en engelsksproget, international avis forankret i Rom. Bogen består af elleve løst sammenhængende historier om elleve forskellige personer knyttet til avisen: freelance-korrespondenten, chefredaktøren, redaktionsekretæren, nekrologskriveren, ejeren, den trofaste læser m.fl.

Rachman skriver godt, enkelt og uprætentiøst. Samtidig er han meget præcis i sine iagttagelser: I hver eneste af de relativt korte historier lykkes det ham at give et troværdigt og nuanceret portræt af sine personer. Det er faktisk ret flot gjort og tilmed ganske underholdende. Man drøner hurtigt gennem alle historierne. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Storbritannien

Morten og Søren Ellemose: Halløj på Christiansborg

Af Kasper Håkansson, 4. maj 2014
1 kommentar

Ny dansk politisk satire og krimikomedie er desværre for plat til at være sjov.

De danske forfattertvillinger Morten og Søren Ellemose begår sig i en del forskellige genrer: Sammen har de skrevet adskillige krimier, for nylig udgav Morten Ellemose sin første solokrimi Killer Killer, Søren Ellemose har skrevet flere faglitterære bøger om dansk erhvervsliv, og nu har de sammen også begået en slags satirisk krimikomedie.

Halløj på Christiansborg præsenterer sig selv som en satirisk nøgleroman, og mange karakterer i bogen er da også kun slet skjulte karikaturer over personer fra aktuel dansk politik. Bogen er således en næsten dagsaktuel satire over dansk politik og erhvervsliv, aktuelle tv-fænomener m.m. Den er udgivet her i april 2014 og har nået at få både “Den hemmelige socialdemokrat”, DONG-salget til Goldmann-Sachs og SF’s udtræden af regeringen med. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Komedie, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Humor, Krimi

Mark Z. Danielewski: The Fifty Year Sword

Af Kasper Håkansson, 2. maj 2014
Skriv en kommentar

The Fifty Year Sword er en mystisk, ikke 100 pct. vellykket, men alligevel dragende symbolsk fortælling om bedrag og hævn. Ret beset er der tale om novelle, som er opstillet som en knækprosatekst, der tilfører fortællingen en lyrisk rytme.

Handlingen er relativt enkel: Syersken Chintana møder op til en Halloweenfest på en ranch i Texas, hvor hun støder ind i den forhadte 50-års fødselar, Belinda Kite, der tidligere har forført og ødelagt Chintanas mand. Chintana søger i stedet selskab hos fem forældreløse børn, og sætter sig sammen med dem for at lytte til en historiefortæller, der angiveligt er indbudt for at underholde børnene. Historiefortælleren er imidlertid ikke en helt almindelig en af slagsen, mere en skygge end en mand, og hans historie er ikke for børn, men grum og dyster og ladet med hævn og trusler. Og med sig har han en mystisk aflang æske med fem hængsler. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Lyrik, USA

Julian Barnes: Levels of Life

Af Kasper Håkansson, 25. april 2014
Skriv en kommentar

“You put together two things that have not been put together before. And the world is changed” (s.3). Sådan lyder de første linjer i Julians Barnes’ seneste bog, og det er præcis dét han prøver at gøre i denne noget ujævne, men ikke desto mindre meget fine og anbefalelsesværdige lille bog om kærlighed, tab og sorg.

De to ting, der sættes sammen, er små nedslag i ballonfartens historie og en dybt personlig beretning om Barnes’ egen sorg over sin kones død. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Kærlighed, Sorg, Storbritannien

Ernest Hemingway: The Old Man and the Sea

Af Kasper Håkansson, 21. april 2014
2 kommentarer

En perfekt fortælling. Det kan ikke gøres bedre. Jeg læste velsagtens Hemingways lille, store roman om den gamle mand og havet første gang for omkring 20 år siden i dansk oversættelse og har nu genlæst den på engelsk. Og den holder stadig. Den holder helt vildt. Hemingway har skrevet rigtig meget og rigtig meget godt, men det virker passende, at det var denne netop historie, der indbragte ham Nobelprisen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Sylvia Plath: The Bell Jar

Af Kasper Håkansson, 20. april 2014
2 kommentarer

Amerikansk nyklassiker holder stadig i sin egen ret og som litterær dokumentation af intelligente kvinders muligheder i 1950’ernes patriarkalske USA. Og som et indblik i en ung kvindes vej ned i depressionen.

