K's BOGNOTER

Jorden rundt i litteraturen: Anmeldelser af bøger fra hele verden

Du er her: Forside / Arkiv for Boganmeldelser / Skønlitteratur

Antoine Compagnon: En sommer med Montaigne

Af ,
Skriv en kommentar

Renæssanceridderen Michel de Montaigne (1533-1592) er berømt for mange ting, herunder for at have opfundet essayet som genre, og ikke mindst for at introducere undersøgelsen af forfatterens egen person som tema for en bog.

Essai har flere betydninger på fransk, herunder at afprøve eller forsøge noget, og Montaignes Les Essai er ifølge Compagnon netop dét, en serie aldrig helt afsluttede afprøvninger af Montaignes egne tanker om en stor mængde af emner – moral, venskab, sex, aldring og død, religion, politik, krig og fred, læsning, samtale og ikke mindst dette at blive og være sig selv, hele tiden i forandring.

Montaignes form, essayet, er den løse, causerende, usystematiske prosa, ofte inspireret af og i dialog med antikkens filosoffer, men bevidst udogmatisk, altid med afsæt i hans egen person og egne reflektioner.
>> Læs videre

Jón Kalman Stefánsson: Menneskets hjerte

Af ,
Skriv en kommentar

“Mennesket fik arme for at kunne holde om et andet menneske,” hedder det et sted i Menneskets hjerte. Man kunne også mene, at vi har fået arme for at kunne kaste dem højt i vejret i begejstring over Jón Kalman Stefánssons stærke og magiske prosa.

Menneskets hjerte er tredje og sidste del i islandske Jón Kalman Stefánssons Himmerige og helvede-trilogi, som ret beset er én stor, sammenhængende roman på i alt lidt over 900 sider. Jeg har allerede skrevet det meste af det, der skal skrives om trilogien i omtalerne af de to første bøger, Himmerige og helvede og Englenes sorg. Men ikke desto mindre: >> Læs videre

Jón Kalman Stefánsson: Englenes sorg

Af ,
Skriv en kommentar

“Døden ligger inde med svarene, står der et eller andet sted, og den formidler ældgammel visdom; det er naturligvis noget forbandet vrøvl. Det vi ved, det vi har lært, stammer ikke fra døden, men fra poesi, fortvivlelse og til sidst erindringer om lykke og omfattende svig.”

Englenes sorg er andet bind i Jón Kalman Stefánssons romanserie om drengen med digtersjælen i kamp med det barske liv på Islands vestkyst engang for omkring hundrede år siden. Himmerige og helvede var den første, og Menneskets hjerte er den tredje.

En lille advarsel: Har du ikke læst første bind af trilogien, vil du i det følgende støde på enkelte afsløringer af handlingen herfra, dog ikke flere end hvad der allerede fremgår af klapteksten til Englenes sorg. >> Læs videre

Jón Kalman Stefánsson: Himmerige og helvede

Af ,
3 kommentarer

Jón Kalman Stefánssons Himmerige og helvede er verdenslitteratur. Den er smuk og barsk, domineret af mørke og melankoli, men båret af varme og kærlighed til menneskene og et sted under overfladen også humor. Det er islandsk romankunst på et niveau, der sender tankerne i retning af Haldor Laxness. Ja, så godt er det faktisk.

Mit første bekendtskab med Jón Kalman Stefánsson (f.1963) var Sommerlys og så kommer natten (opr. 2005), og når jeg tænker på den, rykker det stadig i mine arme for at kaste dem højt over hovedet af begejstring. Så det er egentlig svært at forstå, hvorfor det har taget mig næsten et år at finde Himmerige og helvede ned fra hylden.