Sylvia Plaths eneste roman The Bell Jar (dansk: Glasklokken) har blandt andet status som en feministisk klassiker om, hvordan det patriarkalske samfund kan ødelægge en intelligent ung kvinde. Og som sådan har den også en historisk – og til dels stadig aktuel – relevans. Men heldigvis er den ikke en politisk eller politiserende roman. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

John Williams: Butcher’s Crossing

Af Kasper Håkansson, 18. april 2014
1 kommentar

Williams’ anden roman Butcher’s Crossing er endnu bedre end efterfølgeren Stoner, som jeg ellers i forvejen var ganske begejstret for i sidste uge.

Butcher’s Crossing er samtidig en meget anderledes roman end Stoner. Hvor den sidstnævnte er en meget “akademisk” roman om en universitetsprofessors kærlighed til litteraturen og i øvrigt mestendels skuffende livsbane, så er Butcher’s Crossing en western, om end en særlig en af slagsen. Vi er således langt fra Bill og Ben, og der er ingen indianerkampe eller dueller ved daggry.

Romanen udspiler sig i 1873-74 på det tidspunkt, hvor den overdrevne jagt på de amerikanske bisonokser har ført til en betydelig udtynding af bestanden på vej mod udryddelse. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA, Western

Morten Ellemose: Killer Killer

Af Kasper Håkansson, 16. april 2014
Skriv en kommentar

Ny dansk “gotisk krimi” er ikke uden underholdningsværdi, men også noget skabelonagtig og mildest talt utroværdig i plot og personkarakteristikker.

Jeg er ganske vist noget uden for mine vanlige favoritgenrer her, så krimifans bør formentlig tage denne anmeldelse med et vist forbehold. Ihvertfald har jeg noteret mig, at Morten Ellemoses nye roman på flere krimisites har fået bedre anmeldelser, end jeg kan levere her. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Krimi

Chuck Palahniuk: Survivor

Af Kasper Håkansson, 15. april 2014
Skriv en kommentar

En rablende morsom og skarp satire over det overfladiske forbruger- og reklamesamfund og den amerikanske tv-religionsindustri. Chuck Palahniuks anden roman er næsten lige så god som debuten Fight Club.

Jeg begyndte at læse Survivor, da jeg lige havde sat mig om bord i et fly på vej på ferie. Det bør frarådes, hvis man har tendenser til flyskræk: Bogen starter med slutningen, hvor hovedpersonen og jeg-fortælleren har kapret en Boeing-747 og er på vej til at styrte ned et sted over Australien i et spektakulært selvmordsforsøg. På vej mod styrtet fortæller han sin livshistorie til flyets “sorte boks”. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Humor, Satire, USA

Ermanno Cavazzoni: Eksemplariske idioter

Af Kasper Håkansson, 14. april 2014
Skriv en kommentar

“Alle mennesker er lettere idiotiske, men nogles liv er kendetegnet af forbilledlig idioti, og disse idioter tjener her som eksempler for læseren.”

Sådan hedder det lovende i bagsideteksten til Ermanno Cavazzonis samling af 31 små, skæve tekster (én for hver dag i en måned) om såkaldt eksemplariske idioter. Det er dog en noget broget samling, som ikke helt opnår, hvad den således stiller i udsigt.