Men nu fik jeg endelig givet mig selv den gave at læse den, og jeg kan næsten ikke være i mig selv af forventning til de to næste bøger i trilogien, Englenes sorg og Menneskets hjerte, som ligger her foran mig. >> Læs videre

Jim Crace: Harvest

Af ,

Jim Craces Harvest er en fejende flot skrevet roman, der smager af senmiddelalder, sensommer, gyldent korn og svampe. Det er en bog om den potentielle ondskab, der lurer under overfladen i selv tilsyneladende harmoniske sociale relationer, fortalt på et historisk bagtæppe udgjort af den engelske enclosurebevægelse.

Harvest starter og slutter med ild. På bogens første side vågner beboerne i en lille, unavngiven landsby i en ubestemt tidsalder op til synet af to røgsøjler. Den ene kommer fra et bål, som tre nyankomne, to mænd og en kvinde, har tændt i udkanten af landsbyens marker for i overensstemmelse med tidens skik og brug at markere deres ankomst. Den anden røgsøjle kommer fra den bonus pater-agtige herremands lade, der er i brand. >> Læs videre

Peter Swanson: Pigen med det tidsindstillede hjerte

Af ,
1 kommentar

Ganske ferm amerikansk thriller i klassisk noir-stil.

Pigen med det tidsindstillede hjerte er amerikanske Peter Swansons romandebut, og den er han lykkedes helt godt med.

Der er tale om en krimi/thriller i bedste noir-stil á la Raymond Chandler. Alle ingredienserne er der ihvertfald: Først og fremmest en sexet, mystisk og farlig femme fatale med en blakket fortid, men også mord, narko, diamanter og et indviklet plot, der langsomt afslører, at kun de færreste er, hvad de giver sig ud for. >> Læs videre

László Krasznahorkai: Modstandens melankoli

Af ,
Skriv en kommentar

Ungarnske László Krasznahorkai blev i maj 2015 tildelt den prestigefyldte The Man Booker International Prize 2015. Prisen uddeles for et samlet forfatterskab skrevet på eller oversat til engelsk (og ikke for en enkelt bog oprindeligt skrevet på engelsk som tilfældet er for The Man Booker Prize)

Tilfældet (eller hvad det nu var?) ville, at Forlaget Sisyfos netop på dette tidspunkt var klar med den første danske oversættelse nogensinde af en bog af Krasznahorkai, hans angivelige hovedværk fra 1989, Modstandens melankoli. God timing, må man sige.

Jeg må tilstå, at jeg aldrig før havde hørt om Krasznahorkai, formentlig fordi han ikke har været oversat til dansk. Forstå det, hvem der kan. For bedømt på Modstandens melankoli, så er der ingen tvivl om, at Krasznahorkai bør regnes med i den helt tunge sværvægterklasse på verdenslitteraturscenen. >> Læs videre

Harald Voetmann: Syner og fristelser

Af ,
Skriv en kommentar

Harald Voetmann excellerer igen i sin nyeste roman i det ækles æstetik. Og han gør det virtuost som få. På samme niveau kan jeg umiddelbart faktisk kun komme i tanker om fransk litteraturs enfant terrible Céline, men han mangler Voetmanns humor. For hos Voetmann er det grimme og det ækle ikke bare grimt og ækelt, det er en sproglig fest, et rullende og trompetspillende cirkusoptog af det ene mere groteske optrin efter det andet i sprudlende, middelalderlig sprogdragt.

Jeg var ret begejstret for Voetmanns forrige bog. Alt under månen (2014), og Syner og fristelser er næsten lige så god. Faktisk er den sidste på sin vis mere stramt og for så vidt bedre komponeret end forgængeren. Syner og fristelser mangler dog det spraglede katalog af frastødende og såre menneskelige typer, der befolkede Voetmanns udgave af Tycho Brahes Hven i Alt under månen. >> Læs videre

Andreas Vermehren Holm: Antropocæn kreatur

Af ,
Skriv en kommentar

Antropocæn kreatur? Hvad i alverden er det nu for en titel?

Antropocæn er et af de nye in-ord på den klimabevidste del af venstrefløjen. Begrebet er for nogle år siden bragt i spil i antropologiske, men også i geologiske kredse som forslag til betegnelse for en ny geologisk tidsalder.

Ifølge de nuværende officielle betegnelser befinder vi os i dag i tidsalderen Holocæn, som har varet siden sidste istid for ca. 11.500 år siden. Argumentet bag begrebet Antropocæn er, at jorden siden den industrielle revolution omkring år 1800 har undergået så store og varige forandringer som følge af menneskelig aktivitet, at det også i et geologisk perspektiv giver mening at tale om en helt ny epoke. >> Læs videre

Kim Leine: Afgrunden

Af ,
Skriv en kommentar

Kim Leines seneste mursten af en bog er en flot fortalt historisk roman af episk tilsnit, som både giver et tidsbillede af en dramatisk periode i dansk, finsk og tysk historie, og et portræt af to mænd i moralsk frit fald. Den er næsten lige så god som Profeterne i Evighedsfjorden.

I romanen følger vi to danske mænd, de enæggede tvillinger Kaj og Ib Gottlieb fra deres ungdom til deres død, med enkelte tilbageblik på barndommen. Historien fortælles skiftevis fra de to brødres perspektiv, dog med overvejende vægt på Kaj.

Som læsere falder vi ved romanens begyndelse ind i brødrenes liv på det tidspunkt, hvor de som unge mænd har afbrudt deres universitetsstudier og nu er på vej til Finland for at deltage i den finske borgerkrig i 1918. De har meldt sig som frivillige på den ‘hvide’ side mod de ‘røde’ og glæder sig til at komme over og slå bolsjevikker ihjel. >> Læs videre

Frøydis Sollid Simonsen: Hver morgen kryber jeg op fra havet

Af ,
Skriv en kommentar

Frøydis Sollid Simonsens (f.1986) kortprosa er fyldt med både poesi, vid og skæv humor. Anbefales.

Hver morgen kryber jeg op fra havet er Frøydis Sollid Simonsens debut som forfatter. Hun er norsk, bosat i København og studerer i Sverige på tegneserieskolen i Malmö. Talentet for at tegne demonstreres også af denne smukke udgivelse, hvis forside og omslagsklapper prydes af Frøydis Sollid Simonsens skæve tegninger (se billede herunder).

Hver morgen kryber jeg op fra havet er en lille bog med en lille historie fortalt i en serie små kortprosastykker, de færreste mere end en side lange, de fleste kortere. Vi følger en jeg-stemme, en ung kvindelig biologistuderende, som læser til eksamen samtidig med, at hun bliver forelsket, får en kæreste og til sidst forladt. >> Læs videre

Arnaud Delrue: Sommer med familien

Af ,
Skriv en kommentar

Ny fransk roman vil gerne være både familiedrama og thriller. Det lykkes i et vist omfang, og historien er sikkert fortalt, men rigtig medrivende bliver det ikke.

Sommer med familien er Arnaud Delrues (f. 1981) debutroman. Historien fortælles i to vekslende spor: Dels et nutidsspor i korte kapitler, hvor vi følger jeg-fortælleren, den unge mand Philippe, der er på vej alene i bil fra det nordlige Frankring sydpå mod Spanien. Dels får vi i tilbageblik historien om de måneder, der er gået umiddelbart forud for bilturen, kombineret med jeg-fortællerens flashbacks endnu længere tilbage i tiden. >> Læs videre

Mark Twain: Adam og Evas dagbog

Af ,
Skriv en kommentar

Mark Twain (1835-1910) skrev for mere end 100 år siden to små tekster om Adam og Evas første tid i Paradiset og på jorden. Adams dagbog blev første gang udgivet i 1993, og i 1905 fulgte Twain op med Evas dagbog, som blev udgivet sammen med en forkortet udgave af den oprindelige Adams dagbog.