De bedste af de små fortællinger er både pudsige og sjove og tjener til at stille eftertænksomme spørgsmål ved, hvordan vi som mennesker begår os i verden – efter devisen: i en gal verden er idioten profet. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Humor, Italien

John Williams: Stoner

Af Kasper Håkansson, 12. april 2014
2 kommentarer

Afdæmpet, men fremragende, “glemt” amerikansk klassiker.

John Willams’ roman Stoner fik angiveligt ikke meget opmærksomhed ved udgivelsen i 1965. Det har den til gengæld fået i de sidste par år, hvor den pludselig blev genopdaget i en grad, så fx boghandlerkæden Waterstones i 2013 udnævnte den til “Årets bog.” The New Yorker kaldte den i en anmeldelse i oktober 2013 for “The greatest american novel, you’ve never heard of.”

Og der er noget om det: Stoner er en rigtig god bog. Det er ikke en roman, der gør noget væsen af sig. Den er langsom om at komme i gang, langsom undervejs og langsom til slut. Den er ikke på nogen måde spektakulær i hverken handling eller udtryk. Den er bare gedigen god. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

Niels Frank: Nellies bog

Af Kasper Håkansson, 6. april 2014
Skriv en kommentar

Nellies bog er en slags dagbog fra en retarderet “forpullet Analfabbet”. Det er rablende avantgardelitteratur – ret sjov mange steder og ind i mellem også rørende. Men alt, alt, ALT for lang.

Det ydre først: Nellies bog er en virkelig lækker udgivelse: Den er fremstillet som et tykt, gammeldags, stribet kladdehæfte – gennemført med titlen “Nellies bog” skrevet i håndskrift på forsiden og røde, stemplede sidetal på hver side.

Bogen fremstår som en mellemting mellem hovedpersonen Nellies dagbog og en direkte transskription af Nellies daglige tanker og samtaler. Nellie er en ung (tror vi, man hører ikke om hans alder) mand, som udover at være galopperende ordblind virker mere eller mindre retarderet, nærmest en sinke med et mentalt niveau som et barn. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Florian Illies: 1913 – århundredets sommer

Af Kasper Håkansson, 30. marts 2014
Skriv en kommentar

Flot tidsbillede af tysk kulturliv i en brydningstid. Florian Illies’ bog 1913 – århundredets sommer er en imponerende kraftpræstation – et stort tænkt og meget sikkert gennemført kulturhistorisk portræt af en tid og et kulturområde. Jeg læste den med fornøjelse, om end ikke uden anstrengelse.

Bogen er genremæssigt vanskelig at sætte i bås. Den placerer sig et sted mellem på den ene side romanfiktion og på den anden side kulturhistorisk analyse og journalistik. Og vurderingen af bogen og fornøjelsen ved at læse den afhænger en del af læserens tilgang til bogen i den henseende. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Historiske romaner, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: 1. verdenskrig, Historiske romaner, Tyskland

Donald Ray Pollock: The Devil All the Time

Af Kasper Håkansson, 20. marts 2014
Skriv en kommentar

Donald Ray Pollocks debutroman er et stykke sort, sort “american gothic” fyldt med “low life”-typer, religiøs fanatisme og meningsløs vold. Til gengæld uden håb. Men dog med en vis humor.

Handlingen er ikke helt nem at referere kort, da den består af flere sammenvævede historier med forskellige mere eller mindre (men især mere) depraverede, sølle typer.

Det meste af handlingen udspiller sig i perioden fra sidst i 1940’erne til sidst i 1960’erne i Ohio omkring den lille tarvelige by Knockemstiff (sejt bynavn – og den eksisterer rent faktisk i virkelighedens USA og er forfatterens fødeby).

Og selv om Ohio vel nok må betegnes som Midtvesten, så er der meget gotisk sydstatsstemning over bogen. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Gotisk, USA

Chuck Palahniuk: Fight Club

Af Kasper Håkansson, 14. marts 2014
Skriv en kommentar

Som at tage ti ture i en rutchebane bundet fast i et løbsk vogntog i brand, mens du ved, at hele rutchebanens skelet er pakket ind i dynamit, som kan detonere når som helst. Sådan nogenlunde var min oplevelse af at læse Chuck Palahniuks debutroman Fight Club fra 1996.