Adam og Evas dagbog er en sød og sjov, men også tankevækkende tekst om det menneskelige vilkår, at vi alle på én gang er grundlæggende alene og samtidig kun bliver menneskelige subjekter i relation til andre. Det er samtidig en lille historie om kærlighed, om umuligheden af at forstå et andet menneske og leve sammen, og om hvordan vi som mennesker ikke desto mindre er udleveret til med nødvendighed at gøre det alligevel. >> Læs videre

Staffan Söderblom: Raseriet

Af ,
Skriv en kommentar

Svenske Staffan Söderbloms (f. 1947) lille bog, Raseriet, er en bog om at fortælle sig selv og sin familie. Mere konkret udgøres bogens hovedfokus af jeg-fortællerens bearbejdning af forholdet til faren, som på bogens første side findes liggende på linoleumsgulvet i sit køkken, død efter mange års druk.

Bogen er bygget op som en serie af erindringsglimt fortalt i smuk lyrisk prosa på grænsen til poesi. Det er en meget personlig, meget indadvendt, jeg fristes næsten til at sige egocentreret tekst. Den er fint skrevet, men det er også en tekst, der lukker sig meget om sig selv. Jeg havde lidt svært ved at fatte interesse for den. >> Læs videre

Jan Roar Leikvoll: Sangfuglen

Af ,

Norske Jan Roar Leikvoll (1974-2014) nåede at udgive fire romaner med stor succes i hjemlandet, inden han døde kun 40 år gammel sidste år. Sangfuglen blev hans sidste roman, men den første, der oversættes til dansk.

Sangfuglen er en dystopisk vision over et matriarkalsk bysamfund i en ikke nærmere angivet fremtid. Kvinderne har magten, og mændene er fordrevet til de omkringliggende skove. Enkelte mænd holdes på bordeller til avlsformål, men ellers er mænd forment adgang til bysamfundet og civilisationen. >> Læs videre

Richard Flanagan, The Narrow Road to the Deep North

Af ,
Skriv en kommentar

Tasmanske Richard Flanagans (f.1961) prisvindende roman The Narrow Road to the Deep North udkommer i dag på dansk som Den smalle vej til det dybe nord.

Romanen har høstet overvejende og overstrømmende gode anmeldelser i internationale medier, og da den i 2014 tilmed løb af med den engelske Man Booker Prize, som plejer at være et pålideligt kvalitetsstempel, havde jeg ganske høje forventninger til den.

Men jeg kan desværre ikke tilslutte mig koret af beundrere. Jeg kedede mig det meste af vejen til det dybe nord, som føltes alt for lang og alt for bred (snarere end for smal). For bred i den forstand, at romanen mangler et sikkert fokus og tager for mange afstikkere i handlingen. Og for lang i den forstand, at … ja, at den bare er alt for lang i forhold til, hvad indholdet kan bære. >> Læs videre

Tonie Yde Højrup: Eldrups kamp og slaget om DONG

Af ,
Skriv en kommentar

Et portræt af Danmarks måske mest indflydelsesrige embedsmand i nyere tid, tidligere departementschef i Finansministeriet og direktør i Dong, Anders Eldrup.

Forlaget Zetland har skabt sig en niche indenfor en genre, de selv kalder ‘singler’. Zetlands singler er korte journalistiske historier, ‘længere end artikler, men kortere end bøger,’ som forlagets eget slogan lyder.

Zetland udgiver kun sine singler som e-bøger, så jeg har i dette tilfælde overvundet min gammelsmølfagtige modvilje mod dette medie. På den anden side havde jeg nok heller ikke villet ofre meget mere end de sølle 35 kr., man giver for en sådan single (og dét er faktisk billigt for en udgivelse, der trods forlagets slogan ikke desto mindre kommer op på godt 100 sider og dermed kan kvalificere sig til betegnelsen bog).

Bogen er et portræt af Anders Eldrup, og tager hele turen fra hans tidlige barndom over studietiden og karrieren i Finansministeriet til tiden som direktør for Dong, indtil han blev fyret af bestyrelsen i 2012. >> Læs videre

Tomas Espedal: Bergeners

Af ,

Norske Tomas Espedal reflekterer i sin seneste bog i vanlig fin stil over temaer som ud- og hjemlængsel, kærlighed og ensomhed, behovet for både at være alene og være sammen, kunst og kunstnere, kendte og ukendte bergensere, regnvejr (meget regnvejr – som i Bergen-agtigt meget regnvejr) og mangt og meget andet.