Palahniuk er helt vild! Og han styrer – det er en meget velkomponeret bog. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Satire, USA

Marcel Proust: I skyggen af unge piger i blomst 2 (På sporet af den tabte tid, bind 4)

Af Kasper Håkansson, 12. marts 2014
1 kommentar

At læse Proust er stadig en lise for sjælen, med virkning af en slags mental renselsesproces, også i dette fjerde af de i alt tretten bind, som udgør Prousts kæmpeværk På sporet af den tabte tid i den nye danske oversættelse.

Jeg har lige holdt en lille pause (på en 7-8 måneder….) fra Proust. For trods min usvækkede begejstring må jeg alligevel medgive, at det lige kræver en særlig mobilisering af klassikerinteressen at tage sig sammen til at kaste sig ind i endnu 400 siders handlingsløse refleksioner over tid, identitet og relationer i sidelange sætninger. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Erindring, Frankrig, På sporet af den tabte tid, Tid

Julie Otsuka: Og vi kom over havet

Af Kasper Håkansson, 9. marts 2014
3 kommentarer

Flot og særpræget fortalt historie om de mange japanske immigranter, der kom til USA i begyndelsen af 1900-tallet og knoklede i årevis i alle de underbetalte og hårde jobs, som amerikanerne ikke selv ville have, for så blot at blive udstødt og deporteret under 2. verdenskrig af et paranoidt, japanerforskrækket USA.

Julie Otsuka er amerikaner med japanske aner. Hun fortæller historien med udgangspunkt i kvinderne, hvoraf mange kom til USA som såkaldte postordrebrude – gift på forhånd på langdistance med en japansk mand i USA, lokket med løfter om rigdom og falske billeder af smukke, succesrige mænd, der i virkeligheden viste sig at være fattige landarbejdere. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

G. E. Lessing: Nathan den vise

Af Kasper Håkansson, 8. marts 2014
Skriv en kommentar

nathan den vise

Lessings klassiske skuespil Nathan den vise – et dramatisk digt i fem akter fra 1779 kan stadig læses, men mest for dets idéhistoriske interesse. Det er trods alt noget gammelt stads, og det fornægter sig ikke.

Gotthold Ephraim Lessing (1729-1781) var i sin tid en fremtrædende tysk oplysningsfilosof, humanist, digter, dramatiker og religionskritiker. Litteraturhistorisk fik han enorm betydning for tysk dramatik og digtning, bl.a. ved at bryde med de hidtidige formkrav i tysk dramatik og digtning. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Lyrik og drama, Skønlitteratur
Tags: Lyrik, Skuespil, Tyskland

Peter Adolphsen: År 9 efter Loopet

Af Kasper Håkansson, 3. marts 2014
Skriv en kommentar

Naturvidenskabelig kaosteori forklædt som småfilosofisk, post-apokalyptisk, zombiebefolket fremtidsvision – i en moderne udgave af Palle alene i verden, nu for voksne. I dén grad kun for voksne.

Nogenlunde sådan kan man måske opsummere den seneste pudseløjerlighed fra Peter Adolphsens hånd. Den bærer Adolphsens signatur: Semifiktiv naturvidenskab med et virkelig weird twist. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Jen Campbell: (More) Weird Things Customers say in Bookshops

Af Kasper Håkansson, 26. februar 2014
Skriv en kommentar

To små hyggelige pauseindslag for elskere af bøger og boghandlere med sans for Monty Pythonsk bizar humor.

Jen Campbell har arbejdet i flere boghandlere over en årrække og begyndte på et tidspunkt at samle på sjove, mærkelige, fornærmende, foruroligende eller på anden vis bare pudseløjerlige ordvekslinger mellem boghandlere og kunder.

Det har hun fået et par helt underholdende små samlinger ud af: Weird Things Customers say in Bookshops (2012)og More Weird Things Customers say in Bookshops (2013). De to bøger hører qua citatsamlinger måske nok mest til i genren “lokumslitteratur”, men de er ret charmerende – båret, som de er, af en tydelig kærlighed til bøger, boghandlere og bogkunder. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Skønlitteratur
Tags: Humor, Storbritannien

Emma Brynja Svane: Politikeren

Af Kasper Håkansson, 22. februar 2014
Skriv en kommentar

Velskrevet, men også lidt kedelig, ny dansk krimi står ikke helt distancen.

Politikeren er dansk-islandske Emma Brynja Svanes anden roman – en selvstændig fortsættelse til debutromanen Forviklinger fra 2012 (som jeg ikke har læst).

Handlingen er centreret omkring den midaldrende læge Torsten, som står i et kompliceret forhold til den smukke Nina, tidligere topmodel med en skjult fortid og forbindelser til en international forbryderorganisation. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Krimi, spænding og ramasjang, Nyere udgivelser, Skønlitteratur
Tags: Danmark, Krimi

Boris Vian: Dagenes skum

Af Kasper Håkansson, 19. februar 2014
Skriv en kommentar

At læse Boris Vians gakkede, satiriske roman fra 1947 er som at træde ind i et levende surrealistisk maleri af Salvador Dali – tilsat en gang respektløs Monty Pythonsk humor og en knivspids Kafkask paranoia.

Trods mange spøjse og nogle endda ret sjove billeder, så er det meste dog for fjollet for min smag til at blive rigtigt vedkommende. Bogen nyder en vis klassikerstatus, men på mig virkede den noget bedaget og midt i al sin sproglige hittepåsomhed ikke desto mindre noget kedelig og trættende at læse. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Klassikere, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Frankrig, Surrealisme

Anonym: Den hemmelige socialdemokrat

Af Kasper Håkansson, 10. februar 2014
Skriv en kommentar

En usmagelig spandfuld socialdemokratiske sladderhistorier samlet op på Togas vinstue. Mere er der egentlig ikke nødigt at sige om dagens mest omtalte bogudgivelse i Danmark, “Den hemmelige socialdemokrat”, angiveligt forfattet af et anonymt medlem af den nuværende socialdemokratiske folketingsgruppe. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Sagprosa, Samfund og debat
Tags: Danmark, Debat, Politik

Ismail Kadaré: Ufuldendt april

Af Kasper Håkansson, 9. februar 2014
Skriv en kommentar

Dyster, skæbnetung og virkelig god roman om blodhævn på den albanske højslette.

Fra Ismail Kadarés hånd har jeg tidligere læst Efterfølgeren og Agamemnons datter, begge fremragende små fortættede romaner om Albanien under kommunismen og det totalitære diktaturs ødelæggende virkninger på menneskesindet.

Den lidt ældre Ufuldendt april er næsten lige så god. Den udspiller sig historisk nogle tiår tidligere, i mellemkrigstidens Albanien. Hovedtemaet er en kritik af den 600 år gamle albanske sædvaneret og moralkodeks, Kanun, som i praksis har været den dominerende retsorden på Højsletten i det indre Albanien i århundreder. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Albanien

Italo Calvino: Hr. Palomar

Af Kasper Håkansson, 3. februar 2014
Skriv en kommentar

27 små vidunderlige hverdagsfilosofiske meditationer over menneskets forhold til verden, sig selv, de andre, sproget og universet.

Jeg kom i tanker om Italo Calvino forleden, mens jeg læste J.J.Abrams & Doug Dorsts særprægede konceptbog S. Abrams & Dorst leger med forholdet mellem læser og forfatter, og det samme gjorde Calvino tilbage i 1979 i hans geniale roman Hvis en vinternat en rejsende – omend på en anden måde.