Stilen i Bergeners er den velkendte fra tidligere bøger som Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv og Mod kunsten: Espedal skriver i en mellemting mellem fiktion og selvbiografi – eller rettere sagt: han skriver fiktionsbiografi ud fra den devise, at (selv)biografi altid også er fiktion og ikke kan været andet. Han blander ubesværet forskellige genrer som dagbogsnotater, biografi, essay og novelle, prosa og lyrik.

Titlen på bogen er naturligvis en hilsen til James Joyces Dubliners, som her er omplantet til Espedals hjemby Bergen. >> Læs videre

Robert Walser: Helblings historie. Små digtninge

Af ,
Skriv en kommentar

Med schweiziske Robert Walsers tekster står vi over for “en, ihvertfald tilsyneladende, fuldstændig hensigtsløs og dog tiltrækkende og tryllebindende sprogforvildelse. Over for en løssluppenhed tillige som opviser alle former fra yndefuldhed til bitterhed.”

Ordene er Walter Benjamins (1892-1944) i et essay fra 1929 om Robert Walser (1878-1956), som er optrykt som efterord til dette udvalg af i alt otte Walser-tekster, udgivet i Forlaget Virkeligs klassikerserie Bestiarium.

Samlingen har undertitlen Små digtninge, og det er meget passende: Den længste tekst er på 12 sider, de korteste bare en enkelt side. >> Læs videre

Nader Ebrahimi: Byen, jeg elskede

Af ,
Skriv en kommentar

Iransk nyklassiker i dansk oversættelse i en smuk, smuk udgave fra Forlaget Korridor.

Den iranske forfatter Nader Ebrahimi (1936-2008) havde jeg aldrig hørt om, da jeg faldt over denne smukke bog på Forlagets Korridors stand under Lille Bogdag i København april måned. Jeg faldt for den lækre udførelse af bogen – og så hjælper det jo også altid lidt på inspirationen, når bogens dansk-iranske oversætter Shekufe Tadayoni Heiberg selv står ved standen og i øvrigt læste op fra bogen på dagen.

Byen jeg elskede udkom første gang i Iran i 1966 og er siden genoptrykt 25 gange i Iran, senest i 2014. Ifølge oversætterens efterskrift opnåede bogen kultstatus blandt unge iranere allerede ved sin første udgivelse – en status, der har overlevet gennem ungdomsgenerationerne frem til i dag. >> Læs videre

Bruno Schulz: Kometen

Af ,
Skriv en kommentar

Bruno Schulz (1882-1942) var en polsk-jødisk forfatter, oversætter, maler og kunstlærer. Han blev i 1942 myrdet af en SS-officer på åben gade i sin hjemby Drohobycz.

Schulz nåede ikke at udgive meget, og en del af hans produktion er gået tabt under Holocaust. På dansk er tidligere udgivet hans to novellesamlinger, Kanelbutikkerne (opr.1934) og Sanatoriet under timeglasset (opr.1937). Og ved årsskiftet 2014/2015 har Forlaget Virkelig nu udgivet denne novelle fra 1938 som en selvstændig bog i forlagets fine serie Bestiarium.

Ifølge omslagsklappen er Schulz’ novelle formentlig inspireret af det undergangshysteri, der greb dele af verden efter kometen Halleys tilsynekomst i 1910. Tidsmæssigt synes fortællingen dog at være placeret lidt tidligere, måske i sidste halvdel af 1800-tallets Europa, selv om Schulz ikke giver nogen præcise anvisninger af tid eller sted.

Kometen er en sprælsk og sprudlende ironiserende collage af drilske og poetiske metaforer over blandt andet tidens fascination af den nye naturvidenskab, som på det tidspunkt stadig i et vist omfang er forlenet med en aura af magi og mysticisme. >> Læs videre

Roberto Bolaño: A little lumpen novelita

Af ,

A little lumpen novelita er ikke andet end en lang novelle eller en meget kort roman, som det også fremgår af titlen. Bogen er opdelt i 16 korte, skarptskårne kapitler, og med rigeligt med tom plads på siderne mellem kapitlerne svarer de 109 sider vel ikke til meget mere end 60 siders tekst.

Men man skal ikke lade sig narre: Bogen rummer mere gods, end dens klejne omfang umiddelbart tilkendegiver. Det er en sær og på overfladen underligt uforløst historie, men der er noget dragende over Bolaños måde at fortælle den på. Fra første til sidste sætning er fortællingen ladet med noget mestendels blot antydet, der skal komme, og som vi fornemmer vil være noget skidt. >> Læs videre

Herta Müller: Mennesket er en stor fasan i verden

Af ,
Skriv en kommentar

Smuk, stærk og grumme grum poetisk roman fra en lille landsby i Ceausescus Rumænien.

Dette er mit første bekendtskab med nobelprisvinderen Herta Müller, men det bliver helt sikkert ikke det sidste (og ikke kun af den grund, at der står yderligere et par af hendes bøger og venter i min reol).

Herta Müller (f.1953) er vokset op i en lille landsby i Rumænien som del af det tysksprogede mindretal. Mennesket er en stor fasan i verden er udgivet i 1986, umiddelbart før hun i 1987 undslap diktaturet og udvandrede til Vesttyskland.

I bogen trækker hun på erfaringerne fra sin opvækst, må man tro, men det er ikke en selvbiografisk roman. Det er derimod et stærkt – og stærkt deprimerende – poetisk vidnesbyrd om diktaturets inderste anatomi. >> Læs videre

Peter Adolphsen & Ejler Nyhavn: Katalognien – en versroman

Af ,
Skriv en kommentar

“Nutidspoetisk svar på reggae, solskin og dubbeat” skriver digtermakkerparret Adolphsen & Nyhavn selv om deres rablende versroman Katalognien i et af bogens digte, “læredigtet” Didaktik under en blå palme. Og dét prædikat er så godt som mange andre, man kunne sætte på denne skøre, skægge (og skæggede) og – ja, rent faktisk – lærerige digtsamling.

Jeg kan ikke opsummere bogen meget bedre end dens egen bagsidetekst: “Digterkumpanerne Peter & Ejler danderer den med højpandet ævl og psykoaktive substanser; ofte i København, men også på øen Katalognien hvor planter er blå og byerne har navn efter forskellige former for digte.”

Der er vitterligt meget højpandet ævl i de 33 digte, som udgør Katalognien. Men hold da kæft, hvor er det sjovt, når man først har overgivet sig til konceptet. >> Læs videre

Zakariya Amataya: No Women in Poetry

Af ,
Skriv en kommentar

Jeg faldt over denne samling af Zakariya Amataya i den charmerende Bangkokboghandel Passport Bookshop. Den kom med hjem i tasken på grund af dens smukke udseende og lækre udførelse. Og så fordi det var lidt sjovt at få en bog på thai med hjem.

No Women in Poetry er en dobbeltsproget udgivelse: På venstresiderne er optrykt den oprindelige version på thai og på højresiderne den engelske oversættelse. Jeg forstår ikke en bønne af det thailandske, men skrifttegnene er smukke. >> Læs videre

Sille Jensen: Hvid som jasmin. En grafisk biografi om Iben Nagel Rasmussen

Af ,
Skriv en kommentar

Hvid som jasmin er en flot og meget vellykket grafisk biografi om Iben ‘Odin Teatret’ Nagel Rasmussen.

Iben Nagel Rasmussen (f.1945) har igennem det meste af sit liv været en af de absolutte hovedkræfter – som skuespiller, instruktør og underviser – i det internationale, eksperimenterende teater Odin Teatret, som er forankret i Holstebro.