Calvino er sådan en slags Italiens svar på århusianske Svend Aage Madsen – ihvertfald deler de den underfundige humor, de filosofisk-tænksomme temaer og den eksperimenterende leg med sprog, tekst og fortællemæssige konventioner. Jeg læste Hvis en vinternat… engang lige i begyndelsen af 1990’erne, har jeg regnet mig frem til (gisp, det er længe siden…), og har egentlig gerne villet læse mere Calvino siden, det er af en eller anden grund bare ikke blevet til noget. Men så faldt jeg over denne lille hyggelige, filosofiske sag. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Italien

Finn Wiedemann: I grunden har vi det jo godt

Af Kasper Håkansson, 2. februar 2014
Skriv en kommentar

En ikke helt ueffen selvbiografisk erindringsroman om at vokse op som barn og ung i 1970’ernes Danmark.

Fra dengang, hvor vi så kaninen Albert og Ingrid og Lillebror og Landet Rundt med Preben Heide i tv, og vi hørte trafikradio med Lars E. Christiansen. Og hvor man samlede på alt muligt og ingenting: sodavandskapsler, sten, klistermærker, mønter og frimærker (og hvor de bedste var “de store mærker fra Ungarn eller Magyar Posta med fugle, malerier og sportsmotiver på. Til trods for at de intet er værd”). Og hvor toiletpapiret hos ens bedsteforældre var dét der brune og hårde, som var ubehageligt at tørre sig med og mindede om pakkepostindpakningspapir.

For mig var store dele af bogen et nostalgitrip tilbage til min egen barndom og som sådan en fornøjelse at dykke ned i. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Danmark

Atiq Rahimi: Drømmenes labyrint

Af Kasper Håkansson, 28. januar 2014
Skriv en kommentar

Meget, meget fin lille bog om frygt, terror og mennesker i Afghanistan under den sovjetiske besættelse 1979-1989.

Atiq Rahimi (f.1962 i Kabul) mestrer den korte, intense romanform. Det gør han rigtig flot her, ligesom han gør det i den senere Den tålmodige sten (som i høj grad følger samme form som Drømmenes Labyrint)

Den korte handling i bogen udspiller sig omkring jeg-fortælleren, den unge mand Fahrad, der en aften efterlades i en grøftekant tævet halvt ihjel af en militærpatrulje for en ubetydelig forseelse. Her bliver han fundet af en ung enlig mor, som i stor fare for sit eget liv tager ham ind i sit hus, plejer ham og skjuler ham for soldaterne. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: Afghanistan

J. J. Abrams & Doug Dorst: S.

Af Kasper Håkansson, 27. januar 2014
2 kommentarer

Elsker du også den gode, gammeldags, stoflige bog, som man både kan mærke og lugte? Så skynd dig ned til din lokale bogpusher med virkelige mennesker bag disken og køb dette forrygende pragtværk af en bog. Gør det med det samme! Det er ikke sikkert, at du orker at læse den, og du går i så fald nok heller ikke glip af så meget. Men du MÅ eje den!

Jeg indrømmer med det samme, at denne anmeldelse er noget forudindtaget på den måde, at jeg allerede, da jeg stod med bogen mellem hænderne i min boghandler, havde besluttet mig for at være vild med denne bog, og at den ikke kunne få mindre end fem stjerner. Alene på grund af den lækre og originale udførelse, som er helt uden for kategori.