Som ung var hun kæreste med digteren og sangeren Eik Skaløe (1943-1968) fra det danske band Steppeulvene. Det er således Iben, der er pigen bag Itsi-Bitsi, som Eik ville have med til Nepal i sangen med samme titel fra Steppeulvenes eneste album Hip (1967). Ligesom det er hendes ‘bestjernede fod’, han vil knæle for i sangen ‘Til Nashet’ fra samme album.

Og så er hun datter af den i Danmark verdenskendte forfatter Halfdan Rasmussen og den lidt mindre kendte forfatter Ester Nagel. >> Læs videre

Per Lau Jensen: illa Isabella

Af ,
Skriv en kommentar

Ny dansk roman om forholdet mellem en forfatter og hans stof og om Københavns historie i begyndelsen af det 20. århundrede er velskrevet og udmærket underholdende, men indløser ikke fuldt ud sine egne høje ambitioner.

Titlen er ikke en slåfejl, men henviser til en gammel og forsømt herskabsvilla, som spiller en hovedrolle i romanen. Villaen, som ligger i et slidt københavnsk forstadskvarter, har for mange år siden mistet V’et i sit navn på facaden og går nu bare under navnet ‘illa Isabella’. >> Læs videre

Ernest Hemingway: Men Without Women

Af ,
Skriv en kommentar

Når Hemingway er bedst, som han er i flere af de 14 noveller i denne samling, er han fremragende. Når han i andre af dem er knap så god, er hans sprog ikke desto mindre stadig en nydelse at læse.

De 14 noveller er vidt forskellige og bringer os rundt i en god del af de klassiske Hemingway-temaer: Tyrefægtning, boksning, første verdenskrig, skiløb, cykelløb, fiskeri og kærlighed.

Med lidt god vilje kan man tolke titlen på samlingen som et bud på en sammenhængende tråd,men egentlig er der ikke nogen, ud over at de handler om mænd, mere eller mindre uden kvinder. Der behøver heller ikke være en sammenhængende tråd, for de enkelte historier står fint i egen ret. >> Læs videre

Peter Fröberg Idling: Sang til den storm, der skal komme

Af ,
Skriv en kommentar

Roman om Pol Pots ulykkelige kærlighed, tyve år før han blev Pol Pot. Den har gode takter, men er desværre mestendels lidt kedelig.

Historien kender Pol Pot som leder af De Røde Khmerer, der tog magten i Cambodja i 1975 ved en blodig revolution (og omdøbte landet til Kampuchea), og derefter indledte et veritabelt folkemord, som endte med at koste mere end 1,7 millioner mennesker. Begivenheder, der nok kunne give anledning til en del romanstof.

Journalist Peter Fröberg Idling (f.1972) har med sin debutroman Sang til den storm, der skal komme imidlertid sat sig for at fortællle en anden historie fra Cambodja. >> Læs videre

Roberto Bolaño: De vilde detektiver

Af ,
Skriv en kommentar

Roberto Bolaños (1953-2003) anmelderroste De Vilde Detektiver fra 1998 er et vildt og voldsomt, vittigt og vanvittigt monstrum af en roman. Den stritter i alle mulige retninger og er ikke helt nem at fange ind i en anmeldelse.

Men jeg kan jo starte med at slå fast, at bagsideteksten på den danske udgave af romanen ihvertfald ikke giver meget hjælp til at finde ud af, hvad den egentlig handler om. Her hedder det således plat dramatiserende: “Arturo Belano og Ulises Lima, stifterne af en avantgardistisk poesikreds, forlader Mexico City. Deres mål er at finde den hemmelighedsfulde digter Cesárea Tinajero, der årtier tidligere forsvandt i Sonora-ørkenen. Men de to detektiver er selv jaget vildt, og deres forsøg på at indhente fortiden ender i vold, flugt og permanent eksil.” >> Læs videre