S. er en bog i en bog… i en bog. Eller rettere sagt: Den er mindre en bog i traditionel forstand, end den er en idé eller et projekt ført igennem som en bog. Dette er så også dens svaghed, men det kommer jeg tilbage til. >> Læs videre

Arkiveret under: Boganmeldelser, Nyere udgivelser, Romaner og noveller, Skønlitteratur
Tags: USA

  • « Go to Previous Page
  • Side 1
  • Interim pages omitted …
  • Side 33
  • Side 34
  • Side 35
  • Side 36
  • Side 37
  • Interim pages omitted …
  • Side 41
  • Go to Next Page »

Med K verden rundt i bøger: Kortet

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Måske er du også interesseret i:

Antal Szerb: Rejsende i måneskin
Graham Greene: Our Man in Havana
Italo Svevo: Zenos bekendelser

Cesare Pavese: The House on the Hill
Giuseppe Tomasi di Lampedusa: Leoparden
Fumiko Enchi: Masks

Mest læste seneste uge

  • Philip K. Dick: Øjet på himlenPhilip K. Dick: Øjet på himlen Denne glemte, psykologiske science fiction-klassiker er ikke bare elementært underholdende, men også usvækket psykologisk, socialt…
  • Olga Orozco: Også lyset er en afgrundOlga Orozco: Også lyset er en afgrund Absolut læseværdige, argentinske barndomserindringer fortalt i en stil, der veksler mellem realitet, fantasi og drømme.…
  • Christian Kracht: AirChristian Kracht: Air Schweiziske Christian Kracht (f. 1966) er en af de mest originale forfatterstemmer, jeg er stødt…
  • Asako Yuzuki: ButterAsako Yuzuki: Butter En japansk thriller om mord og mad og madglæde - og om misogyni, fedmefobier og…
  • Cervantes BoghandelCervantes Boghandel, København Gode nyheder til spanskinteresserede bogfolk i København og omegn: Byen har fået en ny, lille,…

Seneste kommentarer

  • Martin Glaz Serup on Yasunari Kawabata: Kyoto – den gamle kejserby: “Jeg har stadig Kawabata til gode; jeg glæder mig meget!” jun 21, 11:18
  • Kasper Håkansson on Om K’s bognoter: “Dejligt, at du gerne vil følge. I højre sidepanel er der en blok med overskriften “Følg K’s bognoter”. Her kan…” jun 13, 15:36
  • Jytte Thorup on Om K’s bognoter: “Jeg vil gerne abonnere- men kan ikke lige se hvor jeg tilmelder mig. vh. Jytte jtorslov@gmail.com” jun 13, 14:55
  • Peter Sørensen on Taijun Takeda: Lysende mos: “Kompetenceforladt venstrehåndsarbejde blottet for sproglig akkuratesse, som meget åbenbart her er tilfældet – har også jeg det noget stramt med.…” jun 11, 23:41
  • Martin Glaz Serup on Bohumil Hrabal: Mr. Kafka and Other Tales: “Hrabal er vidunderlig(t morsom).” jun 7, 23:06

Kategorier

  • Boganmeldelser (1.320)
    • Sagprosa (149)
      • Antropologi (4)
      • Biografier og erindringer (38)
        • Rejsebeskrivelser (2)
      • Essays (27)
      • Filosofi, religion og idéhistorie (26)
      • Geografi og kartografi (9)
      • Historie (30)
      • Korrepondance (1)
      • Litteratur, kunst og kultur (28)
      • Naturvidenskab (6)
      • Samfund og debat (35)
      • Sport og fritid (6)
    • Skønlitteratur (1.223)
      • Børnebøger (11)
      • Grafiske romaner og billedbøger (15)
      • Historiske romaner (115)
      • Klassikere (249)
      • Komedie (16)
      • Krimi, spænding og ramasjang (66)
      • Lyrik og drama (64)
      • Nyere udgivelser (319)
      • Romaner og noveller (1.076)
  • Boghandeler (34)
  • Øvrige indlæg (36)
    • Tidsskrifter (3)

Søg i K’s bognoter

Følg K's bognoter

  • 109 mailabonnenter
  • 84 venner
  • 364 følgere

Copyright © 2026 · Dynamik-Gen on Genesis Framework · WordPress · Log ind